Glem ikke indeklimaet - Danmarks Lungeforening

More documents

Recommendations

Info

indekLima ”fortæl hvor syg du er!” 6 Af Søren kitaj foto Søren kitaj bettina skaaning har lært på den hårde måde, hvor vigtigt et godt indeklima er, når man er lungesyg. Hun råder alle til at fortælle omgangskredsen, hvor pinefuld en cigaret eller et stearinlys kan være. Der er rigeligt at bekymre sig om og tage hensyn til, når man som Bettina Skaaning er lungesyg og kun har 10-15 procent af lungekapaciteten tilbage. Hvornår ringer de fra Rigshospitalet med en ny lunge? Er jeg til for stort besvær for mine omgivelser? Er jeg som lungesyg en god mor for min datter på 14? Det er spørgsmål, som let kan stresse og vække bekymring. Men et sted, hvor man selv kan lette de daglige bekymringer, er ved at få fortalt til sin omgangskreds, at man er syg – og bede dem vise hensyn. Det har 43-årige Bettina, som lider af svær KOL og bindevævssygdommen SLE, erfaret, siden hun i 1998 måtte stoppe med at arbejde som klinikassistent hos en tandlæge. I dag kan hun bedre deltage i sociale arrangementer og spise middage med venner. De ved, at Bettina er syg, og de respekterer det. Derfor behøver hun ikke længere bide LUNGENYT nr. 6 2008 ubehaget i sig, når et tændt stearinlys eller en rygende cigaret giver hende åndenød. Og hun behøver ikke fortælle, forklare og undskylde, hver gang hun er i byen. - Før skjulte jeg, at jeg var syg, og jeg tænkte, at ’det er bare et enkelt lys’. Men jeg har gjort så mange bitre erfaringer, hvor mit hoved ikke har forstået, at min krop er syg. Nu kan jeg bedre sige, at ’det lys skal slukkes, ellers går jeg’, siger Bettina Skaaning. Har betalt lærepenge I sommer var Bettina Skaaning til et ’house warming’ hos nogle venner. Forinden havde hun aftalt med værten, at der måtte være ét fyrfadslys på hvert bord, men at de alle sammen blev slukket i det sekund, Bettina ikke kunne holde det ud. Det hjalp at vide, og arrangementet blev en god oplevelse. Det samme gjorde hendes mors 60-års fødselsdag, selv om det til at starte med medførte en del mumlen, at der af hensyn til Bettinas lunger var rygning forbudt. Men Bettina Skaaning, som altid har været meget impulsiv og aktiv, har også betalt de lærepenge, der skulle betales, efter hun i 1998 fik konstateret SLE og for fire år siden fik KOL. En af de bitre erfaringer var, da hun for fire år siden måtte indlægges akut efter et besøg på en restaurant, hvor der blev røget og lavet mad. Det fik hendes lunger til at trække sig helt sammen, og hun kunne ikke få vejret. En anden var, da hendes mand skulle stege en roastbeef. - Der røg jeg også akut på hospitalet, siger hun. Vild med skrappe midler I dag holder Bettina Skaaning sig fra køkkenet, hver gang hendes mand laver mad. Og i det hele taget har den tidligere klinikassistent lært at gebærde sig forsigtigt i huset på Lolland for at beskytte de følsomme lunger. Før Bettina for alvor blev syg, havde hun en forkærlighed for luftfriskere, for wc-blokke, for parfume og for rengøringsmidler, der kan duftes. Forkærligheden har hun stadig, men det er slut med at bruge de skrappe midler. - Men en sjælden gang i mellem flotter jeg mig med en lille smule parfume og pænt tøj. Det er også vigtigt, ikke at gøre sig selv for syg og rende rundt og ligne et hængt kat, siger Bettina Skaaning. Hun bruger heller ikke den brændeovn, som ægteparret ellers fik installeret i 2001, for at afløse den dyre elvarme. Desværre fyrer naboerne og genboerne stadig i stor stil – en af dem endda med alt fra koks til plastic. Men her går Bettina Skaanings grænse for, hvad man kan forlange af omgivelserne. - Så er det bare om at få lukket døren, siger hun med et lille smil. ●
indekLima Af Søren kitaj foto Søren kitaj Elin føler sig fri igen den koL-og astmasyge elin Winkel flyttede til et mindre hus i beton, hvor hun dårligt kunne få vejret. men i den tilbyggede udestue føler hun sig igen levende. Hun fik et chok, da hun første gang trådte ind i det hus i udkanten af Esbjerg, som skulle vise sig at blive hendes nye hjem. Elin Winkels svækkede lunger kunne slet ikke klare indeklimaet. - Det var, som af få en hammer i hovedet. Det var svært at sætte fingeren på hvorfor, men jeg kunne næsten ikke trække vejret, siger den 50-årige KOL- og astmapatient. Men dårligt indeklima eller ej, så var hun tvunget til at flytte fra sit byhus fra starten af 1900-tallet. For efter at have været sygemeldt i syv-otte måneder fra den fritidsordning, hvor hun i mange år havde været institutionsleder, blev hun præsenteret for en fyreseddel, og så var huslejen i byhuset for høj. Desuden havde hun svært ved at komme op på første sal på grund af lungekapaciteten, der var mere end halveret, blandt andet på grund af rygning, støv og dårligt indeklima på arbejdspladsen samt astma i generne. Og lægen havde jo anbefalet hende et hus med en have frem for en lille indelukket lejlighed. Kunne ikke ånde Men overgangen fra et over 100 år gammelt murstenshus, der med Elin Winkels egne ord var ”utæt på den gode måde”, til et gennemisoleret betonhus fra 1970’erne var sværere end ventet. - Betonen kan ikke ånde. Jeg har følt mig klemt inde på grund af luften – kunnet føle elefanten stå på brystet af mig, siger Elin Winkel, der ellers altid har flere vinduer på klem for at få frisk luft. Siden hun flyttede ind i maj 2008, er der blevet længere mellem madlavningen, fordi madosen har det med at blive hængende. Stegepanden blev smidt ud efter en omgang stegt kalkun i hvidløg, som lungerne bestemt ikke brød sig om, og det er heller ikke nogen fornøjelse at gå i bad eller i det hele taget at være inden døre. Føler sig fri I oktober fik Elin Winkel tilkendt pension. Det har betydet større livsglæde og mere overskud til for eksempel at styrke- og konditionstræne på alle hverdage, til at invitere venner og familie og til selv at hygge sig derhjemme. Men en stor del af forklaringen, på at Elin Winkel i dag ser meget lysere på hverdagen, er, at hun nu for alvor bruger den udestue, der var bygget til parcelhuset, da hun overtog det. Det er her, vi sidder og taler om hendes KOL-sygdom, der har udviklet sig voldsomt de sidste par år og halveret hendes lungekapacitet. Om den depression, der efterfølgende ramte hende. Og om hendes far, der med al sandsynlighed døde af KOL i 1997. Og det er her, Elin Winkel opholder sig stort set al den tid, hun er hjemme. Her er lys, kulde – og omtrent lige så isoleret som i et cykelskur. Det betyder, at der kan stå friske blomster på bordet og sågar tændte stearinlys indimellem. At der igen er overskud til at spille på det elektriske orgel, hun fik til sin 50-års fødselsdag. Og at hunden Terkel får lov at suse omkring og logre med halen, selv om lægen ikke mener, at det er godt for hendes lunger. - Jeg sidder herude og har det godt og føler mig fri. Det gør så meget for mig, at jeg kan trække vejret ordentligt, siger Elin Winkel. ● LUNGENYT nr. 6 2008 7
Page 1 and 2: Glem ikke indeklimaet Luften indenf
Page 3 and 4: indhold side 8 side 4 side 7 side 1
Page 5: Men for alt for mange udmønter det
Page 9 and 10: himmelflugten. Det brændte olie, k
Page 11 and 12: Luftforurening skader ufødte børn
Page 13 and 14: 350.000 kronEr til kUrsUsrEsErvElæ
Page 15 and 16: LungeTJek Af Søren kitaj foto Danm
Page 17 and 18: lungesygdomme, og reglerne er ander
Page 19 and 20: nyT fra aLfa-1 danmark FSLA kære l
Page 21 and 22: nyT fra LokaLforeningerne Hovedstad
Page 23 and 24: nordsjællands vejrstation Protekto

Glem ikke indeklimaet - Danmarks Lungeforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?