Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Regnvandsbassinet i Odense hvor et sand- og sorptionsfilter i udløbet renser vandet fra opløste forureninger.<br />
Vejvandet renses i regnvandsbassinet<br />
Sand- og sorptionsfiltre kan håndtere de meget svingende forureninger<br />
Når det regner på hustage,<br />
veje og parkeringspladser,<br />
bliver regnvandet mere eller<br />
mindre forurenet. Det er et<br />
problem når man vil lede vandet<br />
i jorden eller i bassiner og<br />
kanaler og videre ud i søer og<br />
åer. I regnvandsbassiner kan<br />
man dog indbygge decentral<br />
rensning, og et system med<br />
sand- og sorptionsfiltre virker<br />
lovende.<br />
Det har Tove Wium-Andersen<br />
set nærmere på i sin ph.d.afhandling<br />
‘Regnvands potentielle<br />
indflydelse på recipienter<br />
samt behandlingsmetoder’ på<br />
Aalborg Universitet. Under arbejdet<br />
har hun været en del af<br />
en forskergruppe der har arbejdet<br />
med renseteknologier i<br />
regnvandsbassiner. Baggrunden<br />
har dels været at vi vil aflede<br />
mere regnvand lokalt,<br />
dels at vandplanerne har fokuseret<br />
på de ‘diffuse’ forureninger<br />
der ledes til vandmiljøet.<br />
Forureningen kan stamme<br />
fra asfalt, dæk, udstødning og<br />
oliespild, tag, tagrender eller<br />
dyreekskrementer. Kemisk set<br />
kan det bl.a. være tungmetaller,<br />
kulbrinter, organiske stoffer<br />
samt næringsstoffer som<br />
kvælstof og fosfor.<br />
Wium-Andersen har arbejdet<br />
med to spørgsmål: Hvor<br />
forurenet er regnvandet fra<br />
forskellige slags områder? Og<br />
hvordan renser regnvandsbassiner<br />
vandet bedst? Udgangspunktet<br />
var tre regnvandsbassiner<br />
anlagt i 2007-2008: Et i<br />
22<br />
Århus der får vand fra et tæt<br />
byområde og en hovedvej. Et i<br />
Silkeborg der får vand fra et<br />
villakvarter og en hovedvej.<br />
Og et i Odense der får vand<br />
fra et område med let industri.<br />
Undersøgelsen viste at regnvandet<br />
fra befæstede arealer<br />
indeholder betydelige mængder<br />
af forurenende stoffer,<br />
men også at der er meget store<br />
variationer i både tid og<br />
sted. Prøverne varierede lige<br />
fra næsten ingen til alvorlig<br />
giftighed. Der kan f.eks. komme<br />
stærkt forurenet vand når<br />
man i villakvarteret vasker biler,<br />
renser tagene med algerens<br />
eller sprøjter ukrudt. Desuden<br />
kan uheld og ulovlige<br />
udledninger opstå alle steder.<br />
Det betyder at renseteknologien<br />
skal være robust, ikke<br />
bare for at håndtere de meget<br />
varierende vandmængder,<br />
men også for at håndtere<br />
mange slags forureninger og<br />
store variationer af forureninger.<br />
Desuden skal teknologien<br />
virke hele tiden og helst uden<br />
intensiv overvågning da det ellers<br />
bliver for dyrt.<br />
Tre forskellige renseteknologier<br />
blev undersøgt, en i hver<br />
af de tre bassiner. I Århus blev<br />
bundsedimentet tilsat jerndioxid.<br />
Vandet blev mere klart<br />
fordi de fleste svævende alger<br />
forsvandt, men koncentrationen<br />
af forurenende stoffer<br />
faldt ikke. Metoden er endvidere<br />
arbejdskrævende og<br />
medfører et forbigående fald i<br />
Foto: Orbicon<br />
pH-værdien så de giftige stoffer<br />
i bundsedimentet kan frigives<br />
til vandet.<br />
I Silkeborg blandede man<br />
aluminiumssalte i regnvandet<br />
ved bassinets indløb. Også her<br />
fik man klarere vand, men ingen<br />
effekt på forureningen.<br />
Metoden har dog ikke jerndioxidens<br />
ulemper, så det er denne<br />
metode man skal bruge<br />
hvis målet kun er klarere vand.<br />
I Odense forsøgte man sig<br />
med et sandfilter i kombination<br />
med et fysisk og kemisk<br />
aktivt ‘sorptionsfilter’ der binder<br />
de forurenende stoffer der<br />
er opløst i vandet. På vej ud af<br />
bassinet passerer vandet først<br />
sandfiltret der skal hindre tilstopning<br />
af sorptionsfiltret.<br />
Sorptionsfiltret er placeret i<br />
det rørsystem der fører vandet<br />
bort. Denne løsning var den<br />
bedste af de tre. Man kunne<br />
måle en markant reduktion af<br />
de forurenende stoffer efter<br />
filtreringen.<br />
Wium-Andersen gik videre<br />
med Odense-løsningen i laboratoriet<br />
hvor hun undersøgte<br />
forskellige sorptionsmaterialer,<br />
herunder knuste muslingeskaller.<br />
Vejdirektoratet og Aalborg<br />
Universitet vil nu sammen<br />
opføre full-scale-filtre. sh<br />
KILDER<br />
Poul Erik Petersen (2013): Sådan kan<br />
forurenet regnvand renses. Vækst 1/<br />
2013.<br />
Tove Wium-Andersen (2012): Potential<br />
impacts and treatment of stormwater<br />
runoff. Ph.d-afhandling ved<br />
Aalborg Universitet. vbn.aau.dk.<br />
Intet amfiteater i<br />
Kongens Have<br />
Der kommer alligevel ikke noget<br />
amfiteater i Kongens Have<br />
i København. Som man kunne<br />
læse i <strong>Grønt</strong> <strong>Miljø</strong> 2/2013<br />
havde Styrelsen for Slotte og<br />
Kulturejendomme planer om<br />
et amfiteater i parkens kant<br />
(billedet) op til et planlagt<br />
øvehus for Livgardens Musikkorps.<br />
En lokalplan for både<br />
øvehus og amfiteater har<br />
mødt stærk kritik. Og nu er<br />
forslaget om amfiteatret blevet<br />
droppet, mens der fortsat<br />
arbejdes videre med øvehuset.<br />
„En musikscene risikerer at<br />
obstruere for planerne om en<br />
øvesal. Det kunne risikere at<br />
blive en langvarig sag med<br />
musikscenen fordi det ville involvere<br />
fredningsnævn og måske<br />
Overfredningsnævnet da<br />
haven er fredet,“ oplyser slotshavechef<br />
Niels Mellergaard<br />
der dog stadig mener at det er<br />
en god idé med et amfiteater.<br />
Cub Cadets robot<br />
klipper 3000 m 2<br />
Den amerikanske plæneklipperproducent<br />
Cub Cadet har<br />
meldt sig med robotklipper<br />
model 3000 der netop er beregnet<br />
til plæner op til 3000<br />
m 2 . Det er den halvanden time<br />
om hvorefter maskinen dokker<br />
i ladestationen i to timer for at<br />
få genopladet sit lithiumbatteri.<br />
Den 19 kg tunge maskine<br />
har en klippebredde på 56 cm<br />
og to udskiftelige knive der<br />
indstilles til en klippehøjde<br />
mellem 20 og 80 mm. Bio-klip<br />
er monteret som standard. Pinkode<br />
og indbygget alarmsystem<br />
beskytter klipperen mod<br />
tyveri. www.cubcadet.dk.<br />
GRØNT MILJØ 4/2013
Change language