5 - Grønt Miljø

Dårlige ledningsgrave får bæreevnen til at falde
Vejdirektoratet skærper anbefalinger efter nye målinger på asfaltveje
En belægnings bæreevne
falder tit hen over retablerede
ledningsgrave. Det viser
bæreevnemålinger som Vejdirektoratet
har udført sammen
med SAMKON og publiceret i
notatet ‘Resultater af bæreevnemålinger
hen over retablerede
ledningsgrave’.
Følgen er at befæstelsen senere
kan få revner og lunker
dér hvor der blev gravet op.
Det skaber både dårligere trafikkomfort
og en accelereret
nedbrydning der forkorter
befæstelsens levetid.
Målingerne er udført på fire
veje med nyere opgravninger
som er udført uden den fri
‘banket’ der især er med til at
give problemer. Banketten er
den vandrette, urørte overflade
under toplaget. Uden den
sker der let det at bærelaget
under asfalten ved siden af
undermineres eller skrider ud.
Målingerne viser da også at
bæreevnen især falder i ledningsgravenes
kanter, mens
den inde i det opgravede areal
kan være både større og mindre.
Den skulle helst være den
samme for at begrænse risikoen
for revner. De fire eksempler
synes også at peger på at
jo dårligere ledningsgraven er
retableret, desto ringere er
bæreevnen.
Smeltevandet løber ned i
befæstelsens revner. Fra notatet.
14
Bæreevnen er et udtryk for
vejbelægningens evne til at
modstå belastninger fra en given
trafikintensitet og måles
ved hjælp af et faldlod eller
minifaldlod. Bæreevne måles
som elasticitet (E-værdi).
Det optimale er at få en bæreevne
i den retablerede ledningsgrav
så den passer til den
omgivende vej. DS 475 om retablering
af ledningsgrave og
Vejdirektoratets udbudsforskrifter
for ledningsgrave anfører
da også at befæstelsen efter
gravearbejdet skal have
funktionsegenskaber som den
oprindelige befæstelse, f.eks.
med hensyn til bæreevne og
frostfarlighed. For bedre at
opnå det er det nødvendigt at
sætte fokus på korrekt brug af
materialer og korrekt retablering,
lyder det i notatet.
Hovedprincippet er at man
under retableringen efterligner
den omgivende befæstelse
så meget som muligt. Det betyder
at man så vidt muligt
genbruger de opgravede materialer,
anvender de samme
lagtykkelser og komprimerer
dem til den samme tæthed.
For at kunne gøre det, bør de
opgravede materialer beskyttes
mod vejret, dvs. opblødning,
udtørring og frost. Kan
man ikke genbruge materialerne,
må man bruge nye der
kommer så tæt på som muligt.
Under arbejdet er det vigtigt
ikke at forstyrre den omliggende
befæstelse, f.eks. ved at underminere
den eller få den til
at skride ud. Derfor skal der
være en mindst 5 cm bred fri
og intakt banket rundt om opgravningen.
Desuden skal ledningsgraven
udføres med et
skråningsanlæg eller den
skal stives af med grus. Med fri
banket og skråningsanlæg er
det også lettere at komprimere
nyt sand og grus op til gammelt
grusmateriale.
Samlet set viser målingerne
at det er vigtigt at kommunen
stiller klare krav, ikke mindst
ved at stå fast på kravene til
retableringen og at føre tilsyn
med ledningsarbejdet. sh
KILDE
Resultater af bæreevnemålinger hen
over retablerede ledningsgrave. Vejdirektoratet
og SAMKON 2009.
Ledningsgraven er udført uden fri banket. Noget af bærelaget er
skredet ud. Det er senere svært at retablere, og resultatet er en svag
bæreevne i samlingen. Fra notatet.
E-værdi (MPa)
Afstand, cm
Dette målested er en boligvej hvor der blev lavet en tværgående
ledningsgrav i oktober 2007. Opgravningen blev lavet uden skråningsanlæg
og fri banket. Bæreevnen er klart reduceret omkring ledningsgravens
kanter. Inde i ledningsgraven er bæreevnen derimod større end i
den urørte vej. Den burde være den samme. Billedet er vendt så målelinjerne
følge figuren. Pilene peger på målelinjer.
GRØNT MILJØ 5/2009