Tilbage på stoffer Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› DEBAT uenighed om cand.pæd.psych. Der er ingen genvej til kvalitet, siger Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, i lederen i Psykolog Nyt 9/2013 – med henvisning til ”de faglige eksperter”, uden at tydeliggøre, hvem de er. Hun søger her at påvise, at det er fuldt berettiget, at cand.pæd. psych.uddannelsen ikke skal genoptages. Jeg har deltaget i tre møder med formanden, hvor jeg har forsøgt at redegøre for cand.pæd.psych.-uddannelsen – og tilsyneladende uden resultat. Nu prøver jeg så igen, da formanden ikke har valgt at orientere mig om den aktuelle leder. Jeg er ærgerlig over at være nødt til at skulle give svar i fuld offentlighed på en så urimelig omtale af cand.pæd.psych.sagen. Uddannelsen har siden 1965 være en generalist-psykologuddannelse med de samme fag og de samme eksamenskrav som cand.psych.-uddannelsen. Det ved formanden! Sådant skal det også fortsat være. Formanden hævder, at det ikke kan rummes inden for de skitserede rammer på 3½ år. De fleste lærere vil med de skitserede krav skulle bruge 4 år. Det er vist svært at kalde en 8-årig samlet uddannelse plus mindst to undervisningsårs praksis for en genvej – eller for psykolog på den halve tid, som formanden frejdigt påstår i lederen. Hertil må siges, at det faktisk i 40 år har kunnet lade sig gøre inden for 3 år oven i en læreruddannelse, hvilket er stadfæstet i psykologloven fra 1993, der er vedtaget af Folketinget. Indholdet skal selvfølgelig løbende justeres på samme måde som det gælder for cand.psych.-ud- SIDE 22 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 dannelsen. Men rammerne skulle være rigelige, eftersom den skitserede model betyder en udvidelse af rammerne på fra 16 til 33 % (fra 3 år til 3½ eller 4 år). Hvis det skulle være et problem, så må man da være temmelig nervøs for kvaliteten i cand.psych.-uddannelsen, der jo – hvis den skal kunne følge med i kvalitet – skal udvides til at vare fra 5,8 til 6,6 årsværk. Dette er jo som bekendt ikke sket. I øvrigt ved enhver, at de fire cand.psych.-uddannelser varierer ganske meget i såvel indhold som kvalitet, og at det nok vil være på sin plads at se nærmere på dette problem. Det kan også undre, at Aarhus Universitet selv i 2008 har udarbejdet det aktuelle forslag til en cand.pæd.psych.uddannelse, hvor der er anvist tilstrækkelige ECT-point, svarende til en cand. psych.-uddannelse. Dette forslag er i øvrigt identisk med et forslag, som Dansk Psykolog Forening selv udarbejdede forud – også med de tilstrækkelige ECTpoint. Hvordan kan det så være, at såvel Dansk Psykolog Forening som Aarhus Universitet nu siger noget andet? Er der måske flere hold ”faglige eksperter” på Aarhus Universitet? Læreruddannelsen er tømt for psykologi, hævder formanden uden at komme nærmere ind på dette. Det er jo en temmelig luftig påstand, som fuldstændig savner grundlag i virkeligheden, og det er en kovending fra Dansk Psykolog Forenings egne synspunkter og politik om denne sag. Det ville klæde formanden at erkende, at hun er ude i fagpolitisk ærinde, hvilket jo er helt i orden. Men det er ærgerligt og uhensigtsmæssigt, når det kommer til at rumme for megen faglig utroværdighed. Hertil kommer, at den politiske linje, som formanden udstikker, meget vel risikerer at kaste foreningen ud i en strid mellem de to psykologgrupper, som er omfattet af psykologloven. Det har vi desværre oplevet før 1996, og det har altid medført svækkelse af psykologstanden i Danmark. Til alt held er det Folketinget, som træffer beslutning om, hvilke psykologuddannelser vi skal have i Danmark. Alt tyder på, at det fortsat er et klart politisk ønske, at der skal være læreruddannede psykologer i Danmark, og jeg er overbevist om, at der vil komme løsninger på dette. Det er rigtigt, at folkeskolens behov vejer tungt i denne forbindelse. Det har det faktisk gjort siden 1944. Cand.psych.uddannelsen blev på dette tidspunkt rent faktisk oprettet på baggrund af folkeskolens behov i form af en 3-årig overbyg- dEBatindLÆg – må højst fylde en a4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer.
ning på læreruddannelsen. Da cand. psych.-uddannelsen blev 5-årig i 1960’erne, opstod cand.pæd.psych.-uddannelsen for fortsat at opfylde dette behov. Det har aldrig været tilfældet at de nævnte psykologuddannelser har været specialistuddannelser. I de nævnte debatter med formanden har jeg desværre konstateret en manglende forståelse og interesse for vigtigheden af at udvikle PPR-psykologernes indsats i folkeskolen. Dansk Psykolog Forening har også været totalt fraværende i den aktuelle politiske debat om helhedsskolen mv. Dette gælder ikke Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion, KAPS, hvor vi har haft og har et fint samarbejde med formand Niels Morre. Jeg har forsøgt at skabe forståelse for, at en meget stor del af PPR-psykologer nes stillinger risikerer at forsvinde og blive overtaget af andre fagpersoner med det resultat, at PPR-psykologstillinger forsvinder. I lederen tilkendegiver formanden igen stor forståelse for, at lærere med særlig uddannelse overtager de vigtige arbejdsopgaver i forbindelse med inklusionen. PPR er Dansk Psykolog Forenings største psykologarbejdsplads med 1200 psykologer. Hvis vi ikke i fællesskab arbejder for at vise i praksis, hvorfor psykologer er nødvendige i inklusionsprocessen, havner vi på samme psykologniveau som alle vore nordiske naboer, hvilket vil sige en halvering af antallet af psykologstillinger. Vi må vise i praksis, at psykologer er den eneste faggruppe, der har uddannelse og kompetence såvel i forhold til det enkelte individ som i forhold til indi- videts fungeren i grupper og inden for systemer. Det er derfor trist at skulle bruge så megen tid på at diskutere indbyrdes om, hvorvidt psykologlovens to psykologuddannelser fortsat skal eksistere. Intern strid vil kun skade psykologfaget, og mens vi diskuterer, kører virkeligheden videre – og i nogle tilfælde uden os. Jeg har med de to sidste formænd siden 1996 indgået i et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor det er lykkedes for os helt og aldeles at indkapsle uenighed om psykologuddannelser, så det ikke skader vores øvrige vigtige samarbejde. Det har jeg også lagt op til med den nuværende formand. For megen offentlig intern debat vil ikke kunne undgå at vanskeliggøre dette. Jeg skal derfor opfordre formanden til at komme i arbejdstøjet i forhold til vore vigtige fælles udfordringer og indgå i det tætte samarbejde, som vi har haft med de to tidligere formænd. Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening Kommentar Skal vi for enhver pris indkapsle uenigheder? Det synes jeg ikke. Vi skal selvfølgelig benytte de møder, vi afholder, til at finde fælles holdninger. Man vi skal også stå ved, hvor vi ser forskelligt på tingene. Derfor er Bjarne Nielsens synspunkter velkomne, også i dette åbne forum. Med hensyn til at lytte er det selve essensen, at vi er lydhøre over for hinandens syns- › DEBAT punkter. Blot må vi være åbne om meningsforskellene. For medlemmerne har ret til at vide, hvor vi står – ikke mindst i en sag, der er så afgørende for faget som denne. Som Bjarne Nielsen ganske rigtigt skriver, har der i mange år eksisteret et fint samarbejde mellem formænd og bestyrelser i Pædagogiske Psykologers Forening og Dansk Psykolog Forening. Det gode samarbejde ses også i kommunerne, hvor psykologer af begge slags arbejder side om side og er værdsat af både brugere og arbejdsgivere. Det er derfor også meningsløst at genoptage en gammel og på alle måder ufrugtbar diskussion om og sammenligning af de to slags psykologer, som allerede eksisterer. Min leder skal bestemt heller ikke læses som en kritik af tidligere uddannelse, der kvalificerede til titlen som psykolog – hverken den ene eller den anden slags. Men det, der er afgørende nødvendigt at forholde sig til, er nutiden og fremtiden: Er der fremadrettet brug for en psykologuddannelse, der specifikt bygger på en lærerfaglighed? Og ville en 3½-årig overbygning kvalificere til den fulde bredde, som psykologprofessionen – og dermed titlen og autorisationen – i dag rummer? Svaret på de spørgsmål er et klart nej. Jeg reagerer i min leder på, at de faglige eksperter udi psykologprofessionen på Aarhus Universitets konkluderer, at det er umuligt at uddanne en psykolog på blot 3½ år. Vi betragter universitetet som en ekspertise, når netop den vurdering skal foretages. PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2013 | SIDE 23
Page 1 and 2: Tilbage på stoffer Ønsket om stof
Page 3 and 4: › REDAKTIONELT Irene Christiansen
Page 5 and 6: › KONSULENT Af Jørgen Carl EN IK
Page 7 and 8: jekt. Fremover skal alle medarbejde
Page 9 and 10: Er det ikke underligt, hvorfor misb
Page 11 and 12: lingsfilosofi og praksis, der lægg
Page 13 and 14: Diagnosers evidens D en amerikanske
Page 15 and 16: Baggrund Artiklen bygger på et spe
Page 17 and 18: Pernille Hippe brun; Clarissa Corne
Page 19 and 20: Ivan Tyrsted opfordrer deltagerne t
Page 21: selv, om Psykologforeningen mest sk
Page 25 and 26: Psykolog i mesterlære I mit specia
Page 27 and 28: DM i golf for psykologer 2013 Velko
Page 29 and 30: speci alpsy Kolog invitation Konfer
Page 31 and 32: NARRATIVE PERSPEKTIVER annesaxtorph
Page 33 and 34: NÅR DU SØGER JOB Ønsker du, at s
Page 35 and 36: › INDMELDTE OG NyT JOB IndmEldtE

Tilbage på stoffer Diagnoser, diagnoser Debat om DP-reformen - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?