FFoookkkuuuss

More documents

Recommendations

Info

Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Skoleforeningens formand, Lone Schuldt. Energipolitik til debat På baggrund af et forslag om at indføre en energipolitik i Skoleforeningen, fremsat af samarbejdsrådet ved Oksevejens Skole, inviterer Styrelsen til en temadag på Gustav Johannsen-Skolen lørdag den 14. februar 2004 kl. 9 til 16. På temadagen skal emnet »Skole – energi og miljø« diskuteres i forhold til Skoleforeningensformålsformulering og læseplanerne.Børnehaveleder Renate Löhr og skoleinspektør Mariann Petersen fra Sønder Brarup holder et oplæg om deres deltagelse i projektet »Grønt Flag«. Skoleinspektør Kaj Henken fra Medelby Danske Skole orienterer om Skoleforeningens udvalg »Skole og energi«. Der vil desuden være oplæg af energirådgiver Anders Fonager Christensen, leder af teknisk afdeling Lies Eick-Rühmann og fællesrådsmedlem Niels Ole Krogh. ...PÅ EN AFKLARING af, hvordan kommende års anlægsopgaver skal prioriteres, vil jeg gerne give udtryk for, at der er tale om et reelt dilemma for Samrådet, når det efter jul skal udtale sig om, hvorvidt et fritidshjem eller en fællesskole skal have førsteprioritet i forhold til kommende bevillinger fra Danmark. DER ER TALE om to anlægsopgaver, der vanskeligt kan realiseres samtidig, hvis begge projekter skal finansieres af danske midler. Det er derfor, Skoleforeningen foreslår, at en skolefritidsordning ved fællesskolen i Husum søges tilvejebragt i et samarbejde mellem SdU og Skoleforeningen for offentlige tyske midler. Min holdning er, at vi ikke kan tillade os at lade en sådan mulighed være uprøvet. FORBUNDSREGERINGEN har for årene 2003-2007 stillet betydelige midler til rådighed for de enkelte delstater til etablering af »Offene Ganztagsschulen«. Det vil sige midler, der kan anvendes til etablering og byggeri af pasnings- og fritidsfaciliteter f.eks. i forbindelse med fællesskolen i Husum. AT DET ER muligt, har både Skoleforeningen og SSW fået bekræftet i undervisningsministeriet i Kiel. Men hvad der er endnu vigtigere: SSW har forhandlet sig frem til, at regeringen vil se velvilligt på ansøgninger fra Skoleforeningen! Sådanne ansøgninger kan tilgodeses med op til en 90%-finansiering. DER ER DERFOR realistiske muligheder for at opnå offentlige tilskud Mens vi venter til skolefritidsordninger herunder en »Hort«-løsning ved fællesskolen i Husum. Mindretallet må kende sin besøgelsestid og målrettet søge tilskud til »Offene Ganztagsschulen« i både Husum og Læk. SAMRÅDET måtte på sit sidste møde udskyde sin stillingtagen til etablering af en fællesskole i Læk på grund af modstand fra SdU. Det skete med den begrundelse, at SdU over for de danske myndigheder vil have sikret sig en førsteprioritet til anlægsmidler, så længe der ikke er garanti for, at der kan opnås tilskud via offentlige tyske myndigheder. EN SÅDAN GARANTI kan selvfølgelig være rar at have; men i den givne situation kan vi bare ikke tillade os at udskyde en stillingtagen længere end til januar 2004, - fordi en hel regions forældre næppe vil kunne se det rimelige i, at et krav om tilskudsgaranti skal kunne forhindre opførelsen af en fællesskole i Læk, når mindretallet er i den situation, at der kan søges offentlige tyske tilskud til en skolefritidsordning ved fællesskolen i Husum - fordi den danske stat og regeringen i Kiel er parat til at støtte oprettelsen af en fællesskole i Læk - og fordi et svar fra offentlige tyske myndigheder på en tilskudsansøgning ikke kan forventes før sent på året i 2004, da ansøgningsfristen er den 15. august 2004. DET VIL DERFOR efter min mening være forkert, hvis Samrådet, begrundet i SdUs garantikrav, blokerer for det projekt, der er længst fremme i forberedelserne, og som en hel regi- FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 — 2 ons forældre og elever venter på: Fællesskolen i Læk. MENS VI VENTER, bør vi endnu engang overveje - om mindretallet kan tillade sig at lade være med at søge offentlige tyske midler til fritidsordninger, der kan etableres i forbindelse med fællesskoler? - om mindretallet kan tillade sig at udsætte en afgørelse i Samrådet vedr. prioriteringen af fritidshjem og fællesskole, til vi kender resultatet af en ansøgning ved offentlige tyske myndigheder til skolefritidsordninger i Husum? - om mindretallet kan tillade sig at ignorere et tilsagn fra landsregeringen i Kiel til SSW om, at den vil støtte fællesskolen i Læk, hvis Skoleforeningen sender en ansøgning? - om mindretallet kan sige nej til en bevilling fra den danske stat til en fællesskole i Læk, når Samrådet selv har anbefalet en sådan bevilling på et møde i marts måned 2003? - om en prioritering af fællesskolen i Læk reelt udelukker, at der etableres en skolefritidsordning i Husum? SKOLEFORENINGENS holdning er entydig: Etableringen af en fællesskole i Læk bør have førsteprioritet, og derudover tror vi, der er realistiske muligheder for at få tilvejebragt midler til en skolefritidsordning ved fællesskolen i Husum i et samarbejde med SdU. Det er det, vore forældre ønsker, og det er det, vi arbejder for. Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår! LONE SCHULDT Ny børnehavelov: Skoleforeningen slap nådig Tilskud. De danske børnehaver i Sydslesvig slipper billigere end frygtet fra ny børnehavelov. Skoleforeningen får fortsat lov til at afregne centralt med de tyske myndigheder. FLENSBORG. Det er lykkedes SSWs landdagsgruppe at afbøde de værste følger af den ny børnehavelov, som landdagen i Kiel i sidste uge vedtog i forbindelse med finanslovsforslagene for 2004 og 2005. Skoleforeningen slipper for at skulle afregne driftstilskuddene til de enkelte børnehaver med hvert enkelt amt og kommune, og de hidtidige normeringsregler og standarder for børnehaver opretholdes. Kiel-regeringen havde ellers lagt op til, at amterne og kommunerne skulle overtage det overordnede Silke Hinrichsen: SSW har opnået spiselig løsning ansvar for børnehavedriften og tilskudsfordelingen. Men da interesseorganisationerne ikke kunne enes om en frivillig rammeaftale, der skal sikre en vis standard på børnehaveområdet, fulgte delstatsregeringen en opfordring fra det danske mindretalsparti til at bevare de gældende regler. Lovændringen betyder, at delstatens hidtidige tilskudspulje bliver overført til amterne og kommunerne efter en fordelingsnøgle, Birgit Messerschmidt: Det kunne have været værre. der bygger på gennemsnittet af de seneste fire års tilskud til amterne og kommunerne. Den ny finansieringsmodel skal tages op til revision i 2006. Særløsning for Skoleforeningen - For de danske børnehaver har vi forhandlet os frem til en særløsning, hvorefter Skoleforeningen så at sige får status som et amt og kan blive ved med at afregne tilskuddene centralt, oplyser SSWs socialpolitiske ordfører, Silke Hinrichsen. Det vil ske på den måde, at Skoleforeningens andel i delstatens hidtidige tilskud til børnehaverne bliver overført til Flensborg by som et øremærket pauschalbeløb i foreløbig to år. Så bliver der ingen diskussion om, hvor meget de kommunale myndigheder måtte synes, de danske børnehaver kan tilkomme. Personaleudgifter i søgelyset Børnehavekontoret har forsøgt at regne lidt på tallene, men tør endnu ikke sige med, hvor meget nyordningen i sidste ende vil komme til at koste. Det står dog klart, at Skoleforeningen vil få færre penge fra tysk side til børnehavedriften i både 2004 og 2005. - Men i forhold til Kielregeringens oprindelige planer om en taxameterordning, der ville have betydet et indtægtstab på over en halv million euro, gør den ny børne- havelov mindre ondt, siger børnehaveinspektør Birgit Messerschmidt. Der er dog det lille »aber dabei«. Undervisningsministeriet i Kiel ser nemlig med en vis skepsis på personaleomkostningerne i mindretallets børnehaver. Delstatens tilskud til børnehavedriften har hidtil udgjort 22 procent af de samlede personaleudgifter. De er noget højere end i de tyske institutioner på grund af de danske børnehavers særlige sproglige og kulturelle opgave. Pædagogerne, der skal være tosprogede, har således en dansk uddannelse og aflønnes efter dansk overenskomst. Det har myndighederne i Kiel hidtil accepteret, men er nu begyndt at sætte spørgsmålstegn. På et møde med Skoleforeningen i tirsdags udbad ministerielle embedsmænd sig bl.a. en nærmere redegørelse for tildelingen af personaletimer i mindretallets børnehaver. Erich Kneiding
Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Nissefest. Engelsby Børnehave arrangerede fornøjelig julekomsammen for børn og forældre. FLENSBORG. Så var de der igen, nissefar og nissemor i Engelsby Børnehave. Bedst som børnene legede og var fordybet i hver sin verden, gik døren op. En rødklædt dame kom ind, det var nissemor, som ledte efter nissefar. Efterhånden som det gik op for børnene, at nissemor var kommet, forstummede de og gjorde store øjne. Nissefar og nissemor alias Lene Lund og Lasse Severinsen er entertainere og artister fra Frederikshavn. De lever af at rejse land og rige rundt under navnet Los Ninos, som er det spanske navn for børn. - Siden jeg som ganske lille pige sammen med min far traf nissen ude i vores entre, har jeg haft min egen personlige nisse, fortæller Lene Lund. - Nisser hjælper julemanden, de er alle vegne, og de kan ikke ses. Hvis nisserne vil det, kan man få et lille glimt af dem, når de smutter om et hjørne. Ifølge Lene Lunds erfaringer er det ikke risengrød, men pebernødder og nisseøl, der er nissernes livret. Børnene og pædagogerne hjalp nisemor med at lede efter nissefar. Pludselig hørtes der et bump oppe på loftet. Philip og Lilly tog en pædagog fast i hånden. Det var lidt uhyggeligt. - Han siger, han er døv, fortalte nissemor, men det passer ikke. Hans livret er pebernødder og nisseøl. Hvis vi råber det til ham, så kommer han. - Nissefar, pebernødder og nisseøl, råbte børnene. - Jeg kommer nu, lød det oppe fra loftet, og så var nissefar på vej ned fra loftet. I tre kvarter tryllebandt Lene Lund og Lasse Severinsen børnene med sang og underholdning. Senere på eftermiddagen stødte forældrene til og lod sig sammen med børnene underholde af Los Ninos. - De var her også sidste år, fortæller børnehaveleder Torben Schönhoff. Børnene blev ved med at snakke om dem, så var vi jo nødt til at have dem igen i år. Og lur mig, om ikke det går hen og bliver en fast tradition. Georg Buhl Enighed om lærernes arbeidstid FLENSBORG. Skoleforeningen og lærerne har nu genforhandlet hovedoverenskomsten, som medlemmerne af Lærerforeningen nedstemte i første omgang. Det ny forhandlingsresultat er sendt til urafstemning, som slutter den 13. januar. Det er udelukkende arbejdstidsreglerne for de seminarieuddannede lærere, der er blevet genforhandlet. Aftalerne på lønområdet står ved magt. Begge parter er til- FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 — 3 Til julefest i Engelsby Nisseparret Lenn Lund og Lasse Severinsen fra Frederikshavn vakte stor lykke hos børnene i Engelsby Børnehave. Skoleforeningen indgår forlig i feriestrid Skoleferie. Lærerne får medindflydelse på placeringen af visse feriedage. Det er dog stadig Styrelsen, der afgør, hvornår skolerne holder ferie. KIEL. En over to år gammel strid mellem Skoleforeningens ledelse og medarbejdernes fælles driftsråd om ferieplanlægningen er nu bilagt. Parterne har ved delstatens øverste arbejdsdretsdomstol(Landesarbeitsgericht) i Kiel indgået et forlig, som giver lærerne begrænset medbestemmelse ved tilrettelæggelsen af feriedagene på de danske skoler i Sydslesvig. Lærerne får fremover fredse med resultatet. - Aftalen er spiselig, siger lærernes formand, Niels Nielsen. Skoledirektør Anders Molt Ipsen: - Vi er nået frem til en udviklingsorienteret og ubureaukratisk aftale, som man næsten kan misunde os for i Danmark. Aftalen lægger op til god skoleudvikling og lærersamarbejde. De nye arbejdstidsregler er stort set identiske med den gamle tjenestetidsaftale.Skoleforenin- medindflydelse på placeringen af såkaldte frit bevægelige feriedage uden for de faste ferieperioder samt på planlægningen af juleferien. Striden var årsagen til, at udsendelsen af de nye ferieplaner frem til 2006 blev forsinket i halvandet år. Drifstrådet krævede mere end høringsret Baggrunden for den nu afsluttede retsstrid er, at driftsrådet mente at have et lovfæstet krav på medbestemmelse ved ferieplanlægningen undtagen sommerferien, som fastsættes centralt af undervisningsministeriet i Kiel for alle skoler i delstaten. Driftsrådet har hidtil kun haft en høringsret. Sagen er, at lærernes ferie allerede er aftalt i over- gen har dog fået indflettet nogle mærkesager som lærersamarbejde om forberedelse og tilrettelæggelse af undervisningen, pligt til løbende evaluering og samarbejde med børnehavepersonalet om indskolingen. Lærerne får også et lidt højere ugentligt timetal – 25,40 timer, svarende til ca. 16 flere undervisningstimer på årsbasis – ligesom de fremover skal påtage sig vikartimer uden overtidsbetaling. Erich Kneiding Skoledirektør Anders Molt Ipsen: Vi har sikret os, at ansvaret for ferieplanlægningen fortsat ligger hos forældrene enskomsten, og den afvikles altid i skolernes sommerferie. Alle andre ferieeller skolefrie dage gælder formelt som arbejdstid, og driftsrådet argument var, at lærererne i henhold til driftsrådsloven (Betriebs- Mens børnene venter Juleaftensdag kan være lang for børnene, og det er rart og hyggeligt at få tiden til at gå med små julelege. Rundegave En gave pakkes ind i flere lag papir. På hvert lag skrives en besked, f.eks.: Giv gaven, til drengen med de flotteste tænder, til pigen med den flotteste bluse osv. Den første tager det øverste lag gavepapir af, læser beskeden højt og giver gaven videre til den, man synes passer Driftsrådets formand, Uwe Svane: Vi kan leve med forliget. Det vigtigste er, at vor ret til medbestemmelse er blevet bekræftet. verfassungsgesetz) har krav på medbestemmelse ved tilrettelæggelsen af deres arbejdstid og dermed også på placeringen af udervisningsfrie dage. Skoleforeningens Styrelse afviste driftsrådets krav bedst til beskrivelsen. Sådan fortsætter legen, indtil der ikke er flere lag gavepapir tilbage. Den sidste får gaven. Mus Man lægger nogle pebernødder på et bord. En af deltagerne lukker øjnene, mens en anden peger på en pebernød. Derefter skal den, der lukkede øjnene, spise sig frem til den pebernød, der er blevet peget på. Når man tager den pebernød, der blev udpeget, råber de andre deltagere af principielle grunde ud fra det synspunkt, at det ikke er lærernes men elevernes ve og vel, der må komme i første række. Derfor bør det være forældrenes repræsentanter, der har retten til at fastsætte tidspunkterne for, hvornår eleverne skal have fri fra skolen. Dertil kommer, at lærerne allerede i et vist omfang selv administrerer deres arbejdstid uden for den normale undervisningstid. Forundret dommer opfordrede til forlig Arbejdsretten i Flensborg gav Skoleforeningens ledelse medhold i sin påstand, hvorpå driftsrådet ankede afgørelsen til landsretten i Kiel. Her viste dommeren sig en smule forundret over, at mus, og man må ikke spise flere. Grisen er rendt i skoven Man skjuler en pebernød i sin hånd bag ved en finger. Derefter siger man til en deltager »min gris rendte i skoven«. Denne svarer »min rendte med«. Så spørger man »hvilket træ ligger den under?«. Den anden skal så pege på den finger, man tror at pebernødden ligger under. Hvis det er den rigtige, får man pebernødden. sagen overhovedet er kommet for arbejdsretten og opfordrede parterne til at finde en mindelig løsning. - Dommeren var tilbøjelig til at give driftsrådet delvis ret med hensyn til de frit bevægelige feriedage uden for de faste ferieperioder. For at undgå, at sagen trækker yderligere i langdrag og medfører endnu flere retsomkostninger, valgte vi at indgå forlig. Det vigtigste er, at det fortsat er Skoleforeningens politisk valgte repræsentanter, der fastlægger skoleferien, siger kontorchef i skoleforvaltningen Ingolf Julius. I henhold til driftsrådsloven har Skoleforeningen måttet bære alle sagsomkostninger. Erich Kneiding
Page 1: FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. dece
Page 5 and 6: len i Læk Hansen: - Jeg fatter sim
Page 7 and 8: Identitet. Unge i et mindretal er u

FFoookkkuuuss

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?