FFoookkkuuuss

FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 — 1 

Dansk Skoleforening for Sydslesvig 

Fokus 

på de danske børnehaver 

og skoler i Sydslesvig 

Redaktionskomite: 

Per Gildberg, Bent Borg 

og Anders Molt Ipsen 

Redaktion og layout: 

Erich Kneiding 

Stort flertal for 

Sønder Brarup 

Afstemning. 85 

procent af forældrene 

i Angel har 

stemt for oprettelse 

af regional fællesskole 

i Sønder 

Brarup. 

FLENSBORG. Skoleforeningen 

har nu opgjort 

resultaterne af forældreafstemningen 

om 

oprettelse af en regional 

fællesskole for Angelområdet. 

Det blev et overbevisende 

ja over næsten hele 

linien. Kun i Hatlund-Langballe 

og Husby 

foretrækker et flertal 

blandt forældrene, at 

børnene efter 6. klasse 

fortsætter skolegangen i 

Flensborg. 

Godt 74 procent af 

skole- og børnehaveforældrene 

i Angel deltog i 

afstemningen, og af dem 

sagde 85 procent ja til 

en fællesskole i Sønder 

Brarup. 

- Det er et godt ud- 

gangspunkt. Alt taler 

for, at der er basis for en 

central fællesskole i 

Sønder Brarup, siger 

Skoleforeningens formand, 

Lone Schuldt. 

Økonomien tillader 

dog ikke, at vi kan gå 

igang med det samme. 

Der vil nok gå nogle år, 

før Sønder Brarup bliver 

fællesskole. 

Lone Schuldt oplyser i 

øvrigt, at hun er indstillet 

på en pragmatisk 

løsning med hensyn til 

Hatlund-Langballe, 

hvor næsten 60 procent 

af forældrene har stemt 

imod Sønder Brarup. 

Styrelsen vil behandle 

afstemningsresultaterne 

på sit førstkommende 

møde i januar. Dernæst 

skal Fællesrådet træffe 

den endelige beslutning 

på sit forårsmøde den 

24. februar. 

Forældrene i Satrup 

er ikke blevet spurgt, 

fordi de på forhånd havde 

udtalt sig imod Sønder 

Brarup. 


Sådan blev der stemt 

Afstemningen i Angel 

omfattede i alt 476 forældre 

til børnehavebørn 

og elever på 1.til 5. klassetrin. 

353 forældre deltog i 

afstemningen. Det giver 

en stemmeprocent på 

74,16. Her er de enkelte 

resultater med stemmeprocenten 

i parantes. 

Hatlund-Langballe: 

40,54% ja, (72,55). 

Husby Børnehave: 

14,29% ja, (100) 

Gulde: 

92,11% ja, (82,61) 

Sterup Børnehave: 

50% ja, (28,57) 

Kappel: 

Skole: 93,75% ja, (80) 

Børnehave: 87,50% ja, 

(70,18) 

Sørup: 

Skole: 92% ja, (75,76) 

Børnehave: 100% ja, 

(73,91) 

Bøl/Strukstruk: 

97,83% ja, (73,02) 

Mårkær Børnehave: 

50% ja, (28,57) 

Sønder Brarup: 

Skole: 97,67 ja, (75,44) 

Børnehave: 100% ja, 

(80,56) 

Isted Børnehave: 

100% ja, (100) 

www.skoleforeningen.de 

Start på fællesskole 

hænger i en tynd tråd 

Samråd. Skoleforeningen 

bliver muligvis 

nødt at udskyde 

starten på fællesskolen 

i Læk, fordi 

Sydslesvigsk danske 

Ungdomsforeninger 

kræver, at et nyt fritidshjem 

i Husum 

skal stå øverst på 

mindretallets ønskeseddel 

til den danske 

stat. 

FLENSBORG. Det sydslesvigske 

Samråd kunne på 

sit sidste møde i det gamle 

år ikke nå til enighed om at 

sætte fællesskoleprojektet 

i Læk øverst på listen over 

mindretallets anlægsønsker 

til Femmandsudvalget 

og udskød drøftelserne til 

sit næste møde den 12. januar. 

Det kan betyde, at starten 

på fællesskolen i Læk 

af tidsmæssige grunde må 

udskydes til skoleåret 

2005/2006. Skoleforeningen 

kan nemlig først gå i 

gang med en nødvendig 

ombygning af Læk skole, 

når Samrådet har tildelt 

fællesskoleprojektet første 

prioritet. 

Forhåndstilsagn 

Femmandsudvalget gav få 

dage inden mødet skriftligt 

tilsagn om en forhåndsbevilling 

på godt 445.000 

euro til fællesskolens start 

i august næste år på den 

betingelse, at Samrådet 

bakker samlet op om projektet. 

Skoleforeningen anmodede 

på den baggrund om 

en fælles udtalelse til udvalget 

om, at mindretallets 

organisationer støtter, at 

Glædelig jul 

Lucia-piger fra Hiort Lorenzen-Børnehaven synger her julen ind i Slesvig. 

Læk Danske Skole Skole 

Forældre ved syv skoler i den nordvestlige del af Sydslesvig 

havde håbet, at de ældre børn fra næste skoleår kunne 

blive sparet for den lange skolevej til Flensborg, men nu 

skal starten på fællesskolen i Læk måske udskydes. 

Skoleforeningen over en fire-årig 

periode søger om 

danske statsmidler til oprettelse 

af fællesskolen. 

For lidt information 

Flere samrådsmedlemmer 

følte, at de ikke havde informationer 

nok til at at 

foretage en sådan prioritering 

her og nu. 

Selvsamme Samråd har 

ellers så sent som i maj i år 

enstemmigt anbefalet fællesskoleprojektet 

over for 

Femmandsudvalget, men 

på mødet forrige mandag 

var det trods indtrængende 

appeller fra Skoleforeningen, 

SSW og Friisk Foriining 

pludselig slut med 

enigheden. Årsagen var, at 

SdU har fundet ud af, at 

dets fritidshjem i Husum 

trænger til en sanering. 

Mulighed for tilskud 

SdU og Skoleforeningen 

ligger ellers i forhandlinger 

om en fælles fritidshjemordning 

ved fælleskolen i 

Husum, hvortil der i givet 

fald vil kunne opnås tilskud 

på op til 90 procent af 

anlægsudgifterne fra den 

tyske forbundsregerings 

støttefond til oprettelse af 

heldagsskoler, ligesom der 

muligvis også kan fås 

driftstilskud fra delstatsregeringen. 

Men det tør SdU 

ikke løbe an på. 

SdU vil være sikker 

- Vi er villige at vige pladsen 

for fællesskoleprojektet 

i det øjeblik, vi kan 

være sikre på de tyske tilskud, 

og vi er blevet enige 

med Skoleforeningen om 

samarbejdsvilkårene, erklæredeungdomsforeningernes 

formand, Anne 

Kämper, som ikke lod sig 

rokke af argumenterne for 

en hurtig afgørelse til fordel 

for fællesskolen i Læk. 

SSWs repræsentanter, 

landdagsmedlemmerne 

Anke Spoorendonk og Lars 

Harms, meddelte i den forbindelse, 

at SSW under 

forhandlinger med undervisningsministeriet 

i Kiel 

har fået tilsagn om, at ministeriet 

vil se meget velvillig 

på en fælles ansøgning 

fra Skoleforeningen 

og SdU om tilskud under 

forbundsregeringens støtteprogram 

for heldagsskoler. 

Afgørelse haster 

- Tilskuddene gives efter 

princippet hvem der kommer 

først til møllen, og 

Slesvig-Holsten har kun en 

begrænset andel i puljen, 

så det haster, forklarede 

Anke Spoorendonk. 

- Hvis SdU ikke kan finde 

ud af at gå sammen med 

Skoleforeningen, er jeg 

bange for, at der ikke vil 

kunne hentes penge i Kiel 

og måske heller ikke nord 

for grænsen. 

Januar sidste udkald 

Flere medlemmer af Samrådet 

havde svært ved at 

forstå hastværket og anbefalede, 

at SdU og Skoleforeningen 

først forhandler 

sig tilrette og får en afklaring 

på de tyske tilskudsmuligheder. 

- Så længe kan vi ikke 

vente, fastslog skoledirektør 

Anders Molt Ipsen. Han 

satte Samrådets næste møde 

den 12. januar som absolut 

sidste frist for en afgørelse. 

Mødesalen på Flensborg 

Hus var tætpakket med tilhørere, 

der gav højlydt udtryk 

for deres harme over 

mødets forløb. 

- I burde skamme jer, lød 

det. 

Erich Kneiding

Fokus 



Skoleforeningens formand, 

Lone Schuldt. 

Energipolitik 

til debat 

På baggrund af et 

forslag om at indføre 

en energipolitik i 

Skoleforeningen, 

fremsat af samarbejdsrådet 

ved Oksevejens 

Skole, inviterer 

Styrelsen til en 

temadag på Gustav 

Johannsen-Skolen 

lørdag den 14. februar 

2004 kl. 9 til 16. 

På temadagen skal 

emnet »Skole – energi 

og miljø« diskuteres i 

forhold til Skoleforeningensformålsformulering 

og læseplanerne.Børnehaveleder 

Renate Löhr og 

skoleinspektør Mariann 

Petersen fra 

Sønder Brarup holder 

et oplæg om deres 

deltagelse i projektet 

»Grønt Flag«. 

Skoleinspektør Kaj 

Henken fra Medelby 

Danske Skole orienterer 

om Skoleforeningens 

udvalg »Skole 

og energi«. Der vil 

desuden være oplæg 

af energirådgiver Anders 

Fonager Christensen, 

leder af teknisk 

afdeling Lies 

Eick-Rühmann og 

fællesrådsmedlem 

Niels Ole Krogh. 

...PÅ EN AFKLARING af, hvordan 

kommende års anlægsopgaver skal 

prioriteres, vil jeg gerne give udtryk 

for, at der er tale om et reelt dilemma 

for Samrådet, når det efter jul 

skal udtale sig om, hvorvidt et fritidshjem 

eller en fællesskole skal have 

førsteprioritet i forhold til kommende 

bevillinger fra Danmark. 

DER ER TALE om to anlægsopgaver, 

der vanskeligt kan realiseres 

samtidig, hvis begge projekter skal 

finansieres af danske midler. Det er 

derfor, Skoleforeningen foreslår, at 

en skolefritidsordning ved fællesskolen 

i Husum søges tilvejebragt i 

et samarbejde mellem SdU og Skoleforeningen 

for offentlige tyske midler. 

Min holdning er, at vi ikke kan 

tillade os at lade en sådan mulighed 

være uprøvet. 

FORBUNDSREGERINGEN har for 

årene 2003-2007 stillet betydelige 

midler til rådighed for de enkelte 

delstater til etablering af »Offene 

Ganztagsschulen«. Det vil sige midler, 

der kan anvendes til etablering 

og byggeri af pasnings- og fritidsfaciliteter 

f.eks. i forbindelse med fællesskolen 

i Husum. 

AT DET ER muligt, har både Skoleforeningen 

og SSW fået bekræftet i 

undervisningsministeriet i Kiel. Men 

hvad der er endnu vigtigere: SSW 

har forhandlet sig frem til, at regeringen 

vil se velvilligt på ansøgninger 

fra Skoleforeningen! Sådanne 

ansøgninger kan tilgodeses med op 

til en 90%-finansiering. 

DER ER DERFOR realistiske muligheder 

for at opnå offentlige tilskud 

Mens vi venter 

til skolefritidsordninger herunder en 

»Hort«-løsning ved fællesskolen i 

Husum. Mindretallet må kende sin 

besøgelsestid og målrettet søge tilskud 

til »Offene Ganztagsschulen« i 

både Husum og Læk. 

SAMRÅDET måtte på sit sidste møde 

udskyde sin stillingtagen til etablering 

af en fællesskole i Læk på 

grund af modstand fra SdU. Det 

skete med den begrundelse, at SdU 

over for de danske myndigheder vil 

have sikret sig en førsteprioritet til 

anlægsmidler, så længe der ikke er 

garanti for, at der kan opnås tilskud 

via offentlige tyske myndigheder. 

EN SÅDAN GARANTI kan selvfølgelig 

være rar at have; men i den 

givne situation kan vi bare ikke tillade 

os at udskyde en stillingtagen 

længere end til januar 2004, 

- fordi en hel regions forældre næppe 

vil kunne se det rimelige i, at et 

krav om tilskudsgaranti skal kunne 

forhindre opførelsen af en fællesskole 

i Læk, når mindretallet er i den situation, 

at der kan søges offentlige 

tyske tilskud til en skolefritidsordning 

ved fællesskolen i Husum 

- fordi den danske stat og regeringen 

i Kiel er parat til at støtte oprettelsen 

af en fællesskole i Læk 

- og fordi et svar fra offentlige tyske 

myndigheder på en tilskudsansøgning 

ikke kan forventes før sent på 

året i 2004, da ansøgningsfristen er 

den 15. august 2004. 

DET VIL DERFOR efter min mening 

være forkert, hvis Samrådet, begrundet 

i SdUs garantikrav, blokerer 

for det projekt, der er længst fremme 

i forberedelserne, og som en hel regi- 


ons forældre og elever venter på: 

Fællesskolen i Læk. 

MENS VI VENTER, bør vi endnu 

engang overveje 

- om mindretallet kan tillade sig at 

lade være med at søge offentlige tyske 

midler til fritidsordninger, der 

kan etableres i forbindelse med fællesskoler? 


udsætte en afgørelse i Samrådet 

vedr. prioriteringen af fritidshjem og 

fællesskole, til vi kender resultatet 

af en ansøgning ved offentlige tyske 

myndigheder til skolefritidsordninger 

i Husum? 


ignorere et tilsagn fra landsregeringen 

i Kiel til SSW om, at den vil 

støtte fællesskolen i Læk, hvis Skoleforeningen 

sender en ansøgning? 

- om mindretallet kan sige nej til en 

bevilling fra den danske stat til en 

fællesskole i Læk, når Samrådet selv 

har anbefalet en sådan bevilling på 

et møde i marts måned 2003? 

- om en prioritering af fællesskolen i 

Læk reelt udelukker, at der etableres 

en skolefritidsordning i Husum? 

SKOLEFORENINGENS holdning er 

entydig: Etableringen af en fællesskole 

i Læk bør have førsteprioritet, 

og derudover tror vi, der er realistiske 

muligheder for at få tilvejebragt 

midler til en skolefritidsordning ved 

fællesskolen i Husum i et samarbejde 

med SdU. Det er det, vore forældre 

ønsker, og det er det, vi arbejder 

for. 

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul 

og et godt nytår! 

LONE SCHULDT 

Ny børnehavelov: 

Skoleforeningen slap nådig 

Tilskud. De danske 

børnehaver i 

Sydslesvig slipper 

billigere end frygtet 

fra ny børnehavelov. 

Skoleforeningen får 

fortsat lov til at 

afregne centralt 

med de tyske myndigheder. 

FLENSBORG. Det er lykkedes 

SSWs landdagsgruppe 

at afbøde de værste følger 

af den ny børnehavelov, 

som landdagen i Kiel i sidste 

uge vedtog i forbindelse 

med finanslovsforslagene 

for 2004 og 2005. 

Skoleforeningen slipper 

for at skulle afregne driftstilskuddene 

til de enkelte 

børnehaver med hvert enkelt 

amt og kommune, og 

de hidtidige normeringsregler 

og standarder for 

børnehaver opretholdes. 

Kiel-regeringen havde ellers 

lagt op til, at amterne 

og kommunerne skulle 

overtage det overordnede 

Silke Hinrichsen: SSW har 

opnået spiselig løsning 

ansvar for børnehavedriften 

og tilskudsfordelingen. 

Men da interesseorganisationerne 

ikke kunne enes 

om en frivillig rammeaftale, 

der skal sikre en vis 

standard på børnehaveområdet, 

fulgte delstatsregeringen 

en opfordring fra 

det danske mindretalsparti 

til at bevare de gældende 

regler. 

Lovændringen betyder, 

at delstatens hidtidige tilskudspulje 

bliver overført 

til amterne og kommunerne 

efter en fordelingsnøgle, 

Birgit Messerschmidt: Det 

kunne have været værre. 

der bygger på gennemsnittet 

af de seneste fire års tilskud 

til amterne og kommunerne. 

Den ny finansieringsmodel 

skal tages op til 

revision i 2006. 

Særløsning for 

Skoleforeningen 

- For de danske børnehaver 

har vi forhandlet os frem 

til en særløsning, hvorefter 

Skoleforeningen så at sige 

får status som et amt og 

kan blive ved med at afregne 

tilskuddene centralt, 

oplyser SSWs socialpolitiske 

ordfører, Silke Hinrichsen. 

Det vil ske på den måde, 

at Skoleforeningens andel i 

delstatens hidtidige tilskud 

til børnehaverne bliver 

overført til Flensborg by 

som et øremærket pauschalbeløb 

i foreløbig to år. 

Så bliver der ingen diskussion 

om, hvor meget de 

kommunale myndigheder 

måtte synes, de danske 

børnehaver kan tilkomme. 

Personaleudgifter 

i søgelyset 

Børnehavekontoret har 

forsøgt at regne lidt på tallene, 

men tør endnu ikke 

sige med, hvor meget nyordningen 

i sidste ende vil 

komme til at koste. Det 

står dog klart, at Skoleforeningen 

vil få færre penge 

fra tysk side til børnehavedriften 

i både 2004 og 2005. 

- Men i forhold til Kielregeringens 

oprindelige 

planer om en taxameterordning, 

der ville have 

betydet et indtægtstab 

på over en halv million 

euro, gør den ny børne- 

havelov mindre ondt, siger 

børnehaveinspektør Birgit 

Messerschmidt. 

Der er dog det lille »aber 

dabei«. Undervisningsministeriet 

i Kiel ser nemlig 

med en vis skepsis på personaleomkostningerne 

i 

mindretallets børnehaver. 

Delstatens tilskud til 

børnehavedriften har hidtil 

udgjort 22 procent af de 

samlede personaleudgifter. 

De er noget højere end i de 

tyske institutioner på 

grund af de danske børnehavers 

særlige sproglige og 

kulturelle opgave. 

Pædagogerne, der skal 

være tosprogede, har således 

en dansk uddannelse 

og aflønnes efter dansk 

overenskomst. Det har 

myndighederne i Kiel hidtil 

accepteret, men er nu 

begyndt at sætte spørgsmålstegn. 

På et møde med Skoleforeningen 

i tirsdags udbad 

ministerielle embedsmænd 

sig bl.a. en nærmere redegørelse 

for tildelingen af 

personaletimer i mindretallets 

børnehaver. 

Erich Kneiding

Fokus 



Nissefest. Engelsby 

Børnehave arrangerede 

fornøjelig julekomsammen 

for børn 

og forældre. 

FLENSBORG. Så var de 

der igen, nissefar og nissemor 

i Engelsby Børnehave. 

Bedst som børnene legede 

og var fordybet i hver 

sin verden, gik døren op. 

En rødklædt dame kom 

ind, det var nissemor, som 

ledte efter nissefar. 

Efterhånden som det gik 

op for børnene, at nissemor 

var kommet, forstummede 

de og gjorde store øjne. 

Nissefar og nissemor alias 

Lene Lund og Lasse Severinsen 

er entertainere og 

artister fra Frederikshavn. 

De lever af at rejse land og 

rige rundt under navnet 

Los Ninos, som er det 

spanske navn for børn. 

- Siden jeg som ganske 

lille pige sammen med min 

far traf nissen ude i vores 

entre, har jeg haft min egen 

personlige nisse, fortæller 

Lene Lund. 

- Nisser hjælper julemanden, 

de er alle vegne, 

og de kan ikke ses. Hvis 

nisserne vil det, kan man få 

et lille glimt af dem, når de 

smutter om et hjørne. 

Ifølge Lene Lunds erfaringer 

er det ikke risengrød, 

men pebernødder og 

nisseøl, der er nissernes 

livret. 

Børnene og pædagogerne 

hjalp nisemor med at lede 

efter nissefar. Pludselig 

hørtes der et bump oppe på 

loftet. Philip og Lilly tog en 

pædagog fast i hånden. Det 

var lidt uhyggeligt. 

- Han siger, han er døv, 

fortalte nissemor, men det 

passer ikke. Hans livret er 

pebernødder og nisseøl. 

Hvis vi råber det til ham, så 

kommer han. 

- Nissefar, pebernødder 

og nisseøl, råbte børnene. 

- Jeg kommer nu, lød det 

oppe fra loftet, og så var 

nissefar på vej ned fra loftet. 

I tre kvarter tryllebandt 

Lene Lund og Lasse Severinsen 

børnene med sang 

og underholdning. 

Senere på eftermiddagen 

stødte forældrene til og lod 

sig sammen med børnene 

underholde af Los Ninos. 

- De var her også sidste 

år, fortæller børnehaveleder 

Torben Schönhoff. Børnene 

blev ved med at snakke 

om dem, så var vi jo 

nødt til at have dem igen i 

år. Og lur mig, om ikke det 

går hen og bliver en fast 

tradition. Georg Buhl 

Enighed om lærernes arbeidstid 

FLENSBORG. Skoleforeningen 

og lærerne har 

nu genforhandlet hovedoverenskomsten, 

som 

medlemmerne af Lærerforeningen 

nedstemte i 

første omgang. Det ny 

forhandlingsresultat er 

sendt til urafstemning, 

som slutter den 13. januar. 

Det er udelukkende arbejdstidsreglerne 

for de 

seminarieuddannede 

lærere, der er blevet genforhandlet. 

Aftalerne på 

lønområdet står ved 

magt. Begge parter er til- 


Til julefest i Engelsby 

Nisseparret Lenn Lund og Lasse Severinsen fra Frederikshavn vakte stor lykke hos børnene i Engelsby Børnehave. 

Skoleforeningen indgår forlig i feriestrid 

Skoleferie. Lærerne 

får medindflydelse 

på placeringen af 

visse feriedage. Det 

er dog stadig Styrelsen, 

der afgør, hvornår 

skolerne holder 

ferie. 

KIEL. En over to år gammel 

strid mellem Skoleforeningens 

ledelse og medarbejdernes 

fælles driftsråd 

om ferieplanlægningen er 

nu bilagt. 

Parterne har ved delstatens 

øverste arbejdsdretsdomstol(Landesarbeitsgericht) 

i Kiel indgået et 

forlig, som giver lærerne 

begrænset medbestemmelse 

ved tilrettelæggelsen af 

feriedagene på de danske 

skoler i Sydslesvig. 

Lærerne får fremover 

fredse med resultatet. 

- Aftalen er spiselig, siger 

lærernes formand, 

Niels Nielsen. 

Skoledirektør Anders 

Molt Ipsen: - Vi er nået 

frem til en udviklingsorienteret 

og ubureaukratisk 

aftale, som man 

næsten kan misunde os 

for i Danmark. Aftalen 

lægger op til god skoleudvikling 

og lærersamarbejde. 

De nye arbejdstidsregler 

er stort set identiske 

med den gamle tjenestetidsaftale.Skoleforenin- 

medindflydelse på placeringen 

af såkaldte frit bevægelige 

feriedage uden 

for de faste ferieperioder 

samt på planlægningen af 

juleferien. Striden var årsagen 

til, at udsendelsen af 

de nye ferieplaner frem til 

2006 blev forsinket i halvandet 

år. 

Drifstrådet krævede 

mere end høringsret 

Baggrunden for den nu afsluttede 

retsstrid er, at 

driftsrådet mente at have 

et lovfæstet krav på medbestemmelse 

ved ferieplanlægningen 

undtagen sommerferien, 

som fastsættes 

centralt af undervisningsministeriet 

i Kiel for alle 

skoler i delstaten. Driftsrådet 

har hidtil kun haft en 

høringsret. 

Sagen er, at lærernes ferie 

allerede er aftalt i over- 

gen har dog fået indflettet 

nogle mærkesager 

som lærersamarbejde om 

forberedelse og tilrettelæggelse 

af undervisningen, 

pligt til løbende 

evaluering og samarbejde 

med børnehavepersonalet 

om indskolingen. 

Lærerne får også et lidt 

højere ugentligt timetal – 

25,40 timer, svarende til 

ca. 16 flere undervisningstimer 

på årsbasis – 

ligesom de fremover skal 

påtage sig vikartimer 

uden overtidsbetaling. 


Skoledirektør Anders Molt 

Ipsen: Vi har sikret os, at 

ansvaret for ferieplanlægningen 

fortsat ligger hos 

forældrene 

enskomsten, og den afvikles 

altid i skolernes sommerferie. 

Alle andre ferieeller 

skolefrie dage gælder 

formelt som arbejdstid, og 

driftsrådet argument var, 

at lærererne i henhold til 

driftsrådsloven (Betriebs- 

Mens børnene venter 

Juleaftensdag kan være 

lang for børnene, og det 

er rart og hyggeligt at få 

tiden til at gå med små 

julelege. 

Rundegave 

En gave pakkes ind i flere 

lag papir. På hvert lag 

skrives en besked, f.eks.: 

Giv gaven, til drengen 

med de flotteste tænder, 

til pigen med den flotteste 

bluse osv. 

Den første tager det 

øverste lag gavepapir af, 

læser beskeden højt og 

giver gaven videre til 

den, man synes passer 

Driftsrådets formand, Uwe 

Svane: Vi kan leve med forliget. 

Det vigtigste er, at vor 

ret til medbestemmelse er 

blevet bekræftet. 

verfassungsgesetz) har 

krav på medbestemmelse 

ved tilrettelæggelsen af deres 

arbejdstid og dermed 

også på placeringen af 

udervisningsfrie dage. 

Skoleforeningens Styrelse 

afviste driftsrådets krav 

bedst til beskrivelsen. 

Sådan fortsætter legen, 

indtil der ikke er flere lag 

gavepapir tilbage. Den 

sidste får gaven. 

Mus 

Man lægger nogle pebernødder 

på et bord. 

En af deltagerne lukker 

øjnene, mens en anden 

peger på en pebernød. 

Derefter skal den, der 

lukkede øjnene, spise sig 

frem til den pebernød, 

der er blevet peget på. 

Når man tager den pebernød, 

der blev udpeget, 

råber de andre deltagere 

af principielle grunde ud 

fra det synspunkt, at det 

ikke er lærernes men elevernes 

ve og vel, der må 

komme i første række. 

Derfor bør det være forældrenes 

repræsentanter, der 

har retten til at fastsætte 

tidspunkterne for, hvornår 

eleverne skal have fri fra 

skolen. Dertil kommer, at 

lærerne allerede i et vist 

omfang selv administrerer 

deres arbejdstid uden for 

den normale undervisningstid. 

Forundret dommer 

opfordrede til forlig 

Arbejdsretten i Flensborg 

gav Skoleforeningens ledelse 

medhold i sin 

påstand, hvorpå driftsrådet 

ankede afgørelsen til 

landsretten i Kiel. 

Her viste dommeren sig 

en smule forundret over, at 

mus, og man må ikke spise 

flere. 

Grisen er rendt i skoven 

Man skjuler en pebernød 

i sin hånd bag ved en finger. 

Derefter siger man til 

en deltager »min gris 

rendte i skoven«. Denne 

svarer »min rendte med«. 

Så spørger man »hvilket 

træ ligger den under?«. 

Den anden skal så 

pege på den finger, man 

tror at pebernødden ligger 

under. 

Hvis det er den rigtige, 

får man pebernødden. 

sagen overhovedet er kommet 

for arbejdsretten og 

opfordrede parterne til at 

finde en mindelig løsning. 

- Dommeren var tilbøjelig 

til at give driftsrådet 

delvis ret med hensyn til de 

frit bevægelige feriedage 

uden for de faste ferieperioder. 

For at undgå, at sagen 

trækker yderligere i langdrag 

og medfører endnu 

flere retsomkostninger, 

valgte vi at indgå forlig. 

Det vigtigste er, at det fortsat 

er Skoleforeningens politisk 

valgte repræsentanter, 

der fastlægger skoleferien, 

siger kontorchef i skoleforvaltningen 

Ingolf Julius. 

I henhold til driftsrådsloven 

har Skoleforeningen 

måttet bære alle sagsomkostninger. 

Erich Kneiding

Fokus 



Mange 

ordninger 

Det kan være lidt 

svært at hitte rundt i 

de forskellige former 

for offentligt anerkendte 

fritidstilbud 

til de unge i Sydslesvig. 

Her er en kort 

skematisk oversigt: 

Skolefritidsordning 

dansk model, som 

drives af Skoleforeningen. 

Pasnings- og 

fritidstidbud efter 

skoletiden til elever 

på 1. – 6. klassetrin. 

Placeret på skolen 

under skoleinspektørens 

ansvar. Eget 

personale (pædagog 

eller medhjælper), 

men ingen krav til lokaler 

eller uddannelse. 

Kun frivillige tilskud 

fra det offentlige. 

Hort 

tilbud til børn fra 6 – 

14 år. Selvstændig 

institution, f.eks. fritidshjem, 

med egen 

ledelse. Statsligt anerkendt 

i lighed med 

børnehaverne. Særlige 

krav til lokaler, 

f. eks. ekstra grupperum,værksteder 

og 

pædagog-uddannet 

personale. Obligatorisk 

måltid om middagen. 

Offentlige tilskud 

fra delstaten og 

amterne. 

Betreute 

Grundschule 

pasningstilbud før og 

efter undervisningen, 

ved bortfald af undervisningen 

også i 

skoletiden. Organiseret 

af forældreinitiativer 

eller skolen. 

Pasning varetages af 

ansatte og frivillige 

medarbejdere. 

Mulighed for tilskud 

fra delstaten. 

Offene 

Ganztagsschule 

fritids- ogh pasningstilbud 

i tilknytning 

til skolen til alle aldersgupper, 

en som 

integreret del af skolen 

eller i samarbejde 

med foreninger. 

Lektiehjælp, støttetimer, 

krav til lokaler 

og uddannet personale. 

Opgaverne varetages 

af lærere, pædagoger 

samt frivillige medarbejdere. 

Obligatorisk måltid 

om middagen. 

Mulighed for driftstilskud 

fra delstaten 

(Hort-ordning). 

Etableringstilskud 

fra forbundsregeringen. 

Fritidshjem 

kombination af Hort 

og ungdomsklub med 

mange forskellige fritidstilbud. 

Offentlige tyske tilskud 

til Hort-delen. 

Forældreuro om fællessko 

Samråd. Forældrene i det nordvestlige 

Sydslesvig forstår ikke 

verden længere. Her havde de 

sat næsen op efter, at de lidt ældre 

børn fra næste skoleår kunne 

komme i fællesskole i Læk og 

spare flere timers daglig skolekørsel 

til og fra Flensborg, men 

Det sydlesvigske Samråd har 

gjort deres håb til skamme, føler 

de. 

FLENSBORG. På grund af uenighed mellem 

organisationerne om, hvilke byggeopgaver 

der må være vigtigst for mindretallet 

– et nyt fritidshjem i Husum eller en 

fællesskole i Læk – udskød Samrådet i 

sidste uge behandlingen af næste års anlægsønsker 

til sit første møde i det ny år 

mandag, den 12. januar. 

Udsættelsen har skabt frustration 

blandt forældrene, for konsekvensen kan 

blive, at fællesskolen for Læk-området 

ikke som planlagt kommer i gang til 

næste skoleår. Den danske regerings 

såkaldte Femmandsudvalg har nemlig givet 

et forhåndstilsagn om et tilskud på 

næsten 445.000 euro til fællesskolens 

start i august næste år på betingelse af, at 

et samlet Samråd bakker op om fællesskoleprojektet. 

Sålænge det ikke er sket, 

kan Skoleforeningen af gode grunde ikke 

begynde med de praktiske forberedelser. 

Sidste udkald for afgørelse 

Mødet den 12. januar er absolut sidste udkald. 

Men, som flere af de talrige forældrerepræsentanter, 

der overværede mødet 

i Samrådet, påpeger over for Fokus, så er 

det langt fra givet, at Sydslesvigs danske 

Unngdomsorganisationer til den tid vil 

have fundet ud af, hvilket ben de skal stå 

på. 

- Og så er vi lige vidt, siger en vred 

næstformand i Læk Danske Skoles samarbejdsråd, 

Jette Waldbach, som selv er 

aktivt medlem af SdU. 

- Jeg fatter ikke, at de kan være det bekendt 

at stikke en kæp i hjulet for fællesskolen 

i Læk. Det er jo en større sag, der 

vedrører flere medlemmer af mindretallet 

end fritidshjemmet i Husum. SdUs styrelse 

burde kende sin besøgelsestid, især når 

alle foreningerne her i området bakker op 

om projektet. Vi er meget oprørte over 

SdUs holdning, siger hun til Fokus. 

- SdUs formand, Anne Kämper, ville ikke 

høre på argumenterne. Det var en trist 

forestilling. Her i Vidingherred støtter alle 

foreningerne, inklusive ungdomsforeningerne, 

fællesskolen i Læk, og jeg er ikke 

sikker på, at SdU i Husum deler Anne 

Kämpers holdning, siger læge Ralf 

Büchner fra Aventoft. 

Anne Kämper: 

Vi vil ikke sælge os selv 

FLENSBORG. Fokus har 

spurgt formanden for 

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger, 

Anne 

Kämper, hvorfor SdU står 

tøvende over for Skoleforeningens 

forslag til et 

fritidshjem-samarbejde 

ved fællesskolen i 

Husum. 

- Vi er indstillet på at 

samarbejde. Men vi er på 

nuværende tidspunkt ikke 

overbeviste om, at vore 

interesser bliver tilgodeset 

i henhold til de forventninger, 

vi har. For det 

første skal vi have afklaret 

en række spørgsmål 

omkring bl.a. koncept og 

ejerforhold. For det andet 

foreligger der ikke noget 

bindende tilsagn om tyske 

statstilskud. 

- I har allerede haft to arbejdsmøder 

med Skoleforeningen 

til at sætte tingene 

på plads. 

- Ja, men også vi har en 

klar holdning omkring, 

hvordan samarbejdet skal 

udmønte sig, og vi har 

nogle krav, som skal til- 

ARKIVFOTO 

Denn danske undervisningsminister besøgte i sommer sammen med Femmandsudvalget den planlagte fælless 

billedet undervisninngsminister Ulla Tørnæs (t.v.) og Femmandsudvalgets formand, Eva Kjer Hansen. 

godeses på nuværende 

tidspunkt for at undgå 

eventuelle samarbejdsproblemer 

fremover. Og 

hvad sker der, hvis vi ikke 

får tilskud fra landsregeringen 

i Kiel og har afstået 

fra kravet om at give 

fritidshjemmet i Husum 

første prioritet? Så bliver 

vi nødt til at udskyde dette 

projekt – med de konsekvenser, 

dette kunne få 

for vort arbejde i Husum. 

- Er Du bange for, at Skoleforeningen 

skulle blande 

sig for meget i en fælles 

fritidshjemsordning? 

Hans hustru Marlene, der er bestyrelsesmedlem 

i de lokale ungdomsforeninger, 

har taget initiativ til et fælles protestbrev 

til SdUs styrelse. 

Parret har et barn i Vidingherreds Danske 

Skole i Nykirke og tre på Duborg- 

Skolen. De skal op hver morgen klokken 

kvart over fem for at nå skolebussen til 

- Vi vil fortsætte med at 

drive vore fritidshjem 

som vi altid har gjort. De 

forventninger, vi har til 

kvaliteten af vort arbejde, 

må ikke opgives kun for 

at opnå tyske tilskud til 

en heldagsskole, hvor vi 

endnu ikke ved, hvor meget 

der vil blive taget 

hensyn til, hvordan vi 

forstiller os en fritidshjemsløsning. 

- Gør forældreprotesterne 

ikke indtryk på jer? 

- Jeg har stor forståelse 

for forældrenes ønsker, og 

SdU har aldrig udtalt sig 

imod fællesskoler. Men 

man kan ikke stille op 

over for hinanden, hvilke 

behov der er vigtigst. Vi 

har hver især vort medlemsbagland, 

og alle 

medlemmer - og også deres 

ønsker - er ligeværdige. 

En fællesskole er jo 

principielt ikke mere for 

hele mindretallet, end et 

fritidshjem er det. 


Flensborg og er først 

eftermiddagen og nog 

tenen. Så bliver der i 

deltage i det lokale fo 

Forstår ikke SdU 

Oprørt er også samarb 

på Nibøl Danske Sko 

Kronologi 

På samrådsmødet tilkendegav 

flere medlemmer, at de 

ikke følte sig informeret godt 

nok til at kunne tildele fællesskolen 

i Læk første prioritet 

over mindretallets anlægsønsker 

i de kommende fire 

år. Her er en kronologi over 

de hidtidige beslutninger i 

sagen: 

• Januar 2003 – 96,95 procent 

af forlældrene ved de 

danske skoler i Medelby, 

Skovlund-Valsbøl, Haumptrup, 

Ladelund-Tinningsted, 

Læk, Nibøl og Nykirke stemmer 

for oprettelsen af en fællesskole 

i Læk. 

• 12. februar – fællesskoleprojektet 

bliver gennemgået 

Husum fritid 

SdUs fritidshjem i Husum 

har på grund af forskellige 

manglende faciliteter kun 

status som klubhus og er dermed 

ikke tilskudsberettiget 

efter den tyske »Hort«-ordning. 

Klubhuset benyttes af 82

len i Læk 

Hansen: 

- Jeg fatter simpelthen ikke SdUs holdning. 

Det gør jeg ikke alene som forælder 

men også som aktivt medlem i SdU, SSF 

og SSW. Der er for mange foreninger, der 

absolut skal køre deres eget løb i stedet 

for at anlægge et helhedssyn. 

- Det er oprørende, at nogle samrådsmedlemmer 

følte, at de ikke havde oplysninger 

nok til at kunne tage stilling. Sagen 

har flere gange været på samrådets 

bord, siger Kirsten Tychsen Hansen. 

Forundret over fremgangsmåde 

Samrådets medlemmer havde flere dage 

inden mødet fået tilsendt alle papirer vedrørende 

fællesskolen i Læk, inklusive 

projektbeskrivelse, finansoverslag og 

Femmandsudvalgets skrivelse. 

Det har også vakt nogen undren blandt 

tilhørerrne på samrådsmødet, at SdU 

hverken kunne fremlægge et skitseprojekt 

eller konsekvensberegninger af, hvad et 

nyt fritidshjem eller en renovering af den 

eksisterende bygning ville koste. Alt hvad 

SdU kunne oplyse, var, at et nyt fritidshjem 

erfaringsmæssigt koster omkring en 

million euro. 

Hvordan, spørges det, kan man tage 

stilling til et projekt, som slet ikke eksisterer 

endnu? 

Uro i SdUs egen styrelse 

Harmen blandt forældrene afspejles i 

Flensborg Avis’ læserbrevspalter i de seneste 

dage, også i SdU-styrelsens egne 

rækker er der uro. 

Det nyvalgte styrelsesmedlem lærer 

Claudia Jensen fra Nibøl er ifølge Flensborg 

Avis stærkt utilfreds med, at sagen 

ikke blev nævnt med et ord på et styrelsesmøde 

få dage før samrådsmødet. SdU 

havde på det tidspunkt allerede haft to 

forhandlingsmøder med Skoleforeningen 

om et fritidshjem-samarbejde i tilknytning 

til fællesskolen i Husum – en model, 

der også ville kunne bruges i Læk. 

Fællesskolen bør 

have førsteprioritet 

SSW. Set med 

SSW-øjne er Skoleforeningensfællesskoleinitiativerudtryk 

for en tiltrængt 

fornyelse af det 

danske skolearbejde. 

Der er for mig ingen tvivl 

om at de er et godt bud på 

de udfordringer, som 

mindretallet skal klare 

her ved starten af det 21. 

århundrede. Det er udtryk 

for en skolepolitisk 

målsætning, som SSW alle 

dage er gået ind for. 

Sidegevinster for 

hele mindretallet 

Dertil kommer, at vi med 

de nye strukturer inden 

for vort skolevæsen får en 

hel række »sidegevinster«, 

der vil komme 

mindretallet som helhed 

til gode. 

For mig gælder altså 

fortsat, at går det vore 

skoler godt, så går det os 

alle sammen godt. Det er 

en gammel erfaring, f.eks. 

- Jeg forstår ikke, at Anne Kämper ikke fra begyndelsen af 

kole i Læk. Forrest i kan se, at en fællesskole i Læk vil styrke 1960erne, da Skolefore- Anke Spoorendonk: Tiden ikke er til at tænke i organisationer. Vi bør i stedet tæn- 

idrætsarbejdet i regionen og dermed SdU, ningen erkendte, at børke på, hvad der bedst tjener mindretallet som helhed. 

siger Claudia Jensen til avisen. 

nehavearbejdet burde 

Hun har sendt brev til samtlige styrel- prioriteres eller fra 

1970erne, da Duborgnisationer. 

Vi bør istedet program for heldagsskojekter er vigtige, og SSW 

hjemme igen hen på sesmedlemmer med en opfordring til at 

Skolen for alvor blev hele 

tænke på, hvad der bedst ler (Ganztagsschulen). arbejder for, at begge pro- 

le dage først om af- overveje, hvad der bedst tjener mindretal- 

Sydslesvigs danske gym- 

tjener mindretallet som Det samme program jekter kan få offentlig 

kke megen tid til at lets og SdUs interesser. 

nasium. 

helhed. 

kan bruges i forbindelse tysk understøttelse. 

reningsliv. 

Opgaven dengang som 

med den nye fællesskole i Men i den konkrete si- 

Erich Kneiding nu består i at få sammen- Positive signaler Husum, hvor Skoleforetuation drejer det sig om, 

hængen mellem skolerne 

ningen og SdU arbejder at Læk bør have første- 

ejdsrådsformanden 

fra Kiel-regeringen 

og vort folkelige fore- 

på at få etableret en »friprioritet. Denne fælles- 

le, Kirsten Tychsen 

ningsliv til at fungere. Ti- 

Fællesskoleprojektet i tidshjemsordning«.skole kan regne med danden 

gør, at dette arbejde 

Læk har derfor fra star- Foranlediget af Det ske investeringsmidler al- 

vil komme til at kræve 

ten fundet SSWs støtte. sydslesvigske Samråds lerede i 2004, hvis hele 

vores energi og mange 

Set med landdagsgrup- diskussion om priorite- Samrådet er enig i det. 

menneskers indsats. Men 

pens øjne betyder det ringen af mindretallets SSW appellerer derfor 

smuldrer vore skoler, vil 

bl.a., at vi i forhandlinger anlægsopgaver er det vig- til alle involverede om 

vi end ikke have det at 

med delstatsregeringen tig at gøre sig klart, at det hurtig i det ny år at bakke 

engagere os i. 

har opnået, at den vil ikke drejer sig om at spil- op om denne prioritering. 

Med andre ord, er jeg 

være os behjælpelig med le det ene projekt ud mod Anke Spoorendonk, 

overbevist om, at tiden 

at søge et tilskud fra for- det andet. 

formand for SSWs 

ikke er til at tænke i orgabundsregeringensstøtte- 

Begge fællesskolepro- 

landdagsgruppe 

på et klausurmøde mellem 

Femmandsudvalget og mindretallets 

organisationer. 

• 24. februar – Skoleforeningens 

styrelse går enstemmigt 

ind for fællesskolen. 

• 27. februar – Skoleforeningens 

fællesråd beslutter 

enstemmigt, at der skal oprettes 

en fællesskole i Læk. 

• 3. marts – Det sydslesvigske 

Samråd anbefaler 

over for Femmandsudvalget, 

at evt. resterende budgetmidler 

i 2004 bør reserveres til 

fællesskolens oprettelse. 

• 1. april – fællesskolen bliver 

igen drøftet under organisationernesbudgetforhandlinger 

med Femmands- 

shjem 

brugere, oplyser lederen, 

Günther Wiese. 

En tilstandsrapport afslørede 

i foråret, at bygningen 

er i dårlig stand. Et nybyggeri 

blev anbefalet. SdU 

har dog endnu ikke undersøgt 

de økonomiske konsekvenser. 

udvalget. 

• 11. juni – Samrådets anlægsudvalg 

drøfter fællesskolen 

i Læk 

• 21. oktober – stormøde i 

Læk mellem skolerne, forældrerepræsentanter. 

• 22. oktober – Samrådets 

anlægsudvalg drøfter fællesskolen. 

• 5. december – Femmandsudvalget 

giver skriftigt forhåndtilsagn 

om en første bevilling 

til fælleskolens start i 

2004. 

• 12. december – Skoleforeningen 

anmoder Samrådet 

om en fælles støtteerklæring 

til Femmandsudvalget. 

Fritidshjemmet i Husum 

FLENSBORG AVIS — Lørdag 20. december 2003 —4-5 

Tilskud til heldagsskoler 

Hvis Skoleforeningen og 

SdU kan enes om en fælles 

fritidshjem-ordning i 

tilknytning til fællesskolen 

i Husum, er der mulighed 

for at få dækket op til 

90 procent af etableringsudgifterne 

af det offentlige 

under et nyt tysk støtteprogram 

(IZBB – InvetstitionsprogrammZukunft, 

Bildung und 

Betreuung) til oprettelse 

af heldagsskoler. 

Pulje på fire mia. 

Forbundsregeringen i 

Berlin har afsat en pulje 

på i alt fire milliarder 

euro, fordelt over fire år. 

Midlerne administreres af 

de enkelte delstater, som 

hver får tildelt sin andel i 

puljen, afhængig af antallet 

af skoler og elever. 

Betingelsen for at opnå 

tilskud er, at der bliver 

knyttet en eller anden 

form for pædagogisk fritidsordning 

til skolen i 

forlængelse af undervisningen. 

Myndigheders krav 

Det kan ske i skolens 

egen regi eller i samarbejde 

med en forening, 

eksempelvis SdU, der 

driver egne fritidshjem 

eller daginstitutioner. 

Myndighederne stiller 

følgende krav til en heldagsskole: 

• Forpligtende pædagogisk 

koncept med tilbud 

om pasning og lektiehjælp, 

støttetimer til elever 

med særligt behov og 

ekstratimer til højtbegavede 

elever. 

• Gruppe og værkstedslokaler 

til musik, kunst, 

idræt og andre kreative 

tilbud. 

• Ungdomsrådgivning. 

• Åbningstid mindst syv 

timer om dagen i mindst 

tre dage om ugen. 

• Et obligatorisk måltid 

om middagen. 

• Bindende tilmelding 

for et skoleår. 

• Hvis disse betingelser 

opfyldt, kan der opnås til 

skud på op til 90 procent 

af udgifterne til bygning, 

renovering, udstyr og inventar. 

• Desuden er der mulighed 

for at få driftstilskud 

fra det offentlige under 

»Kinderhort« (daginstitution 

for børn)-ordningen. 

• Faciliteterne må benyttes 

til andre formål, eksempelvis 

ungdomsklub 

eller foreningsarbejde. 

• Modellen kan også bruges 

ved den kommende 

fællesskole i Læk. 

CMYK

Fokus 



De unge ryger, drikker, 

tager stoffer, er 

nogle miljøsvin og 

uhøflige over for de 

ældre. Det er det 

indtryk, man har af 

de unge nutildags. 

På grund af de gamle fordomme 

og de nye, som bl.a. 

er opstået i kølvandet på 

PISA-undersøgelsens resultater, 

overses imidlertid 

de gode sider ved både 

ungdomskultur og skolevæsen. 

Som f.eks., at en klasse i 

11. årgang på Duborg-Skolen 

deltager i European 

Studies Project (ESP). 

ESP blev oprettet på 

baggrund af konflikten i 

Nordirland og er i dag med 

til at øge kontakten og forståelsen 

mellem Europas 

unge. 

Også for lærerne 

Projektet er også til gavn 

for lærere, da disse får et 

indblik i andre måder at 

tænke og arbejde på. Økonomisk 

støttes projektet af 

EUs Comenius-program. 

Duborg-Skolens ESPklasse 

samarbejder i år 

med en række skoler rundt 

om i Europa. De ligger i 

Elever nes sider 


Duborg med i europæisk projekt 

Environmental engagement: 

Interested - but lazy anyway 

Modern young people 

of today are divided 

concerning their 

opinions of the environment. 

It’s uncertain, 

when and if a 

renewed engagement 

in environmental 

problems will happen. 

A new survey, carried out 

at the Duborg-Skolen in 

September-October 2003, 

yields new facts. Only half 

of the interviewed did 

show any interest in the 

environment. 

Laziness plays a great role 

in this. The question is 

whether young people of 

today are only a consumers’ 

generation - or a sleepy 

giant which just has to 

be woken up to face a new 

and difficult financial situation? 

In the last ten years there 

were many UN environmental 

summits. Beginning 

with the breakthrough in 

Rio de Janeiro in 1992, going 

on to the Kyoto-Deal in 

1997, the summit in Johannesburg 

last year and the 

recent summit in Milano. 

They forgot the youth 

The politicians agreed on 

several issues, e.g. deals 

about the climate and the 

bio diversity. But they forgot 

one relevant subject: 

They forgot to focus on 

the engagement of young 

people in environmental 

protection. We’re all aware 

of the environmental enga- 

Duborg-Skolens ESP-klasse, årgang 11.3, laver en europæisk ungdomsavis sammen med elever fra skoler i fire europæiske 

land: Polen, Letland, Irland og Italien. 

Are we going to see violent demonstrations like the riots against the »Castor« atomic 

transports in the 80’ies again? 

gement in the big hippie 

demonstrations and the 

riots related to the »Castortransports« 

in the 80’ies. 

Important but boring 

But what is the situation 

today? To answer that 

question, a survey was carried 

out in some 8th through 

10th forms and among 

students from the 11th to 

13th forms at the Duborg- 

Skolen. 

We asked 71 pupils and 

students about their views 

on the environment, and 

57% showed an interest in 

it. They said that the environment 

is one of the most 

important parts of our-eve- 

ryday-lives. 

Surprisingly, none of the 

interviewed said, that the 

environment is essential to 

our future. 

The uninterested pupils 

and students thought, that 

the topic was too boring, 

and that positive engagement 

would not change 

anything. 

Only a few 

Some were even without 

any opinions whatsoever. 

Even though there were interested 

pupils and students, 

- but then again, only 

a small fraction is active 

in environmental organisations 

- at present approxi- 

mate 9,9%! 

Is that an answer to environmental 

damage? 

Deposit of cans 

Most people know that the 

deposit of cans, e.g. beer 

cans, should make our environment 

cleaner, but many 

people are convinced of, 

that the government only 

wants to earn money. 

This is, together with the 

complicated procedure of 

incineration, probably the 

reason why 60,6% are negative 

towards any selective 

deposit. Young people 

are simply too lazy to return 

their cans. 

These statements tell us 

that, better information 

and a good system could be 

the golden keys to improvements. 

When people get information 

and understand 

that improvements are necessary, 

then most people 

will accept changes. 

Difficult to predict 

Those who are already positive 

about the recycling 

of cans, believe, that this 

behaviour shows the right 

way for the ecological way 

of thinking. 

To make any predictions 

for any future trend is difficult. 

There has usually been a 

Slupsk, Polen, i Daugavpils, 

Letland, i Milano, Italien 

og i Limerick, Irland. 

Kommunikationen foregår 

på engelsk via internettet. 

Her er der oprettet et 

projektinternt »Discussion 

Board«, hvor enhver elev, 

som er med i projektet, kan 

starte eller deltage i en diskussion. 

Selvfølgelig er bl.a. musik, 

sport og skole en vigtig 

del af ungdommen og dermed 

emne på dette diskussionsforum. 

Diskuteret bliver 

næsten alt fra polske 

paver over irsk rugby til filosofiske 

spørgsmål. 

Unge som mindretal 

I år er »Ungdommen som 

minoritet« valgt som projektets 

overordnede emne, 

og til foråret vil der udkomme 

en avis herom. 

Avisen vil beskæftige sig 

med, hvilken rolle ungdommen 

som minoritet har 

inden for et samfund. De 

efterfølgende artikler er 

nogle af de bidrag, Duborg-Skolens 

ESP-klasse 

yder til denne særlige ESPavis. 

Ingo Planke, Iben Sofie 

Riise, Per Anders Pastorff 

og Line C. Christensen 

Det er ikke første gang, Duborg-Skolen deltager i det europæiske 

studieprojekt ESP. 

strong relationship between 

young people and 

the environmental engagement. 

We just seem to have 

a rather quiet season right 

now. 

For how long 

But remember the demonstrations 

in the 60’ies and 

the 80’ies..? The question is 

if we are going to see demonstrations 

like those 

again - and when? For how 

long will young people stay 

lazy? 

Britta Büchner, Ragna 

Jacobs, Julian Morten 

Massmann og Leve 

Henning Thomsen

Identitet. Unge i et 

mindretal er under 

indflydelse af forskelligartedekulturer. 

Det sydslesvigske 

mindretal er 

underlagt en speciel 

form for identitet, 

nemlig en blanding 

af dansk og tysk. 

Unge kan føle sig splittet 

og præget af forskellige 

kulturelle træk og danner 

dermed en ny socialkarakter, 

som vi har valgt at benævne 

patchworkidentitet. 

En selvstændig identitet, 

sammensat af forskellige 

træk og karakterer og integreret 

i flere gruppedannelser. 

Vi har lavet et interview 

med tre unge: En dansker, 

en tysker og en dreng, der 

har boet både i Tyskland og 

i Danmark. 

På baggrund af interviewene 

fik vi indtryk af 

forskellige meninger om 

Pension. Skal vi i fremtiden leve 

af vandgrød, mens andre går på 

luksusrestaurant? 

I Tyskland bliver pensionen et større og 

større problem. Der bliver for få unge til at 

finansiere pensionisterne, og det vil enten 

føre til, at de ældre ikke får penge nok, eller 

at unge, som arbejder, skal betale 

enormt meget til pensionskassen, så de 

selv ikke har nok til overs. Siges det. Passer 

den forklaring? Spørger vi. 

Forsørgerbyrden giver et indtryk af efterspørgslen 

på sociale serviceydelser til 

såvel unge som gamle. 

Antallet af unge og gamle, der ikke arbejder, 

sammenlignes med den del af befolkningen, 

der er i den arbejdsduelige alder 

mellem 18 og 59 år. 

Følgende ligning kan bruges for at beregne 

forsørgerbyrden: 

Antal mennesker under 18 år + antal 

over 60 år. Antal mennesker fra 18 år til 59 

år. 

Høj forsøgerbyrde 

Vi har beregnet forsørgerbyrden for Slesvig-Holsten. 

I 1999 var forsørgerbyrden på 

0,47, og den vil sandsynligvis stige helt op 

til 0,534 i år 2010. Hvordan skal det forstås? 

Jo, hvis vi har en forsørgerbyrde på 0,5, 

vil det sige, at en person i arbejde skal forsørge 

0,5 pensionister. Altså skal to forsørge 

en pensionist. 

Hvis de unge bliver færre og de ældre 

flere, kan det ske at, f.eks. en person i arbejde 

skal forsørge to pensionister. Så bliver 

de, der arbejder, nødt til at betale højere 

arbejdsmarkedsafgifter (Sozialabgaben) 

for at støtte de ældre, da pensionisterne 

ellers får en dårligere pension og 

ikke har penge nok. Dermed får de, der arbejder, 

færre penge og bliver fattigere. 

Bogholder-tankegang 

Det er det, der står i aviserne, bliver sagt i 

tv og radio. Men det virker lidt mærkeligt 

at bruge forsørgerbyrden som et seriøst 

forsøg på at forklare den dårlige »pensionsøkonomi«. 

Hele tanken om, at børn og ældre er en 

byrde for et samfund er udtryk for en bogholder-tankegang, 

hvor man alene måler 

prisen (offentlige udgifter) på alderdom. 

Er vi virkeligt kommet så langt, at vi overvejer, 

om det kan »betale sig« at holde 

skolesystemer, statsborgerskab 

og to forskellige kulturer. 

Mere sammenhold 

i Danmark 

- Jeres definition af patchworkidentitet 

er ikke alment 

kendt i Danmark. 

Folk taler dansk og går 

rundt i det samme tøj og laver 

det samme i deres fritid, 

siger den danske dreng. 

Derfor har han også på 

fornemmelsen, at folk i 

Danmark har et tættere 

sammenhold. 

Ud over det, er han tilfreds 

med det danske skolesystem, 

men han siger også, 

at han jo ikke kender til 

andet. 

Skal sige 

De til lærerne 

Interviewet med den tyske 

dreng var en god måde at 

få et indblik i det tyske 

skolesystem på. Han synes, 

at det er hårdt, men 

rætfærdigt. 

gamle mennesker i live? 

Elever nes sider 

- Disciplin spiller en meget 

stor rolle. Der er ikke 

nogen personlig kontakt 

mellem lærer og elever, siger 

den tyske dreng. 

Det eneste, han ikke bry- 

Skattesystemet er forkert 

Derudover må vi ikke glemme, at det offentlige 

går glip af mange penge på grund 

af nedsættelsen af erhvervsskatterne 

(Körperschafts- og Gewerbesteuer). 

Det er meget dyrt for kommunerne, som 

er ved at gå fallit på grund af det nye skattesystem. 

I München betaler de store DAX-noterede 

koncerner f.eks. ikke én cent i erhvervsskat. 

Økonomiprofessor Lorenz Jarass mener, 

at »det er arbejdstagerne, som er de dumme«, 

når man taler om at betale skat. 

Tidligere betalte både virksomheder og 

arbejdstagere skat, men i dag er det 

næsten kun arbejdstagerne, der betaler 

skat. Så det er da ikke mærkeligt, at de offentlige 

kasser er tomme. 

Sociale nedskæringer 

Og hvor søger politikerne at finde pengene? 

Gennem nedskæringer i sygeforsikring, 

alderdomsforsikring og bistandshjælp. 

Regningen bliver derfor betalt af de syge, 

pensionisterne og arbejdsløse - som om 

det er dem, der har penge nok. 

Vincent Sebastian Bühring, Anne 

Balling Jacobsen, Bjarne Magnussen 

og Peer Oliver Linde 

der sig om, er, at man som 

elev skal sige De til lærerne. 

Selvfølgelig er der også 

ligheder mellem danske og 

tyske unge. Interessen for 


Fokus 

Med begge ben i to kulturer 



EPS-klassen arbejdsgruppe vedrørende den kulturelle identitet i har interviewet en ung 

dansker, en tysker og en dreng, der har boet i både Danmark og Tyskland. 

f.eks. sport og mode har 

unge på begge sider af 

grænsen tilfælles. 

Vi fik mange interessante 

oplysninger i samtalen med 

den dreng, som har et per- 

sonligt kendskab til såvel 

tyske som danske forhold. 

Han siger, at skolesystemet 

i Sydslesvig er godt, 

fordi det er en blanding af 

det danske og det tyske. 

- Der er mest patchworkidentitet 

i Sydslesvig, fordi 

de unge her står med begge 

ben i begge lejre, siger den 

18- årige. 

Kender for 

lidt til Danmark 

Mange unge i det sydslesvigske 

mindretal ved ikke 

noget om Danmark, da der 

for dem ikke er en direkte 

forbindelse til landet. 

De adskiller sig fra danskere 

og tyskere, og danner 

på den måde et eget domæne 

med en helt speciel 

socialkarakter. 

De opfatter ikke sig selv 

som splittede, men sammensat 

af flere karakterer 

fra to kulturer, en patchworkidentitet. 

Mads Stig Buttgereit, 

Wiebke Ernst, Niklas Ludmann 

og Caroline Ursula 

Hackbarth 

De svage skal betale Borgerlige dyder ved at 

TEGNING: ANNNE B.JACOBSEN 

komme på mode igen 

Trend. De nutildags 

underordnede værdier, 

høflighed, respekt 

og orden vil 

nu igen præge vores 

og de følgende 

generationers fremtid. 

Den kommende epoke, 

som bliver kaldt for »den 

ny borgerlighed« kan tilbageføres 

til Biedermaier-epoken. 

Denne periode 

i 1800-tallet prægede 

især den europæiske 

middelklasses adfærdsmønster. 

Det, der var kendetegnende 

for Biedermaier, 

var en slags borgerlig romantik. 

Efter revolutionskrigene 

havde befolkningen 

brug for ro, 

orden og familiær fred. 

Kærligheden til hverdagen, 

naturen og til de små 

ting opnåede en større 

værdi. 

Dengang var ting som 

renlighed og fred en selvfølge 

i hverdagen. og det 

er disse ting, vi vil afspejle 

i den nye borgerlighed. 

Ikke tid nok 

I det moderne menneskes 

hverdag er der ikke tid til 

familie, pligter og lignende. 

Man vil hellere være 

sammen med vennerne 

ude i byen eller dyrke 

sport – man tænker kun 

på sig selv. Det er netop 

dette, vi vil prøve og er i 

gang med at ændre. 

Dette er grunden til, at 

vi føler os udmattede og 

søger mere fred og ro og 

De unge vil hellere gå til sport eller more sig sammen 

med vennerne. Men den ny borgerlighed vil nok føre 

os tilbage til en roligere hverdag. 

et tættere sammenhold 

derhjemme. 

Er den ny borgerlighed 

skabt af vores fortvivlelse, 

vore forældres opdragelse 

eller måske af den 

industrielle indflydelse? 

Måske mangler vi noget, 

vi kan identificere os 

med; en gruppe vi er med 

i, der holder sammen. 

Måske er det forældrene, 

som påvirker os i 

hvilken retning, vi udvikler 

os ? Vores generation 

har så mange muligheder 

for at skabe et godt 

grundlag for fremtiden, 

men vi udnytter dem ikke 

godt nok! 

Roligere hverdag 

Den ny borgerlighed vil 

nok føre os tilbage til en 

roligere hverdag, der vil 

være præget af disciplin, 

orden og fred. Det kan 

muligvis også være industrien, 

der fører os hen til 

den ny borgerlighed. Den 

har opdaget os som storforbrugere 

af f.eks. renlighedsprodukter. 

Industrien påvirker 

Ved hjælp af reklamer 

udøver industrien stor 

indflydelse på vores tankegang 

og væremåde. 

Den er med til at skabe 

vores hverdag. 

Disse muligheder giver 

os forskellige synsvinkler, 

som enhver selv må 

finde svar på. 

Britta Buchholz, Nadine 

Scheffler, Mads M. 

Jørgensen og Jasper

Fokus 



AABENRAA. Da Grænseforeningen for et 

par år siden udvidede sin formålsparagraf 

til ud over at støtte danskheden i grænselandet 

også »at bevare og styrke dansk 

kultur og sprog« i - underforstået - global 

forstand, skabte det en del bekymrede miner 

i mindretallets rækker. 

Frygten for, at Grænseforeningen skulle 

mindske sit engagement i Sydslesvig er 

imidlertid ubegrundet, siger den afgående 

forstander på Højskolen Østersøen i Aabenraa, 

Knud-Erik Therkelsen, der ved 

årsskiftet tiltræder som ny generalsekretær 

for Grænseforeningen efter Niels Henriksen, 

som er gået på pension. 

Foreningens hovedformål er at støtte 

danskheden i grænselandet, og hovedindsatsen 

vil blive ved med at ligge hos det 

danske mindretal, forsikrer han. Men 

Grænseforeningen kan ikke blive ved med 

at leve i fortiden og bygge sin selvforståelse 

på 1864 og gamle fjendebilleder. Det har 

den unge generation ingen sans for i disse 

globaliseringstider. 

Behov for nye signaler 

Hvis Grænseforeningen ikke vil ende som 

en gammelmandsklub, der på et eller andet 

tidspunkt afgår ved en stille død, bliver 

den nødt til at ændre signaler og se på 

danskheden med nye øjne og i et globalt 

perspektiv. 

- Det er ikke noget, jeg har fundet på, 

det er en debat vi er nødt til at tage. Flere 

og flere danskere bor i en periode af deres 

liv i udlandet, hvor de gerne vil fastholde 

dansk sprog og dansk kultur. Her kan vi 

træde hjælpende til og derved skabe øget 

interesse for vort arbejde, hvilket i sidste 

ende også vil komme Sydslesvig til gode, 

siger Grænseforeningens ny daglige leder. 

Han synes, at det må være en værdig opgave 

for Grænseforeningen at modvirke 

den kulturelle og sproglige ensretning, 

som globaliseringen fører med sig. Men det 

kræver omtænkning og forudsætter, at 

danskheden ikke længere betragtes i forhold 

til nationalstaten, men i forhold til 

det europæiske projekt. 

” 

Sydslesvig 

er et utroligt 

godt lærested 

for rigsdanskerne. 

En klog norsk nationalistforsker har 

sagt, at fanatikerne monopoliserer det nationale, 

hvis de moderate ignorerer det. Og 

det er efter den ny generalsekretærs mening 

lige netop problemet i dagens Danmark. 

International men dansk 

- Lad os dog prøve at formulere, at vi er 

glade for vort sprog og vor kultur, men det 

skal ske med et åbent sind uden fjendebilleder 

og fordomme. Jeg tror, der er mange 

danskere, der gerne ville give udtryk for 

deres glæde og stolthed ved at være danske, 

men de er bange for at blive misforstået. 

Flagstangen her foran højskolen er 

et godt billede herpå. Der er flere højskoler 

i Danmark, hvor forstanderen ikke kan 

få sine akademisk uddannede lærere til at 

hejse Dannebrog, fordi de synes, det er noget 

nationalistisk. 

- Her på Højskolen Østersøen flager vi 

hver dag. Vi er åben over for det tyske, vi 

er internationale, men vi er knagensparkeme 

også danske. Det er den form for 

danskhed, vi bør tilstræbe. Desværre er 

Mindretallet bliver nødt til at se sig selv i en større 

europæisk sammenhæng. Det er naivt at forstå sig 

selv alene i forhold til Danmark og til fortiden, siger 

Grænseforeningens ny generalsekretær. 

Grænseforeningen på 

vej mod nye horisonter 

FOTO: ERICH KNEIDING 

- Vi tror på, at Knud-Erik Therkelsen 

bliver det ny friske pust, Grænseforeningen 

har brug for, sagde Grænseforeningens 

formand, Torben Rechendorff, 

ved præsentationen af foreningens ny 

generalsekretær i sommer. 

- Han har sin forankring i den gamle 

danske højskoletanke, som han har 

kombineret med det ny Europa på 

tværs af grænserne, specielt den dansktyske, 

fremhævede formanden. 

Knud-Erik Therkelsen har været forstander 

på Højskolen Østersøen i Aaabenraa 

siden dens oprettelse i 1993 og 

har gjort skolen til et internationmalt 

mødested for især danskere og tyskere. 

Forinden virkede han i næsten ti år som 

lærer på Rønshoved Højskole ved 

Kruså. 

Knud-Erik Therkelsen har tilbragt sine 

ungdomsår i Esbjerg, hvor han også 

Blå bog 

tog sin læreruddannelse. I en årrække 

har han været politisk aktiv i Det radikale 

Venstre, bl.a. som partiets folketingskandidat 

i Sønderjylland. Han har 

dog nu nedlagt alle politiske tillidshverv, 

fordi han ikke mener, det kan 

forenes med hans virke som generalsekretær 

for Grænseforeningen. 

I privatlivet er han gift med sygeplejerske 

Birthe Bank Rønne, som netop 

har fået nyt job i Rigshospitalets 

røntgenafdeling. Parret har fire børn - 

tre drenge og en datter. Familien er i 

disse dage ved at flytte til København, 

hvor den har fundet en bolig på Frederiksberg. 

Knud-Erik Therkelsen fyldte i sidste 

uge 50 år. Han håber, at han i sit ny job 

vil få en smule mere privatliv og tid til 

at læse bøger. Det er især historiske romaner, 

som intersserer ham. 


” Danskheden er 

i dag mere end 

bare Sydslesvig. 

Knud-Erik Therkelsen 

det lige før, at fanatikerne har monopliseret 

Dannebrog, siger Knud-Erik Therkelsen. 

Han betegner i den forbindelse Sydslesvig 

som et utroligt godt lærested for rigsdanskerne. 

- Mindretallet trives og fastholder dansk 

sprog og kultur og er samtidig åbent over 

sine tyske omgivelser. Det kan vi rigsdanskere 

tage ved lære af. 

Hvorfor ingen mand i Bruxelles 

Også mindretallet bør dog kende sin besøgelsestid 

og begynde at se og forstå sig 

selv i en større europæisk sammenhæng. 

Hvem siger, at tilskudsgiveren om 50 år 

stadig sidder i København og ikke i Bruxelles, 

spørger han. 

- Hvor er mindretallet henne i den europæiske 

proces. Har det en repræsentant i 

Bruxelles? Det gælder om at få skabt en 

opinion i Europa, som støtter mindretallets 

kulturelle og sproglige frihed og rettigheder. 

Det nytter ikke at stritte imod 

udviklingen. Mindretallet bliver nødt til at 

køre et dobbeltløb i forhold til Danmark 

og Europa. Det er naivt at blive ved med at 

forstå sig selv alene i forhold til København, 

siger Grænseforeningens ny generalsekretær. 

Fik vredet sin bevidsthed om 

Knud-Erik Therkelsen hart selv gennemgået 

udviklingen fra national til fælles europæisk 

forståelse. Som først elev og siden 

lærer på Rønshoved Højskole blev han så 

at sige opflasket med det nationale. 

Men da han for ti år siden skiftede til 

den nyoprettede Højskole Østersøen, fik 

han som han siger pludselig vredet sin bevidsthed 

om i mødet med det tyske og det 

grænseoverskridende og blev nødt til at 

nytænke og nyformulere sig selv. 

- Det folkelige Danmark er i en dyb krise, 

fordi det har utroligt svært ved at omstille 

sig til de nye tider. Jeg har dyb respekt 

og forståelse for de gamle, der er 

dybt forankret i fortiden, men vi må se at 

komme videre, siger han. 

Ungdomskonference 

Knud-Erik Therkelsen sysler med planer 

om at arrangere en to ugers europæisk 

ungdomskonference i grænselandet i anledning 

af 50-året for Køberhavn-Bonn 

erklæringerne om mindretallenes rettigheder. 

Det skal ske i samarbejde med det danske 

og det tyske mindretal. Han har allerede 

taget kontakt med bl.a. Jaruplund Højskole, 

det tyske Sankelmark-Akademie 

og Grænseforeningens ungdomsgruppe 

»grænseløs ungdom«. 

- Når Grænseforeningen laver den slags 

aktiviteter, så bliver også de unge interesseret. 

Tænk at komme på højskole i et par 

uger og skaffe sig et europæisk netværk. 

Det er attraktivt for et ungt menneske, siger 

Grænseforeningens ny generalsekretær, 

som også vil arbejde for at få mere 

elevudveksling i gang mellem skolerne i 

Sydslesvig og Danmark. 

Erich Kneiding

FFoookkkuuuss

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?