1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

VINDUET Pluk fra den faglige debat Naturen overformidles Naturformidlingen kan spærre for oplevelsen, skriver Morten Seifert, rådgiver i miljøkommunikation, i Politikens kronik 6.12.2011 efter en tur i skoven: „Ironisk nok var det netop skiltene, plancherne, den veltilrettelagte sti, hele indsatsen for at formidle naturen som endte med at spærre for oplevelsen. Der var en mur mellem os og naturen som umuliggjorde den dybe, stille oplevelse (...) Så kære naturformidlere: Vil I ikke nok lade en større del af naturen være i fred? uden information, stisystemer og centre. Lad naturen gro til i stedet for at lukke den op. Lad os få mudder på skoene og svirpende grene i ansigtet. Giv os natur til at fare vild i, rive os på, blive våde af. Natur vi kan fordybe os i og forbinde os med helt ind i sjælen.“ Betydning for borgerne Hvad driver én i arbejdet? Leder af Park & Natur i Odense Kommune, Lene Holm, giver et bud i MoMentum 4/2011: „Det er drivkraften - og et privilegium - at vide at det jeg er med til at gennemføre, har direkte betydning for borgerne i Odense. Det kan være når man er med til at kvalificere beslutninger som: om der kan findes penge til at renovere en legeplads. Om byens fodboldbaner bliver klippet ordentligt selv i regnvåde perioder. Om vi kan gennemføre en renovering af en park i godt samarbejde og i dialog med borgerne. Eller om vi kan vedligeholde byens stier, sådan at løberne fortsat synes at det er rart at løbe langs Odense Å. Vi ved at de skatteborgerkroner der anvendes på det, svarer til ca. 300 kr. pr. år pr. borger i Odense - og jeg synes at de får meget for pengene.“ Golfbanernes pesticider Kemikalieinspektionen kunne Martin Nilsson, greenkeeperforeningens formand, ikke komme uden om i sin beretning i Greenkeeperen 4/2011: „Kemikalieinspektionens besøg på mange golfbaner rundt 36 Lene Holm: Det er drivkraften at vide at det jeg er med til at gennemføre, har direkte betydning for borgerne i Odense. i landet denne sommer gav desværre ikke en synderlig forbedring i antallet af ‘rene’ klubber i forhold til samme besøg i 2009. Inspektionen parret med en begrænset og træg respons på Miljøstyrelsens spørgeskema, efterlader omverdenen med et billede af golf og greeenkeeping som en forbruger af ulovlige sprøjtemidler der prøver at skjuler sine handlinger. Selv om vi ved det er langt fra sandheden, må vi erkende at branchens omdømme formes af hver enkelt greenkeepers handlinger...“ Ikke bare et byggeelement Grønne tage er ikke et byggeelement, men levende vegetation, fastslår Nykilde ApS i sit nyhedsbrev 17/2011. „Byggebranchen har også ofte den tanke at grønne tage bare er noget der bliver lagt oven på en tagmembran, og så ligger det bare der. Ingen vedligehold og dermed masser af skuffede brugere og bygherrer. Men det er ikke byggebranchens skyld, det er grøntagsbranchens. Når man bliver presset på pris og dermed funktion, så bør man som minimum gøre kunden klart hvad det er vi er i gang med. Og allerhelst få dem overbevist om at ikke alene er den rigtige opbygning vigtig, det er det efterfølgende vedligehold også.“ Kender ikke jorden Landskabsarkitekt Jane Schul mener i Weekendavisen (14.10.2011) at landskabsarkitekter er bange for planter og ved for lidt om jord: „I mange, mange år er den praktiske viden blevet underprioriteret på uddannelserne. Selv jordbundslære er videnskabeliggjort, så man lærer en masse principper, men man kan ikke se på et hul i jorden hvad det er for en slags jord, og hvad der vil kunne trives i den. Man mangler erfaring og viden om hvordan planterne ser ud morgen, middag og aften året rundt. Planlægning og teknologi har taget over på uddannelsen, men nu har vi fået et CO 2-problem, og hvis samfundet kræver at vi gør noget ved det, er vi nødt til at tage planterne til nåde igen. Det problem kan sgu ikke løses med granit, ikke engang med beton! Hvis vi skal gøre landet og byen grønnere, øge biodiversitet og økologi, kan det ikke nytte noget kun at kende 20 træer.“ Leg uden jordforbindelse At legepladser formes som ‘design for alle’ er et problem, mener Helle Nebelong, formand for Danske Legeplads Selskab. Hun kommenterer i Legepladsen 4/2011 Margarinfabrikkens Barnehage i Oslo: “Design-for-alle bliver pludselig et overordnet hensyn som indskrænker primærgruppen - børnenes - interesser. De får ikke de motoriske og sansemæssige oplevelser og -udfordringer der er så vigtige i barndommen (...) Nogle vil måske synes det ser flot ud, og at specielt gummibelægninger er en driftsmæssig nem løsning, men børnevenligt er det ikke. Hvor skal børnene grave huller, blive beskidte og trimme immunforsvaret ved nærkontakt med bl.a. jordbakterier?“ For meget spredehagl Skov- og landskabsingeniøruddannelsen præges af for kort praktiktid, overfladisk viden og manglende fokus, skriver distriksleder Carsten Bjerre m.fl. Skoven (12/2011). “Af uransagelige grunde anses det ‘finere’ at man på skolebænken læser sig til færdig- Nors Sø i Thy er en af de få søer der har fået miljømålet ‘høj økologisk tilstand’. Søen der er op til 20 meter dyb, ligger på kalkbund og får det meste af vandet fra sprækker i kalken. Søen er en tidligere havbugt og der er høje og stejle kystskrænter flere steder. Søen er ren og har et usædvanlig rigt og varieret planteliv. GRØNT MILJØ 1/2012
Margarinfabrikkens Barnehage. Foto fra www.norskdesign.no. heder frem for at at opnå dem gennem praksis. Man bortser således fra det utal af detaljer og situationer som praksis består af, og som man enklest og lettest lærer sig ved at prøve det (...) Der er ikke længere et samlet fokus under uddannelsen, og dermed savnes den egentlige sammenhængskraft. Populært sagt har man stoppet flere små hagl i patronerne og fjernet geværets trangboring. Resultatet er selvsagt en stor omgang spredehagl med lille anslagsenergi. I vores verden har det aldrig givet et stort jagtudbytte!“ Søer der degraderes Vandplanerne er ikke ambitiøse nok, slet ikke når det gælder om at få rene søer, skriver Hans Nielsen, Det Økologiske Råd, i Teknik & Miljø (12/2011): „Håbet om markante forbedringer blev knust med Naturstyrelsens forslag til vandplaner der vil betyde en tilbagegang i antallet af søer med høj økologisk tilstand og stort set ingen fremgang i antallet af søer med god økologisk tilstand i 2015. Ifølge forslagene til vandplaner har kun 112 søer fået målsætningen ‘høj økologisk tilstand’ selv om der i dag er 131 søer der opfylder dette mål. Der er således 19 søer der bliver degraderet fra høj økologisk tilstand til god økologisk tilstand. Dette er en klar overtrædelse af Vandrammedirektivet ...“ Haven uden for hækken Haveselskabet har med kirkegårdsleder Allan Vest fra Hjørring fået ny formand. Hvad er din havemærkesag, bliver han spurgt om i Haven (12/2011): „Det er både biodiversiteten og et ønske om at vi også ser haven som noget der foregår ‘uden for hækken’. Sådan at vi udvider havebegrebet og gør det bredere. Jeg tænker på arealer ved boligblokke, offentlig beplantning og parker. Haveselskabet er ikke en økologisk forening, men vi har mulighed for at være en forening der står for sund fornuft. Jeg lægger vægt på at vi kan formidle omtanke, muligheder for biodiversitet, og at der er alternativer til sprøjtning. Det handler om en holdningsændring.“ Dyrk og bebyg ikke ådale Oversvømmelser har rejst kritik af den miljøvenlige åpleje. Uden grund, skriver chefkonsulent Peter B. Adamsen, Rambøll, i Teknik & Miljø 10/2011: „Når man dyrker arealer der ligger i ådale, eller når man bygger huse/sommerhuse på arealer der ligger omkring kote 0 (i nogle tilfælde under), vil det uundgåeligt give problemer med afvandingen uanset om vandløbene er kraftigt opgravet og ryddet for grøde. Vandløb har altid gået over sine bredder ved stor afstrømning (...) Derfor: Hvis man gerne vil håndtere store nedbørsmængder i fremtiden, er den bæredygtige løsning ikke at udbygge kloakker, lave yderligere dræninger i ådalene og udrette/uddybe vandløbene. Vi bør i stedet udnytte ådalene og de vandløbsnære arealer positivt som regnvandsbassiner...“ sh PLEJE OG ETABLERING AF INDENDØRSBEPLANTNING Kursus Kursus Kursus på på Scandic Scandic Hotel Hotel Odense Odense Torsdag Torsdag 9. 9. februar februar 2012 2012 kl. kl. 9.00 9.00 - - 16.00 16.00 16.00 For 19 år i træk arrangerer Brancheforeningen for Indendørs Beplantningsfirmaer (BIB) en åben kursusdag for alle der beskæftiger sig professionelt med pleje og etablering af indendørs beplantninger. Præsentation Præsentation af af ny ny uddannelse. uddannelse. BIB har i samarbejde med Roskilde Tekniske Skole Vilvorde lavet en ny uddannelse for personer der arbejder med indendørsbeplantning. Undervisningen er en kombination af E-learning og fire kursusdage på skolen. Ved landskabsarkitekt Kim Tang. Planter Planter skaber skaber tryghed tryghed tryghed og og trivsel trivsel. trivsel Medarbejdere trives når de er omgivet af sunde blomster og planter, viser en ny ph.d.-afhandling. Planter er med til at fremme sociale relationer, tryghed, vækker positive følelser og forbedrer indeklimaet. Og ser ud til at fremme medarbejdernes effektivitet. Ved cand.psych. Jane Dyrhauge Thomsen Plantetrend Plantetrend Plantetrend og og plantevalg plantevalg Som oplæg til diskussion præsenteres en række af de nyeste plantetrend formuleret af bl.a. flora-dania og livsstilsekspert Anette Eckmann. Ved landskabsarkitekt Kim Tang Ekskursion Ekskursion til til Gartneriet Gartneriet Nordfyn Nordfyn Nordfyn. Nordfyn Gartneriet producerer mange af de grønne planter som er almindeligt brugt i branchen, herunder også større eksempler af ficus, phoenix, schefflera, dracaena osv. Ved Søren Krage. Ekskursion Ekskursion Ekskursion til til Gartneriet Gartneriet Gartneriet Munk Munk. Munk Gartneriet er specialiseret sig i produktion af et stort udvalg sukkulenter og kaktus. Ved Brian Munk. TILMELDING: Senest torsdag den 2. februar 2012. KURSUSGEBYR: 1.975 kr. excl. moms. TILMELDING: Tlf. 33 860 854. Fax 33 860 850, ts@dag.dk. Brancheforeningen Brancheforeningen Brancheforeningen for for for Indendørs Indendørs Beplantningsfirmaer Beplantningsfirmaer Beplantningsfirmaer www.bib-info.dk www.bib-info.dk GRØNT MILJØ 1/2012 37
Page 1 and 2: 1 / JANUAR 2012 METROEN OG DE EFTER
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: et andre byrumsprojekter over, og h
Page 7 and 8: og hos private folk. I modsætning
Page 9 and 10: USKADELIG OG SMUK LAV Laver skader
Page 11 and 12: Med et specielt træbor tages en li
Page 13 and 14: der sikkert godt blive plads til at
Page 15 and 16: Palle Kristoffersen peger på en ny
Page 17 and 18: ANBEFALINGER TIL PLANLÆGGERE ■ I
Page 19 and 20: Skyggetolerant mosebunke tjekket Pl
Page 21 and 22: Tendensen i alle undersøgelserne e
Page 23 and 24: Tragten der skal fange bilisternes
Page 25 and 26: Virkemidlerne omfatter endvidere at
Page 27 and 28: Det blå område illustrerer et uds
Page 29 and 30: Façade Greenery. Af Chris van Uffe
Page 31 and 32: udvikling. Arkitekturen bliver form
Page 33 and 34: Den 30-årige ungarske eg blev flyt
Page 35: Andersson er også blevet professor
Page 39 and 40: GAMLE NYHEDER 75 år siden FUSKERE
Page 41 and 42: Børnenes vigtige naturkontakt Nuti
Page 43 and 44: Svend Andersen Professionel træ- o

1 / JANUAR 2012 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?