KRIGERNE - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Var DR1’s dokumentarprogram ”Krigerne” et psykologisk eksperiment, som det hævdedes i udsendelsen, eller var der tale om en tv-iscenesættelse, hvor man manipulerede for at opnå andre mål? Dette spørgsmål bliver man nødt til at stille sig selv, efter at have set de fire udsendelser, der blev vist på DR1 i januar måned. For at man kan tale om et psykologisk eksperiment kræves det, at formålet og variablerne fremlægges eksplicit, samtidig med at forsøgsgangen fastlægges. Når forsøget først er begyndt, foretages undervejs ingen ændringer i selve forsøgsdesignet; man afventer resultaterne, der enten bekræfter eller afkræfter ens hypoteser. Sådan var do- FOTOS: DANMARKS RADIO En tv-serie ”Krigerne” er en dokumentarserie i fire afsnit, vist på DR1 hver onsdag aften i januar 2006. Konceptet er et psykologisk eksperiment, som demonstrerer de kræfter, der kan få medlemmerne i en gruppe til at begå onde handlinger. En snes personer bliver delt i to grupper, som spiller krigsspil mod hinanden, først uskyldig paintball på en bane i Danmark og siden under militær disciplin ude i de svenske skove. Undervejs danner de to grupper fjendebilleder af hinanden og ender med at prøve på at presse tilståelser ud af deres fanger ved hjælp af noget, der ligner tortur. kumentarprogrammet ”Krigerne” også designet. Programmet tog udgangspunkt i vores bog ”Ondskabens Psykologi”, hvor vi afdækker ondskabens mangfoldige fremtrædelsesformer og påviser, at ondskabsfulde handlinger generelt ikke er resultatet af enkeltpersoners motiver, men af en række psykologiske påvirkningsstrategier, der anvendes inden for forskellige systemer (militæret, terrororganisationer, fundamentalistiske sekter etc.). I bogen understreger vi endvidere, at uanset hvilke systemer der forsøger at få et menneske til at begå ondskabsfulde handlinger, er det den enkeltes ansvar, om han vil medvirke til at ødelægge andres liv. Medie med magt Bogens budskab vakte megen interesse blandt fagfolk. Da produceren Poul Martinsen spurgte, om vi ville være med til at undersøge nogle af vore synspunkter i praksis, syntes vi, at det kunne være spændende. Spørgsmålet var, om man kunne betragte tv som et system, der kan få almindelige mennesker til at foretage alvorlige grænseoverskridende handlinger, som de ellers ikke ville have begået. Når man valgte tv som et magtsystem, skyldtes det de mange realityshows som Robinson, Big Brother og lignende, hvor man ser mennesker udlevere sig selv for åbent kamera på en til tider grænseløs måde. Havde tv virkelig en så grænsesprængende påvirkning af mennesker, at selve det at være med i tv kunne få dem til at være ondskabsfulde over for andre mennesker – og hvor langt ville de gå? Med andre ord, havde tv i Danmark en så stor magt, at det kunne få unge mennesker, der har levet deres liv i et åbent og demokratisk samfund som Danmark, til at blive ondskabsfulde over for hinanden? Hvis svaret var positivt, ville det være en vigtig psykologisk erkendelse, der siden hen kunne bruges til at diskutere massemediernes etiske ansvar, når de inviterer mennesker til at deltage i forskellige arrangementer. Samtidig ville det være et bidrag til den langvarige diskussion om, hvorvidt og hvordan resultater af psykologiske eksperimenter, udført inden for laboratoriets rammer, også kan genfindes i virkelighedens verden. Hvis resultaterne derimod var negative, dvs. at man ikke kunne få deltagerne i tv-programmet til at være ondskabsfulde over for hinanden, ville det kunne give anledning til diskussion om dels tv-mediets magt, dels til en diskussion om, hvorvidt der i dag er sket sociale og kulturelle ændringer, der gør, at unge mennesker ikke længere ukritisk Nr. 3 . 2006 PSYKOLOG NYT 13
gør, hvad autoriteter siger (jf. Milgrams og Haney & Zimbardos eksperimenter). Det er den opnåede viden, der er det centrale, og ikke om ens egne hypoteser bliver be- eller afkræftet. Tænk, hvis man havde fundet ud af, at unge danskere reagerer afslappet, behersket og humanistisk på ydre forsøg til at få dem til at være grusomme. Oprindelig køreplan Et eksperiment af den art kræver, at det er designet på en sådan måde, at der tages maksimal højde for deltagernes fysiske og psykiske sikkerhed, så ingen lider overlast under eller efter eksperimentet. At noget sådan kan lade sig gøre, er Haslam og Reichers psykologiske eksperiment The Experiment, der blev udført i samarbejde med BBC, et fint eksempel på. I dette eksperiment, var deltagerne under konstant overvågning døgnet rundt, og ville blot én af observatørerne, som var professionelle fagfolk, mene, at nu skulle eksperimentet afbrydes, så blev det uden videre diskussion afbrudt. Haslam og Reichers fængselseksperiment frembragte epokegørende ny resultater og viser, at der kan etableres et godt og produktivt samarbejde mellem tv og psykologer – til begge parters fulde tilfredshed. Efter diskussioner med Steve Reicher var vi klar over, at samarbejde mellem repræsentanter fra den visuelle verden og den akademiske verden ikke altid var lige nemt. Men vi betragtede spændingsfeltet mellem de to faglige verdener som en udfordring og håbede på, at et konstruktivt samarbejde ville kunne give os ny viden om det enkelte menneskes forholden sig til et stærkt system som tv. I samarbejde med producenten, psykologen Poul Martinsen, udarbejdedes et handlingsmanuskript, der tilgodeså de kriterier, der er gældende for psykologiske eksperimenter. Selve udarbejdelsen af handlingsforløbet foregik på en 14 PSYKOLOG NYT Nr. 3 . 2006 konstruktiv måde, hvor begge parter lyttede til hinandens argumenter og var tilfredse med den endelige køreplan. Det gik alligevel galt, og så havde vi ikke andet valg end at trække os fra optagelserne. Baggrunden for uoverensstemmelserne bunder – når det kommer til stykket - i en dybtliggende forskel i de to fagområders iværksættelse af den aftalte køreplan og de implicitte og eksplicitte forventninger til det endelige resultat. Udvælgelsesprocedure De første fingerpeg om, at vores konsulentroller ikke blev taget alvorlig af producenten, viste sig, da det gennemarbejdede manuskript skulle omsættes til praksis. Tv-folkene havde gennemført en sortering af de indsendte ansøgninger om deltagelse i udsendelserne ud fra for os ukendte kriterier, og vi blev præsenteret for 41 udvalgte personer, som skulle testes personlighedspsykologisk. Da den endelige udvælgelse skulle foretages, var der ikke altid overensstemmelse mellem psykologernes og producerens vurdering. For sidstnævnte var deltagernes udseende af større betydning end psykologernes vurdering. Det, der betød mest for os, var, at de udvalgte deltagere mest muligt kunne leve op til eksperimentets definerede krav. Ud over anvendelse af personlighedstest var det meningen, at de 41 kandidater skulle interviewes, før den endelige udvælgelse kunne finde sted. Det fik dog mere karakter af en tvperformance, eftersom det fra DR’s side blev besluttet, at interviewene skulle være tv-venlige. Lige før interviewene skulle optages, fik vi så besked om at der måtte foretages ”nødvendige” ændringer i både form og indhold. Ændringerne var så store, at interviewene psykologisk set blev fuldstændigt unødvendige og meningsløse. Allerede her burde alarmklokkerne have ringet øredøvende, men vi var uerfarne med at arbejde med tv-mediet. Køreplanen afviges Da vi nogle dage senere ankom til Sverige, hvor udendørsoptagelserne fandt sted, havde deltagerne været igennem nogle dages teambuilding og var gået fuldt ind i de konkurrenceopgaver, de blev udsat for. Lige indtil det tidspunkt, hvor en deltager fra det ene hold skubbede en fra det andet hold på en sådan måde, at han faldt ned af en lille skrænt,
Page 1: EKSPERIMENT? AF FAEZEH ZAND OG ROLF
Page 5: FARVEL TIL KRIGERNE ville have med

KRIGERNE - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?