FFoookkkuuuss

More documents

Recommendations

Info

Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Mange ordninger Det kan være lidt svært at hitte rundt i de forskellige former for offentligt anerkendte fritidstilbud til de unge i Sydslesvig. Her er en kort skematisk oversigt: Skolefritidsordning dansk model, som drives af Skoleforeningen. Pasnings- og fritidstidbud efter skoletiden til elever på 1. – 6. klassetrin. Placeret på skolen under skoleinspektørens ansvar. Eget personale (pædagog eller medhjælper), men ingen krav til lokaler eller uddannelse. Kun frivillige tilskud fra det offentlige. Hort tilbud til børn fra 6 – 14 år. Selvstændig institution, f.eks. fritidshjem, med egen ledelse. Statsligt anerkendt i lighed med børnehaverne. Særlige krav til lokaler, f. eks. ekstra grupperum,værksteder og pædagog-uddannet personale. Obligatorisk måltid om middagen. Offentlige tilskud fra delstaten og amterne. Betreute Grundschule pasningstilbud før og efter undervisningen, ved bortfald af undervisningen også i skoletiden. Organiseret af forældreinitiativer eller skolen. Pasning varetages af ansatte og frivillige medarbejdere. Mulighed for tilskud fra delstaten. Offene Ganztagsschule fritids- ogh pasningstilbud i tilknytning til skolen til alle aldersgupper, en som integreret del af skolen eller i samarbejde med foreninger. Lektiehjælp, støttetimer, krav til lokaler og uddannet personale. Opgaverne varetages af lærere, pædagoger samt frivillige medarbejdere. Obligatorisk måltid om middagen. Mulighed for driftstilskud fra delstaten (Hort-ordning). Etableringstilskud fra forbundsregeringen. Fritidshjem kombination af Hort og ungdomsklub med mange forskellige fritidstilbud. Offentlige tyske tilskud til Hort-delen. Forældreuro om fællessko Samråd. Forældrene i det nordvestlige Sydslesvig forstår ikke verden længere. Her havde de sat næsen op efter, at de lidt ældre børn fra næste skoleår kunne komme i fællesskole i Læk og spare flere timers daglig skolekørsel til og fra Flensborg, men Det sydlesvigske Samråd har gjort deres håb til skamme, føler de. FLENSBORG. På grund af uenighed mellem organisationerne om, hvilke byggeopgaver der må være vigtigst for mindretallet – et nyt fritidshjem i Husum eller en fællesskole i Læk – udskød Samrådet i sidste uge behandlingen af næste års anlægsønsker til sit første møde i det ny år mandag, den 12. januar. Udsættelsen har skabt frustration blandt forældrene, for konsekvensen kan blive, at fællesskolen for Læk-området ikke som planlagt kommer i gang til næste skoleår. Den danske regerings såkaldte Femmandsudvalg har nemlig givet et forhåndstilsagn om et tilskud på næsten 445.000 euro til fællesskolens start i august næste år på betingelse af, at et samlet Samråd bakker op om fællesskoleprojektet. Sålænge det ikke er sket, kan Skoleforeningen af gode grunde ikke begynde med de praktiske forberedelser. Sidste udkald for afgørelse Mødet den 12. januar er absolut sidste udkald. Men, som flere af de talrige forældrerepræsentanter, der overværede mødet i Samrådet, påpeger over for Fokus, så er det langt fra givet, at Sydslesvigs danske Unngdomsorganisationer til den tid vil have fundet ud af, hvilket ben de skal stå på. - Og så er vi lige vidt, siger en vred næstformand i Læk Danske Skoles samarbejdsråd, Jette Waldbach, som selv er aktivt medlem af SdU. - Jeg fatter ikke, at de kan være det bekendt at stikke en kæp i hjulet for fællesskolen i Læk. Det er jo en større sag, der vedrører flere medlemmer af mindretallet end fritidshjemmet i Husum. SdUs styrelse burde kende sin besøgelsestid, især når alle foreningerne her i området bakker op om projektet. Vi er meget oprørte over SdUs holdning, siger hun til Fokus. - SdUs formand, Anne Kämper, ville ikke høre på argumenterne. Det var en trist forestilling. Her i Vidingherred støtter alle foreningerne, inklusive ungdomsforeningerne, fællesskolen i Læk, og jeg er ikke sikker på, at SdU i Husum deler Anne Kämpers holdning, siger læge Ralf Büchner fra Aventoft. Anne Kämper: Vi vil ikke sælge os selv FLENSBORG. Fokus har spurgt formanden for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, Anne Kämper, hvorfor SdU står tøvende over for Skoleforeningens forslag til et fritidshjem-samarbejde ved fællesskolen i Husum. - Vi er indstillet på at samarbejde. Men vi er på nuværende tidspunkt ikke overbeviste om, at vore interesser bliver tilgodeset i henhold til de forventninger, vi har. For det første skal vi have afklaret en række spørgsmål omkring bl.a. koncept og ejerforhold. For det andet foreligger der ikke noget bindende tilsagn om tyske statstilskud. - I har allerede haft to arbejdsmøder med Skoleforeningen til at sætte tingene på plads. - Ja, men også vi har en klar holdning omkring, hvordan samarbejdet skal udmønte sig, og vi har nogle krav, som skal til- ARKIVFOTO Denn danske undervisningsminister besøgte i sommer sammen med Femmandsudvalget den planlagte fælless billedet undervisninngsminister Ulla Tørnæs (t.v.) og Femmandsudvalgets formand, Eva Kjer Hansen. godeses på nuværende tidspunkt for at undgå eventuelle samarbejdsproblemer fremover. Og hvad sker der, hvis vi ikke får tilskud fra landsregeringen i Kiel og har afstået fra kravet om at give fritidshjemmet i Husum første prioritet? Så bliver vi nødt til at udskyde dette projekt – med de konsekvenser, dette kunne få for vort arbejde i Husum. - Er Du bange for, at Skoleforeningen skulle blande sig for meget i en fælles fritidshjemsordning? Hans hustru Marlene, der er bestyrelsesmedlem i de lokale ungdomsforeninger, har taget initiativ til et fælles protestbrev til SdUs styrelse. Parret har et barn i Vidingherreds Danske Skole i Nykirke og tre på Duborg- Skolen. De skal op hver morgen klokken kvart over fem for at nå skolebussen til - Vi vil fortsætte med at drive vore fritidshjem som vi altid har gjort. De forventninger, vi har til kvaliteten af vort arbejde, må ikke opgives kun for at opnå tyske tilskud til en heldagsskole, hvor vi endnu ikke ved, hvor meget der vil blive taget hensyn til, hvordan vi forstiller os en fritidshjemsløsning. - Gør forældreprotesterne ikke indtryk på jer? - Jeg har stor forståelse for forældrenes ønsker, og SdU har aldrig udtalt sig imod fællesskoler. Men man kan ikke stille op over for hinanden, hvilke behov der er vigtigst. Vi har hver især vort medlemsbagland, og alle medlemmer - og også deres ønsker - er ligeværdige. En fællesskole er jo principielt ikke mere for hele mindretallet, end et fritidshjem er det. Erich Kneiding Flensborg og er først eftermiddagen og nog tenen. Så bliver der i deltage i det lokale fo Forstår ikke SdU Oprørt er også samarb på Nibøl Danske Sko Kronologi På samrådsmødet tilkendegav flere medlemmer, at de ikke følte sig informeret godt nok til at kunne tildele fællesskolen i Læk første prioritet over mindretallets anlægsønsker i de kommende fire år. Her er en kronologi over de hidtidige beslutninger i sagen: • Januar 2003 – 96,95 procent af forlældrene ved de danske skoler i Medelby, Skovlund-Valsbøl, Haumptrup, Ladelund-Tinningsted, Læk, Nibøl og Nykirke stemmer for oprettelsen af en fællesskole i Læk. • 12. februar – fællesskoleprojektet bliver gennemgået Husum fritid SdUs fritidshjem i Husum har på grund af forskellige manglende faciliteter kun status som klubhus og er dermed ikke tilskudsberettiget efter den tyske »Hort«-ordning. Klubhuset benyttes af 82
len i Læk Hansen: - Jeg fatter simpelthen ikke SdUs holdning. Det gør jeg ikke alene som forælder men også som aktivt medlem i SdU, SSF og SSW. Der er for mange foreninger, der absolut skal køre deres eget løb i stedet for at anlægge et helhedssyn. - Det er oprørende, at nogle samrådsmedlemmer følte, at de ikke havde oplysninger nok til at kunne tage stilling. Sagen har flere gange været på samrådets bord, siger Kirsten Tychsen Hansen. Forundret over fremgangsmåde Samrådets medlemmer havde flere dage inden mødet fået tilsendt alle papirer vedrørende fællesskolen i Læk, inklusive projektbeskrivelse, finansoverslag og Femmandsudvalgets skrivelse. Det har også vakt nogen undren blandt tilhørerrne på samrådsmødet, at SdU hverken kunne fremlægge et skitseprojekt eller konsekvensberegninger af, hvad et nyt fritidshjem eller en renovering af den eksisterende bygning ville koste. Alt hvad SdU kunne oplyse, var, at et nyt fritidshjem erfaringsmæssigt koster omkring en million euro. Hvordan, spørges det, kan man tage stilling til et projekt, som slet ikke eksisterer endnu? Uro i SdUs egen styrelse Harmen blandt forældrene afspejles i Flensborg Avis’ læserbrevspalter i de seneste dage, også i SdU-styrelsens egne rækker er der uro. Det nyvalgte styrelsesmedlem lærer Claudia Jensen fra Nibøl er ifølge Flensborg Avis stærkt utilfreds med, at sagen ikke blev nævnt med et ord på et styrelsesmøde få dage før samrådsmødet. SdU havde på det tidspunkt allerede haft to forhandlingsmøder med Skoleforeningen om et fritidshjem-samarbejde i tilknytning til fællesskolen i Husum – en model, der også ville kunne bruges i Læk. Fællesskolen bør have førsteprioritet SSW. Set med SSW-øjne er Skoleforeningensfællesskoleinitiativerudtryk for en tiltrængt fornyelse af det danske skolearbejde. Der er for mig ingen tvivl om at de er et godt bud på de udfordringer, som mindretallet skal klare her ved starten af det 21. århundrede. Det er udtryk for en skolepolitisk målsætning, som SSW alle dage er gået ind for. Sidegevinster for hele mindretallet Dertil kommer, at vi med de nye strukturer inden for vort skolevæsen får en hel række »sidegevinster«, der vil komme mindretallet som helhed til gode. For mig gælder altså fortsat, at går det vore skoler godt, så går det os alle sammen godt. Det er en gammel erfaring, f.eks. - Jeg forstår ikke, at Anne Kämper ikke fra begyndelsen af kole i Læk. Forrest i kan se, at en fællesskole i Læk vil styrke 1960erne, da Skolefore- Anke Spoorendonk: Tiden ikke er til at tænke i organisationer. Vi bør i stedet tæn- idrætsarbejdet i regionen og dermed SdU, ningen erkendte, at børke på, hvad der bedst tjener mindretallet som helhed. siger Claudia Jensen til avisen. nehavearbejdet burde Hun har sendt brev til samtlige styrel- prioriteres eller fra 1970erne, da Duborgnisationer. Vi bør istedet program for heldagsskojekter er vigtige, og SSW hjemme igen hen på sesmedlemmer med en opfordring til at Skolen for alvor blev hele tænke på, hvad der bedst ler (Ganztagsschulen). arbejder for, at begge pro- le dage først om af- overveje, hvad der bedst tjener mindretal- Sydslesvigs danske gym- tjener mindretallet som Det samme program jekter kan få offentlig kke megen tid til at lets og SdUs interesser. nasium. helhed. kan bruges i forbindelse tysk understøttelse. reningsliv. Opgaven dengang som med den nye fællesskole i Men i den konkrete si- Erich Kneiding nu består i at få sammen- Positive signaler Husum, hvor Skoleforetuation drejer det sig om, hængen mellem skolerne ningen og SdU arbejder at Læk bør have første- ejdsrådsformanden fra Kiel-regeringen og vort folkelige fore- på at få etableret en »friprioritet. Denne fælles- le, Kirsten Tychsen ningsliv til at fungere. Ti- Fællesskoleprojektet i tidshjemsordning«.skole kan regne med danden gør, at dette arbejde Læk har derfor fra star- Foranlediget af Det ske investeringsmidler al- vil komme til at kræve ten fundet SSWs støtte. sydslesvigske Samråds lerede i 2004, hvis hele vores energi og mange Set med landdagsgrup- diskussion om priorite- Samrådet er enig i det. menneskers indsats. Men pens øjne betyder det ringen af mindretallets SSW appellerer derfor smuldrer vore skoler, vil bl.a., at vi i forhandlinger anlægsopgaver er det vig- til alle involverede om vi end ikke have det at med delstatsregeringen tig at gøre sig klart, at det hurtig i det ny år at bakke engagere os i. har opnået, at den vil ikke drejer sig om at spil- op om denne prioritering. Med andre ord, er jeg være os behjælpelig med le det ene projekt ud mod Anke Spoorendonk, overbevist om, at tiden at søge et tilskud fra for- det andet. formand for SSWs ikke er til at tænke i orgabundsregeringensstøtte- Begge fællesskolepro- landdagsgruppe på et klausurmøde mellem Femmandsudvalget og mindretallets organisationer. • 24. februar – Skoleforeningens styrelse går enstemmigt ind for fællesskolen. • 27. februar – Skoleforeningens fællesråd beslutter enstemmigt, at der skal oprettes en fællesskole i Læk. • 3. marts – Det sydslesvigske Samråd anbefaler over for Femmandsudvalget, at evt. resterende budgetmidler i 2004 bør reserveres til fællesskolens oprettelse. • 1. april – fællesskolen bliver igen drøftet under organisationernesbudgetforhandlinger med Femmands- shjem brugere, oplyser lederen, Günther Wiese. En tilstandsrapport afslørede i foråret, at bygningen er i dårlig stand. Et nybyggeri blev anbefalet. SdU har dog endnu ikke undersøgt de økonomiske konsekvenser. udvalget. • 11. juni – Samrådets anlægsudvalg drøfter fællesskolen i Læk • 21. oktober – stormøde i Læk mellem skolerne, forældrerepræsentanter. • 22. oktober – Samrådets anlægsudvalg drøfter fællesskolen. • 5. december – Femmandsudvalget giver skriftigt forhåndtilsagn om en første bevilling til fælleskolens start i 2004. • 12. december – Skoleforeningen anmoder Samrådet om en fælles støtteerklæring til Femmandsudvalget. Fritidshjemmet i Husum FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 —4-5 Tilskud til heldagsskoler Hvis Skoleforeningen og SdU kan enes om en fælles fritidshjem-ordning i tilknytning til fællesskolen i Husum, er der mulighed for at få dækket op til 90 procent af etableringsudgifterne af det offentlige under et nyt tysk støtteprogram (IZBB – InvetstitionsprogrammZukunft, Bildung und Betreuung) til oprettelse af heldagsskoler. Pulje på fire mia. Forbundsregeringen i Berlin har afsat en pulje på i alt fire milliarder euro, fordelt over fire år. Midlerne administreres af de enkelte delstater, som hver får tildelt sin andel i puljen, afhængig af antallet af skoler og elever. Betingelsen for at opnå tilskud er, at der bliver knyttet en eller anden form for pædagogisk fritidsordning til skolen i forlængelse af undervisningen. Myndigheders krav Det kan ske i skolens egen regi eller i samarbejde med en forening, eksempelvis SdU, der driver egne fritidshjem eller daginstitutioner. Myndighederne stiller følgende krav til en heldagsskole: • Forpligtende pædagogisk koncept med tilbud om pasning og lektiehjælp, støttetimer til elever med særligt behov og ekstratimer til højtbegavede elever. • Gruppe og værkstedslokaler til musik, kunst, idræt og andre kreative tilbud. • Ungdomsrådgivning. • Åbningstid mindst syv timer om dagen i mindst tre dage om ugen. • Et obligatorisk måltid om middagen. • Bindende tilmelding for et skoleår. • Hvis disse betingelser opfyldt, kan der opnås til skud på op til 90 procent af udgifterne til bygning, renovering, udstyr og inventar. • Desuden er der mulighed for at få driftstilskud fra det offentlige under »Kinderhort« (daginstitution for børn)-ordningen. • Faciliteterne må benyttes til andre formål, eksempelvis ungdomsklub eller foreningsarbejde. • Modellen kan også bruges ved den kommende fællesskole i Læk. CMYK
Page 1 and 2: FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. dece
Page 3: Fokus på de danske børnehaver og
Page 7 and 8: Identitet. Unge i et mindretal er u

FFoookkkuuuss

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?