kiropraktoren nr.5 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

More documents

Recommendations

Info

0KIROPRAKTOREN NR.5 2008 · ProFeSSorhJørneT · Af Jan Hartvigsen, kiropraktor, professor Vi skal gøre det bedre »I de senere år er nye forskningsresultater begyndt at pege på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af, hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår – og dermed også hvordan vi behandler og forebygger.« ondt i ryggen og andre lidelser i knogler, muskler og led er den gruppe af sygdomme, der påvirker danskernes livskvalitet mest i negativ retning. Faktisk har mere end 600.000 danskere en kronisk lidelse i bevægeapparatet, og det ser desværre ikke ud til, at tallet falder. Milliarder af kroner er blevet brugt på behandling og i forsøget på at forebygge, men resultaterne er udeblevet. Hvordan er det kommet så vidt? Vi har oplevet enorme fremskridt i levevilkår i form af bedre ernæring og bedre boliger, og kun en brøkdel af befolkningen har i dag et tungt fysisk arbejde sammenlignet med for bare få årtier siden. Vi har med andre ord aldrig haft bedre forudsætninger for et langt, smertefrit og lykkeligt liv - så hvorfor er det ikke gået sådan? I de senere år er nye forskningsresultater begyndt at pege på, at vi grundlæggende må revidere vores opfattelse af, hvorfor rygsmerter og andre smerter i bevægeapparatet opstår – og dermed også hvordan vi behandler og forebygger. For eksempel: • rygsmerter begynder tidligt i livet. Faktisk ser det ud til, at det er i de tidlige teenageår, problemerne starter – måske endnu tidligere - og problemerne følger med ind i voksenalderen. Med andre ord skal vi starte tidligt, hvis vi skal forebygge. • rygsmerter er stort set ligeså almindelige hos ældre og gamle, som de er hos yngre. Problemerne starter altså længe før, vi begynder at arbejde og fortsætter livet ud. Vi har sandsynligvis fokuseret for meget på arbejdet, når vi har ledt efter årsager til bevægeapparatsproblemer. • selvom patienter med ondt i ryggen har det samme symptom, og på overfladen ser ud til at fejle det samme, er rygpatienter meget forskellige. derfor må vi opgive at finde en mirakelkur, der virker på alle rygpatienter. • smerter i bevægeapparatet hænger sammen med andre helbredsproblemer som for eksempel astma, hovedpine og hjertekarsygdomme. rygpatienter har en dårligere livskvalitet og en dårligere helbredsopfattelse end personer uden smerter. derfor skal forebyggelse og behandling af smerter i bevægeapparatet hænge sammen med forebyggelse og behandling af andre sygdomme. den nye viden om rygsmerter stiller store krav til alle, som er involverede i forebyggelse og behandling. Vi skal være åbne og konstant opdatere vores viden om de nye tendenser og forskningsresultater, og vi skal indstille os på i fremtiden at forebygge og behandle på nye måder og i nye samarbejder. nøjagtig hvilken rolle, kiropraktoren kommer til at spille, er uklart. Men vi er i danmark med helt fremme både, hvad angår forskning og uddannelse, og hvis hver enkelt kiropraktor er parat til at implementere ny viden i hverdagen – uanset hvor han eller hun måtte virke – er vi nået langt. Men det er også nødvendigt, for hvis vi skal knække kurven, er der kun en vej frem: Vi skal gøre det bedre!
Claus Dam Nielsen Af Anders Lyck Fogh-Schulz Kommunikationskonsulent på NIKKB NYT Nordisk iNsTiTuT for kiroprakTik og kliNisk biomekaNik Ny efteruddannelseschef på NIKKB: - nøgleordene er best practice og evidens Instituttet har fået ny efteruddannelseschef, efter at Eva Lysgaard har søgt nye udfordringer. I den forbindelse bringer vi her et interview med kiropraktor Claus Dam Nielsen, der tiltrådte i stillingen 1. september. Jeg fangede ham på mobilen og spurgte ham om hans baggrund og erhvervserfaring, om hans egen målsætning med jobbet som efteruddannelseschef på NIKKB, om udfordringerne for professionen og om, hvordan han selv, som kiropraktor, ser efteruddannelsen anno 2009. Uddrag: Jeg er uddannet fra Syddansk Universitet i 2003 og var i turnus og derefter 3 år hos Troels Gaarde og Gitte Mogensen. Herefter flyttede jeg til Ølstykke, hvor jeg nu bor med min kone og to børn. Jeg har de seneste to år arbejdet hos Jonas Loft og Jacob West på Axeltorv i København. De steder, jeg har praktiseret, har været præget af best practice kiropraktik af høj kvalitet, og det har været med til at præge mig i en retning, hvor jeg til daglig anvender mange diagnostiske værktøjer og kiropraktiske behandlingsmodaliteter, herunder ultralydsskanning, McKenzie, dry needling, blødvævsteknikker og træning (stabilitets-, funktionel og styrketræning). >> Ud over mit arbejde som kiropraktor har jeg i størstedelen af mit liv arbejdet frivilligt i Ungdommens Røde Kors. Her har jeg opstartet forskellige lokale og nationale projekter og har stået for den nationale uddannelse af ledere. Det kulminerede i 2007 i, at jeg sammen med en Derudover har jeg en ambition om, at NIKKB’s efteruddannelse også igen skal involvere kiropraktorens uddannelse som leder. anden startede virksomheden Kompeto, der laver kompetenceskabende kurser for frivillige organisationer. Uddannelse og læring generelt er en af mine helt store interesser, og det var derfor en kærkommen mulighed, da stillingen som efteruddannelseschef hos NIKKB blev ledig. Når jeg ser tilbage på de sidste par år, har der været rigtig mange gode kurser i relevante emner. Denne kvalitet vil jeg gerne opretholde og sørge for, at der i hvert kursuskatalog er kurser inden for områderne: Diagnostik, behandlingsmodaliteter og forebyggelse. Derudover har jeg en ambition om, at NIKKB’s efteruddannelse også igen skal involvere kiropraktorens uddannelse som leder. Regionerne ser gerne større og mere tværfaglige klinikker, hvilke vi også ser skyde op rundt omkring i landet. Der er dog stor forskel på at drive en klinik med 1-2 ansatte, som det oftest så ud tidligere, til nu klinikker med nogle steder 8-10 ansatte. Større klinikker kræver mere af kiropraktoren som leder, og klinikken bliver en virksomhed, der kan have gavn af at blive drevet med nogle af de metoder, man benytter i andre virksomheder. Jeg vil også meget gerne sætte lidt mere fokus på kiropraktorernes evner inden for kommunikation. Både som ledere i konfliktløsning, svære samtaler osv., men også over for patienterne i fx motiverende samtaler omkring træning, livsstilsændringer osv. Jeg håber meget på, at vi i fremtiden kan skabe endnu mere relevante efteruddannelsesforløb og evt. også længere forløb, der kan ende ud i kompetencegivende kvalifikationer fx en ultralydsuddannelse, der kvalificerer til at yde ultralydsskanning med sygesikringstilskud, efteruddannelsesforløb, der kan være dele af en masteruddannelse, specialisering eller lignende. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at nå ud til så stor en del af de danske og nordiske kiropraktorer som muligt under overskriften evidensbaseret og best practice kiropraktik. Det er mit håb i den forbindelse, at baggrundsgrupperne i de enkelte regioner vil være behjælpelige med at række ud i alle krogene.
Page 1 and 2: NR.5 2008 Tema: Fejl & klager Tidss
Page 3 and 4: indhold 02 leder: GennemGribende mo
Page 5 and 6: • dKr tæller fem medlemmer: prak
Page 7 and 8: det gør vi også noget ved. Vi har
Page 9 and 10: leder,” siger han. det illustrere
Page 11 and 12: teMA: FeJl og klAger VERDENSNYHED -
Page 13: Stor koncentration hos de mange fre
Page 17 and 18: NIkkB inviterer til dialog: - mød
Page 19 and 20: R e n t d a n s k f i r m a POWERLA
Page 21 and 22: WORKSHOP Med deltagelse fra Kathrin
Page 23 and 24: Velkommen til årsmøde Velkommen t
Page 25 and 26: -Hvor lagrer I klinikkens mange dig
Page 27 and 28: KIRopRAKToR TIl NoRDJyllAND Travl k

kiropraktoren nr.5 2008 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?