Anmeldelser - Elbo

BaGGRUNd
de hjælp. Da er det snarere lærere, naboer, venner og forældre, som
skal give støtte, mener hun.
bedre psykologer, bedre sundhedssystem
Visse unge er naturligvis alligevel så dårlige, at de må have hjælp.
Mange lider meget, og som statistikkerne viser, er der også unge,
som forsøger at tage deres eget liv. Sådanne unge møder et sundhedssystem,
som ifølge Arnhild Lauveng ofte ikke er godt nok, og
som er præget af en række dilemmaer:
- Diagnoser er en måde at forstå på, men de er også med til at
fastlåse børn og unge i en sygdomsrolle. Derudover kan vi som fagpersoner
være med til at isolere dem fra deres naturlige miljø, fra
skolen. At tage børn ud af skolen bør være absolut sidste løsning.
Det ses desværre ofte, at problemer får lov til at udvikle sig over
for lang tid. Arnhild Lauveng beskriver PPR og sundhedssystemets
langsommelighed med at finde frem til et ungt menneskes
problem og mulig hjælp herfor: Først skal den unge udredes, herefter
finder de professionelle frem til, at han eller hun måske slet
ikke hører til i et givet tilbud. Så skal den unge udredes et andet
sted og bliver således flyttet rundt mellem forskellige instanser og
fagpersoner, hvad der yderligere kan gå et eller to år med. Derefter
venter den unge på et nyt tilbud, som han eller hun måske afprøver
i en periode.
Anrhild Lauveng er specialist i klinisk samfundspsykologi
og arbejder som ph.d.-studerende i psykologi.
Hendes to selvbiografier ’I morgen var jeg
altid en løve’ og ’Unyttig som en rose’ er oversat
til dansk ligesom hendes nye fagbog til de unge
selv ’Egentlig altid mest levende – om unge og
psykisk sygdom’ (Akademisk Forlag, 2012).
FOTOS: NINA LEmVIGH-müLLER
Det hele bør være bedre organiseret og gå meget hurtigere,
konkluderer vores norske kollega og minder om behovet for en
mere klar målsætning, når der arbejdes med børn og unge. At gøre
børne- og ungepsykiatri til et individuelt anliggende alene, kan tillige
anfægtes:
Hvorfor ikke se mere på samfundet end på familien i forhold
til udviklingen af psykiske lidelser? lyder hendes efterlysning.
- Hvis vi som psykologer får mange henvisninger fra et givet
boligområde, kan vi gribe det an på forskellig vis. Vi kan behandle
tilfældene individuelt, eller vi kan prøve at tale med nogen i kommunen,
som arbejder med andre forhold, der berører børn og unges
liv. Tag blot overvægtsproblemer blandt børn. I mange tilfælde
anses det som lettere at behandle det enkelte barn frem for at bygge
flere gode og trygge legepladser, som ville gøre det attraktivt for
mange børn at bevæge sig noget mere.
Medbærer af smerten
Hvordan kan det være, at så mange fagpersoner til sammen ikke
har mere føling for, at der skal andet og mere til end blot ad hoclignende
tiltag? Der er undersøgelser, der viser, at helt nye psykologistuderende
er meget empatiske, men at de ved afslutningen af
studiet har bevæget sig i en mindre medfølende retning.
- I begyndelsen er næsten alle psykologistuderende naive og
PSYKOLOG NYT NR. 15 | 2012 | SIDE 21