LUNGEFIBROSE - Danmarks Lungeforening

UNGENYT 

TEMA: LUNGEFIBROSE 

En almindelig sjælden lungesygdom 

NR. 1 MARTS 2008 

DANMARKS LUNGEFORENINGS MEDLEMSBLAD 

VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING – HOLD DIG I GANG 

PEP-FLØJTEN – HJÆLP VED SLIM I LUNGERNE 

HAR DU RET TIL ET HJÆLPEMIDDEL?

INDHOLD 

Leder 3 

Tema: Lungefibrose – sygdommen med de mange årsager 4-10 

PEP- fløjte – hjælper mod slim 11 

Kort nyt 12-13 

Vedligeholdelsestræning 14-15 

Har du ret til et hjælpemiddel? 16-17 

Kort nyt 18-19 

Alfa-1-foreningen 20-21 

Lokalforeningerne 22-23 

Kursus for medlemmer og pårørende april 2008 24 

Design og tryk: Elbo Grafisk A/S Fredericia. Forsidefoto: Poul Marcus 

DANMARKS LUNGEFORENING 

Administration 

Danmarks Lungeforenings hovedkontor 

er åbent for henvendelser 

mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00, 

fredag kl. 8.30 - 15.00 

Telefonen er åben alle hverdage mellem 10-14. 

Herlufsholmvej 37, DK-2720 Vanløse 

Telefon +45 3874 5544. Fax: +45 3874 0313. Giro: 757-2700 

info@lunge.dk, www.lungeforening.dk 

Danmarks Lungeforenings Kystsanatorium i Hjerting 

Sanatorievej 6, 6710 Esbjerg V 

Forstander: Dorte Lismoes 

Telefon +45 7511 5003 Fax: 7511 7903 

kystsanatoriet@mail.tele.dk 

Tlf. Lungelinjen hver mandag mellem 9-10: 

Socialrådgiver Susanne Hertz: 3013 7948 

Sygeplejerske Anne Fejrø: 3013 7946 

LOKALFORENINGER: 

Lokalforeningen for Hovedstaden 

Formand: Nina Berrig 

Syvhøjvænget 133 , 2625 Vallensbæk. 

Telefon 43 64 37 60 

nina.berrig@regionh.dk 

Lokalforeningen for Nordjylland 

Formand: Carl Nielsen 

Frederikshavn-Skagen Sygehus, Medicinsk afdeling, 

9900 Frederikshavn 

can@rn.dk 

Lokalforeningen for Guldborgsund 

Formand: Edvard Traberg 

Sullerupvej 12, Sullerup, 4850 Stubbekøbing. 

Telefon 5443 3338 

et@lunge.dk 

Lokalforeningen for Sønderjylland 

Edith Pedersen 

Hjarupvej 7 

6200 Aabenraa 

Telefon: 74627960 

edith.pedersen@skolekom.dk 

Lokalforeningen for Trekantsområdet 

Formand: Mette Thyssen 

Nørrekær 32, 7100 Vejle. 

Telefon 7582 1266 

mmt@noerre.dk 

Lokalforeningen for Århus 

Formand: Eva Ryberg 

Ålundsvej 14, 8250 Egå. 

Telefon 8676 1001 

er@lunge.dk 

Danmarks Sarkoidosenetværk 

Formand: Brian Kalleshave 

Tibirkegade 13. st. th., 2200 København N. Telefon 3539 9916 

bk@sarkoidosenet.dk 

www.sarkoidosenet.dk 

LTX VEST 

Lungetransplantationskomitéen i Vestdanmark 

Sygeplejeske, Louise Brink Christensen 

Tlf. 8949 2206 

louisebrink@mail.dk 

LTX ØST 

Lungetransplantationskomitéen i Østdanmark 

Formand: Bjarne Sørensen 

Tlf. 3969 2520 

karin.englund@webspeed.dk 

2 LUNGENYT nr. 1 2008

Lungefibrose 

– kompleks sygdom med mange årsager 

Danmarks Lungeforening er en forening for alle lungesyge, pårørende og andre, 

der ønsker at støtte vores indsats mod lungesygdom - både når det gælder den 

overordnede forebyggelse og behandling, men også den enkeltes livskvalitet og 

mulighed for at fungere i hverdagen. Vi er forening både for folk med en almindelig 

lungesygdom som f.eks. KOL og folk med mere sjældne lungelidelser. 

Vi forsøger at repræsentere de sjældnere sygdomme både i Lungenyt og i vores 

informationsfoldere. I dette nummer af Lungenyt sætter vi derfor fokus på sygdommen 

lungefibrose – en alvorlig og kronisk sygdom, der på den ene side er 

sjælden, men dog er så almindelig, at 500-1000 danskere bliver ramt hvert år. 

Lungefibrose er en af de mest komplicerede lungesygdomme, og den har en lang 

række forskellige årsager. Nogle har sygdommen som en arbejdsskade, andre på 

grund af en anden sygdom eller behandling, der har givet fibrose. Et flertal af patienterne 

får dog lungefibrose uden, at lægerne kan finde nogen årsag til dette. 

I dette Lungenyt samler vi en række overordnede fakta om sygdommen og har 

desuden talt med 3 patienter, hvor sygdommen har haft helt forskelligt forløb og 

baggrund. Gustav på 37 har haft sygdommen fra barndommen, mens Kirsten på 

69, først efter hun fyldte 60 har fået sygdommen. De har i dag begge iltapparat, 

da lungefibrose ofte nedsætter transporten af ilt til blodet. Anderledes er det med 

Henrik på 47, der efter kræftbehandling med kemoterapi og strålebehandling til 

sin overraskelse udviklede lungefibrose. 

Der kan gøres mere for patienter med sjældne lungesygdomme, der ofte savner 

information om deres situation, behandlingsmuligheder og fremtidsudsigter. 

Derfor hilser vi et EU-initiativ velkommen, der vil sætte fokus på de sjældne 

sygdomme og muligheden for et forbedret samarbejde i EU om bekæmpelsen 

af disse sygdomme. 

Vi mener, at patientforeninger som Danmarks Lungeforening spiller en vigtig 

rolle i indsatsen for et øget fokus på de sjældne sygdomme. 

I den forbindelse håber vi, at mange har haft mulighed for at deltage i ”Sjældne 

Dagen”, der i København blev markeret med fælles march og prisoverrækkelse 

den 29. februar 2008. 

Venlig hilsen 

Charlotte Fuglsang, 

Direktør Danmarks Lungeforening 

LUNGENYT nr. 1 2008 

3

TEMA: Lungefibrose 

AF Morten Linnemann. Tak til overlæge Tina Brandt Sørensen. 

LUNGEFIBROSE 

– en almindelig sjælden sygdom 

Omkring 1000 danskere får hvert år konstateret lungefibrose, og sygdommen kan få alvorlige 

følger, hvis den ikke opdages i tide, fortæller overlæge i lungemedicin Tina Brandt Sørensen fra 

Regionshospitalet i Horsens. 

Overlæge Tina Brandt Sørensen 

FAKTA: Forestil dig, at dine lunger er en 

tynd papirspose, som du puster op, hver 

gang du trækker vejret. Det kan de fleste 

raske mennesker gøre. Forestil dig så, at 

papirsposen bliver omdannet til en pose af 

tykt stift pap, som du skal puste op, hver gang 

du trækker vejret. Nogenlunde sådan kan 

lungefibrose opleves. Ordet fibrose betyder 

arvæv eller bindevæv. I lungerne bliver det 

elastiske lungevæv omdannet til stift og tykt 

arvæv. Samtidig bliver transporten af ilt fra 

lungerne til blodet nedsat, fordi arvævet 

blokerer for denne transport. 

Sygdom med mange årsager 

Lungefibrose er en af de mest komplekse 

lungesygdomme, og der findes en række 

forskellige typer af sygdommen (se boksen 

til højre). Ofte kender man ikke årsagen 

til lungefibrosen, hvilket kaldes idiopatisk 

lungefibrose. Andre gange er årsagen kendt 

og her er , f.eks. indånding af støvpartikler 

(f.eks. støv fra metal, asbest, silicat) eller 

strålebehandling, kemoterapi og andre lægemidler 

almindelige årsager. Desuden kan 

visse former for ”systemiske sygdomme”, 

føre til lungefibrose, f.eks. visse former for 

gigt og sklerose. 

LIVET MED LUNGEFIBROSE 

Hold op med at ryge 

Hvis man ryger, når sygdommen konstateres, er det vigtigt, at man stopper, idet rygning kan forværre visse former af sygdommen. Hvis 

sygdommen skyldes et medikament eller behandling, er det vigtigt i samråd med sin læge at finde frem til dette, så man kan stoppe 

med at bruge det. Undgå også passiv rygning. 

Dyrk motion 

Det er også vigtigt, at man holder sig fysisk i gang med motion og træning. Der mangler stadig et decideret træningsprogram for 

lungefibrosepatienter, og der er kun lavet få studier af effekten af træning for lungefibrosepatienter. Noget tyder på, at træningen ikke 

skal indeholde de samme elementer, som et KOL-træningsprogram. Men sikkert er det, at motion hjælper med til at klare hverdagen 

og giver større livskvalitet. 

Vejrtrækningsøvelser 

Lungefibrosepatienter har typisk skrumpede og stive lunger. Nogle patienter har kun 45-50 % volumen i forhold til raske. Derfor må 

vejrtrækningen foregå ved små og hurtige vejrtrækninger, mens dybe vejrtrækninger ofte ikke lader sig gøre. 


HVAD SKYLDES LUNGEFIBROSE? 

Tina Brandt Sørensen uddyber: 

- Der er rigtigt mange slags medikamenter, 

der kan give lungefibrose. Selv medikamenter 

mod lungefibrose, kan give lungefibrose, 

men typisk er det kemoterapi, gigtmedicin 

og medicin mod urinvejsinfektioner, fortæller 

hun. 

- Blandt de idiopatiske lungefibroser, 

hvor vi ikke kender årsagen, er der igen 

forskellige typer. Nogle af dem udvikler sig 

hurtigt, og disse patienter reagerer normalt 

godt på behandling. Andre former udvikler 

sig snigende og langsomt, og her kan der 

være sket større skader på lungevævet, inden 

sygdommen opdages. Disse former reagerer 

for det meste mindre godt på behandling, 

siger hun. 

Forandringerne i lungerne hos sarkoidosepatienter 

er også en form for lungefibrose, 

mens cystisk fibrose ikke har noget med lungefibrose 

at gøre. Lungefibrosepatienter kan 

være både gamle og unge, men sygdommen 

diagnosticeres typisk i 40-60 års alderen. 

Tag symptomerne alvorligt 

De mest almindelige symptomer på lungefibrose 

er tør hoste og åndenød. 

- Hvis man oplever disse symptomer over 

en længere periode, og man har udelukket, 

at de skyldes andre lungeproblemer, for eksempel 

astma, KOL eller en lungeinfektion, 

så er det vigtigt, at man bliver undersøgt 

for lungefibrose. Patienterne går ofte længe 

inden lungefibrosen bliver opdaget, siger 

Tina Brandt Sørensen. 

man få sygdommen til at gå i ro. Man er også 

begyndt at bruge præparatet Mucomyst mod 

de fleste former for lungefibrose, da det også 

bremser sygdommens udvikling. 

Der er forskellige bivirkninger ved behandlingen 

– især ved store doser af Prednisolon. 

Blandt andet dæmper Prednisolon 

immunforsvaret, så man øger risikoen for 

infektioner og andre sygdomme. 

På nogle patienter virker behandlingen 

desværre meget dårligt, og man kan derfor 

ikke bremse sygdommens udvikling. 

En del patienter kommer i permanent 

iltbehandling fordi lungerne ikke kan overføre 

nok ilt til blodet. En mindre gruppe 

bliver transplanteret, hvis de er hårdt ramt 

af fibrose, men i øvrigt er raske nok til at 

kunne klare en transplantation. 

Undersøgelse 

Lungefibrose medfører ændringer i lungevævet, 

der som regel kan ses ved hjælp af et 

røntgenbillede. For at gøre diagnosen mere 

præcis anvender man en særlig detaljeret 

CT-skanning, kaldet HR-CT-skanning. I 

mange tilfælde af idiopatisk lungefibrose må 

man lave yderligere undersøgelser såsom en 

bronkoskopi (kikkertundersøgelse af lungerne) 

eller en direkte vævsprøve, som tages 

under fuld bedøvelse. For at vurdere, hvor 

påvirket lungevævet er, laves altid en såkaldt 

udvidet lungefunktionsundersøgelse. Ved 

lungefibrose kan luftstrømningen være helt 

normal samtidig med, at lungekapaciteten og 

iltoptagelsen kan være svært nedsat. ● 

Her er nogle af de mere almindelige 

årsager til lungefibrose: 

Ingen kendt årsag: 

• Idiopatisk lungefibrose 

Arbejdsrelateret lungefibrose: 

• Asbestose, 

(indånding af asbest) 

• Silikose/stenlunger, 

(indånding af stenstøv) 

• ”Farmer's Lung”, 

(skyldes en allergisk reaktion 

pga. indånding af bakterier og 

sporer under arbejde i landbrug) 

Lungefibrose ved 

bindevævssygdom: 

• Rheumatoid arthritis 

(leddegigt) 

• Systemisk lupus erytematosus 

(SLE) 

Lungefibrose pga. medicin/ 

behandling: 

• Antibiotika (fx Nitrofurantoin) 

• Strålebehandling af brystet og 

kemoterapi 

Lungefibrose ved andre 

sygdomme (uklassificeret): 

• Sarkoidose 

• Amyliodose 

• AIDS 

Behandlingen 

Lungefibrose er en kronisk sygdom, og man 

kan ikke behandle arvævet eller operere 

det væk. Det er meget forskelligt, hvordan 

medicinsk behandling virker på patienterne. 

Man bruger typisk Prednisolon og cytostatika 

(cellegifte), som også anvendes ved 

kræftbehandling. 

- Prednisolon bedrer rigtigt mange tilfælde 

af lungefibrose, og hos en del patienter kan 

LUNGEFIBROSE VS. CYSTISK FIBROSE 

Cystisk fibrose og lungefibrose er to helt forskellige sygdomme, selvom begge 

indeholder ordet ”fibrose”. Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, som altid opdages 

allerede i barndommen. Lungefibrose derimod, udvikles kun hos voksne, har 

oftest ingen kendt årsag eller kan skyldes miljøpåvirkninger. 


5


AF Morten Linnemann. Fotos: Jesper Emil Hansen. 

Når man er ved at gå ned med TITANIC 

37-årige Gustav Dahl Petersen er født med dårlige lunger og har hele sit liv kæmpet 

mod sin lungefibrose. I dag overskygger troen på Gud hans sygdom, men vejen dertil har 

været lang og lærerig med indlæggelser, krise og depression. 

Året 1999 blev på mange måder et vendepunkt 

for Gustav Dahl Petersen. Det var året, hvor 

han en sommerdag selv tog ind til Riget og 

bad om at blive indlagt. Hans krop var udmattet 

og havde længe fortalt ham, at det gik 

dårligt med hans lungefibrose. Men at blive 

konfronteret med sygdommens alvor var et 

hårdt slag for den unge københavner. 

Det sorteste år 

- Det var det sorteste år i mit liv, fortæller 

Gustav. Hele mit liv har jeg forsøgt at holde 

sygdommen i ave ved at dyrke motion. Men 

nu blev jeg nødt til at se i øjnene, hvor alvorlig 

sygdommen faktisk var. 

Indlæggelsen var en voldsom oplevelse. 

Forinden havde han tabt sig, og sygehusets 

undersøgelser viste, at iltprocenten var for lav. 

Gustav kom for første gang i en kraftig Prednisolon-behandling, 

der gav nogle dramatiske 

bivirkninger. Hans hukommelse var helt væk, 

og hele forløbet udløste en depression. 

Fra sygesengen på Rigshospitalet rakte 

Gustav for første gang ud efter Gud: 

- Når det føles som om, man er ved at gå 

ned med Titanic, hvad gør man så? Jeg tænkte, 

at her må Gud hjælpe. 

Forsøgte at skjule sin sygdom 

I dag er Gustav 37 år. Han bor i øjeblikket 

på en kristen højskole i Jylland og trives der 

på trods af iltapparat og en lungekapacitet 

på ca. 20 %. 


Han får ikke medicin fast mod 

sygdommen, men kommer efter aftale 

med sin læge i mild Prednisolonbehandling 

med jævne mellemrum. 

Han har altid motioneret meget – og 

det gør han fortsat. Desuden får han 

nu ilt 24 timer i døgnet, hvilket har 

været en meget svær proces. 

- I al den tid jeg har været syg, har 

jeg forsøgt at skjule min sygdom, og 

det var meget svært at komme mig 

over, at jeg skulle i iltbehandling. 

Hvad tænker andre om én, når man 

render rundt med sådan et apparat 

og næseslange? I lang tid viste jeg 

mig slet ikke offentligt. I dag generer 

det mig stort set ikke længere, men 

jeg er sikker på, at jeg ikke er den 

eneste, der har haft det psykisk svært ved at 

gå med ilt, fortæller han. 

Desuden har Gustav anskaffet et pulsoximeter 

(fingerklemme til iltmåling), så 

han selv løbende kan følge sin iltprocent 

i blodet. Det mener han har sparet mange 

indlæggelser. 

Troen overskygger sygdommen 

Der gik næsten et år, inden Gustav begyndte at 

komme sig over sin indlæggelse og depression 

i 1999. Humøret var stadig ikke i top, men der 

var dog lyspunkter. Et af dem var et såkaldt 

mirakelmøde arrangeret af Pinsekirken, som 

Gustav opsøgte. Charles Ndifon – en kendt 

Gustav viste sig ikke offentligt i lang tid efter, at han fik iltapparat. 

Idag generer det ham stort set ikke længere, men det har været en hård 

proces, at acceptere apparatet, fortæller han til Lungenyt. 

amerikansk præst – holdt helbredelsesmøder 

for fulde huse og spredte i følge Gustav 

overbevisende glæde og håb. Efter mødet blev 

Gustav ramt af en stærk følelse af glæde, lykke, 

håb og kærlighed. Al frygt og bekymring var 

væk. Han havde mødt Gud. 

- Jeg føler i dag, at der er noget, der overskygger 

min sygdom. Noget der er større. At 

Gud står ved siden af mig, fortæller han. 

Muligheder frem for begrænsninger 

Gustav er født med dårlige lunger og fik 

tidligt konstateret idiopatisk lungefibrose 

– det vil sige en lungefibrose uden nogen 

kendt årsag. På grund af iltmangel var han 

ikke det kvikkeste barn, og en del 

af hans jævnaldrende troede vist, 

at han var retarderet, fortæller han 

selv med et grin. 

- I dag har jeg respekt for sygdommen 

og kender mine grænser. Men 

det skal ikke styre mit liv i forhold til 

det, jeg føler mig kaldet til: At gøre en 

forskel. For mig handler det ikke om 

begrænsninger, men om muligheder 

under de omstændigheder, man nu 

er i. Muligheder for at hjælpe andre 

mennesker, elske livet, elske Gud og 

at elske sin næste. 

Mærkede ikke 

fibrosen som ung 

Som teenager voksede han fra sygdommen. 

Eller sådan føltes det i hvert fald. 

Han kunne fuldføre hele gymnastiktimer og 

oplevede en kolossal fremgang. 

- Jeg opfattede ikke mig selv som syg på 

det tidspunkt, fortæller han. 

Samtidig var han som ung i oprør mod sin 

sygdom og kæmpede for at holde den i skak. 

Derfor kom det som et hårdt slag, da han i 

slutningen af 20érne fik det værre og værre 

og til sidst i 1999 måtte indlægges. 

- Det svarer til, at du kører galt og flyver 

ud af bilen og i den tid, der går, inden 

du rammer jorden, tænker du hele dit liv 

igennem. Det er der, alvoren går op for én, 

fortæller han. ● 


7


AF Morten Linnemann. Foto: Morten Linnemann. 

KRÆFTBEHANDLING gav lungefibrose 

En behandling for lymfeknudekræft sluttede overraskende for Henrik Jørgensen. 

Kræften var væk, men i stedet var han ramt af lungefibrose. Han spekulerer nu 

på, om han kommer tilbage i sit job. 

Det blev fejret stort, da Henrik Jørgensen i 

begyndelsen af 90érne blev rask efter flere 

års behandling for lymfeknudekræft – også 

kaldet Hodgkins sygdom. Men de følgende år 

viste det sig, at han i bytte for kræften havde 

fået permanente ar på lungerne. Han havde 

udviklet lungefibrose. 

Henrik har i dag omkring 45 % lungefunktion 

i forhold til, hvad man kunne forvente for en 

mand på 47 år: 

- Det påvirker mig utroligt meget i dagligdagen. 

Jeg må jævnligt sætte mig ned og få 

vejret. Min kone skal helst ikke sætte ting for 

lavt nede ved gulvet, for det tager helt pusten 

fra mig, fortæller han. 

Fibrose med en kendt årsag 

Henriks lungefibrose har i modsætning til 

mange andre patienter en kendt årsag: Strålebehandling 

og kemoterapi (Bleomycin) 

mod lymfeknudekræft, der ramte ham i to 

omgange. Det er kendt, at den type behandling 

kan give lungefibrose for en lille gruppe 

af patienterne. 

Fibrosen forværredes langsomt op gennem 

90érne, men satte for alvor sine spor, da 

Henrik skiftede job. Det betød, at den daglige 

cykeltur blev udskiftet med bilkørsel. 

- Jeg tror, det har været en stor medvirkende 

årsag, at jeg ikke fik dyrket motion. I 

dag træner jeg en del i samarbejde med en 

fysioterapeut, og det hjælper utroligt meget, 

fortæller han. 

Lungesygdom 

påvirker hele tilværelsen 

Henrik har erkendt på den hårde måde, 

at lungesygdom påvirker hele kroppen og 

ens liv: 

- Når man er lungesyg, så er man virkelig 

hårdt ramt. Det havde jeg ikke tænkt over på 

forhånd, at det er jo alt, der svigter, og det 

påvirker hele ens tilværelse. Det er desværre 

også invaliderende for ens seksualliv, for jeg 

har ikke kræfterne og luften til det, fortæller 

han åbenhjertigt. 

- Jeg sad og læste noget om, at lungepatienter 

ofte kommer til at isolere sig. Pludselig 

tænkte jeg: ”Du har siddet hjemme i en måned. 

Du isolerer dig. Hvor er dine venner henne?”. 

Så det er bestemt også noget, man skal være 

opmærksom på, tilføjer han. 

Henrik har på eget initiativ taget kontakt 

til en diætist og en psykolog for at få 

hjælp til at klare sygdommen. Han kæmper 

med at få vægten op efter en indlæggelse i 

foråret 2007, der førte til et betydeligt vægttab. 

Job eller ej? 

Henrik er sygemeldt fra sit arbejde som 

kvalitetschef på en fødevarevirksomhed, 

som han har passet på nedsat tid. Han 

overvejer i øjeblikket fremtiden på arbejdsmarkedet. 

- Jeg skal nok arbejde højst 20 

timer om ugen – måske i flexjob. 

Måske burde jeg helt stoppe, 

men jeg er jo også nødt til 

at sikre min økonomi. Jeg 

tænker på, hvordan man skal 

slippe ud af den her kattepine, 

for man skal jo have 

penge til at leve for, fortæller 

han. 

Savnede bedre information 

Når Henrik kigger tilbage, ville han ønske, 

at han havde fået bedre rådgivning om sin 

sygdom: 

- Jeg er taknemmelig over at være i live i dag 

på trods af en dårlig cancerprognose, men jeg 

ville gerne have haft bedre information om min 

behandling, og hvilke bivirkninger behandling 

med kemoterapi og strålebehandling kan give. 

Jeg synes ikke, jeg blev instrueret grundigt i, 

hvor vigtigt motion er specielt for mig. Alle 

de incitamenter til motion, har jeg selv måttet 

tage initiativ til. ● 



AF Morten Linnemann. Foto: Poul Marcus 

MORMOR med iltapparatet 

5 børnebørn, strikketøj og musik holder gang i Kirsten Stabell, der kan kalde sig både 

mormor og farmor. På trods af lungefibrose fejrer hun til sommer sin 70-års fødselsdag 

sammen med hele familien. 

Det er 30 år siden, at Kirsten første gang 

fik problemer med lungerne. Men først i 

år 2000, kort efter hun var gået på pension 

som bankassistent, fik hun stillet diagnosen 

lungefibrose. 

- Jeg trives meget godt, men jeg er da vant 

til at hoste efterhånden. Det er jo min mand, 

der ordner alting herhjemme, og det er jeg da 

godt nok træt af. Men han skal ikke være min 

barnepige, for jeg vil også selv ordne nogen 

ting, fortæller hun. 

Også køkkenet har hun overladt til manden 

Jørgen, for stege-osen generer lungerne. 

Børnebørn i høj kurs 

Kirsten holder både af at strikke og hækle, 

hvilket de 5 børnebørn nyder godt af. 

Kirsten Stabell foran par af sine børnebørn 

For nylig kom et af børnebørnene med 

blomster og sagde: ”Mormor dem skal du 

have, fordi du sommetider er lidt syg”. 

Forstøverapparat hjalp 

Kirsten var indlagt 4 gange i 2007 med 

lungebetændelse, og det har været en drøj 

omgang. Men efter den seneste indlæggelse 

fik hun et forstøverapparat med hjem, også 

kaldet en nebulizer. 

- Det er sådan en maske, som jeg sidder 

med 1/2 times tid efter jeg har hostet slim op, 

og så har jeg det forholdsvis godt bagefter. 

Det hjælper med at få det sidste slim op. Ja, 

det var da næsten heldigt at jeg fik influenza 

og blev indlagt, for det er da nok noget af det 

bedste, der er sket, fortæller hun. 

I 2006 begyndte hun i iltbehandling. 

Desuden var hun med på Danmarks Lungeforenings 

kursus i Vejle i 2007, og ”det var 

bare rigtigt godt”, fortæller hun. 

Runder 70 år 

Til juni 2008 fylder Kirsten 70, og det skal 

fejres stort med hele familien. 

- Det glæder jeg mig meget til. Det bliver jo 

i luksus-sommerhus på den jyske vestkyst, og 

vi skal være der en hel uge, fortæller hun. 

Samtidig glæder Kirsten sig til foråret, 

hvor alting bare går lidt lettere, og humøret 

stiger nogle grader. 

- Ja, til foråret må jeg i gang med at spille 

klaver igen, fortæller Kirsten. - Jeg er så glad 

for de klassiske plader og musikken fra min 

egen ungdom. Det er jo nok fordi, jeg er ved 

at blive gammel, siger hun med et grin. ● 

Den daglige tur ud til postkassen foregår ofte uden iltapparatet, 

som Kirsten Stabell ellers skal bruge mindst 16 

timer i døgnet 


9


Spørg os - Lungefibrose 

Overlæge 

Thomas Ringbæk 

Hvidovre Hospital 

Skriv til Spørg Os 

Har du et spørgsmål til Spørg Os, 

så skriv et brev til info@lunge.dk. 

Husk at skrive dit navn og adresse. 

Hvordan vil min lungefibrose udvikle sig? 

Jeg har lungefibrose, som blev konstateret 2. halvår ’06. Den er 

ikke voldsom, jeg er ikke specielt hæmmet af den, jeg tager ikke 

medicin mod den, og jeg har ikke oplevet en forværring af tilstanden 

siden konstateringen af den. 

Mit spørgsmål er derfor, om det er fagfolks erfaring, at sygdommen 

under alle omstændigheder er fremadskridende (mere el. 

mindre hurtigt), så mere og mere lungevæv med tiden omdannes 

til bindevæv, og lungekapaciteten dermed vil være støt faldende, - 

eller om sygdommen kan forblive på det oprindeligt konstaterede 

niveau, og at den så at sige ”går i sig selv” / ”stagnerer” og ikke 

udvikler sig yderligere? 

Kan sygdommen ”fjernes” - eller kan der i det mindste kompenseres 

for den mistede lungekapacitet - ved udvikling af (nyt) lungevæv 

gennem målrettet motion og træning og dermed en (fornuftig) 

belastning af lungerne? 

På forhånd tak for Deres svar. 

Med venlig hilsen Jørgen Falster, Kbh. S 

SVAR: 

Kære Jørgen 

Lungefibrose dækker over en række sjældne lidelser, hvor der er 

arvævsdannelse (fibrose) i lungerne. 

Arvævet gør, at der er mindre plads til luft i lungerne, at ilten 

har sværere ved at komme over i blodet, og endelig er lungerne 

mere stive. Disse forhold gør, at der skal bruges flere kræfter på 

at trække vejret, og det resulterer i åndenød, træthed og vægttab. 

Åndenøden er særlig udtalt ved anstrengelse. I svære tilfælde er 

der iltmangel i blodet, og et ilttilskud vil i denne situation sørge 

for, at kroppens organer får tilstrækkelig med ilt, og sædvanligvis 

aftager åndenøden. 

Du spørger til prognosen ved lungefibrose. Da der er tale om en 

gruppe af forskellige lidelser, kan du sikkert godt forestille dig, at 

forløbet er meget forskelligt, ligesom behandlingsmulighederne 

er forskellige. 

Forud for dannelse af arvæv er der en betændelsestilstand i lungerne. 

Hvis man er tidligt ude, kan man være heldig at påvirke 

denne betændelse, så der ikke dannes arvæv af betydning. Først 

og fremmest undersøger man, om betændelsen skyldes noget 

udefra kommende f.eks. metalstøv, asbest, bestråling, specielle 

allergener og enkelte former for medicin – som man evt. kan 

forebygge. Ofte forsøges behandling med prednisolon. Diagnosen 

(hvilken type lungefibrose) stilles ved computer skanning (CT) af 

lungerne, og ved usikkerhed kan man supplere med en vævsprøve. 

Hos yngre patienter med aggressive former for lungefibrose kan 

lungetransplantation komme på tale. Gode tegn er, at prednisolon 

påvirker sygdommen, eller at sygdommen har været i ro længere 

tid. I omtrent halvdelen af tilfældene kan man ikke finde nogen 

årsag til fibrosen, og man anvender betegnelsen ”idiopatisk lungefibrose”. 

Ved idiopatisk fibrose er effekten af medicinsk behandling 

beskeden, og følgende faktorer er behæftet med dårlig prognose: 

høj alder, mænd, ryger, svær åndenød og udtalte forandringer på 

røntgenbilledet. 

I dit tilfælde klarer du dig uden medicin, og sygdommen har været 

stationær i mere end 1 år, hvilket taler for en god prognose. 

LUNGEKURSUS FOR MEDLEMMER OG PÅRØRENDE 

Danmarks Lungeforening inviterer medlemmer med KOL, 

alfa-1-mangel og lungefibrose og deres pårørende til et 

lærerigt 2-døgns kursus i Næstved den 24. april – 26. april 

2008. Læs mere om kurset på bagsiden af dette Lungenyt 

eller på vores hjemmeside www.lungeforening.dk, hvor du 

også kan tilmelde dig kurset. 


PEP-fløjten 

AF Astrid Knudsen. Tak til Lise Bernhard, specialeansvarlig fysioterapeut, Hillerød Hospital. Foro udlånt af Astra Zeneca. 

PEP-FLØJTEN 

– hjælp ved slim i lungerne 

Hvad er en PEP-fløjte? 

En PEP-fløjte er et lille plastikstykke, som 

består af et mundstykke, en ventil og en 

modstand. På en PEP-maske er mundstykket 

erstattet af en maske. 

Hvem kan have gavn af en PEPfløjte? 

Lungesyge, der er plaget af slim i lungerne. 

Det gælder mange KOL-patienter, men også 

nogle lungefibrose-patienter eller patienter 

med lungebetændelse. 

Hvordan virker den? 

PEP-fløjten giver modstand mod den luft, man 

blæser ud. PEP står for positive expiratory 

pressure, altså positivt tryk ved udånding. 

Modstanden gør, at der skabes et øget tryk i 

mundhulen, som forplanter sig ned i lungerne 

og udvider luftvejene. Derved kan luften 

komme om bag ved slimen og løsne den. 

Hvad gør man? 

Først puster man 10-15 gange i PEP-fløjten, 

og så ”støder” man 3-5 gange (som om man 

ånder kraftigt på en 

rude). Dette gentages 2-3 

gange, indtil luftvejene føles frie. 

Nogle gange løsnes slimet med 

det samme, andre gange 

først senere. 

Hvor tit bruger man en 

PEP-fløjte? 

Man anvender PEP-fløjten et par gange 

dagligt eller ved behov. Hvis man har meget 

slim, kan 4-5 gange dagligt være nødvendigt. 

Hvordan får man fat i en PEP-fløjte? 

PEP-fløjten udleveres med en instruktion af 

en fysioterapeut på hospitalsafdelinger eller 

i lungeambulatorier, da modstanden i PEPfløjten 

skal tilpasses individuelt. Tilpasningen 

foretages med et manometer, som måler 

trykket i ind- og udåndingsluften. 

Virker den? 

Nogle undersøgelser 

viser, at PEP og stødning 

kan reducere mængden af 

slim i lungerne. Men præcist 

hvem der har mest gavn af 

PEP-fløjten, mangler endnu at 

blive belyst. Sikkert er det dog, at 

rigtig mange KOL-patienter oplever, 

at PEP-fløjten er et godt redskab til at fjerne 

og forebygge slimophobning i lungerne. 

Hvad kan jeg ellers gøre for at fjerne 

slim i lungerne? 

Man kan også løsne slim i lungerne ved at 

gå en tur i rask tempo eller ved andre former 

for motion. 

Et alternativ til PEP fløjten er at presse luft 

ud mellem spidsede læber og dermed opnå 

trykstigningen. ● 

MEDLEMMERNE FORTÆLLER: 

”Jeg synes den er genial. 

Hvis jeg mister pusten, så 

virker den bedre end, hvis 

jeg tager min Bricanyl. Man 

skal lære at bruge den, 

men det er ret nemt.” 

ERIK FÆNØE, BRØNDBY 

MEDLEMMERNE FORTÆLLER: 

”På mig virker den på den 

måde, at jeg begynder at 

hoste og hoste og hoste. Jeg 

synes ikke, jeg kan mærke, 

at den virker” 

KNUD JACOBSEN, 72 ÅR, 

VÆRLØSE 


11

Kort Nyt 

SIDSTE CHANCE FOR TEST AF LUNGEFUNKTIONEN I ÅRHUS 

Danmarks Lungeforenings åbne lungefunktionstilbud i Århus har åbent sidste 

gang mandag den 3. marts 2008. Herefter afsluttes tilbuddet og borgerne må gå 

til deres egen praktiserende læge for at få testet lungefunktionen. Tilbuddet har 

dermed kørt i 15 måneder og trukket fulde huse stort set hver måned. Få testet 

din lungefunktion i Sundhedscentret, Jægergårdsgade 97, 1. sal, 8000 Århus C, 

mandag den 3. marts kl. 16-18. 

VÆR MED I ORGANDONATIONS-KAMPAGNE 5. APRIL 

Du kan få flere danskere til at tage stilling til, om deres organer må 

bruges til transplantation. Lørdag den 5. april går frivillige på gaden 

over hele landet som led i en stor organdonations-kampagne. Som 

frivillig kommer du til at uddele brochurer om organdonation. Du 

bestemmer selv, hvilken by det skal være i, og du vil selvfølgelig ikke 

komme til at stå alene på gaden. Det er Sundhedsstyrelsen og organisationerne 

under Transplantationsgruppen, der afvikler kampagnen 

”Tag stilling nu!”. 

Lyder det som noget for dig at være frivillig denne ene dag? Så tilmeld 

dig ved at gå ind på hjemmesiden www.donordag.dk eller ved 

at ringe til kampagnens sekretariat, tlf. 3342 2100. 

TRÆNING TIL MUSIK AFLEDER KOL-PATIENTER FRA DERES ÅNDENØD 

KOL-patienter oplevede deres åndenød som mindre ubehagelig, når 

de trænede med musik i ørerne frem for træning uden musik. Det 

viser et lille tysk studie omtalt i tidsskriftet Chest. Forskerne mener, 

at musikken afleder patienterne fra deres åndenød, hvilket kan være 

til hjælp ved træningen. 

- Vores resultater viser den vigtige indflydelse, som psykologiske 

faktorer har på KOL-patienters oplevelse af deres åndenød, fortæller 

forsøgslederen Dr. Andreas von Leupoldt til Reuters. Patienterne 

kunne vælge mellem pop og klassisk musik med en livlig rytme, som 

de hørte i hovedtelefoner under en 6 minutters gangtest. 


INVITATION TIL ÅRSMØDET 2008 

Danmarks Lungeforening afholder årsmøde den 2. juni kl. 

16.00-18.30 i Middelfart. Her er alle medlemmer velkomne til at 

møde foreningens bestyrelse, ledelse og medarbejdere og høre 

nærmere om foreningens arbejde i 2007 og 2008. Alfa-1 Danmark 

holder sit årsmøde samme dag og sted klokken 15.00. 

Årsmødet foregår i Byggecentrums lokaler i Middelfart. Mødet 

begynder kl. 16.00 og forløber som beskrevet i foreningens vedtægter. 

Klokken ca. 18.30 vil der være buffet for alle deltagere. Der 

udsendes indkaldelse og program til årsmødet til alle medlemmer af 

Danmarks Lungeforening senest i uge 18. 

Foruden bestyrelsen kan medlemmer fremsætte forslag til behandling 

på årsmødet. Forslag, der ønskes behandlet på det ordinære 

årsmøde, skal indgives skriftligt til foreningens kontor senest tirsdag 

den 15. april 2008 (jf. vedtægternes §5, stk. 4). 

EFFEKTIVISERET KONTINGENTOPKRÆVNING 

Danmarks Lungeforening arbejder hele tiden på at effektivisere 

sine arbejdsgange, så vi får mest muligt ud af kontingentkronerne. 

Det betyder, at vores medlemmer i februar 

har modtaget én samlet kontingentopkrævning, hvad enten 

man kun er medlem af Danmarks Lungeforening eller flere 

af de foreninger og faglige selskaber, vi er sekretariat for. 

Kunne du tænke dig at lette vores administration endnu 

mere, kan du tilmelde dig PBS, så opkrævningen fremover 

sker automatisk. 

DANMARKS LUNGEFORENINGS HJEMMESIDER FÅR ANSIGTSLØFT 

De to hjemmesider www.lungeforening.dk og www.KOL.dk åbner 

i begyndelsen af marts i nyt design. 

Samtidig vil siderne indeholde et par nye funktioner, som gør det 

muligt selv at skifte skriftstørrelsen på siderne til en større skrift 

og at printe siderne på en mere brugervenlig måde end hidtil. 

Desuden vil indholdet på de to sider blive udvidet. Bl.a. med en 

sektion om sammenhængen mellem lungesygdom og luftforurening. 


13

Vedligeholdelsestræning 

AF Matilde Kruse 

HOLD DIG I GANG 

med træning efter din rehabilitering 

Det kan være svært at holde motivationen til at træne, f.eks. efter et afsluttet rehabiliterings-forløb. 

Derfor tilbyder en del kommuner og aftenskoler vedligeholdelsestræning til lungepatienter. 

Også Danmarks Lungeforening har gode erfaringer med træningen fra et lokalt tilbud i Vejle. 

Det er velkendt, at KOL-patienter får bedre 

livskvalitet og forhøjet funktionsniveau, hvis 

de lærer at mestre deres egen sygdom og 

træne, så deres muskler er i god form. Det 

kan man lære på rehabiliterings-hold, men 

hvad gør man så, når rehabiliteringen slutter 

efter 7-10 uger? Det kan være ganske svært 

at fastholde den motivation, der opstår ved 

at være sammen med andre. Men samtidig 

har det stor betydning for lungepatienters 

funktionsniveau, at de fortsætter den fysiske 

træning. 

Træning i Vejle Kommune 

Lokalformand Mette Thyssen er initiativtager 

til en række selvkørende træningsgrupper i 

Vejle. En ildsjæl i Vejle Kommune, sygeplejerske 

Rikke Elmose Mols, var hurtig til at se 

mulighederne i et samarbejde med Danmarks 

Lungeforenings lokalforening. Sammen har 

de to kvinder nu etableret flere gymnastikhold 

for borgere med KOL. Deltagerne i rehabilitering 

(KOL-skolen) i Vejle får besøg af Mette 

Thyssen i slutningen af deres rehabilitering. 

Her bliver de tilbudt at fortsætte deres fysiske 

træning i en selvkørende gruppe, som træner 

sammen en gang om ugen i kommunens lokaler 

i Sundhedscenteret. Sidegevinsten ved denne 

ordning er, at deltagerne kender hinanden og 

lokalerne fra KOL-skolen, og de er derfor 

trygge ved at træne side om side. 

Selvkørende grupper 

Lokalformand Mette Thyssen er initiativtager 

til at sætte de selvkørende grupper i 

gang. Grupperne får en introduktion til et 

træningsprogram på DVD. Sundhedscentret 

stiller lokale og teknik til rådighed, men resten 

står gruppen selv for. Grupperne vælger selv 

en kontaktperson, som agerer bindeled mellem 

den enkelte gruppe og Sundhedscentret. 

Samtidig stiller Sundhedscentret en kontaktperson 

til rådighed for grupperne, som de kan 

henvende sig til, når de har spørgsmål, brug 

for et godt råd eller andet. 

Aktuelt er der etableret 2 grupper med 

hver 12-15 faste deltagere. Antallet passer 

godt med, at deltagerne kender hinanden 

og kan få et godt sammenhold. Deltagerne 

opfatter samhørigheden som altafgørende, 

og det understøtter deres mestring af KOL. 

Samtidig oplever de, at den ugentlige faste 

aftale er grunden til, at de alle fortsætter den 

fysiske træningsplan privat. 

Antallet af borgere med KOL vil med stor 

sandsynlighed stige de næste år på grund af et 

stigende antal storrygere gennem de seneste 

30-40 år. Alene i Vejle Kommune regner man 

med, at der aktuelt er ca. 3800 personer, som 

lider af KOL. Vejle Kommune overtog opgaven 

med rehabilitering fra amtet pr. 1. januar 2007, 

og det blev starten til et samarbejde mellem 

Danmarks Lungeforenings lokalforening for 

trekantsområdet og kommunen. 

Sådan kommer du på et hold med 

vedligeholdelsestræning 

Ifølge en rundspørge af Danmarks Lungeforening 

har mindst 35 kommuner et tilbud om 

vedligeholdelsestræning. Kontakt din kommune, 

hvis du ønsker at høre om muligheden. 

Hvis din kommune ikke har et tilbud, er du 

velkommen til at henvise kommunen til Danmarks 

Lungeforening for hjælp til at komme 

i gang med et kommunalt tilbud. Desuden 

tilbyder nogle aftenskoler særlige motionshold 

for folk med lungeproblemer. 

Information om tilbuddet i Vejle Kommune, 

kontakt Rikke Elmose Mols, udviklingssygeplejerske, 

Tlf. 7681 8311, e-mail: riemo@ 

vejle.dk. Eller Mette Thyssen, formand for 

Danmarks Lungeforenings lokalforening i 

Trekantsområdet, tlf.: 7582 1266, e-mail: 

mmt@noerre.dk. ● 


Vedligeholdelsestræning 

AF Matilde Kruse 

”Jeg havde luft til at danse” 

Trygheden og fællesskabet på holdet er nogle af de ting, der 

får patienterne til at komme til vedligeholdelsestræning. 

En solrig torsdag i september, hvor sommerens 

varme stadig favner det ganske danske land, 

er en gruppe på 10 glade mennesker samlet i 

Vejle. De har det til fælles, at de alle har KOL, 

de har været på kommunens KOL-skole, og 

de har valgt at fortsætte træningen sammen 

efter skoleforløbet har nået sin ende. Vigtigst 

er det, at de alle er enige om, at det er meget 

nemmere og sjovere at træne sammen. 

- Det betyder meget, at vi kender hinanden 

fra KOL-skolen. Det giver et sammenhold, 

og fordi vi træner sammen her, fastholder vi 

træningen. Én gang rehabilitering er ikke nok. 

Træningen skal fortsætte, for ellers går man 

ned, siger Hanne Rasmussen, som er en af 

deltagerne fra det første hold. 

Succeshistorierne står i kø blandt dagens 

deltagere. Anna Andersen har på et år fået 

luft til at gå ned til bussen og er begyndt at 

cykle igen. 

- Jeg har det så godt, at jeg havde lyst og luft 

til at danse, sidst jeg var til 40-års fødselsdag. 

En af de andre gæster sagde: ”Jamen Anna, 

du kan jo snakke, imens du danser!“ Og det 

er jo rart at høre, siger hun. 

Anna Andersen er ikke et sekund i tvivl 

om, hvad det er, der hjælper: - Motion, frisk 

luft og mere motion! 

Johannes Schmidt, Thorkild Jakobsen og 

Peter Sørensen Søgaard nikker genkendende. 

De har hver især også forbedret deres fysiske 

formåen. 

- Tidligere kunne jeg gå 50 meter. Nu kan 

jeg gå 2-3 kilometer, hvis jeg bare går i roligt 

tempo, som en af dem siger. 

Trygge rammer med ligesindede 

På spørgsmålet om, hvorfor de ikke bare træner 

i et motionscenter, lyder det samstemmende 

fra hele gruppen, at det handler om at træne 

et sted, hvor de er trygge. Når alle deltagere 

har KOL, er det helt naturligt at hoste den 

slim op, som træningen er med til at løsne – og 

som er en af effekterne ved at træne. Slimen 

kan meget nemt genere ens vejrtræning, og 

derfor skal den hostes op. Jo mere man rører 

sig, og jo større muskelmasse man har, des 

nemmere er det. 

Endeligt er det livgivende at være sammen 

med andre, der er i samme situation. Det er 

lettere at komme ud af sit hjem og mødes 

med andre, og på den måde er træningen 

også i høj grad med til at bryde en ond cirkel. 

Når først angsten for åndenød er en del af 

hverdagen, rører mange KOL-patienter sig 

mindre og mindre, hvilket gør det endnu 

sværere at komme uden for hjemmets fire 

vægge. Derfor ender mange med at blive 

socialt isoleret. 

På KOL-skolen lærer deltagerne at håndtere 

åndenøden, de får opbygget en fysisk 

aktivitet og får derigennem brudt den onde 

cirkel. Vedligeholdelsestræningen fastholder 

deltagerne i en positiv retning. 

- Og det er slet ikke det samme at træne 

derhjemme. Der er det nemt at have ondt 

af sig selv. Her griner vi sammen. Og det er 

vigtigt, som en af deltagerne siger. ● 


15

Dine rettigheder 

AF socialrådgiver Susanne Hertz 

Har du ret til at få bevilget et 

HJÆLPEMIDDEL? 

Kender du mulighederne for at få støtte til hjælpemidler fra 

kommunen? Socialrådgiver Susanne Hertz fortæller om mulighederne. 

Susanne Hertz 

Hvis man har en kronisk lungesygdom, kan 

man opleve, at daglige gøremål bliver vanskelige 

at udføre, og det bliver nødvendigt at 

spare på kræfterne, hvor man kan. Forskellige 

hjælpemidler eller forbrugsgoder kan være 

med til at lette på dagligdagen. 

Hjælpemidler er produkter, som er fremstillet 

specielt med henblik på at afhjælpe en 

nedsat funktionsevne. Det kan f.eks. være 

gangstativ, kørestol, hospitalsseng. 

Forbrugsgoder er produkter, som forhandles 

bredt til hele befolkningen. Det kan fx være 

bade- eller arbejdsstol, skridsikre måtter, 

hvilestol. 

Det er meget individuelt, hvad man oplever 

som en hjælp, og der findes ingen fastlagt 

liste over hjælpemidler/forbrugsgoder, der 

kan gives tilskud til. 

Hvornår kan man få hjælpemidler: 

Har man følger af sygdom (f.eks. kronisk 

lungesygdom) eller alder, der giver varig 

nedsat funktionsevne, er det muligt at få 

støtte til hjælpemidler, hvis de i væsentlig 

grad afhjælper funktionsnedsættelsen og 

letter den daglige tilværelse. Hjælpemidlet 

kan enten udleveres til ansøgeren (fx leveres 

bleer ved inkontinens) eller gives som udlån 

(fx. trehjulet knallert eller rollator) eller som 

kontant ydelse, således at man selv indkøber 

og betaler hjælpemidlet. Der bevilges 

hjælp til det billigste hjælpemiddel, der kan 

afhjælpe behovet. Det er vigtigt at søge før 

man anskaffer, hvis man har tænkt sig at få 

det betalt. Bevilling af hjælpemiddel er helt 

uafhængigt af ens økonomiske forhold. 

Hvis det hjælpemiddel, man har brug for, 

betragtes som et forbrugsgode f.eks. vaskemaskine 

eller opvaskemaskine, kan der bevilges 

RING TIL SOCIALRÅDGIVER OG SYGEPLEJERSKE PÅ LUNGELINJEN 

Hver mandag kan du ringe til sygeplejerske Anne Fejrø og socialrådgiver Suanne 

Hertz. Anne kan hjælpe med spørgsmål om din sygdom, f.eks. din behandling eller 

medicin. Susanne rådgiver om dine rettigheder i det sociale system, f.eks. sociale 

ydelser fra din kommune. Telefonen er åben hver mandag mellem kl. 9 og 10. 

Ring til sygeplejersken Anne på tlf. 3013 7946 eller til socialrådgiveren Susanne 

på tlf. 3013 7948. 

50 % af prisen, hvis den overstiger 500 kr. 

Flere mindre ting kan tilsammen betragtes 

som en ansøgning. 

Ansøgning: 

Man skal søge om hjælpemidler hos sin 

kommune. Ansøgningsskema kan hentes 

på kommunernes hjemmesider eller ved at 

kontakte kommunen telefonisk. 

Kommunen skal foretage en vurdering af 

ansøgerens samlede situation og sørge for at 

indhente de oplysninger, der er nødvendige 

for at træffe en afgørelse. Typisk vil kommunen 

indhente helbredsoplysninger hos 

din egen læge eller hospital. Det er vigtigt 

at understrege, at det er kommunen, der 

vurderer om ens funktionsevne er nedsat, og 

om hjælpemidlet er nødvendigt og kan afhjælpe 

funktionsnedsættelsen og dermed give 

mulighed for at blive i eget hjem. De sociale 

forhold - herunder om man har ægtefælle/ 

samlever eller hjemmeboende børn - skal tages 

med i denne vurdering. Det forventes her 

som udgangspunkt, at f.eks. ægtefælle eller 

børn medvirker ved udførelsen af praktiske 

opgaver i hjemmet. Kommunen kan dog 

ikke pålægge ægtefælle eller børn arbejde 

i hjemmet udover, hvad der er normalt og 

indenfor rimelighedens grænser. 

Det kan godt være, at man får afslag på 

ansøgningen om hjælpemidlet. Afslaget kan 

man klage over til Det Sociale Nævn ved at 

indsende klagen til kommunen, der så skal 

videresende den, hvis de ikke ændrer deres 

afslag til en fuldstændig bevilling. 


Kommunen har selv fastlagt nogle frister 

for sagsbehandlingstiden, som den skal 

overholde. 

Specielt om behandlingsredskaber: 

Nogle lungesyge er i behandling med ilt i 

hjemmet. Iltapparatet er ikke et hjælpemiddel 

i traditionel forstand, fordi der er ordineret 

som led i og fortsættelse af en behandling, 

der er påbegyndt på sygehuset. Iltapparatet 

betragtes derfor som et behandlingsredskab, 

som stilles til rådighed af sygehuset. Iltapparatet 

og omkostningerne ved behandlingen 

dækkes af sygehuset (nogle sygehuse betaler 

dog ikke den fulde udgift til el). 

Forstøvningsapparatet – en nebulisator – 

betragtes også som et behandlingsredskab. 

Råd og vejledning: 

Bopælskommunen er forpligtet til at give råd 

og vejledning om hjælp i forbindelse med 

funktionsnedsættelse. Mange kommuner 

har etableret en ”Hjælpemiddelcentral” og 

har en ergoterapeut ansat, der vil kunne give 

rådgivning om valg af hjælpemiddel. Denne 

rådgivning kan bestå af ”gode råd” og små 

praktiske fif, forslag om anskaffelse af forskellige 

mindre forbrugsgoder og ansøgning om 

hjælpemidler eller evt. boligændringer. Ofte 

vil kommunen arrangere et besøg i hjemmet 

for at kunne give en mere præcis rådgivning 

og vejledning. Hjælpemiddelcentralen giver 

også instruktion i brugen af evt. hjælpemidler/ 

forbrugsgoder. ● 

MODERNE HJEMMEILTBEHANDLING 

MED 

PATIENTEN I CENTRUM 

Vil du vide mere, kontakt venligst 

Linde Gas Therapeutics på: 

Telefon 70 104 103 eller besøg 

Vores hjemmeside: 

www.linde-gastherapeutics.dk 


17

Kort Nyt 

NY FOLDER OM TUBERKULOSE 

Danmarks Lungeforening har i samarbejde med overlæge Niels Seersholm revideret 

vores folder om tuberkulose, så den nu kan bestilles i en ny opdateret version. 

Folderen kan bestilles via vores hjemmeside www.lungeforening.dk under punktet 

”Patientinfo”. Medlemmer, der ikke har adgang til internettet, er velkomne til at 

bestille via telefon 3874 5544. 

TUBERKULOSE 

En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening 

PROBLEMER MED POSTLEVERING 

Danmarks Lungeforening har de seneste måneder oplevet 

problemer med Post Danmarks levering af post. Vores erfaringer 

viser, at der ved nogle udsendelser er 20% af vores 

post, der ikke når frem til modtageren. Vi beder om, at medlemmer, 

der oplever, at breve med f.eks. kontingentopkrævning 

eller Lungenyt ikke når frem, kontakter sekretariatet på 

enten mail info@lunge.dk eller tlf. 3874 5544. 

FOR FAGFOLK: SHUTTLE WALK TEST NU PÅ HJEMMESIDEN 

Danmarks Lungeforening åbner i begyndelsen af marts 

hjemmesiderne www.lungeforening.dk og www.KOL.dk i 

nyt design og med nye funktioner. Bl.a. ligger hele Shuttle 

Walk testen samt vejledning til brug for rehabilitering af 

KOL-patienter nu frit tilgængelig på vores hjemmeside til 

download. 

KAN SCREENING ØGE OVERLEVELSEN FOR LUNGEKRÆFT? 

I Danmark er lungekræft en af de kræftformer, der koster 

flest dødsfald. Kun omkring 5 % af patienterne er i live 5 år 

efter, at diagnosen er stillet. En arbejdsgruppe under Dansk 

Lunge Cancer Gruppe er ved at undersøge, om overlevelsen 

kan blive bedre, hvis man foretager rutinemæssig screening 

af folk i risikogruppen (rygere og ex.rygere over 50 år). 

Håbet er at finde lungekræften tidligt, inden den har spredt 

sig ved hjælp af en lovende scanningsmetode - Lav Dosis 

Spiral CT scanning – der kan afsløre små knuder i lungen 

på mindre end ½ cm. Forsøget afsluttes i 2010, hvor man 

vil sammenligne overlevelsen hos én gruppe, der har fået 

rutinemæssig scanning med en anden gruppe, der ikke er 

blevet scannet. 

Selvom scanning umiddelbart lyder som en god ide, er det 

ikke uproblematisk, da en sådan undersøgelse kan finde forandringer, 

der kunne tyde på lungekræft, men som i virkeligheden 

er uden betydning. Det kan føre til unødig bekymring, 

unødvendige undersøgelser og i værste fald operation 

med den risiko et sådant indgreb indebærer. 


VINDERE I JULEKONKURRENCEN 

Der kom i alt 118 besvarelser på vores julekonkurrence fra bagsiden af Lungenyt i 

december måned. De 3 vindere blev trukket ved tilfældig lodtrækning. Vi sender en 

stor tak til alle der deltog i konkurrencen og ønsker stort tillykke til: Karen Margrethe 

Kjærsgaard, Aalborg SØ. Jytte Lynggaard, Viborg. Inger Hobel, Herlev. Vinderne har 

modtaget deres præmier. 

FSLA LANDSKURSUS: NY DATO! 

Landskursus for Fagligt Selskab for Lunge- og allergisygeplejersker, 

der var planlagt til 3.-5. april 2008 

er flyttet. Landskursus afholdes den 9.-11. november 

på Hotel Rebild Bakker. Det planlagte faglige 

indhold, foredragsholdere m.m. ændres ikke. Det er 

muligt allerede nu at tilmelde sig kurset via FSLA´s 

hjemmeside. 

NY VACCINE MOD TUBERKULOSE ER SÆRDELES LOVENDE 

En ny vaccine, der forstærker og forlænger virkningen af 

den meget udbredte calmette-vaccine mod tuberkulose, 

er testet på mennesker og resultaterne er meget lovende, 

mener Statens Serum Institut i følge Politiken.dk. Problemet 

med den kendte calmette-vaccine er, at den taber sin virkning 

efter 10-15 år. Den nye vaccine, der foreløbig har fået 

navnet Hyvac4, kan forlænge effekten så længe, at den i 

praksis vil være livsvarig for de fleste. 

- Hvert år dør 1,5 millioner mennesker af tuberkulose, og 

8-9 millioner smittes med sygdommen. Hvis denne vaccine 

virker lige så effektivt i praksis, som de foreløbige afprøvninger 

tyder på, vil den potentielt kunne redde millioner af 

liv, siger Nils Strandberg Pedersen, der er administrerende 

direktør for Statens Serum Institut til Politiken.dk. 

Det er Verdens Tuberkulosedag den 24. marts, som markeres 

også i Danmark. 


19

Alfa-1-Danmark 

Alfa-1: Bestyrelsen har konstitueret sig på ny 

Alfa-1 Danmarks formand Ulla Finne Rasmussen 

har for et stykke tid siden anmodet om 

at blive fritaget for hvervet som foreningens 

formand og i stedet indtræde som menigt 

bestyrelsesmedlem. 

Ulla har været foreningens formand siden 

januar 2007, og vi har i bestyrelsen været 

utrolig glade for samarbejdet - et samarbejde 

der nu kan fortsætte med Ulla som menigt 

bestyrelsesmedlem. 

Det har således været nødvendigt for 

bestyrelsen at konstituere sig på ny indtil 

generalforsamlingen den 2. juni 2008. Den 

nye konstituering omfatter alene ændringer 

under hensyn til ovenstående. 

Bestyrelsen har konstitueret sig på 

følgende måde: 

Formand: ikke besat 

Næstformand og fungerende formand: 

Irli Plambech 

Kasserer: Kim Hovmann 

Bestyrelsesmedlem: Dorte Djurhuus 

Bestyrelsesmedlem: Michael Frisch-Jensen 

Bestyrelsesmedlem: Professor Asger Dirksen 

Bestyrelsesmedlem: Overlæge dr.med. 

Niels Seersholm 

Stedfortræder: Jannie Schymann 

Stedfortræder: Hanne Landgreen-Petersen 

Stedfortræder: overlæge Torgny Wilcke 

Det skal bemærkes, at bestyrelsen tidligere 

og nu igen har drøftet det fremtidige bestyrelsesarbejde, 

og der er enighed om, at det 

vil være særdeles ønskeligt, at formanden 

ikke selv er alfa-1 patient, men derimod 

en pårørende til en alfa-1 patient. Hermed 

sikrer man sig, at den kommende formand 

har personligt kendskab til sygdommen og 

sygdomsforløbet og undgår, at også formanden 

ryger ind i de adskillige forværringsperioder, 

alfa-1 patienter naturligt belastes med i årets 

løb. Lignende ordninger er allerede indført 

i alfa-1 foreningerne i Sverige, Holland og 

Schweiz og er i øvrigt til drøftelse i adskillige 

alfa-1 foreninger verden over. 

Det kan i den forbindelse bemærkes, at 

bestyrelsen arbejder på bedste demokratiske 

vis med intentioner om at fordele arbejde og 

ansvar mellem alle. 

Vi opfordrer derfor pårørende til alfa-1 

patienter at overveje, om de kunne have lyst til 

at være kandidat til formandshvervet og stille 

op til valg af bestyrelse på den kommende 

generalforsamling i juni 2008. 

For god ordens skyld skal nævnes, at bestyrelsen 

er opmærksom på, at det kræver en 

ændring af foreningens vedtægter. 

Opløftende foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 

Repræsentanter for Alfa-1 Danmark har den 

30. januar på ny haft foretræde for Folketingets 

Sundhedsudvalg. Det er formanden Irli 

Plambech og bestyrelsesmedlemmet Michael 

Frisch-Jensen, som for anden gang på et år har 

opnået mulighed for at tale de behandlingskrævende 

alfa-1 patienters sag. Baggrunden 

er den triste, at der slet ikke er kommet gang i 

den behandling med Prolastina, en erstatning 

for netop det enzym, som alfa-1 patienterne 

mangler. Præparatet blev ellers godkendt af 

EU og den danske lægemiddelstyrelse i maj 

2006. Og de følgende mange måneder var der 

lutter positive udsagn fra regionspolitikerne 

– og penge på budgetforslaget. 

Alfa-1 Danmark stod imidlertid forholdsvis 

alene i kampen for at få sat gang i Prolastina 

behandling til de patienter, som har behov 

for det. Ganske vist medgav den daværende 

sundhedsminister, at Prolastina kunne reducere 

nedbrydningen af lungevævet og dermed 

virke livsforlængende. Men bortset fra, at 

enkelte patienter har kunnet købe sig til det 

livsvigtige præparat på privathospitaler og 

bortset fra, at to andre patienter får Prolastina 

af det offentlige – i modsætning til de øvrige 

patienter – er der endnu ikke kommet gang 

i behandlingen. 

Et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 

marts måned 2007 gav kun ringe resultat. 

Men den 30. januar i år var der anderledes 

interesse for vores sag. Det har nok hjulpet, 

at der nu er gået det meste af et år uden gennembrud 

i forhandlingerne; - at der tegner sig 

et positivt resultat af forsøget med Prolastina; 

- at Danmark sakker bagud i forhold til et 

stort antal europæiske lande; - og at Alfa-1 

Danmarks repræsentanter gennem en kronik 

i Politiken den 19. november 2007 har tegnet 

et billede af en forsømt patientkreds. 

Foretrædet den 30. januar gik bedre end 

forventet: Udvalgets medlemmer var så 

positive og engagerede, at det virkede som 

om, de ledte efter begrundelser, der kunne 

føre til, at behandlingen af alfa-1 patienter 

nu endelig kunne starte. TVSyd dækkede 

foretrædet med et indslag, hvor en af vores 

medpatienter, Henrik Lauenborg og hans 

kone, fortalte om det at leve som alfa-1 patient, 

med interviews af Irli Plambech både før og 

efter foretrædet – og med interview af sundhedsudvalgets 

formand, Preben Rudiensgaard, 

da udvalget havde afsluttet sit møde. Han gav 

udtryk for, at han klart fornemmede, at der 

ville komme et positivt resultat af forsøget, 

og at man derfor ligeså godt kunne slå til nu. 

Preben Rudiensgaard, der er læge, ville gerne 

komme alfa-1 patienterne til udsætning. 

Irli Plambech og Michael Frisch-Jensen 

Bestyrelsen i Alfa-1- Danmark 


Informationsmøde om alfa-1-antitrypsinmangel 

Onsdag den 9. april 2008 kl. 17.00, Gentofte 

Hospitals store auditorium, Niels Andersens 

Vej 65, 2900 Hellerup 

Alfa-1 patienter, pårørende, sundhedspersonale 

og andre interesserede er velkomne. 

Program: 

Kl. 17.00 

- Foreningen byder velkommen. 

- Bestyrelsesmedlem i alfa-1 Danmark, professor 

Asger Dirksen, Oplæg om alfa-1 

antitrypsinmangel. 

- Fysioterapeut Oplæg om lungerehabilitering. 

- Foreningen byder på et let traktement. 

Vi glæder os til at se rigtig mange deltagere. 

Alfa-1 Danmarks bestyrelse 

Nyt fra lokalforeningerne 

KOL Cafeen Hillerød Sygehus 

Sted: Auditoriet på Psykiatrisk Hospital, Dyrehavevej 

48 (overfor Hillerød Hospital). 

Indgang i bygning 20 og følg skiltene til 

kantinen/auditoriet 

Tidspunkt: 15.30 til ca. 17.00 

Dato: Tirsdag d. 04.03.08 

Emne: KOL-undersøgelser 

Hvad er CRP? Hvad betyder dexa-scanning? 

I sundhedsvæsenet støder man, som borger 

med KOL, på mange fagudtryk som det kan 

være rart at vide mere om 

Oplægsholder: Mette Munk (Sygeplejespecialist 

i KOL på Lungemedicinsk Klinik) 


Emne: KOL-film 

Visning af ”Lev med KOL” og efterfølgende 

diskussion 

Oplægsholder: Mette Munk (Sygeplejespecialist 

i KOL på Lungemedicinsk Klinik) 


Emne: KOL – årsager og symptomer 

Oplægsholder: Ebbe Taudorf 

(Overlæge på Lungemedicinsk Klinik) 

På gensyn 

Yderligere information kan fås på telefon 

4829 3933 / 4829 3937 eller mail marie@ 

noh.regionh.dk / jamj@noh.regionh.dk 

Med venlig hilsen 

Marie Lavesen og Janni Momberg 

Rehabiliteringssygeplejersker Hillerød Hospital 

Netværksgruppe LTX-syd 

Lungetransplantationsnetværket LTX mødes 

tirsdag d. 11.3. 08 kl.13.30 på Alsion i Sønderborg. 

Her vil forhenværende borgmester 

H.P.Hansen fra Sønderborg fortælle om stedet 

og give en rundvisning. 

Tilmelding sker til 

Margit Thede Rasmussen tlf. 7565 7117 eller 

Edith B. Pedersen tlf. 7462 7960 

Hilsen Edith 


21

Lokalforeningen i Region Hovedstaden 

Møde i Gentofte: 

”Hvordan er behandlingstilbuddet for KOL patienter?” 

Åbent møde for Danmarks Lungeforenings 

medlemmer og andre interesserede torsdag 

den 13. marts 2008, mellem kl. 16.30 – 18.30, 

Gentofte Hospital, Store Auditorium. 

Programmet lyder: 

Velkomst og nyt fra Danmarks Lungeforening. 

v. Nina Berrig, formand for Region 

Hovedstadens lokalafdeling. 

Hensigtsmæssig ernæring til KOL patienter, 

v. ernæringsspecialist, sosu ass. Marianne 

Olsen. 

Gentofte Hospitals behandlingstilbud til KOL 

patienter, v. overlæge Torgny Wilcke. 

Nyt på lungeområdet og spørgetid v. adm. 

Overlæge dr.med. Philip Tønnesen. 

Åbent møde – alle interesserede er meget 

velkomne! 

Gratis adgang. 

Med venlig hilsen 

Nina Berrig 

Formand for Region Hovedstadens 

lokalafdeling. nina.berrig@regionh.dk 

Opstart af ny netværksgruppe Vestegnen 

Danmarks Lungeforening i Region Hovedstaden 

inviterer til netværksmøde for 

KOL patienter og pårørende, tirsdag d. 15. 

april 2008 kl. 15-17 i Hvidovre Kommunes 

Sundheds Center, 

Hvidovrevej 278 E, 2650 Hvidovre. 

Program for dagen: 

- Velkomst. Præsentation af Danmarks Lungeforening 

og forslag til dannelse af en Netværksgruppe 

på Vestegnen .v Nina Berrig, formand 

i Lokalforeningen for Region Hovedstaden, 

Danmarks Lungeforening 

- Hvad kan Sundhedscentret i Hvidovre? 

v. overlæge.dr.med. Henri Goldstein, 

Sundheds-og forebyggelseschef i Hvidovre 

Kommune. 

- Hvordan kommer vi godt i gang? Åben 

drøftelse v. Nina Berrig og mødedeltagende 

Næste møde og eventuelt. 

Har du lyst til at deltage, er du meget velkommen. 

Du kan også tage en pårørende med. 

Netværksmødet finder sted i Hvidovre Kommune 

i Sundhedscentret ved siden af Rådhuset. 

Tilmelding er nødvendig. Kontakt Sundhedscentret 

på tlf.nr. 3639 3737. 

Venlig hilsen 

Nina Berrig 

Fmd.f. Region Hovedstadens lokalafdeling. 

Nina.Berrig@regionh.dk; 

Netværksgruppen Østerbro 

Netværksgruppen på Østerbro kører stabilt 

videre. Der er møde den sidste tirsdag i hver 

måned mellem kl. 13 – 15. 

Nye deltagere er meget velkomne, men 

tilmelding er nødvendig – enten til Sundhedscentret 

på tlf. 3530 3050 eller til Nina. 

Berrig@regionh.dk. 


Protektor 

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 

Danmarks Lungeforenings bestyrelse 

pr. 1.1. 2008 

Udpeget af Danske Regioner: 

Næstformand i Regionsrådet, Region Midtjylland 

Johannes Flensted-Jensen 

(formand for bestyrelsen) 

Regionsmedlem Lennard B. Nielsen 

Regionsmedlem Asger Larsen 

Udpeget af KL (Kommunernes Landsforening) 

Kommunalbestyrelsessmedlem Herdis Hanghøi 

Borgmester Finn Olesen 

Udpeget af Dansk Lungemedicinsk Selskab: 

Overlæge, dr. med. Niels Seersholm 

(lægelig viceformand) 

Overlæge, Ejvind Frausing, 

Overlæge, dr.med. Lars Laursen, 

Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf 

Udpeget af Fagligt Selskab for Lunge- og 

Allergisygeplejersker 

Oversygeplejerske Birthe Hellquist Dahl 

Valgt af Danmarks Lungeforenings medlemmer: 

Eva Borg (viceformand) 

Ole Wayland Hansen 

Nina Berrig 

Direktør: 

Charlotte Fuglsang, 

Forskningsudvalget: 

Overlæge Niels Seersholm 

Overlæge, Ejvind Frausing, 

Overlæge, dr.med. Lars Laursen, 

Overlæge, dr.med. Ebbe Taudorf 

Professor, dr.med. Jakob Kragstrup 

Udvalget til bedømmelse af 

ansøgninger fra sygeplejersker og andet 

sundhedspersonale: 

Oversygeplejerske Birthe Hellquist Dahl 

(ordførende) 

Overlæge, dr.med. Lars Laursen 

Danmarks Lungeforening er sekretariat for: 

Dansk Lungemedicinsk Selskab 

Formand: Adm. overlæge, dr. med. Ronald Dahl 

www.lungemedicin.dk 

Fagligt Selskab for 

Lunge- og Allergisygeplejersker 

Formand: Oversygeplejerske Birthe Hellquist Dahl 

Alfa-1-foreningen 

Fungerende formand: Irli Plambech 

www.alfa-1.dk 

Nyt fra lokalforeningerne 

Aktiviteter i Guldborgsund - KRAM 

De 3 foreninger bag LIV OG GLÆDE – 

Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen 

og Kræftens Bekæmpelse - har fået 10.000 kr. 

i tilskud til KRAM-aktiviteter (Kost, Rygning, 

Alkohol, Mortion). 

Cafeen tilbyder (på opfordring fra vore medlemmer) 

10 aktivitets-onsdage i Kulturforsyningen 

fra d. 13. februar til 30. april. 

14.00 – 14.50 Dans v/ Marie Dyrløv 

15.00 – 15.50 Motion v/ Eva Pedersen 

- alle aktiviteter tager hensyn til deltagerne 

I løbet af året vil der også blive tilbudt traveture 

på hjerteruterne i kommunen. 

Den 27. februar kl. 12.00 – 17.00 i Kulturforsyningen, 

Voldgade 1, 4800 Nykøbing gav 

Guldborgsund Kommune alle borgere mulighed 

for at få lavet personlige test af blodtryk, 

blodsukker, CO2 i lunger, lungefunktion, 

fedtprocent og kondital. 

Vejle: Kan humor helbrede? 

Danmarks Lungeforenings lokalforening i 

Vejle deltager i stort fælles arrangement med 

en række andre foreninger torsdag d. 10. april 

2008 mellem kl. 14.00 - 20.30. Det foregår 

Domus v. Sønderåen 1, Vejle. 

Den 31. marts kl. 14.30 – 16.30 i Frivillighedscentret, 

Nørregade 21B kommer iltsygeplejerske 

Bettina Rasmussen og fortæller om 

ilt og medicin for lungesyge. Hun vil også give 

gode råd om, hvordan man skal forholde sig i 

forbindelse med ferie i ind og udland. 

Vi håber på stor deltagelse fra vore medlemmer 

til arrangementerne og ønsker jer alle et 

godt og travlt 2008. 

Edvard Traberg 

Lokalforeningsformand Guldborgsund 

På programmet er bl.a. pensioneret Overlæge 

Ole Helmig, der spørger: Kan humor helbrede? 

Desuden kommer Jytte Abildstrøm og taler om 

sit miljøengagement – et ”økologisk” foredrag 

krydret med enkelte sange og opbyggelige 

historier. Endelig vil der være information om 

Vejle Kommunes sundhedspolitik og foredrag, 

hvor man kan få rørt sin krop. 

Lungenyt nummer 1 - 2008 

Ansv. Redaktør : Charlotte Fuglsang 

Redaktør: Morten Linnemann 

Indlæg til næste Lungenyt sendes til 

info@lunge.dk senest tirsdag d. 25. marts 2008. 


23

2-DØGNS KURSUS 

for medlemmer og pårørende i april 

Danmarks Lungeforening inviterer medlemmer 

med KOL, alfa-1-mangel og lungefibrose og deres 

pårørende til lærerigt 2-døgns kursus i Næstved 

den 24. april – 26. april 2008. 

Kurset henvender sig til lungesyge med moderat 

til svær lungesygdom og deres pårørende. Det er 

en forudsætning for at deltage, at man er selvhjulpen. 

Kurset giver den lungesyge og den pårørende nogle gode input og redskaber 

til at håndtere sygdommen i hverdagen. 

Det foreløbige program indeholder oplæg ved en diætist/ernæringssygeplejerske, 

som fortæller, hvorfor det som kronisk syg er vigtigt at have fokus på at få den 

rette kost. Oplæg ved en psykolog, som sætter fokus på de psykiske konsekvenser 

ved en kronisk sygdom både for den syge og den pårørende. Oplæg ved 

overlæge Asbjørn Høegholm og lungesygeplejerske Marianne Neerup under 

temaet ”Håndtering af KOL i daglig dagen”. Alle kursister får også en aktiv 

træningstime under vejledning af fysioterapeut, og forslag til hvordan pårørende 

kan hjælpe med at fastholde en daglig fysisk aktivitet. 

Det endelige program ligger endnu ikke fast, men vil fremgå af Danmarks 

Lungeforenings hjemmeside, når det er fastlagt (www.lungeforening.dk under 

punktet ”Aktuelt”. 

Hvor og hvornår 

Kurset begynder torsdag den 24. april kl. 16 og slutter lørdag den 26. april ved 

12-tiden. Det foregår på Danhostel i Næstved, Præstøvej 65, 4700 Næstved. Pris 

for kurset inkluderer 2 overnatninger og samtlige måltider fra torsdag-lørdag. 

Overnatning i dobbeltværelse: ca. 1750,- pr. person. Pris for overnatning i 

enkeltværelse: ca. 2080. 

Sådan kommer du med på kurset 

Hvis du vil høre mere om kurset eller tilmelde dig kurset, kan du gøre det fra 

Danmarks Lungeforenings hjemmeside www.lungeforening.dk under punktet 

”Aktuelt“ eller via tlf. 3874 5544. Vi optager deltagerne på kurset efter først 

til mølle-princippet, dog med øje for en rimelig fordeling af lungesyge og pårørende. 

Tilmeldingsfrist den 1. april 2008. 

For lungesyge er det muligt at søge Danmarks Lungeforening om en friplads til 

at deltage i kurset. Der ansøges på legatskema, som findes på www.lungeforening. 

dk under punktet "Patientinfo" og "Legater" eller fås ved telefonisk henvendelse 

på telefon 3874 5544. Ansøgningsfristen for legat er 1. april 2008. 

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST 

AL HENVENDELSE TIL: DANMARKS LUNGEFORENING, HERLUFSHOLMVEJ 37, 2720 VANLØSE, 

TEL. +45 38 74 55 44, FAX +45 38 74 03 13, INFO@LUNGE.DK, WWW.LUNGEFORENING.DK

LUNGEFIBROSE - Danmarks Lungeforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?