24.07.2013 Views

Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til ...

Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til ...

Tillæg nummer 6 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Miljøgodkendelse af Stauning Lufthavn. Natura 2000 vurdering<br />

F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektiv<strong>et</strong>s p.t. gældende Bilag I og yngler regelmæssigt<br />

i områd<strong>et</strong> i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale bestand.<br />

F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektiv<strong>et</strong>s p.t. gældende Bilag I og har i en del af<br />

artens livscyklus en væsentlig <strong>for</strong>ekomst i områd<strong>et</strong>, dvs. <strong>for</strong> talrige arter (T) skal arten være<br />

regelmæssigt <strong>til</strong>bagevendende og <strong>for</strong>ekomme i internationalt b<strong>et</strong>ydende antal, og <strong>for</strong> mere<br />

fåtallige arter (Tn), hvor <strong>område</strong>r i Danmark er væsentlige <strong>for</strong> at bevare arten i dens geografiske<br />

sø- og land<strong>område</strong>, skal arten <strong>for</strong>ekomme med 1% eller mere af den nationale bestand.<br />

F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig <strong>for</strong>ekomst i områd<strong>et</strong>, <strong>for</strong>di <strong>for</strong>ekomsten<br />

bidrager væsentligt <strong>til</strong> den samlede opr<strong>et</strong>holdelse af bestande af spredt <strong>for</strong>ekommende arter<br />

som f.eks. Natravn og Rødrygg<strong>et</strong> Tornskade.<br />

F4: arten er regelmæssigt <strong>til</strong>bagevendende og <strong>for</strong>ekommer i internationalt b<strong>et</strong>ydende antal,<br />

dvs. at den i områd<strong>et</strong> <strong>for</strong>ekommer med 1% eller mere af den samlede bestand inden <strong>for</strong><br />

trækvejen af fuglearten.<br />

F5: arten er regelmæssigt <strong>til</strong>bagevendende og har en væsentlig <strong>for</strong>ekomst i <strong>område</strong>r med<br />

internationalt b<strong>et</strong>ydende antal vandfugle, dvs. at der i områd<strong>et</strong> regelmæssigt <strong>for</strong>ekommer<br />

mindst 20.000 vandfugle af <strong>for</strong>skellige arter, dog undtag<strong>et</strong> måger.<br />

5.1.1 Status <strong>for</strong> fugle på udpegningsgrundlag<strong>et</strong><br />

En række fuglearter, der er medtag<strong>et</strong> på udpegningsgrundlag<strong>et</strong> <strong>for</strong> fuglebeskyttelses<strong>område</strong><br />

F 43 har siden områd<strong>et</strong>s udpegning i 1982 vær<strong>et</strong> udsat <strong>for</strong> markante<br />

<strong>til</strong>bagegange, d<strong>et</strong> drejer sig både om yngle- og rastefugle. Planteudbredelsen<br />

i Ringkøbing Fjord gav i 1970'erne optimale <strong>for</strong>hold <strong>for</strong> langt de fleste<br />

internationalt beskyttede fuglearter. På grund af den kraftige eutrofiering af<br />

fjorden og skiftende saltholdighed er arter som knopsvane, sangsvane, pibesvane,<br />

knortegås, pibeand, spidsand, skeand og blishøne gå<strong>et</strong> <strong>til</strong>bage. I perioder er<br />

der dog s<strong>et</strong> tendenser <strong>til</strong> <strong>for</strong>bedring i fuglenes <strong>for</strong>ekomst. I midten af 1980´erne<br />

sporedes således en svag fremgang i <strong>for</strong>ekomsten af flere af de gennemtrækkende<br />

bestande af planteædende vandfugle (især pibesvane og pibeand samt<br />

svag fremgang <strong>for</strong> blishøne) – d<strong>et</strong> blev dog hurtigt afløst af en <strong>for</strong>ny<strong>et</strong> <strong>til</strong>bagegang<br />

i slutningen af 1980’erne.<br />

I første halvdel af 1990’erne var der en b<strong>et</strong>ydelig bedring i antall<strong>et</strong> af rastende<br />

vandfugle, og alle arter sås i antal, der var de højeste siden 1970’erne (knopsvane,<br />

pibesvane, gråand, pibeand, spidsand, skeand og blishøne). Denne fremgang<br />

fik en afslutning i 1996-97, og bestandsstørrelserne lå i årene 1996-2002<br />

på niveau med eller under niveau<strong>et</strong> <strong>for</strong> den hid<strong>til</strong> værste nedgangsperiode i årene<br />

umiddelbart efter sammenbrudd<strong>et</strong> i bundveg<strong>et</strong>ationen i 1979-1980. Generelt<br />

<strong>for</strong>ekommer vandfuglene i b<strong>et</strong>ydeligt mindre antal end ved fuglebeskyttelses<strong>område</strong>rnes<br />

udpegning i 1982.<br />

Også blandt ynglefuglene har flere arter vær<strong>et</strong> udsat <strong>for</strong> kraftige <strong>til</strong>bagegange.<br />

Ynglebestandene af den særlige underart af almindelig ryle kald<strong>et</strong> engryle og<br />

brushane er gå<strong>et</strong> kraftigt <strong>til</strong>bage på Tipperne og Værnengene. Arter (rørdrum,<br />

rørhøg, fjordterne), der kun i mindre omfang påvirkes af den kraftige eutrofiering<br />

af Ringkøbing Fjord, har haft stabile bestande igennem en lang årrække.<br />

Splitterne er som en følge af ræve på Klægbanken fuldstændig <strong>for</strong>svund<strong>et</strong> som<br />

ynglefugl inden <strong>for</strong> de sidste år. Endelig er skestork begyndt at yngle i områd<strong>et</strong>,<br />

.<br />

15

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!