FFoookkkuuuss

More documents

Recommendations

Info

Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig De unge ryger, drikker, tager stoffer, er nogle miljøsvin og uhøflige over for de ældre. Det er det indtryk, man har af de unge nutildags. På grund af de gamle fordomme og de nye, som bl.a. er opstået i kølvandet på PISA-undersøgelsens resultater, overses imidlertid de gode sider ved både ungdomskultur og skolevæsen. Som f.eks., at en klasse i 11. årgang på Duborg-Skolen deltager i European Studies Project (ESP). ESP blev oprettet på baggrund af konflikten i Nordirland og er i dag med til at øge kontakten og forståelsen mellem Europas unge. Også for lærerne Projektet er også til gavn for lærere, da disse får et indblik i andre måder at tænke og arbejde på. Økonomisk støttes projektet af EUs Comenius-program. Duborg-Skolens ESPklasse samarbejder i år med en række skoler rundt om i Europa. De ligger i Elever nes sider FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 — 6 Duborg med i europæisk projekt Environmental engagement: Interested - but lazy anyway Modern young people of today are divided concerning their opinions of the environment. It’s uncertain, when and if a renewed engagement in environmental problems will happen. A new survey, carried out at the Duborg-Skolen in September-October 2003, yields new facts. Only half of the interviewed did show any interest in the environment. Laziness plays a great role in this. The question is whether young people of today are only a consumers’ generation - or a sleepy giant which just has to be woken up to face a new and difficult financial situation? In the last ten years there were many UN environmental summits. Beginning with the breakthrough in Rio de Janeiro in 1992, going on to the Kyoto-Deal in 1997, the summit in Johannesburg last year and the recent summit in Milano. They forgot the youth The politicians agreed on several issues, e.g. deals about the climate and the bio diversity. But they forgot one relevant subject: They forgot to focus on the engagement of young people in environmental protection. We’re all aware of the environmental enga- Duborg-Skolens ESP-klasse, årgang 11.3, laver en europæisk ungdomsavis sammen med elever fra skoler i fire europæiske land: Polen, Letland, Irland og Italien. Are we going to see violent demonstrations like the riots against the »Castor« atomic transports in the 80’ies again? gement in the big hippie demonstrations and the riots related to the »Castortransports« in the 80’ies. Important but boring But what is the situation today? To answer that question, a survey was carried out in some 8th through 10th forms and among students from the 11th to 13th forms at the Duborg- Skolen. We asked 71 pupils and students about their views on the environment, and 57% showed an interest in it. They said that the environment is one of the most important parts of our-eve- ryday-lives. Surprisingly, none of the interviewed said, that the environment is essential to our future. The uninterested pupils and students thought, that the topic was too boring, and that positive engagement would not change anything. Only a few Some were even without any opinions whatsoever. Even though there were interested pupils and students, - but then again, only a small fraction is active in environmental organisations - at present approxi- mate 9,9%! Is that an answer to environmental damage? Deposit of cans Most people know that the deposit of cans, e.g. beer cans, should make our environment cleaner, but many people are convinced of, that the government only wants to earn money. This is, together with the complicated procedure of incineration, probably the reason why 60,6% are negative towards any selective deposit. Young people are simply too lazy to return their cans. These statements tell us that, better information and a good system could be the golden keys to improvements. When people get information and understand that improvements are necessary, then most people will accept changes. Difficult to predict Those who are already positive about the recycling of cans, believe, that this behaviour shows the right way for the ecological way of thinking. To make any predictions for any future trend is difficult. There has usually been a Slupsk, Polen, i Daugavpils, Letland, i Milano, Italien og i Limerick, Irland. Kommunikationen foregår på engelsk via internettet. Her er der oprettet et projektinternt »Discussion Board«, hvor enhver elev, som er med i projektet, kan starte eller deltage i en diskussion. Selvfølgelig er bl.a. musik, sport og skole en vigtig del af ungdommen og dermed emne på dette diskussionsforum. Diskuteret bliver næsten alt fra polske paver over irsk rugby til filosofiske spørgsmål. Unge som mindretal I år er »Ungdommen som minoritet« valgt som projektets overordnede emne, og til foråret vil der udkomme en avis herom. Avisen vil beskæftige sig med, hvilken rolle ungdommen som minoritet har inden for et samfund. De efterfølgende artikler er nogle af de bidrag, Duborg-Skolens ESP-klasse yder til denne særlige ESPavis. Ingo Planke, Iben Sofie Riise, Per Anders Pastorff og Line C. Christensen Det er ikke første gang, Duborg-Skolen deltager i det europæiske studieprojekt ESP. strong relationship between young people and the environmental engagement. We just seem to have a rather quiet season right now. For how long But remember the demonstrations in the 60’ies and the 80’ies..? The question is if we are going to see demonstrations like those again - and when? For how long will young people stay lazy? Britta Büchner, Ragna Jacobs, Julian Morten Massmann og Leve Henning Thomsen
Identitet. Unge i et mindretal er under indflydelse af forskelligartedekulturer. Det sydslesvigske mindretal er underlagt en speciel form for identitet, nemlig en blanding af dansk og tysk. Unge kan føle sig splittet og præget af forskellige kulturelle træk og danner dermed en ny socialkarakter, som vi har valgt at benævne patchworkidentitet. En selvstændig identitet, sammensat af forskellige træk og karakterer og integreret i flere gruppedannelser. Vi har lavet et interview med tre unge: En dansker, en tysker og en dreng, der har boet både i Tyskland og i Danmark. På baggrund af interviewene fik vi indtryk af forskellige meninger om Pension. Skal vi i fremtiden leve af vandgrød, mens andre går på luksusrestaurant? I Tyskland bliver pensionen et større og større problem. Der bliver for få unge til at finansiere pensionisterne, og det vil enten føre til, at de ældre ikke får penge nok, eller at unge, som arbejder, skal betale enormt meget til pensionskassen, så de selv ikke har nok til overs. Siges det. Passer den forklaring? Spørger vi. Forsørgerbyrden giver et indtryk af efterspørgslen på sociale serviceydelser til såvel unge som gamle. Antallet af unge og gamle, der ikke arbejder, sammenlignes med den del af befolkningen, der er i den arbejdsduelige alder mellem 18 og 59 år. Følgende ligning kan bruges for at beregne forsørgerbyrden: Antal mennesker under 18 år + antal over 60 år. Antal mennesker fra 18 år til 59 år. Høj forsøgerbyrde Vi har beregnet forsørgerbyrden for Slesvig-Holsten. I 1999 var forsørgerbyrden på 0,47, og den vil sandsynligvis stige helt op til 0,534 i år 2010. Hvordan skal det forstås? Jo, hvis vi har en forsørgerbyrde på 0,5, vil det sige, at en person i arbejde skal forsørge 0,5 pensionister. Altså skal to forsørge en pensionist. Hvis de unge bliver færre og de ældre flere, kan det ske at, f.eks. en person i arbejde skal forsørge to pensionister. Så bliver de, der arbejder, nødt til at betale højere arbejdsmarkedsafgifter (Sozialabgaben) for at støtte de ældre, da pensionisterne ellers får en dårligere pension og ikke har penge nok. Dermed får de, der arbejder, færre penge og bliver fattigere. Bogholder-tankegang Det er det, der står i aviserne, bliver sagt i tv og radio. Men det virker lidt mærkeligt at bruge forsørgerbyrden som et seriøst forsøg på at forklare den dårlige »pensionsøkonomi«. Hele tanken om, at børn og ældre er en byrde for et samfund er udtryk for en bogholder-tankegang, hvor man alene måler prisen (offentlige udgifter) på alderdom. Er vi virkeligt kommet så langt, at vi overvejer, om det kan »betale sig« at holde skolesystemer, statsborgerskab og to forskellige kulturer. Mere sammenhold i Danmark - Jeres definition af patchworkidentitet er ikke alment kendt i Danmark. Folk taler dansk og går rundt i det samme tøj og laver det samme i deres fritid, siger den danske dreng. Derfor har han også på fornemmelsen, at folk i Danmark har et tættere sammenhold. Ud over det, er han tilfreds med det danske skolesystem, men han siger også, at han jo ikke kender til andet. Skal sige De til lærerne Interviewet med den tyske dreng var en god måde at få et indblik i det tyske skolesystem på. Han synes, at det er hårdt, men rætfærdigt. gamle mennesker i live? Elever nes sider - Disciplin spiller en meget stor rolle. Der er ikke nogen personlig kontakt mellem lærer og elever, siger den tyske dreng. Det eneste, han ikke bry- Skattesystemet er forkert Derudover må vi ikke glemme, at det offentlige går glip af mange penge på grund af nedsættelsen af erhvervsskatterne (Körperschafts- og Gewerbesteuer). Det er meget dyrt for kommunerne, som er ved at gå fallit på grund af det nye skattesystem. I München betaler de store DAX-noterede koncerner f.eks. ikke én cent i erhvervsskat. Økonomiprofessor Lorenz Jarass mener, at »det er arbejdstagerne, som er de dumme«, når man taler om at betale skat. Tidligere betalte både virksomheder og arbejdstagere skat, men i dag er det næsten kun arbejdstagerne, der betaler skat. Så det er da ikke mærkeligt, at de offentlige kasser er tomme. Sociale nedskæringer Og hvor søger politikerne at finde pengene? Gennem nedskæringer i sygeforsikring, alderdomsforsikring og bistandshjælp. Regningen bliver derfor betalt af de syge, pensionisterne og arbejdsløse - som om det er dem, der har penge nok. Vincent Sebastian Bühring, Anne Balling Jacobsen, Bjarne Magnussen og Peer Oliver Linde der sig om, er, at man som elev skal sige De til lærerne. Selvfølgelig er der også ligheder mellem danske og tyske unge. Interessen for FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 — 7 Fokus Med begge ben i to kulturer på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig EPS-klassen arbejdsgruppe vedrørende den kulturelle identitet i har interviewet en ung dansker, en tysker og en dreng, der har boet i både Danmark og Tyskland. f.eks. sport og mode har unge på begge sider af grænsen tilfælles. Vi fik mange interessante oplysninger i samtalen med den dreng, som har et per- sonligt kendskab til såvel tyske som danske forhold. Han siger, at skolesystemet i Sydslesvig er godt, fordi det er en blanding af det danske og det tyske. - Der er mest patchworkidentitet i Sydslesvig, fordi de unge her står med begge ben i begge lejre, siger den 18- årige. Kender for lidt til Danmark Mange unge i det sydslesvigske mindretal ved ikke noget om Danmark, da der for dem ikke er en direkte forbindelse til landet. De adskiller sig fra danskere og tyskere, og danner på den måde et eget domæne med en helt speciel socialkarakter. De opfatter ikke sig selv som splittede, men sammensat af flere karakterer fra to kulturer, en patchworkidentitet. Mads Stig Buttgereit, Wiebke Ernst, Niklas Ludmann og Caroline Ursula Hackbarth De svage skal betale Borgerlige dyder ved at TEGNING: ANNNE B.JACOBSEN komme på mode igen Trend. De nutildags underordnede værdier, høflighed, respekt og orden vil nu igen præge vores og de følgende generationers fremtid. Den kommende epoke, som bliver kaldt for »den ny borgerlighed« kan tilbageføres til Biedermaier-epoken. Denne periode i 1800-tallet prægede især den europæiske middelklasses adfærdsmønster. Det, der var kendetegnende for Biedermaier, var en slags borgerlig romantik. Efter revolutionskrigene havde befolkningen brug for ro, orden og familiær fred. Kærligheden til hverdagen, naturen og til de små ting opnåede en større værdi. Dengang var ting som renlighed og fred en selvfølge i hverdagen. og det er disse ting, vi vil afspejle i den nye borgerlighed. Ikke tid nok I det moderne menneskes hverdag er der ikke tid til familie, pligter og lignende. Man vil hellere være sammen med vennerne ude i byen eller dyrke sport – man tænker kun på sig selv. Det er netop dette, vi vil prøve og er i gang med at ændre. Dette er grunden til, at vi føler os udmattede og søger mere fred og ro og De unge vil hellere gå til sport eller more sig sammen med vennerne. Men den ny borgerlighed vil nok føre os tilbage til en roligere hverdag. et tættere sammenhold derhjemme. Er den ny borgerlighed skabt af vores fortvivlelse, vore forældres opdragelse eller måske af den industrielle indflydelse? Måske mangler vi noget, vi kan identificere os med; en gruppe vi er med i, der holder sammen. Måske er det forældrene, som påvirker os i hvilken retning, vi udvikler os ? Vores generation har så mange muligheder for at skabe et godt grundlag for fremtiden, men vi udnytter dem ikke godt nok! Roligere hverdag Den ny borgerlighed vil nok føre os tilbage til en roligere hverdag, der vil være præget af disciplin, orden og fred. Det kan muligvis også være industrien, der fører os hen til den ny borgerlighed. Den har opdaget os som storforbrugere af f.eks. renlighedsprodukter. Industrien påvirker Ved hjælp af reklamer udøver industrien stor indflydelse på vores tankegang og væremåde. Den er med til at skabe vores hverdag. Disse muligheder giver os forskellige synsvinkler, som enhver selv må finde svar på. Britta Buchholz, Nadine Scheffler, Mads M. Jørgensen og Jasper
Page 1 and 2: FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. dece
Page 3 and 4: Fokus på de danske børnehaver og
Page 5: len i Læk Hansen: - Jeg fatter sim

FFoookkkuuuss

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?