Vanris beskygges bort Forsøg i egeskov viser at underbeplantningen virker, men at nogle arter er bedre end andre I skovbruget vil man gerne have lige stammer uden knaster og vil derfor gerne undgå vanris, dvs. skud på stammens nedre del. Vanris kan hæmmes ved at beskygge træerne så tilpas at stammen beskygges, men ikke kronen. Men hvad skal man underplante med for at ramme balancen? I egebevoksninger er det desværre ikke så godt med en naturlig, men tilfældig opvækst. Det er bedre - og dyrere - at plante arter som ær, lind, navr, hassel og avnbøg. Det bekræftes i en undersøgelse som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning har udført i Sdr. Stenderup Midtskov ved Kolding. Undersøgelsen viser også at man ikke helt kan undgå vanris, og at man med tiden skal tynde i underplantning af store arter f.eks. lind for at undgå at den vokser op i egenes kroner. Egeskoven er godt 100 år 8 og består af store træer op til næsten 30 meters højde. Den blev underplantet med forskellige arter i 1945 og siden vurderet flere gange. Beskygningen havde virket - næsten. Man kunne i 2006 konstatere at der generelt var ret få vanris på de beskyggede stammer. Og at der var mange vanris der hvor man ikke havde etableret beskygning. Så beskygning nytter altså. Men selv om alle arterne i underplantningen virkede, var der også forskelle på deres effekt. I 1979, 1984 og 1990 virkede lind og avnbøg bedst, mens ær og navr var bedst i 2006. Her var linden blevet for nærgående ved egekronerne. Som tiden går, kan lav underplantning som hassel, navr og vrang bøg (bøgevariation med kroget vækst) begynde at miste effekt fordi de ikke kan følge hovedtræartens højdevækst. I øvrigt kommer effek- Fra forsiden på ‘Natur og Landbrug - en ny start’. Både natur og landbrug Natur- og Landbrugskommissionen har lagt 44 råd til landbrugs- og naturpolitikken frem Landmændene kan få friere muligheder for at udvikle deres erhverv. Og naturen kan samtidig få det bedre uden at det koster mere. Hvad der hidtil har været set som et paradoks, er sigtet med 44 anbefalinger som Natur- og Landbrugskommissionen 18. april præsenterede i udspillet ‘Natur og Landbrug - en ny start’. Anbefalingerne kaldes ‘frøene til fremtidens natur- og landbrugspolitik’ af Fødevareministeriet der sammen med <strong>Miljø</strong>ministeriet skal føre anbefalingerne ud i livet. Før da skal de dog gennem en politisk behandling. „Og vi begynder med at tage rundt i landet for at diskutere kommissionens anbefalinger med inte- Egeskov (tykke stammer) med en senere plantet underplantning af lind (tynde stammer). Lind er en af de bedste arter til at beskygge egens stammer, men den skal efterhånden behugges for at undgå at den skygger for højt og generer egekronerne. Foto: Bruno Bilde Jørgensen. ten også an på faktorer som tætheden af træer, stormfald, vand og insektangreb. Den del af stammerne hvor man fokuserer på vanris, er typisk de nederste 7 meter der forstligt set udgør det meste af træets værdi. Et træ der er 27 meter højt og har en stammediameter på 58 cm i en meters højde, har cirka 70% af træets værdi i de nederste 6 ressenter, politikere og borgere,“ siger fødevareminister Mette Gjerskov. En af anbefalingerne er at miljøreguleringen bliver mere differentieret så den tager hensyn til jordens sårbarhed. Det betyder f.eks. at landmænd kan gøde mere på robuste arealer og mindre på sårbare arealer. Et andet forslag er at man på baggrund af landsdækkende grøn kortlægning skaber sammenhæng mellem naturområderne - et nationalt naturnetværk - der økonomisk bakkes op af en national naturfond. Blandt de øvrige anbefalinger finder man bl.a. bedre beskyttelse af naturarealer, mere naturpleje, mere natur i landbrugslandet, mere natur i skovene, tidssvarende forvaltning af vandløb og nationalparker med mere natur. Atter andre anbefalinger er rettet mod sprøjtemidler, drikkevand, klima, planlægning, biomasse samt landbrugets afsætning, finansiering og organisering. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mener at Natur- meter og 85% i de nederste 12 meter. Syv meter er også den højde man kan nå ved kapning fra jorden. Højden op til den første betydende levende gren kaldes ‘bulhøjden’. Det er skud under denne højde der defineres som vanris. sh KILDE. Brune Bilde Jørgensen, Thomas Kudahl, Ib Holmgård (2013): Underplantning i eg. Vanrisdannelse ved forskellige underplantningsarter. Skoven 4/2013. og Landbrugskommissionen har „skabt en unik mulighed for at ende årtiers skyttegravskrig på natur- og landbrugsområdet,“ men også at „det tager tid og kræver mod og ansvar fra alle sider.“ <strong>Miljø</strong>minister Ida Auken (SF) forklarer at „denne regering tror på at vi både kan skabe et mere effektivt landbrug og en bedre og mere sammenhængende natur. Med anbefalingerne er vi kommet et skridt nærmere.“ Landbrug & Fødevarer er ‘overvejende positiv’ „Vi er i landbruget klar til at øge produktionen samtidig med at vi sikrer et bedre miljø,“ siger viceformand Lars Hvidtfeldt. Danmarks Naturfredningsforening „glæder sig især over forslagene om en naturfond som ved hjælp af opkøb af landbrugsjord vil gøre Danmark grønnere og naturen rigere og mere robust.“ sh KILDER Natur- og Landbrugskommissionen (2013): Natur og Landbrug - en ny start. www.naturoglandbrug.dk. www.fvm.dk 18.4.2013. www.dn.dk 18.4.2013. www.lf.dk 18.4.2013. GRØNT MILJØ 4/2013
GRØNT MILJØ 4/2013 9