Anmeldelser - Elbo

More documents

Recommendations

Info

vil så gerne uendelig meget, men ved studiets afslutning lyder det snarere fra de samme personer: ’Jeg har faglig integritet og går ikke med på hvad som helst’. Det hele ender med at blive lidt mere kynisk. En negativ socialisering til faget synes at være på spil. Psykologer konfronteres dagligt med psykisk smerte og er muligvis ikke gode nok til at tage vare på sig selv og hinanden fx ved at tilbyde kollegastøtte og være parate til at indrømme, at indholdet i faget kan gøre ondt. - Det kræver mod at sige, at vi ikke kan klare patienterne, og at vi nogle gange bliver kede af det. Det er fx ikke sjovt at sidde med kvinder, der gang på gang lader sig slå af voldelige mænd. Vi kan også føle os mislykkede med tanken om, at ’dette er jeg ansat til at bremse’. Arnhild Lauveng arbejder ihærdigt på mere åbenhed om mistrivsel både blandt børn og unge og blandt psykologer. En af hendes kongstanker er, at børn og unge skal have tidlig og adækvat hjælp i nærmiljøet. Psykologers opgaver dér er først og fremmest at vejlede, undervise og tilrettelægge hjælp samt støtte forældrene. Hvad de alvorligt syge angår, skal de have kvalificeret og velorganiseret hjælp i psykiatrisk regi, så tiden ikke spildes. - En voksen kan være syg i et halvt år og komme tilbage på arbejdspladsen, men mister et barn eller en ung et halvt år, fører det til alvorlige problemer. Det er enormt vigtigt, at vi ikke støder de unge fra os, og at vi får dem til at bevare håbet. At løfte i flok Psykologer bør ifølge Arnhild Lauveng være særlig forsigtige med ikke at påføre de unge en følelse af skyld: SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 15 | 2012 Der mangler lettilgængelig og saglig information om helt basale forhold, hvis man er barn eller ung og har det svært indeni. - En mor fortalte mig, at hendes datter havde ventet i et halvt år på at få børnepsykiatrisk hjælp, fordi datteren skar sig. Da en psykolog så armen, havde han sagt: ”Dette er jo ikke dybt og heller ikke på tværs.” Efterfølgende havde datteren spurgt sin mor: ”Hvor dybt tror du så det skulle have været?” I sådanne tilfælde har vi som psykologer helt forfejlet vores opgave. Hvis vi ikke kan se, at psykisk smerte er og bliver psykisk smerte uanset dybde, og hvis vi ej heller formår at standse selvskaden, før sårene bliver for dybe, da mener jeg, at vi som psykologer er medskyldige i problemerne. De patienter, psykologer i psykiatrien møder, er ofte dem, der kommer igen og igen, og sjældent de raske. Det er blot ét problem for psykologer i psykiatrien, at de næsten kun ser unge med alvorlige personlighedsforstyrrelser og psykoser. Det at stå i denne ekstreme psykiske smerte sammen med disse unge patienter kan være meget vanskeligt for psykologer. - Det bliver let den slags patienter, vi afviser, ved at de får etiketten ’Uegnet til behandling’. Vi skaber således nogle strukturer, som efter min mening snarere handler om at beskytte os selv, påpeger Arnhild Lauveng. I stedet minder hun om muligheden for i højere grad at løfte i flok: - For at ændre på dette og styrke vores indsats må vi opprioritere at arbejde i team med andre psykologer, kommunen eller andre sundhedsprofessionelle. Irene Christiansen, psykolog
En død hund? F orleden faldt jeg, i Psykolog Nyt 18, 2008, over en artikel: ”Psykolog bliv ved din læst” af Helgi Rasmussen. I artiklen ses på psykologien ud fra teorien om produkters livscyklus, den såkaldte Boston-model. Første fase i denne model består af produktudvikling og afsøgning for at finde farbare veje for et produkt. Næste fase består i, at produktet kan udvikle sig til et stjerneprodukt. I tredje fase transformeres produktet til cashcow, hvorefter produktet visner og ender som ”død hund” For psykologiens område er et tegn på denne udvikling ifølge Helgi Rasmussen, at organisationspsykologien er ved at flytte sig fra en status som seriøs videnskab til at være en håndværks- og redskabsdisciplin. En udvikling, jeg også genkender inden for eksempelvis psykoterapiens område, hvor tendensen ses træde frem på bekostning af en optagethed af blandt andet udforskning, undren og nysgerrighed i forhold til fx sociale systemer, strukturer, værdier, meningsfuldhed, hensigter og handlinger. I forhold til en mulig bevægelse hen imod at blive en død hund ser jeg også andre tendenser, der kan være medvirkende hertil. Psykologtitlen er beskyttet, men hvad med psykologarbejdet og psykologens metoder? Således giver en svensk opfordring i Psykolog Nyt 9, 2012 stof til eftertanke ved at rejse spørgsmålet: Bør hvem som helst kan benytte dem (psykologens metoder)? Et spørgsmål, der opstår, på grund af et ureguleret psykologmarked, hvor hvem som helst, det vil sige ikke-uddannede, kan arbejde med psykologiske metoder over for forskellige problematikker. Psykologien og psykologer har længe haft en udfordring med at definere sig i forhold til coaching-området, diverse psykoterapeutuddannelser samt behandlingstilbud fra ikke-universitetsuddannede psykoterapeuter. For lægmand kan det være svært at skelne mellem at være psykoterapeut fra et psykoterapeutisk institut og specialist i psykoterapi. Det ville måske være hensigtsmæssigt, hvis specialistuddannelsen i psykoterapi fik en mere ”specifik” betegnelse, som kunne synliggøre, hvad det er for færdigheder og kompetencer denne psykologefteruddannelsen giver? Problematikken med, hvem der kan arbejde med psykologiske metoder, er ikke ny, men i de senere år har flere og flere ikke-psykologer etableret sig og udbudt psykologhjælp. På markedet ses fx psykologistuderende, der tilbyder psykologhjælp til ”fornuftige” priser, og/ eller at være behjælpelig med erhvervspsykologiske opgaver. Sidst, men ikke mindst, er disse år for mange privatpraktiserende psykologer uden ydernummer magre år, hvilket har betydet, at det har været svært bare tilnærmelsesvis at se psykologien som en cashcow. Krisen kradser og opfindsomheden blomstrer. Det har blandt andet udmøntet sig i tilbud om gratis forsamtale, specielle tilbud til klienter, der har lægehenvisning, men svært ved at få tid hos en ydernummerpsykolog, samt honorar helt ned til 500 kr. For mig at se alt deBaTiNdLÆG › DEBAT sammen krisetegn – men også et signal til omverdenen om, at det er det, vores ydelser er værd. Så kære psykologer og Psykologforening! Lad os komme i gang med en debat om, hvordan vi undgår, at psykologien udvikler sig til en død hund. Lad os få en debat om definition af det psykologiske område. Lad os få en debat om, hvad det er, uddannelsen giver adgang til, så det bliver tydeligt dels for os selv og dels for omverdenen, herunder vores klienter, rekvirenter og kunder, hvad det er, psykologer specielt kan, og hvorfor det lige netop skal være en psykolog, der varetager et specifikt område. Jette Gørtz Smestad – må højst fylde en a4side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. PSYKOLOG NYT NR. 15 | 2012 | SIDE 23
Page 1 and 2: Et styk hverdag Specialpsykologen e
Page 3 and 4: Nyt annoncemedie Annoncer - så er
Page 5 and 6: › RETSPSYKIATRI S eksuelle overgr
Page 7 and 8: Valg til MP Pensions bestyrelse Ops
Page 9 and 10: Model 2. Minimodellen, eksempel. Op
Page 11 and 12: Hvor tilfreds er du - lige nu? P å
Page 13 and 14: › SPECIALPSYKOLOG FRa EN SPECiaLP
Page 15 and 16: gen fra stationært til ambulant re
Page 17 and 18: K vinder og mænd har øjensynligt
Page 19 and 20: ledelse og køn Hvor ledelse velsag
Page 21: BaGGRUNd de hjælp. Da er det snare
Page 25 and 26: Kommentar Debatindlægget er blevet
Page 27 and 28: › ANMELDELSE Mødet med udsatte b
Page 29 and 30: Selskabet interkulturel Psykologi,
Page 31 and 32: Kursus i Stress håndtering Nyere s
Page 33 and 34: Dansk Sundhedspsykologisk Selskab i
Page 35 and 36: 2 årig efteruddannelse I kontekstu
Page 37 and 38: Projektleder og Projektmedarbejder
Page 39 and 40: › INDMELDTE OG NYT JOB indmEldTE

Anmeldelser - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?