Her er hver 3. nydansker - CO-industri

Luksusproblem: 

Konstant jobfest 

Magasinet 

Kan ikke smide 

fastansatte ud 

Nr. 1 · januar · 2003 

Her er 

hver 3. 

nydansker 

Op til 50.000 ved 

kritisk sygdom

Forside 

Side 3 

Side 4 

Side 5 

Side 6 

Side 8 

Side 10 

Side 11 

Side 12 

Side 14 

Side 15 

Side 16 

Side 18 

Side 19 

Side 20 

Side 22 

Side 24 

Her er hver 3. nydansker 

Foto: Michael Lange 

Lukker munden på Vivian 

Aftale i industrien om flere i arbejde 

Kan ikke smide fastansatte ud 

Loven om deltid uden betydning i 

industrien 

Op til 50.000 kr. ved kritisk 

sygdom 

Forbud mod eksklusivaftaler 

rammer kun lønmodtagerne 

OK at fyre ældre Lindø-ansatte 

Hver 3. er nydansker 

Dansk et stort problem 

De kalder mig mor 

Faglig orientering 

International fagbevægelse 

Klip fra fagbladene 

TR-portræt:Luksusproblem - 


Noter 

CO-Magasinet udgives af 

Centralorganisationen af 

Industriansatte. 

Vester Søgade 12, 2. sal 

1790 København V. 

Tlf. 33 63 80 00 

Fax 33 63 80 99 

og fax red. 33 63 80 90 

www.co-industri.dk 

E-mail: co@co-industri.dk 

Medlem af 

-Magasinet 

INDHOLD 

Nr. 1 · januar · 2003 

Hold fast i, at det er en dansk arbejdsplads 

-Magasinet 

CO-Magasinet · 2003 nr. 1 · januar · side 2 

Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ). 

e-mail: bk@co-industri.dk 

CO-Magasinet udsendes primært til 

tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter 

og andre med tillidshverv 

inden for CO-industri, som alle modtager 

bladet via registrering i de enkelte 

forbund. Adresseændring skal ikke 

meddeles til CO-industri, men til forbundet. 

Bladet udkommer 11 gange om året - 

hver måned, undtagen juli. Udgivelsesdatoen 

er normalt den tredje torsdag i 

måneden. 

Oplag: 24.800 

Papir Gallery Art Silk 

Nordisk Svanemærke 

Layout: Thomas Olivarius 

Repro og tryk: Hafnia tryk a·s 

ISSN 1395-9344 

Skattelettelser? 

LEDER 

I efteråret 2001 gik de konservative til valg på løfter om skattelettelser. 

Det har de konservative gjort igen og igen med vekslende succes. Og 

paradoksalt nok er skatterne stort set kun øget, hver eneste gang de konservative 

har haft del i regeringsmagten. Partiet lovede denne gang at 

fjerne mellemskatten og ville hente pengene på besparelser på ulandsbistanden 

og ved at fjerne fradraget for fagforeningskontingenter. Et vildt 

urimeligt og asocialt forslag, der vil give store skattelettelser til direktører 

og den tiendedel af befolkningen, der har de helt store indkomster. Kassedamer, 

hjemmehjælpere, pædagogmedhjælpere og andre med indtægter 

under 275.000 kroner får ikke en øre ud af det. 

Løftet om skattelettelser fra 1. januar 2004 er vel den eneste mærkesag, 

”juniorpartneren” i Anders Fogh Rasmussens VK-regering - endnu - har 

tilbage. Gad vide, hvor længe den holder. Venstre sidder tungt på ”skattesystemet”, 

og hverken statsminister Fogh Rasmussen, finansminister 

Thor Pedersen eller skatteminister Svend Erik Hovmand vil røbe, om der 

overhovedet kommer skattelettelser. Eller hvornår, hvem der evt. får dem 

og hvem der i givet fald skal betale regningen. 

”Råderum” 

Det eneste vælgerne kan få at vide er, at regeringen vil bruge de kommende 

uger - og måneder? - til at undersøge det såkaldte ”råderum”. Det er 

teknokrat-politiker-slang for, om der overhovedet er penge til at lette 

skatten på arbejde. 

På den anden side af Atlanten er der ikke den samme vaklen hos 

Anders Fogh Rasmussens forbundsfæller. Her bliver en hamrende asocial 

skattepolitik om ikke andet så lagt åbent frem: USA´s præsident George 

Bush vil give landets allerrigeste mange milliarder i skattelettelser. Blandt 

andet ved at fjerne skatten på aktieudbytter. De spekulanter, der i forvejen 

har hentet milliardgevinster, skal belønnes. Det samme skal de børshajer 

og koncernchefer, der har formøblet tusinder af almindelige amerikaneres 

formuer og pensionsopsparing. Målet er angiveligt at sætte skub i 

den skrantende amerikanske økonomi - og sende en tak til den storfinans 

og de mangemillionærer, der betalte Bush’s valgkamp. De rige skal gøres 

endnu rigere, og de fattigste må sejle deres egen sø i Bush´s velhaverparadis. 

Flere udstødte 

Samme økonomiske model forsøgte både Ronald Reagan i USA og Margareth 

Thatcher i Storbritannien i 1980’erne. Resultatet blev større sociale 

skel, flere udstødte og højere arbejdsløshed. 

Nu kan det imidlertid være, at både de konservative og de danske skatteydere 

kan kigge i vejviseren efter skattelettelser. Nye tal fra Danmarks 

Statistik viser nemlig ifølge Berlingske Tidende, at danskere flygter fra 

arbejdsmarkedet. 

Stik mod alle forventninger har 25.000 forladt arbejdsmarkedet de seneste 

to år. Det er langt flere end forudset. Samtidig er det endnu ikke lykkedes 

at skaffe de mange nye ud på arbejdsmarkedet, som regeringen har 

budgetteret med. Det vil gøre det endog meget svært at få plads til både 

bedre service og skattelettelser. Tværtimod kan det føre til højere skatter 

og nye nedskæringer. Samtidig kan økonomisk stagnation føre til endnu 

flere fyringer, end vi allerede har oplevet de seneste måneder. Og med stigende 

ledighed kommer færre penge ind til det offentlige.

Det lykkedes for ledelsen på automatfabrikken 

Wittenborg i 

Odense at lukke munden på 

Vivian Larsen, tillidsrepræsentant for 

HKérne i en årrække og tidligere medarbejdervalgt 

i A/S-bestyrelsen. 

- Det er rystende, at det er så nemt at 

komme af med en tillidsrepræsentant, 

konkluderer Berit Nielsen, fællestillidsrepræsentant 

på Wittenborg, efter at det 

lykkedes for ledelsen på virksomheden 

at slippe af med Vivian Larsen. 

Som nævnt i CO-Magasinet i december 

havde virksomheden skriftligt varslet 

opsigelse af HKérnes tillidsrepræsentant. 

Men andre tillidsvalgte og kolleger 

på virksomheden havde forventet, 

at opsigelsen ville blive trukket tilbage. 

- Jeg er utrolig skuffet over, at det er så 

nemt at komme af med en tillidsrepræsentant, 

siger fællestillidsrepræsentant 

Berit Nielsen. Det er lidt rystende. Mine 

tillidsvalgte kolleger er da bekymrede 

over, hvad fremtiden vil bringe, og spe- 

kulerer på, om det er den nye stil. 

- Når det er så nemt, er det kun et 

spørgsmål, hvem der ryger næste gang. 

Medarbejderne var oprørte og nedlagde 

arbejdet i halvanden dag, da Vivian Larsen 

blev varslet afskediget. Umiddelbart 

kan vi ikke gøre andet end at tage 

afgørelsen til efterretning. 

Fik 5 minutter til at pakke 

Ifølge Berit Nielsen indgik ledelsen på 

Wittenborg efter et mæglingsmøde mellem 

HK-industri og Dansk Industri en 

aftrædelsesordning med HKérnes tillidsrepræsentant, 

der indebar, at hun 

øjeblikkelig blev fritstillet, fik 5 minutter 

til at pakke sine personlige ejendele, 

rydde sit skrivebord og forlade virksomheden. 

- Og så måtte hun ikke vise sig her 

igen, siger fællestillidsrepræsentanten. 

Det er en mærkelig måde at sige farvel 

på. 

Når det er så nemt at fyre en tillidsrepræsentant, 

er det kun et spørgsmål, hvem 

der ryger næste gang, siger fællestillidsrepræsentant 

Berit Nielsen, automatfabrikken 

Wittenborg i Odense. 

Ledelsen på automatfabrikkenWittenborg 

i Odense 

nøjedes ikke med at 

varsle afskedigelse 

af HKérnes tillidsrepræsentant 

- hun 

fik sparket ud i den 

kolde sne 

Lukker munden 

på Vivian 

Ifølge fratrædelsesaftalen må Vivian 

Larsen, der er 57 år og har været ansat 

ved Wittenborg i 26 år, ikke udtale sig 

om aftalen, så den tidligere tillidsrepræsentant 

har fået mundkurv på. 

Før aftalen blev indgået, sagde 

HKérnes tillidsrepræsentant Vivian 

Larsen til CO-Magasinet i december: 

- Jeg er så utrolig vred. Jeg er ked af 

det og dybt berørt. For det er jo kun for 

at lukke munden på mig, fordi jeg er 

den pige, jeg er. Jeg siger tingene ligeud, 

til høj og til lav. 

Men nu er det lykkedes at lukke munden 

på den tillidsrepræsentant, som 

ledelsen på Wittenborg ville af med - 

koste, hvad det koste ville. 

- Jeg har skrevet under på, at jeg ikke 

må udtale mig om indholdet af aftalen, 

og det vil jeg respektere, siger Vivian 

Larsen. Jeg er fritstillet og har ikke noget 

job. Det kan jeg nok ikke forvente at få, 

da jeg fylder 58 år i år. 

● 

side 3 · nr. 1 · januar 

Af Erik Sandager 

Foto Niels Nyholm 

CO-Magasinet · 2003

Af Bjarne Kjær 

Foto Harry Nielsen 

Industriens parter går nu i spidsen, 

når det gælder om at hjælpe langtidsledige, 

indvandrere og folk med 

nedsat arbejdsevne til at få et job i industrien. 

CO-industri og Dansk Industri 

har indgået en aftale, der sikrer, at de 

ledige kan komme på arbejdspladsintroduktion 

i en periode med træning af 

bl.a. faglige, sproglige og sociale kompetencer. 

Og hvordan de ledige gennem 

ansættelse i en oplæringsperiode med 

løntilskud kan blive kvalificeret til et job 

uden tilskud. 

- Formålet er at forbedre disse menneskers 

muligheder for at få et fast job på 

de ordinære vilkår, der gælder på det 

danske arbejdsmarked, siger formanden 

for CO-industri, Max Bæhring, og Dansk 

Industris administrerende direktør, Hans 

Skov Christensen. 

Aftalen mellem CO-industri og Dansk 

Industri viser, hvordan de to parter kan 

medvirke til at udfylde det politiske forlig 

om ”Flere i arbejde”, som regeringen 

i oktober 2002 indgik med Socialdemokraterne, 

Dansk Folkeparti, de radikale 

og Kristeligt Folkeparti. 

- DI og CO-industri bakker op om 

bestræbelserne på at øge beskæftigelsen. 

Derfor har vi indgået aftalen om, hvordan 

vi på industriens område kan medvirke 

til at hjælpe personer, der ikke 

umiddelbart er i stand til at passe et job 

på normale vilkår, siger Max Bæhring og 

Hans Skov Christensen. 

Det er en forudsætning for parternes 

aftale, at den lovgivning, der skal føre 

det brede politiske forlig om ”Flere i 

arbejde” ud i livet, gennemføres i 2003. 

Må ikke føre til misbrug 

Det understreges i aftalen, at der på den 

enkelte virksomhed skal være et rimeligt 

forhold mellem antal ordinært ansatte 

og antal personer ansat med løntilskud, 

personer, der modtager arbejdspladsintroduktion 

eller personer i andre ordnin- 


Aftale i industrien om 

flere i arbejde 

Samarbejdsudvalget med ved tilrettelæggelsen 

af virksomhedernes indsats for 

at få flere i arbejde - Arbejdspladsintroduktion 

må ikke føre til misbrug eller skubbe 

allerede ansatte ud 

ger. ”Overenskomstparterne har som 

forudsætning, at anvendelse af arbejdspladsintroduktion 

ikke må føre til misbrug, 

herunder fortrængning af allerede 

ansatte,” hedder det. 

Hovedindholdet i aftalen ser i øvrigt 

således ud: 

● Virksomhedernes samarbejdsudvalg 

skal orienteres og inddrages i tilrettelæggelsen 

af principperne for virksomhedens 

indsats for at få flere i arbejde 

● Såfremt virksomheden ikke har et 

samarbejdsudvalg, orienteres og inddrages 

tillidsrepræsentanten i tilrettelæggelsen 

af principperne. 

● Hver af parterne kan opsige eventuelt 

aftalte principper med to måneders 

varsel og kræve optaget forhandlinger i 

samarbejdsudvalget om nye principper. 

● Formålet med arbejdspladsintroduktion 

er træning af faglige, sproglige 

og/eller sociale kompetencer på en privat 

arbejdsplads samt afklaring af 

erhvervsmål, f.eks. forud for ansættelse 

med løntilskud. 

● Personer under arbejdspladsintroduktion 

er ikke ansat på virksomheden. 

● Det er en forudsætning for arbejdspladsintroduktionen, 

at det er finansieret 

af de offentlige myndigheder, ifølge 

aftalen om ”Flere i arbejde”. 

● Arbejdspladsintroduktionen forudsætter, 

at de nødvendige forsikringer i 

henhold til arbejdsskadelovgivningen er 

tegnet. 

● Arbejdspladsintroduktionens læng- 

de fastsættes inden for aftalen om ”Flere 

i arbejde”/eller lovgivningens rammer. 

Opkvalificeringsperiode 

Personer i opkvalificeringsperioden skal 

ifølge CO-DI-aftalen være ansat med 

løntilskud. 

Formålet med opkvalificeringsperioden 

er: 

● Oplæring af sociale, sproglige 

og/eller faglige kompetencer på en 

arbejdsplads med henblik på at gøre den 

ledige kvalificeret til at varetage et job 

uden tilskud. 

● Tilskud i praktikperioder i voksenlærlingeforløb. 

● Arbejdspladsfastholdelse for personer 

med nedsat arbejdsevne. 

Der skal indgås en lokalaftale om vilkårene 

for ansættelse med løntilskud for 

opkvalificeringsperioden, under forudsætning 

af, at virksomheden har en eksisterende 

lokalaftale indeholdende startløn 

eller andre vilkår, der ønskes afveget. 

Nettoudvidelse 

Ansættelse med løntilskud skal ifølge 

aftalen medføre en nettoudvidelse af 

antallet af ansatte på den enkelte virksomhed. 

Vurderingen af, om betingelsen 

om nettoudvidelsen er opfyldt, foretages 

af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. 

Til brug herfor skal arbejdsgiveren

give tillidsrepræsentanterne alle nødvendige 

oplysninger. 

Uoverensstemmelser vedrørende 

ansættelsesvilkår i opkvalificeringsperioden 

skal i øvrigt behandles efter de 

fagretlige regler. 

Når opkvalificeringsforløbet er afslut- 

Børge Frederiksen, næstformand i 

CO-industri. 

- Det helt afgørende i CO-DI-aftalen om 

flere i arbejde er, at vi har fået slået fast, 

at arbejdspladsintroduktionen ikke må 

føre til fortrængning af den eksisterende 

arbejdskraft på virksomhederne. Netop 

det punkt var en helt afgørende forudsætning 

for, at vi ville gå med til aftalen, 

siger CO-industris næstformand Børge 

Frederiksen, SiD´s Industrigruppe. 

Han fremhæver desuden, at det er 

afgørende, at virksomhedernes samarbejdsudvalg 

skal inddrages i tilrettelæggelsen 

af principperne for indsatsen 

for at få flere i arbejde. 

- Endelig har det været vigtigt for os, 

at det har status af en aftale, som knyttes 

op til overenskomsten. Det vil sige, at 

det fagretligt set er en overenskomstaftale, 

der kan opsiges af hver af parterne 

med to måneders varsel. 

Arbejdspladsintroduktionens varighed 

bliver 4-26 uger, som det også fremgår 

af den politiske aftale om ”Flere i 

arbejde”. Der er ikke aftalt en særlig 

tidsramme for opkvalificeringsperiodens 

længde. Det er reelt også uden 

betydning, da folk i opkvalificering er 

ansat på overenskomstmæssige vilkår, 

men med et løntilskud fra kommunen. 

Det er en ordning, vi allerede i dag ser 

mange steder, siger Børge Frederiksen. 

tet kan personen ansættes på ordinære 

vilkår. Der kan dog også indgås aftaler 

om nedsat arbejdstid, hvis det er nødvendigt 

af hensyn til fortsat sprogundervisning, 

hedder det. 

Aftalen træder i kraft samtidig med, at 

lovgivningen om ”Flere i arbejde” gen- 

- Det helt store problem for os har 

været, om man kunne tage folk ind på 

en virksomhed i en introduktionsperiode 

uden nogen form for regulering. Derimod 

har ordningen med løntilskud 

været kendt længe, og her er de ansatte 

både medlemmer i fagforening og følger 

de overenskomstmæssige vilkår, men 

virksomheden får et tilskud fra det 

offentlige til lønnen. 

- I den gamle lov stod der, at personer 

i introduktionsperioden ikke måtte 

udføre arbejde, der i forvejen blev 

udført på overenskomstmæssige vilkår, 

men den bestemmelse er taget ud i den 

politiske aftale om ”Flere i arbejde”. Det 

rejser imidlertid et helt andet spørgsmål: 

Hvis der ikke længere er et forbud i 

loven mod, at de udfører arbejde, der i 

forvejen udføres på overenskomstmæssige 

vilkår, hvad så, hvis de bliver sat til 

det? Er de så omfattet af overenskomsten? 

Det er et rent arbejdsretligt spørgsmål. 

Ikke mange nye i job 

Børge Frederiksen tvivler på, at aftalen 

vil betyde, at mange flere kommer i 

arbejde. 

- Forskere ved Ålborg Universitetscen- 

nemføres, og er bindende for DI og COindustri, 

indtil den ene af parterne opsiger 

den til ophør med to måneders varsel. 

● 

Kan ikke smide 

fastansatte ud 

Helt afgørende, at vi har fået en bestemmelse 

ind om, at arbejdspladsintroduktion 

ikke må føre til fyring af allerede ansatte, 

siger Børge Frederiksen 

ter har lavet en undersøgelse, der viser, 

at det eneste, der får folk i arbejde er, at 

arbejdspladserne er der. Og så vidt jeg 

kan se, er der i øjeblikket vigende 

beskæftigelse og optræk til større ledighed 

på industriens område. Derfor har 

jeg lidt svært ved at se, at aftalen vil sætte 

flere i arbejde. Jeg tror ikke på, at 

arbejdsgivere sætter folk i arbejde, hvis 

de ikke har behov for det - uanset om 

de har haft en person gratis fire uger i 

forvejen. Det kunne have været en risiko, 

hvis en arbejdsgiver kunne tage en 

person ind gratis i fire uger og smide 

den medarbejder ud, der går til 120 kroner 

i timen, og ansætte den anden til 90 

kroner i timen. Det er derfor, det har 

været så vigtigt for os at få bestemmelsen 

ind om, at personer på arbejdspladsintroduktion 

ikke må fortrænge de allerede 

ansatte, siger Børge Frederiksen. 

● 



Det er ikke lykkedes for beskæftigelsesminister 

Claus Hjort Frederiksen 

(V) at påvirke ansættelsesforholdene 

i industrien i retning af flere 

deltidsansættelser. Det viser en rundspørge, 

CO-Magasinet har foretaget til en 

række tillidsrepræsentanter i industrien 

cirka et halvt år efter, at loven om deltid 

officielt trådte i kraft 1. juli 2002. 

Et flertal i Folketinget, Venstre, Konservative 

og Dansk Folkeparti, valgte før 

sommerferien 2002 at vedtage loven om 

deltid, trods protester fra tillidsfolk i COindustri 

og protester fra virksomheder 

organiseret i DI. 

Men loven om deltid, der blev kaldt en 

overflødig lov, fordi langt de fleste lønmodtagere 

via overenskomster eller lokale 

aftaler i forvejen har mulighed for deltidsansættelse, 

har ikke haft nogen effekt. 

Intet tyder på, at én eneste lønmodtager 

er blevet deltidsansat efter Claus 

Hjort Frederiksens lovindgreb, der ifølge 

tillidsrepræsentanter måske alene havde 

til formål at drille og sætte fagbevægelsen 

på plads. 

Hverken virksomheder eller medarbejdere 

har - på baggrund af loven - taget 

initiativ til at drøfte eventuel øget 

adgang til deltidsansættelse, for eksempel 

i Samarbejdsudvalget (SU), oplyser 

en række tillidsrepræsentanter. 

Tillidsfolkene fortæller, at deltidsloven 

indtil nu ikke har haft nogen praktisk 

betydning. Praksis er uændret. 

De virksomheder, som tidligere har tilbudt 

medarbejdere ansættelse på deltid, 

har samme personalepolitik. De virksomheder, 

der ikke har mulighed for at 

tilbyde deltidsansættelse - for eksempel 

fordi produktionen foregår på skiftehold 

- har heller ikke ændret politik på området. 


Loven om deltid 

uden betydning i industrien 

Det er ikke lykkedes at finde én 

medarbejder i industrien, der er 

blevet deltidsansat takket være 

beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen 


Foto Arkiv 

Alt i alt har deltidsloven til dato ikke 

haft nogen effekt, oplyser tillidsrepræsentanter. 

Flertallet af tillidsrepræsentanter 

tvivler på, at deltidsloven vil få nogen 

praktisk betydning - heller ikke efter 

overenskomstfornyelsen i 2004, hvor 

loven reelt træder i kraft for de industriansatte. 

Anna Stokholm, fællestillidsrepræsentant 

på Bang & Olufsen, 

Struer: 

- Ingen af de timelønnede, 

der er ansat på ordinære vilkår, 

kan komme på deltid hos os. Deltid 

benyttes kun ved genoptræning eller 

arbejdsprøvning. Deltidsloven har ikke 

været drøftet hos os og har ikke haft 

nogen betydning. Enkelte medarbejdere 

har spurgt, om de kunne gå på deltid og 

få suppleret op til fuld løn via A-kassen, 

men det kan ikke lade sig gøre. Når de 

hører, at deltid medfører løntab, lavere 

understøttelse i tilfælde af ledighed og 

lavere pension, har det pludselig ingen 

interesse. 

Gert Steen Nielsen, 

fællestillidsrepræsentant ved 

pumpevirksomheden Grundfos, 

Bjerringbro: 

- Hverken virksomhed eller 

medarbejdere har taget initiativ til at øge 

adgangen til deltid. Der har været - og er 

i et vist omfang - mulighed for deltidsansættelse. 

Den praksis har ikke ændret 

sig - vi er enige om, at vi kører som hidtil. 

Et fejlskud 

Gert Steen Nielsen mener, at loven om 

deltid var overflødig, fordi der ikke var 

noget behov for lovgivning på området. 

Det forsøgte mange delegationer, også 

fra Grundfos, at overbevise Claus Hjort 

Frederiksen om. Men tilsyneladende forgæves: 

- Det er stadig min holdning, at det var 

helt hen i skoven at lave sådan en lov. 

Når det alligevel blev gennemført, tror 

jeg, det skyldes, at de ikke ville bøje af og 

erkende, at det var et fejlskud, siger Gert 

Steen Nielsen. 

- VK-regeringen ville have oplevet det 

som et nederlag at bøje af, derfor blev 

det et ideologisk opgør: Nu skulle 

beskæftigelsesministeren vise, hvordan 

arbejdsmarkedet og fagbevægelsen skulle 

styres. Men det sjove er, at Claus Hjort 

Frederiksen i EU fremhæver den danske 

model. Det harmonerer ikke med hans 

indenlandske arbejdsmarkedsinitiativer. 

Deltidsansatte vil på fuld tid 

Fællestillidsrepræsentant Niels Erik 

Olsen, Novo Nordisk, oplyser, at deltidsloven 

ikke har haft indflydelse på personalepolitikken 

- direkte eller indirekte - 

ved Novo Nordisk. Han regner ikke 

med, at deltidsloven vil få indflydelse på 

noget tidspunkt: 

- Langt de fleste, der arbejder i produktionen 

ved Novo Nordisk eller Novozymes, 

er på skiftehold. Der er derfor ingen 

mulighed for ansættelse på deltid. Og 

derfor bruger vi ikke tid og energi på 

deltidsloven, siger Niels Erik Olsen. 

Fællestillidsrepræsentanten oplyser, at 

der i hele produktionsområdet ikke er 

mulighed for deltid, men i serviceområdet, 

for funktionærer og laboranter har 

der altid været mulighed for deltid - og 

det er der fortsat. 

- I serviceområdet er der en del piger 

ansat på deltid. Her oplever vi et andet 

problem. Der er flere på deltid, der 

ønsker at komme på fuld tid. 

Lise Schachtschabel, fællestillidsrepræsentant 

ved Coloplast, 

oplyser, at deltidsloven 

ikke har været drøftet i SU i 

virksomheden, og loven har 

ikke haft nogen betydning i virksomheden 

endnu. 

- Jeg frygter, deltidsloven kan få negativ 

indflydelse på vore ansættelsesforhold, 

siger hun. 

Dårlig idé 

Svend-Aage Hansen, fællestillidsrepræsentant 

ved Danfoss: 

- Før lovindgrebet havde vi en drøftelse 

med ledelsen. Vi var enige om, at det

var en dårlig idé, at regeringen skulle 

blande sig. For det kan vi sagtens selv 

finde ud af, viser vore erfaringer. 

- Vi har nogle områder, hvor der er 

mulighed for deltidsansættelse. Den 

lokalaftale havde vi med til beskæftigelsesministeren. 

Vi forklarede ham, at vi 

godt selv kan lave aftaler om deltidsansættelser. 

Men det gjorde åbenbart 

ikke indtryk på ministeren. 

Efter lovindgrebet har personaleafdelingen 

ved Danfoss udarbejdet et oplæg 

til en ny personalepolitik om deltid, 

hvor der står, at tillidsrepræsentanten 

Loven om deltidsdirektivet 

§ 1 

I lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af deltidsdirektivet 

foretages følgende ændringer: 

1. Lovens titel affattes således: 

»Deltidslov«. 

2. Efter § 4 indsættes: 

»§ 4 a. Under ansættelsen har en lønmodtager og en arbejdsgiver ret 

til at aftale, at lønmodtageren arbejder på deltid, uanset direkte eller 

indirekte hindringer eller begrænsninger i denne ret, f.eks. i medfør 

af kollektiv overenskomst, sædvane eller praksis. Krav om en timegrænse 

på ikke over 15 timer ugentligt kan dog opretholdes. 

Stk. 2. Det står en lønmodtager frit for, om lønmodtageren under 

forhandlinger med arbejdsgiveren om en eventuel deltidsansættelse 

ønsker at være ledsaget af en rådgiver. 

Stk. 3. Afskediges en lønmodtager, fordi lønmodtageren har afslået 

at arbejde på deltid, eller fordi lønmodtageren har anmodet om at 

arbejde på deltid, har lønmodtageren ret til en godtgørelse. 

Deltid i 

overenskomsterne 

I Industriens Overenskomst § 11 hedder det om deltidsbeskæftigelse: 

Stk. 1 

Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, 

kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse under forudsætning af, 

at de pågældende ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i 

den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre særlige 

hensyn taler for en kortere arbejdstid end den normale (jf. § 30, 

stk. 1). 

Stk. 2 

Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigede skal udgøre 

mindst 15 og højst 30 timer. 

Stk. 3 

Virksomheden må ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede 

medarbejdere i forbindelse med etablering af deltidsbeskæftigelse, 

for så vidt der er tale om medarbejdere med samme kvalifikationer. 

skal involveres, mens der i loven står at 

man kan få rådgivning af tillidsrepræsentanten. 

Loven blokerer lokal aftale 

Selv om der er tale om en klar forbedring 

i forhold til loven om deltid, så har 

tillidsrepræsentanterne alligevel valgt at 

vende tommelfingeren nedad og vente 

med at tage stilling til forslaget. 

- Det er lige så meget i protest imod 

regeringsindgrebet, forklarer fællestillidsrepræsentanten. 

Så derfor venter vi 

med at tage stilling til forslaget, indtil 

lovgivningen træder i kraft. Det vil sige 

ved udløbet af Industriens Overenskomst 

i 2004. 

- Når vi ønsker tillidsrepræsentanten 

involveret, er det fordi vi gerne vil sikre 

os, at den pågældende medarbejder 

kender alle konsekvenser ved at overgå 

til deltidsansættelse. Det gælder med 

hensyn til indtægtsnedgang, lavere pension 

og lavere understøttelse i tilfælde 

af ledighed, siger fællestillidsrepræsentant 

Svend-Aage Hansen, Danfoss. 

● 

Stk. 4. Hvis en lønmodtager påviser faktiske omstændigheder, som 

giver anledning til at formode, at afskedigelsen skyldes de i stk. 3 

nævnte grunde, påhviler det arbejdsgiveren at bevise, at afskedigelsen 

ikke skyldes, at lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, 

eller at lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid. 

Stk. 5. § 4, stk. 1 og 5, finder tilsvarende anvendelse på sager om 

overtrædelse af stk. 3. 

Stk. 6. Bestemmelserne i Bilag A-D skal fortolkes i overensstemmelse 

med stk. 1 og 3.« 

§ 2 

Loven træder i kraft den 1. juli 2002. For så vidt angår bestemmelser, 

sædvaner eller praksis i eller i medfør af kollektive overenskomster, 

har loven først virkning fra det tidspunkt, til hvilket den 

pågældende overenskomst kan opsiges til ophør. 

I Industriens Funktionæroverenskomst hedder det i § 9 om deltidsbeskæftigelse: 

Stk. 1 

Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem 

den pågældendes ugentlige arbejdstid og den for virksomheden 

eller afdelingen gældende normale ugentlige arbejdstid. 

Stk. 2 

Arbejder den deltidsbeskæftigede ud over vedkommendes normale 

arbejdstid, aflønnes sådanne ekstratimer med pågældendes normale 

timeløn. 

Stk. 3 

Hvis ekstratimer ligger uden for virksomhedens/afdelingens normale 

arbejdstid, aflønnes disse som overarbejde, jf. § 10, som for 

øvrige medarbejdere. 

Stk. 4 

Der betales for søgnehelligdage i det omfang, disse falder på medarbejderens 

normale arbejdsdage. 

Stk. 5 

Der henvises til EU-direktiv nr. 7 (Deltidsarbejde). 





Polfoto/Finn Frandsen 


Op til 50.000 kroner 

ved kritisk sygdom 

Industriens Pension 

har i første halvdel 

af 2002 tilkendt 472 

medlemmer penge 

i forbindelse med 

kritisk sygdom 

Der er mange penge at hente, hvis 

du eller en kollega bliver alvorligt 

syg. Gennem Industriens 

Pension er samtlige medlemmer sikret 

op mod 50.000 kroner kontant og skattefrit 

ved kritisk sygdom. Hele 472 af 

medlemmerne har i første halvdel af 

2002 fået tildelt penge i forbindelse med 

kritisk sygdom. Størsteparten af ansøgningerne, 

hele 45 procent, omfatter forskellige 

kræftlidelser, mens hjertelidelser 

og blodpropper/hjerneblødninger stort 

set tager sig af resten, ligeligt fordelt 

med hver 25 procent. 

- Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne 

er opmærksomme på, at der kan 

være penge at hente til medlemmerne i 

forbindelse med alvorlige sygdomme, 

siger pensionsansvarlig i CO-industri 

Aase Dybart. 

- Det er langtfra sikkert, at den enkelte 

selv eller hans eller hendes familie er 

opmærksom på, at de er dækket ind i 

forbindelse med kritisk sygdom gennem 

deres arbejdsmarkedspension. Men alle 

medlemmer af Industriens Pension er 

omfattet efter de særlige betingelser, der 

gælder i Industriens Pension. Det er 

medlemmerne selv eller deres familie, 

der skal søge om pengene. Det kan være 

svært at overskue i en i forvejen vanskelig 

situation. Derfor ligger der her en 

vigtig opgave for tillidsrepræsentanterne, 

siger hun. 

Afslag ved ”gamle” lidelser 

En opgørelse fra Industriens Pension for 

perioden 1. januar til 31. august 2002 

viser, at Industriens Pension modtog ca. 

669 ansøgninger om penge i forbindelse 

med kritisk sygdom. 

Ved alvorlige kræftlidelser eller hjertelidelser, blodpropper og andre alvorlige sygdomme er der op til 50.000 kroner at hente fra Industriens 

Pension. Det er vigtigt, at tillidsrepræsentanterne er opmærksomme på, at der kan være penge at hente til medlemmerne ved kritisk 

sygdom, siger Aase Dybart.

Aase Dybart, faglig sekretær, i COindustri. 

Heraf er 662 ansøgninger blevet 

afgjort. Heri indgår også en del ansøgninger, 

der er modtaget før 1. januar 

2002, men som først er afgjort efter 1. 

januar 2002. 

Af de 662 afgjorte ansøgninger er tilkendt 

472 KS-summer (KS = Kritisk Sygdom) 

svarende til ca. 71 procent af 

ansøgningerne. Ca. 29 procent eller 190 

ansøgninger er afslået. 

Størstedelen af alle ansøgningerne 

vedrører kræftlidelser - ca. 45 procent, 

mens hjertelidelser udgør 25 procent og 

blodprop/hjerneblødninger udgør 

andre 25 procent. Få af sagerne vedrører 

lidelser, som slet ikke er omfattet af IPs 

sygdomsdefinitioner. 

Af de afgjorte sager er 64 konverteret 

til ansøgninger om helbredsbetingede 

ydelser, der er afgjort ved udbetaling af 

helbredsbetingede ydelser såsom invalidepension, 

invalidesum m.v. 

I de sager, hvor Industriens Pension 

har givet afslag, har begrundelsen først 

og fremmest været at der har været tale 

om kræft- eller hjertelidelser, hvor diagnosen 

er stillet før 1. januar 2001, hvor 

ordningen trådte i kraft. Eller sager, 

hvor der er diagnosesammenhæng med 

en tidligere kræft- eller hjertelidelse eller 

lidelser, der ikke er omfattet af IPs sygdomsdefinitioner. 

● 

Betingelserne 

Sygdomme der er 

omfattet 

Udbetalingen ved kritisk sygdom kan ske, hvis du får konstateret en af de 

nævnte sygdomme i den periode, hvor du har ret til ydelser: 

● Ondartet kræft 

● Blodprop i hjertet 

● Bypassopererede tilfælde af koronarsklerose 

● Hjerteklapkirurgi 

● Slagtilfælde (hjerneblødning/blodprop i hjernen) 

● Sækformet udvidelse af hjernens pulsårer 

● Visse godartede svulster i hjerne og rygmarv 

● Multipel sklerose (dissemineret sklerose og ALS) 

● Muskelsvind 

● HIV (ved blodtransfusion eller arbejdsbetinget smitte) 

● AIDS 

● Nyresvigt 

● Større organtransplantationer (hjerte, hjerte-lunge, nyre, lunge 

og lever) 

● Blindhed 

● Døvhed 

I forsikringsbetingelserne er nævnt de sygdomskrav/betingelser, som ud fra 

en lægelig vurdering skal være opfyldt, før du får ret til udbetaling. 

Du har ret til udbetalingen, når diagnosen er stillet. Sygdommen skal være 

konstateret efter, at du har fået ret til udbetaling ved kritisk sygdom i din 

arbejdsmarkedspension, og må ikke have direkte sammenhæng med en tidligere 

stillet diagnose. Desuden skal sygdommen være konstateret, før du er 

fyldt 60 år. 

Du kan kontakte Industriens Pension på tlf. 48 20 45 66, hvis du vil videre 

mere om kritisk sygdom. Du kan endvidere på PensionsInfo få mere at vide 

om dine pensioner på internetadressen www. pensionsinfo.dk 

Også på Industriens Pensions hjemmeside på www.industripension.dk kan 

du hente oplysninger om arbejdsmarkedspensionen. Her kan du også se IPs 

pjece om kritisk sygdom. 

Du kan læse, om du har ret til udbetaling ved kritisk sygdom, og hvor stor 

en udbetaling du får, på dit årlige pensionsbevis fra Industriens Pension. 

Der kan udbetales op til 50.000 kroner fra arbejdsmarkedspensionen ved kritisk sygdom. Penge udbetales på en check 

eller ved overførsel til konto i et pengeinstitut. Der betales ikke skat eller afgift af udbetalingerne ved kritisk sygdom. 

Medlemmer under 60 år, som får udbetalt pensionsbidrag eller selv indbetaler pensionsbidrag til Industriens Pension 

pr. 1. januar 2001 eller senere, har ret til udbetaling ved kritisk sygdom. 

Udbetalingen ved kritisk sygdom er p.t. et engangsbeløb på 50.000 kroner. Beløbet nedtrappes med 5.000 kr. om året fra 

det fyldte 51. år. Medlemmerne har ret til udbetaling ved kritisk sygdom en gang. 

Udbetalingen ved kritisk sygdom modregnes i en invalidesum fra Industriens Pension. Det samme gælder en dødsfaldssum 

fra Industriens Pension, hvis medlemmet afgår ved døden inden 6 måneder efter, diagnosen om kritisk sygdom 

er stillet. 




Forbud mod eksklusivaftaler 

rammer kun lønmodtagerne 

Landbruget, advokater, dyrlæger og læger 

slipper fri af VK-regeringens forbud mod 

eksklusivaftaler 

Det bliver alene lønmodtagerne 

og fagbevægelsen, der bliver 

omfattet af VK-regeringens forbud 

mod eksklusivaftaler. Landbruget, 

læger, advokater, dyrlæger og andre 

”liberale” erhverv slipper fri. I strid med 

tidligere løfter fra regeringen om, at et 

indgreb skulle omfatte hele arbejdsmarkedet 

og ikke kun LO-området. 

LO´s formand Hans Jensen betegner 

regeringens forslag som et rent ideologisk 

felttog, som er direkte rettet mod 

LO og LO-forbundenes medlemmer. 

- Regeringen er i henhold til internationale 

menneskerettigheder væsentligt 

mere forpligtet til at undgå eksklusivbestemmelser 

på det offentlige område - 

som f.eks. på sundhedsområdet - end i 

forhold til det private arbejdsmarked. 

- Derfor er det særligt pinligt, at det 

alene er LO-området, der må holde for 

ifølge regeringens lovforslag; men hvad 

med alle de andre - læger, tandlæger og 

øvrige akademikere, som åbenbart skal 

gå fri? spørger LO-formanden. 

Dansk Metals forretningsudvalg 

mener, at VK-regeringen med sit forslag 

opfører sig lønmodtagerfjendsk og frihedskrænkende. 

Lovforslaget 


Lovforslaget, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 

fremsatte i Folketinget 9. januar, skal træde i kraft 

1. juli 2003. Når det gælder bestemmelser i kollektive overenskomster, 

har loven først virkning fra det tidspunkt, hvor 

overenskomsten kan opsiges til ophør. 

Efter forslaget bliver det forbudt, at en arbejdsgiver i en 

ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en 

ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening 

eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. 

Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan 

En overenskomst med eksklusivbestemmelse 

er en kontrakt mellem en lønmodtagerorganisation 

og en arbejdsgiver 

med fordele for både arbejdsgivere 

og lønmodtagere. Den sikrer lønmodtagerne 

mod usolidarisk løndumping. 

Forbudet vil derfor undergrave stabiliteten 

på arbejdsmarkedet, mener Metal. 

Formanden for NNF, Henry Holt 

Jochumsen, mener, at eksklusivaftaler er 

vigtige for at sikre ordnede forhold og 

tryghed for de ansatte. De er et uundværligt 

redskab til at afværge forringelser 

af lønmodtagerens arbejds- og lønforhold, 

siger han. 

Formanden for HK/Industri, Jens Pors 

siger, at regeringens indgreb bygger på 

en ensidig definition af frihed og ”et 

had til fagforeninger og vores ret til at 

indgå aftaler, der beskytter vore medlemmer”. 

Af de 230.000 lønmodtagere, der bliver 

berørt af indgrebet, er 20.000 på HKområdet. 

Bl.a. har HK aftaler med Coop 

Danmark og Jysk Sengetøjslager. 

- Det er hamrende uretfærdigt, at et 

forbud kun skal ramme fagbevægelsen. 

I modsætning til de liberale erhverv indgår 

vi kun frivillige aftaler. Sådan er det 

ikke inden for de liberale erhverv, læger, 

advokater og landbruget, hvor ordningerne 

er obligatoriske, siger formanden 

for HK/Handel, Jørgen Hoppe. 

SiD-formand Poul Erik Skov Christensen 

siger, at regeringens forbud mod eksklusivaftaler 

alene er vendt mod de danske 

lønmodtagere. 

- Som faglig organisation har vi til 

opgave at varetage medlemmernes 

interesser, og her er eksklusivaftaler stadigvæk 

et af mange nødvendige værktøjer 

for bl.a. at sikre de svagere grupper 

på arbejdsmarkedet, siger han. 

KAD´s næstformand Jane Korczak 

opfordrer regeringen til at sikre stabiliteten 

på arbejdsmarkedet frem for at skabe 

ufred mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. 

● 

indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende 

eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer 

af en forening eller en bestemt forening, fremgår 

det. 

Selve lovteksten og bemærkningerne kan læses på Folketingets 

hjemmeside på internetadressen: 

http://www.ft.dk/Samling/20021/lovforslag_oversigtsformat/L120.htm 

●

Det var åbenbart i orden, at Lindøværftet 

i forbindelse med sommerens 

omfattende fyringsrunde 

også afskedigede et større antal ældre 

medarbejdere med høj anciennitet. På 

trods af Afskedigelsesnævnets praksis 

om, at der påhviler virksomhederne en 

særlig forpligtelse til så vidt muligt at 

undlade at afskedige medarbejdere, der 

har været beskæftiget i en virksomhed i 

mere end 25 år. 

Det er fastslået i en tilkendegivelse i en 

sag i Afskedigelsesnævnet rejst af COindustri 

for SiD og Dansk Metal mod 

Dansk Industri for Lindøværftet. 

CO-industri krævede, at værftet til 

hver af de 11 fyrede ældre medarbejdere 

skulle betale godtgørelse for uberettiget 

afskedigelse. 

De 11 blev fyret i begyndelsen af juni 

2002, da værftet i alt afskedigede 199 af 

de ca. 2.300 timelønnede medarbejdere. 

Afskedigelserne blev begrundet med en 

generel nedgang i værftets ordretilgang. 

Udvælgelsen skete ved, at de enkelte 

produktionschefer i samarbejde med de 

respektive driftsledere fra hver enkelt 

afdeling udarbejdede en bruttoliste over, 

hvilke medarbejdere der kunne afskediges. 

Udvælgelsen skete på baggrund af 

de af ledelsen fastsatte overordnede kriterier, 

herunder hensynet til medarbejdere 

med høj anciennitet. 

CO-industri har under sagen gjort 

gældende, at afskedigelserne under hensyn 

til medarbejdernes høje anciennitet 

var urimelige. Desuden blev det gjort 

gældende, at virksomheden har forsømt 

at overveje en omplacering, hvorimod 

det ikke blev bestridt, at der forelå en 

arbejdsmangelsituation. 

Lindøværftet mente, at afskedigelserne 

var rimelige, idet de skyldtes arbejdsmangel, 

og at man havde taget hensyn 

til medarbejdere med høj anciennitet. 

Værftet gjorde endvidere gældende, at 

virksomheden på grund af medarbejder- 

Pjece om 

helbredskontrol 

CO-industri udsender om kort tid en 

ny pjece om helbredskontrol for natarbejdere. 

Den forklarer, hvordan man i 

praksis griber helbredskontrollen for 

natarbejdere an på den enkelte virksomhed. 

- Teksten til den nye pjece er klar, men 

OK at fyre ældre 

Lindø-ansatte 

Påkrævet at fyre ældre medarbejdere med 

høj anciennitet for at undgå total skævvridning 

af medarbejderstaben, fastslår 

Afskedigelsesnævnet 

sammensætningen - med et betydeligt 

antal medarbejdere med høj anciennitet 

- ikke kunne undgå at afskedige medarbejdere 


Opmanden, højesteretsdommer Mogens 

Hornslet, fastslår i sin udtalelse i 

sagen, at 6 af de 11 medarbejdere har en 

anciennitet på mindre end 25 år, ”og 

allerede derfor er der ikke grundlag for 

at anse afskedigelserne af disse 6 medarbejdere 

for stridende mod Hovedaftalens 

§ 4, stk. 3. Sagen angår herefter kun 

afskedigelsen af 5 medarbejdere”. 

- På baggrund af det for Nævnet fremlagte 

materiale er det godtgjort, at der er 

tale om en virksomhed, der beskæftiger 

forholdsmæssigt mange medarbejdere 

med høj anciennitet. Det må på baggrund 

af bevisførelsen for Nævnet lægges 

til grund, at virksomheden har taget 

de fornødne anciennitetsmæssige hensyn. 

Når det kan lægges til grund, at der 

er taget hensyn til medarbejdere med 

høj anciennitet, må der også gives virksomheden 

mulighed for at undgå en 

total skævvridning i relation til aldersfordelingen 

blandt de ansatte. Det må 

herefter anses for godtgjort, at det som 

led i afskedigelsesrunden har været 

påkrævet også at afskedige medarbejdere 


- Under henvisning til den af virksom- 

der mangler fortsat en tilbagemelding 

fra Beskæftigelsesministeriet på et par 

forhold. Ministeriet har lovet en tilbagemelding 

i midten af januar. Vi håber 

derfor at have den endelige tekst klar til 

trykning inden udgangen af januar 

måned. Herefter vil pjecen blive 

udsendt til medlemsforbundene, som 

så kan bestille den til udsendelse til 

afdelinger, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter, 

siger daglig 

heden etablerede afskedigelsesprocedure 

- hvorved der under anvendelse af 

forud fastlagte og saglige kriterier blev 

taget stilling til, hvilke medarbejdere der 

måtte afskediges - er der for så vidt 

angår disse 5 medarbejdere således intet 

grundlag for at antage, at der ved afskedigelsen 

af nogen af disse medarbejdere 

er sket tilsidesættelse af Hovedaftalens § 

4. stk. 3. 

Indklagede må derfor have medhold i 

sin frifindelsespåstand, hedder det. 

Trækker ny sag 

På baggrund af tilkendegivelsen fra 

Mogens Hornslet om fyringerne i juni 

2002 er en ny sag om urimelig afskedigelse 

af yderligere ca. 50 andre ældre 

Lindø-ansatte blevet frafaldet. De var en 

del af de i alt 425 værftsarbejdere, der 

blev fyret i slutningen af august 2002. 

Som omtalt tidligere i CO-Magasinet 

lykkedes det at få fem af de fyrede ældre 

medarbejdere fra august genansat. Bl.a. 

Bent Nielsen og Leif Mortensen, der blev 

fyret efter henholdsvis 47 og 41 år i A.P. 

Møllers tjeneste. 

● 

leder af CO-industri, organisationssekretær 

Verner Elgaard. 

- Vi giver også mulighed for, at den 

kan bestilles direkte via en bestillingsblanket, 

som kommer med i CO-Magasinets 

februar nummer. Da pjecen er så 

tæt på at udkomme, vil jeg ikke her 

referere til indholdet, men anbefale, at 

man får fat i pjecen og bruger den som 

værktøj, siger han. 

● 





Foto Michael Lange 

Udfordring at være 

tillidsrepræsentant, 

når over halvdelen 

af kollegerne er 

nydanskere 

Ingen, der første gang kommer på 

rundvisning i fjerkræslagteriet Rose 

Poultry A/S, Tværmosevej 10, Vinderup, 

kan undgå at lægge mærke til, at 

mange medarbejdere er mere sorthårede 

og mere solbrændte end deres vinterblege 

danske kolleger. 

Øjnene lyver ikke: Hver 3. medarbejder 

er nydansker. Ud af 557 ansatte i 

produktionen er der 188 nydanskere. De 

kommer fra 12 nationer uden for Danmark: 

Sri Lanka, Somalia, Bosnien, Libyen, 

Marokko, Filippinerne, Polen, 

Rumænien, Sverige, Thailand, Tyrkiet 

og Tyskland. 

Hver 5. medarbejder er en tamil, der er 

flygtet fra Sri Lanka i Det indiske Ocean. 

Og der er 108 tamilske flygtninge på 

lønningslisten. Enkelte har gjort karriere 

og er blevet arbejdslederassistenter. På 

top 2 over nydanskere kommer somaliske 

flygtninge. Hver 10. medarbejder er 

flygtning fra Somalia i Østafrika. Og der 

er ansat 47 somaliske flygtninge. På 3. 

pladsen over nydanskere kommer 

bosnierne, men de udgør kun ganske få 

procent af staben. 

Nydanskere i overtal 

Endnu er danskerne i overtal i produktionen, 

men i en enkelt afdeling - pølser 

aftenhold - er der flere nydanskere end 

Fællestillidsrepræsentant Gerda 

Jensen: - Nydanskerne har hverken de bedste 

eller de værste job – de laver præcis det samme 

som os andre. 


Hver 3. er 

Hver 3. medarbejder ved fjerkræslagteriet Rose Poultry A/S i Vinderup er en nydansker. Hovedp 

danskere. Nydanskerne har i de sidste 

par år besat mellem 65 og 70 procent af 

alle arbejdspladser i denne afdeling. I 

andre afdelinger - for eksempel i 

ophæng og i håndudbening - er der 

næsten lige så mange nydanskere som 

indfødte danskere. 

- Hvorfor er der så mange nydanskere? 

Har de mon overtaget arbejde, der ikke er 

attraktivt for danskerne? 

- Nej, siger fællestillidsrepræsentant 

Gerda Jensen, Rose Poultry A/S, Vinderup. 

Nydanskerne har hverken de bedste 

eller de værste job. De laver præcis 

det samme som os andre, og de er jævnt 

fordelt i virksomheden. Eneste undta- 

gelse er de ca. 10 halal-slagtere, som vi 

skal have af hensyn til eksporten til 

muslimske lande. 

Behandler ansøgere ens 

Ifølge personaledirektør Richard Løth og 

fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen 

er der ansat så mange nydanskere i produktionen, 

fordi Rose Poultry A/S praktiserer 

en åben og fordomsfri ansættelsespolitik. 

- Nydanskere, der søger om arbejde, 

bliver behandlet på nøjagtig samme vilkår 

som danske ansøgere, siger Løth. Vi 

vil til enhver tid vælge at ansætte den

nydansker 

arten kommer fra Sri Lanka i Fjernøsten og fra Somalia i Østafrika. 

mest kvalificerede ansøger. Men det kan 

være vanskeligt - navnlig i perioder med 

fuld beskæftigelse - at skaffe tilstrækkeligt 

personale. 

Ifølge Richard Løth er der ikke særlige 

fordele eller ulemper ved nydanskere. 

Personaledirektør og fællestillidsrepræsentant 

er enige om, at nydanskerne 

ikke er ringere eller bedre arbejdskraft 

end danskerne: 

- Hvis vi skal tale om, hvem der har 

størst fordel af det, så er der ingen tvivl 

om, at det er til størst fordel for samfundet, 

siger Richard Løth med henvisning 

til, at virksomheden ”løfter en kæmpe 

social opgave, der også har stor sam- 

fundsøkonomisk betydning”. Det har 

også stor betydning for nydanskerne, at 

de bliver integreret på en dansk arbejdsplads. 

Grænsen nået 

På nuværende tidspunkt er det undtagelsen, 

at der er flere nydanskere end 

danskere i en afdeling. Gerda Jensen kan 

ikke forestille sig, at der om 10 år er 

ansat flere nydanskere end danskere i 

virksomheden. 

- Efter min opfattelse er grænsen for, 

hvor mange nydanskere det er muligt at 

ansætte, allerede nået, siger Gerda 

Jensen. I nogle afdelinger er vi rigelig 

højt oppe. Hvis man når op på en andel 

på ca. 50 procent nydanskere, fremmer 

det ikke en fornuftig integration. 

Lukket i Struer 

40-årige Mohanathas K. Sinnarajah, der 

har været ansat på Rose Poultry i Vinderup 

siden 1995, oplyser, at det er hans 

erfaring, at flere virksomheder i Struer 

ikke ønsker at ansætte nydanskere. 

- Når vi er så mange her, skyldes det, 

at du ikke kan komme ind i Struer, forklarer 

han. Rose Poultry har ry for at 

være en god arbejdsplads. 

På fjerkræslagteriet i Vinderup - og 

mange andre steder - foregår rekrutteringen 

af nye medarbejdere efter mundtil-mund-metoden. 

Hvis du kender en 

person - en mand, kone, kæreste, nabo 

eller ven - der arbejder på Rose Poultry, 

kan vedkommende anbefale dig for 

arbejdslederen, der ansætter og afskediger. 

Rose Poultry har en jobbank, hvor alle 

- danskere og nydanskere - kan søge om 

arbejde. Det er der heldigvis mange, der 

benytter sig af, oplyser Richard Løth. 

De sidste 3-4 år har andelen af nydanskere 

ligget på 30 til 33 procent. Dog 

med en svag faldende tendens det seneste 

års tid. 

- Det er ikke hensigten at øge andelen 

af nydanskere i væsentlig grad, siger 

Richard Løth. 

Fremmed religion 

Det er nogle år siden fællestillidsrepræsentant 

Gerda Jensen for første gang så 

en mandlig kollega ligge på gulvet i 

omklædningsrummet. Hun troede, manden 

var gået i koma eller havde fået et 

ildebefindende. Hun ville hjælpe manden 

på højkant. 

- Men det viste sig, at det ikke var en 

god idé. Manden var ikke syg - han var 

blot i gang med dagens bøn. Det værste, 

man kan gøre, fandt jeg ud af, er at 

afbryde en person der er midt i en bøn. 

- I dag respekterer alle, at de har deres 

tro og vi har vores. De skal have lov at 

praktisere deres tro og religiøse skikke, 

så længe de ikke generer andre med det, 

mener Gerda Jensen. 

● 





Dansk et stort 

problem for mange 


Det er en stor udfordring for tillidsog 

sikkerhedsrepræsentanter at introducere 


Det tager længere tid for tillidsog 

sikkerhedsrepræsentanter at 

introducere nydanskere, fordi 

der skal gestikuleres, forklares med fagter 

og tales et tydeligt dansk. Selv om de 

fleste flygtninge og indvandrere har gået 

på sprogskole, så volder det danske 

sprog vanskeligheder. 

Tillidsrepræsentant Ditlev Baunsgaard, 

35 år og 12 år på Rose Poultry A/S i Vinderup, 

er tillidsrepræsentant for mange 

nydanskere: 

- Hvis de selv er bevidste om deres 

sprogproblem, kommer de og besøger 

mig privat, og så snakker vi sammen 

ansigt til ansigt, fortæller han. Det duer 

ikke at tale i telefon, så opstår der for 

mange misforståelser. Det er derfor jeg 

tilbyder, at vi kan mødes privat hos mig 

uden for arbejdstid efter behov. 

Ifølge tillidsrepræsentant Ditlev 

Baunsgaard kan der opstå små proble- 


mer på grund af sprog og misforståelser. 

- Hvis nogle træder ved siden af, 

prøver vi at vejlede dem. Hvis nogle for 

eksempel har to arbejdspladser, prøver 

vi at forklare, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, 

siger Ditlev Baunsgaard. 

Skal tale dansk 

Det fremgår nu af virksomhedens personalehåndbog, 

at Rose Poultry A/S er en 

dansk virksomhed. At dansk er det fælles 

sprog. Men det kniber for nogle 

nydanskere, navnlig når de er i flok, at 

huske at tale dansk indbyrdes. 

- Det irriterer mine danske kolleger. 

Det skaber utryghed. De føler sig udenfor, 

fordi de ikke kan følge med i, hvad 

der bliver sagt, hvis nydanskerne taler 

fremmedsprog indbyrdes, fortællerfællestillidsrepræsentant 

Gerda Jensen, der 

erkender, at det er et problem. 

Knap halvdelen af de kolleger, Ditlev Baunsgaard er tillidsrepræsentant for i ophæng, 

partering og fryser, er nydanskere. – Mange bor i Struer, men de fortæller, det er svært for 

dem at blive ansat på Struer Fjerkræslagteri. 

Det fremgår af virksomhedens personalehåndbog, 

at Rose Poultry A/S er en dansk 

virksomhed, hvor dansk er det fælles sprog. 

Det kræves i dag at nye medarbejdere kan 

tale og forstå dansk. 

Det er i dag et krav, at nye medarbejdere 

kan tale og forstå dansk. Tidligere 

for 6-7 år siden blev enkelte flygtninge 

og indvandrere ansat ved hjælp af tolk, 

men det er ikke nogen god idé. 

Det er i stigende omfang nødvendigt, 

at nye medarbejdere kan tale og forstå 

dansk - ellers kan de ikke læse, forstå og 

overholde sikkerheds- og hygiejneregler. 

Knap halvdelen af de kolleger, Ditlev 

Baunsgaard er tillidsrepræsentant for i 

ophæng, partering og fryser, er nydanskere: 

- Det fungerer ganske udmærket, siger 

han. Jeg føler mig ikke i mindretal, men 

det er da en stor udfordring for eksempel 

for arbejdslederen at få det hele til at 

fungere og rokere. Det tager længere tid 

at kommunikere, fordi det er vanskeligere, 

og der kan nemmere opstå misforståelser. 

- Vi skal passe på, at vi ikke kommer i 

mindretal, for så er der ikke længere tale 

om integration, siger Ditlev Baunsgaard. 

Det er ikke et stort problem, at der er 48 

procent nydanskere i min afdeling. De 

udgør ikke én gruppe, men repræsenterer 

nærmere 4-5 nationaliteter. Måske 

skal vi prøve at holde andelen på det 

nuværende niveau eller have den længere 

ned. 

- Årsagen til, at vi i min afdeling har 

en så høj andel af nydanskere er, at der 

bor mange fra Sri Lanka i Struer - ikke 

langt herfra - og de fortæller, at det er 

meget svært for dem at finde arbejde i 

Struer. Selv om der også er et fjerkræslagteri 

i Struer, er der næsten ingen nydanskere 

ansat, oplyser Ditlev Baunsgaard. 

●

Nogle mænd kommer fra kulturer, 

hvor ligestilling mellem 

kvinder og mænd anses som 

unaturligt, og nogle har indimellem haft 

svært ved at acceptere, at ”jeg er en 

dame”, som Gerda Jensen udtrykker det. 

Hun er fællestillidsrepræsentant på Rose 

Poultry A/S i Vinderup: 

- Det kan ikke undgås, at der kan opstå 

problemer. Men uanset hvordan de 

ser på kvinder i deres hjemland, må de 

acceptere de personer, vi vælger som tillidsrepræsentanter 

her, understreger 

Gerda Jensen. 

- Omvendt er der nogle nydanskere - 

for eksempel de unge tamilske mænd - 

der kalder mig for mor. Det generer mig 

ikke - det er jeg da stolt af. 

Mange af nydanskerne har lange navne, 

som det kan være svært at udtale, så 

derfor bliver der opfundet eller lavet 

forkortelser af mange navne. Nogle har 

derfor fået kaldenavne som Kalle, Sar, 

Roni, Mohan osv. 

En del flygtninge og indvandrere, der 

kommer fra andre kulturer, kan have 

svært ved at forstå, hvorfor de skal være 

medlem af en fagforening og af en Akasse. 

Men det får de forklaret af tillidsfolk 

allerede ved introduktionen på 

første arbejdsdag. 

- Det er en stor udfordring for tillidsfolkene 

at fortælle de nye medarbejdere, 

hvorfor de skal stå i en fagforening, og 

hvilke pligter og rettigheder det medfører, 

fortæller Gerda Jensen, fællestillidsrepræsentant 

på Rose Poultry A/S i 

Vinderup. Det tager tid og kræfter, men 

jeg synes opgaven bliver løst tilfredsstillende. 

- Integrationsudvalget skulle vi have 

haft for 10 år siden, for det var dengang 

vi havde brug for det. Efterhånden har 

vi løst mange af de problemer, der kan 

opstå på en arbejdsplads, hvor flere nationaliteter 

og kulturer er repræsenteret, 

siger fællestillidsrepræsentant Gerda 

Jensen fra fjerkræslagteriet Rose Poultry 

A/S, Vinderup. Vi har ikke en fin, politisk 

korrekt integrationspolitik. Men vi 

prøver efter bedste evne at behandle alle 

Alle i produktionen er organiseret i 

KAD, SiD, Dansk Metal, Dansk El-Forbund 

eller andre LO-forbund. 

Det er så mange år siden, der har 

været optræk til racisme eller episoder, 

at ingen gider tale om det. På den nye 

fabrik på Tværmosevej 10 uden for Vinderup 

har der ikke været ”sager”. 

● 

Integrationsudvalg 

Politikerne, der taler så meget om integration, 

har smækket pengekassen i for uddannelser 

- De kalder mig mor 

Nogle nydanskere fra kulturer, hvor ligestilling 

mellem mænd og kvinder anses for unaturligt, 

har svært ved at acceptere, at fællestillidsrepræsentanten 

i Vinderup er en kvinde. 

- Men det skal de acceptere 

ordentligt, retfærdigt og anstændigt. 

Rose Poultry har netop nedsat et integrationsudvalg. 

Et forum, hvor eventuelle 

problemer mellem nydanskere og 

danskere kan drøftes. Integrationsudvalget 

blev nedsat i sommeren 2002 og har 

repræsentanter fra de tre største grupper 

af nydanskere (Sri Lanka, Somalia, 

Bosnien), tillidsfolk og ledelse. 

Planer om at sende nydanskere på 

kursus i arbejdstiden for at lære dansk 

Fællestillidsrepræsentant Gerda Jensen 

og tamilske Mohan foran Rose Poultry 

A/S: - Nogle af de unge tamilske mænd kalder 

mig for mor, men det generer mig ikke – 

det er jeg kun stolt af. 

har været drøftet, men det bliver næppe 

gennemført foreløbig. Projektet vil løbe 

op i ca. en mio. kr., og de penge kan 

virksomheden ikke afse for tiden. Det 

har vist sig umuligt at skaffe tilstrækkelig 

finansiering til undervisning og til 

kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 

De politikere, der taler så meget om 

integration, har smækket pengekassen i 

for den slags projekter. 

Integrationsudvalget håber at kunne 

skabe større samhørighed og større forståelse 

mellem nydanskere og danskere. 

Nydanskerne er ved at arrangere en 

kulturaften for alle danskere der efter 

planen vil blive holdt i Struer i løbet af 

marts eller april. 

● 

Se også side 24. 







På disse sider bringes de seneste informationer 

om bl.a. CO-Meddelelser, nye pjecer og 

tryksager, kurser og konferencer, faglige 

voldgiftskendelser, OK-nyt m.v. 

Yderligere oplysninger fås på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk 

Adgangen til faglige voldgiftskendelser, OK-delen med 

faglige afgørelser, skifteholdsprogram, CO-Meddelelser, 

Møder og kurser 

Kurser om Plusløn en succes 

CO-industris kurser for tillidsrepræsentanter 

om industriens nye 

lønsystem Plusløn er blevet en stor 

succes. Så stor, at samtlige kurser i 

foråret forlængst er overtegnet. Der 

er tilmeldt så mange, at også de 

planlagte kurser til efter sommerferien 

er fuldt besat. Derfor kan vi for 

øjeblikket ikke modtage flere tilmeldinger. 

Allerede tilmeldte vil få besked 

direkte fra CO-industri om, hvilket 

kursus de kan deltage i eller om de 

er sat på ventelisten til kurserne efter 

sommerferien. 

CO-industri vil på et møde med kursusstederne 

i slutningen af februar 

drøfte muligheden for at arrangere 

endnu en række kurser. Hvor og 

hvornår det i givet fald bliver, vil blive 

meddelt i CO-Magasinet. 

CO-Meddelelser 

De senest udsendte meddelelser til 

medlemsforbundene, anført i den 

rækkefølge, de er udsendt til forbundene: 

2003/002 

Sonofon A/S - tilkendegivelse fra faglig 

voldgift vedrørende bortvisning af 

medarbejder. 

2003/001 

ISS Facility Services, Møntmestervej 

31, 2400 København NV - UL International 

Demko A/S, Lyskær 8, 2703 

Herlev - 

Virksomhedsoverdragelse/overenskomstforhold. 

2002/126 

Afskedigelsesnævnssag - Odense Stålskibsværft 

A/S, Lindø - Urimelige 

afskedigelser. 

2002/125 

P. Taabbel & Co. - Faglig voldgift - 

Aflønning ved fremmøde i forbindelse 

med planlagt overarbejde. 

2002/124 

DONG - indmeldelse i Dansk Industri. 

2002/123 

Vagtordning i forbindelse med jul og 

nytår. 

2002/122 

Mødeplan 2003. 

2002/121 

Plusløn - Kurser for tillidsrepræsentanter 

2003. 

2002/120 

TEKSAM Nyhedsbrev 

2002/111 

Videoen “Støberiet”. 

2002/110 

Vikarers overenskomstdækning, hvor 

vikarbureauet har dobbelt medlemskab. 

CO/DI-aftaler og A/S-service under Medlemsservice på 

hjemmesiden kræver dog et særligt pasord. Du kan høre 

nærmere herom i CO-industri på tlf. 33 63 80 00. 

Derimod er selve teksterne i Industriens Overenskomster 

frit tilgængelige på hjemmesiden under Medlemsservice/ 

Overenskomster uden faglige afgørelser. 

Pjecer og tryksager 

TEKSAM Nyhedsbrev 

Udvalget mellemCO-industri 

og Dansk 

Industri, der 

administrerer 

samarbejdsaftalen, 

har 

udsendt 

nyhedsbrev nr. 

4, 2002. 

Nyhedsbrevet er udsendt til industriens 

virksomheder med samarbejdsudvalg. 

Det beskæftiger sig 

denne gang først og fremmest med 

TEKSAMs årsdag og de temaer, der 

blev lagt frem på årsdagen, der samlede 

420 deltagere fra en lang række 

industrivirksomheder. 

Alt det præsentationsmateriale, der 

blev lagt frem på årsdagen, ligger i 

øvrigt nu på TEKSAMs hjemmeside 

på www.teksam.dk under Årsdag. 

NB: Alle pjecer og tryksager m.v. 

kan bestilles i CO-industris pjeceafdeling 

tlf. 33 63 80 50 el. på fax 

33 63 80 99, att.: Jørgen Nielsen. Ved 

bestilling skal pjecenummer opgives. 

De kan desuden bestilles direkte 

via CO-industris hjemmeside 

www.co-industri under menupunktet 

CO-industri/Pjecer og tryksager. 

Her kan en del af pjecerne også ses 

som pdf-filer. 

Vejledninger og pjecer m.v. fra 

Industriens Branchearbejdsmiljøråd 

kan desuden ses og downloades 

på I-BARs hjemmeside på 

www.ibar.dk

OK-nyt 

DONG ind i DI 

Fra 1. januar 2003 er DONG (Dansk Olie- og Naturgasselskab) 

indmeldt i Dansk Industri. Inden optagelsen har været tilpasningsforhandlinger, 

idet DONG-CO-overenskomsten, HK´s forhold 

samt Dansk Metals og Dansk El-Forbunds off-shoreoverenskomster 

krævede megen opmærksomhed fra begge parters 

side. 

Det sædvanlige forhandlingsudvalg med forbundsrepræsentanter 

og tillidsrepræsentanter fra DONG har udarbejdet et tilpasningsprotokollat 

gældende fra DONGs indmeldelse i Dansk 

Industri 1. januar 2003. 

Med aftalen kommer funktionæroverenskomsten til at gælde 

for hele DONG-koncernen uagtet 50 procents reglen for HK. På 

pensionsområdet er der enighed om, at pensionsordningen for 

medarbejdere, der på tidspunktet for virksomhedens indmeldelse 

i DI er ansat og omfattet af pensionsordning og som bliver 

omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst eller Industri- 

Faglige voldgifter 

Nej til 4 timers 

løn ved fremmøde 

i weekenden Medarbejderne hos fiskeindustrivirksomheden 

P. 

Taabbel & Co. A/S i Hanstholm 

skal ikke regne med 

at få betaling på mindst 4 

timers løn ved fremmøde i forbindelse 

med overarbejde i weekenden. Det er 

fastslået ved en faglig voldgift rejst af COindustri 

for SiD mod DI for virksomheden. 

Der var opstået uenighed om forståelsen 

af bestemmelser i en række lokalaftaler om 

aflønning ved fremmøde. Uenigheden 

angik navnlig spørgsmålet om en bestemmelse 

om betaling af løn for 4 timer ved 

fremmøde i forbindelse med overarbejde i 

weekenden. 

På vegne af SiD rejste CO-industri krav 

om efterbetaling til en række ansatte også 

for optøningsarbejde i weekenden udført i 

perioden helt tilbage fra november 1995. 

En bestemmelse om afregning for mindst 4 

timer ved fremmøde har været gældende 

stort set overalt i fiskeindustrien helt tilbage 

fra 1970erne. Bestemmelsen skyldes, at 

virksomhederne ellers ville kunne hjemsende 

folk uden betaling, hvis der ikke var 

fisk, eller hjemsende dem efter kort tid, 

når fisken var sluppet op, alene med betaling 

for måske 1-2 timers arbejde. 

Virksomheden har henvist til, at den 

siden 1990 og igen efter en lokalaftale fra 

marts 2001 har afregnet optøningsarbejde, 

der udføres i weekenden, med mindst 2 

timer med tillæg af overarbejdsbetaling. 

Opmanden, højesteretsdommer Poul 

Søgaard, siger i sin afgørelse, at den generelle 

bestemmelse om betaling for mindst 

4 timer ved fremmøde ”ikke kan begrunde, 

at optøningsarbejde i weekenden, der 

må antages anset som planlagt overarbejde, 

og som angår en begrænset arbejdsopopgave, 

med hensyn til aflønning skal 

bedømmes på tilsvarende måde.” 

Siden 1990 er de medarbejdere, der har 

udført optøningsarbejdet i weekenden, 

blevet aflønnet med mindst 2 timer inkl. 

overarbejdstillæg. I begyndelsen af 

1990erne fremsatte medarbejderne krav 

om betaling for 4 timer, men det blev 

afvist af virksomheden, og kravet førte 

ikke til ændringer af de relevante bestemmelser 

ved de følgende fornyelser af lokalaftalerne. 

Ved lokalaftale i marts 2001 blev 

i bestemmelsen om overarbejde indføjet en 

bestemmelse om, at der ved optøningsarbejde 

i weekend betales for minimum 2 

timer. 

”På denne baggrund er det opmandens 

opfattelse, at fremmødebestemmelsen i 

lokalaftalerne (fra marts 2001 og tidligere - 

red.) uanset den generelle formulering af 

bestemmelsen ikke omfatter det omtvistede 

optøningsarbejde i wekenden. Lokalaftalerne 

må derfor - som hævdet af indklagede 

- fortolkes således, at optøningsarbejdet 

skal afregnes efter medgået tid, dog 

mindst 2 timer, inkl. overarbejdstillæg.” 

”Virksomheden frifindes, og klager skal 

anerkende, at det følger af lokalaftale af 

12. marts 2001, at optøningsarbejde, der 


ens Overenskomst, fortsætter som hidtil. Efter 1. april 2004 skal 

medarbejdere, der ansættes under Industriens Overenskomst, 

tilmeldes Industriens Pension. 

Det er desuden aftalt, at off-shoreområdet overgår til en organisationsaftale 

mellem DI og CO således, at overenskomster 

mellem DONG og Dansk Metal og Dansk El-Forbund videreføres. 

Organisationsaftalen følger Industriens Overenskomst og 

vil alene kunne opsiges og forhandles samtidig hermed. 

Endelig omfattes DONG A/S af Hovedaftalen mellem DA og 

LO fra 1. januar 2003, men adgangen til at varsle og iværksætte 

arbejdsstandsning omfatter ikke medarbejdere, der er nødvendige 

for at opretholde sædvanlig produktion og drift, herunder 

medarbejdere omfattet af den til enhver tid gældende beredskabsplan. 

Herved sikres drift og produktion fuldstændigt mod 

lovlig konflikt. 

Hele protokollatet kan iøvrigt ses på CO-industris hjemmeside 

www.co-industri.dk/Medlemsservice/Meddelelser 

(2002/124). 

udføres i weekenden, skal afregnes med 

mindst 2 timer med tillæg af overarbejde.” 

Hele kendelsen kan læses under CO- 

Meddelelser på CO-industris hjemmeside: 

www.co-industri/Medlemsservice/CO- 

Meddelelser (2002/125). 

Uberettiget 

bortvisning 

Bortvisningen af en tidligere medarbejder 

i Sonofon A/S for overtrædelse af virksomhedens 

etiske retningslinjer er fundet 

uberettiget. 

I en faglig voldgiftssag rejst af CO-industri 

for HK/Service for medarbejderen 

mod Dansk Industri for Sonofon A/S 

fastslår opmanden, højesteretsdommer 

Poul Sørensen, i en tilkendegivelse, at bortvisningen 

var uberettiget. Derfor skal den 

bortviste medarbejder også have udbetalt 

erstatning med renter for en periode på 

fire og en halv måned ifølge Funktionærlovens 

bestemmelser, svarende til lønnen 

indtil fratræden med 3 måneders varsel. 

Samtidig fastslår opmanden, at det 

”under de givne omstændigheder ville 

være sagligt begrundet at sige ham op”. 

Derfor slap Sonofon for at betale godtgørelse 

for usaglig afskedigelse efter 

Funktionærloven. 

I den konkrete sag var medarbejderen 

blevet bortvist med den begrundelse, at 

han mod bedre vidende havde oplyst kunderelaterede 

data til en anden person end 

kunden selv. 

Se også side 11. 



International fagbevægelse 

Ligestilling for vikarer i Tyskland 

Der er omkring 340.000 vikaransatte kvinder 

og mænd i Tyskland, og de tjener i gennemsnit 

mere end 30 procent mindre end 

de fastansatte med tilsvarende færdigheder. 

Det viser en opgørelse, som det tyske 

metalarbejderforbund IG Metall har foretaget. 

Tallene viser samtidig, at jo mindre 

kvalificeret arbejdet er, jo større er forskellen 

mellem vikaransatte og fastansatte. For 

dårligt kvalificeret arbejde er forskellen på 

37,5 procent, mens den er på 22,5 procent 

for faglært arbejde. Og tallene viser, at problemet 

er stærkt stigende. I 1980 var forskellen 

mellem vikarer og fastansatte i gennemsnit 

på 22,6 procent og nu altså 32,0 

procent. 

På den baggrund glæder de tyske fagforbund 

sig over, at den nye tyske regering 

under Gerhard Schröder har fremsat forslag 

til ”forbundsrepublikkens største arbejdsmarkedsreform”, 

der opfylder et af tysk 

fagbevægelses krav til regeringen: Samme 

løn til vikarer og fastansatte. Til gengæld 

bliver dagpengeperioden og opsigelsesvarslerne 

for ældre medarbejdere skåret ned. 

Ifølge lovforslaget skal vikaransatte lige- 

Philips lukker 

fabrik i Belgien 

En række belgiske fagforbund planlægger 

protestaktioner mod den hollandsk ejede 

Philips-koncern i protest mod lukningen af 

en fabrik i Hasselt i Belgien. Her fremstiller 

Philips optiske apparater. Produktionen skal 

flyttes til Taiwan og omkring 1.000 ansatte 

mister deres job. Bag protestaktionerne står 

de belgiske fagforbund CMB, CCMB, LBC- 

NKV og SETCA-BBTK, der alle er medlemmer 

af den internationale sammenslutning af 

metalarbejdere IMF. 

Mercedes fyrer 

fagforeningsmedlemmer 

Den internationale sammenslutning af 

metalarbejderforbund, IMF, har protesteret 

til Costa Ricas importør af Mercedes-Benz og 

til Costa Ricas arbejdsminister, Ovidio Pacheco, 

mod grove overgreb mod fagforeningsmedlemmer 

i virksomheden Auto Mercantil 

SA. Det er den lokale importør og forhandler 

af Mercedes i Costa Rica. 

Da 109 af de 167 ansatte i fjor ville starte en 

lokalafdeling af fagforeningen ANTEP, blev 

16 af arbejderne fyret, heraf fire ledere af den 

nye lokale fagforening. 

IMFs generalsekretær, Marcello Malentacchi, 


stilles med fastansatte. De har krav på samme 

indkomst og samme arbejdsbetingelser 

som de fastansatte i den virksomhed, hvor 

de kommer ind og overtager arbejdet. Dog 

med undtagelse af de første seks ugers 

introduktionsperiode. Kun hvis der er tegnet 

en overenskomst kan det fraviges. Og af 

Tysklands 4.100 vikarbureauer har kun et 

fåtal overenskomster, skriver IG Metalls 

blad metall. 

De tyske arbejdsgivere raser over lovforslaget, 

som de mener vil koste virksomhederne 

dyrt. 

IG Metall siger, at Tyskland med lovforslaget 

kun indhenter, hvad mange andre 

lande praktiserer. I Frankrig er vikarer ikke 

alene lønmæssigt ligestillet; de får tilmed 

en særlig præmie på 10 procent som kompensation 

for mere usikre ansættelsesforhold. 

Det har ikke ført til færre vikaransatte. 

Tværtimod. I Frankrig er der fem gange 

så mange vikaransatte som i Tyskland og 

tallet er fordoblet på fem år. Også i Holland, 

Italien, Portugal og Spanien er der 

ligestilling mellem fastansatte og vikarer, 

og arbejdsgiverne må tilmed betale 0,7 pro- 

har protesteret mod disse grove overgreb på 

de faglige rettigheder. Costa Rica har tiltrådt 

ILO-konventionerne om arbejdernes ret til at 

danne fagforeninger og forhandle overenskomster. 

I et brev til præsidenten for Auto Mercantil, 

Eckart Puschendorf Zimmer, minder Malentacchi 

om, at IMF og DaimlerChrysler, hvis 

produkter Auto Mercantil repræsenterer i 

Costa Rica, undertegnede en international 

aftale i september 2002. Her hedder det 

f.eks., at DaimlerChrysler anerkender retten 

til at danne fagforeninger og ikke vil blande 

sig i, hvordan de ansatte organiserer sig. 

Videre hedder det i aftalen, at DaimlerChrysler 

opfordrer sine datterselskaber til at gennemføre 

tilsvarende principper, ligesom man 

forventer, at datterselskaber og underleverandører 

”indfører disse principper som 

basis for forholdet til DaimlerChrysler” 

Mystik om Kinas 

løsladelse af 

fagforeningsledere 

Pang Qingxiang og Wang Zhaoming, der blev 

anholdt for ”ulovlige demonstrationen” i 

marts 2002 i Liaoyang i det nordøstlige Kina, 

blev løsladt umiddelbart før jul. To andre 

demonstranter, Yao Fuxin, leder af den uaf- 

Skemaet viser gennemsnitsindkomster for 

vikaransatte sammenlignet med fastansatte - 

forskel i procent. 

Til venstre for dåligt kvalificeret arbejde, i midten 

for faglært arbejde og til højre gennemsnittet 

i alt for vikaransatte. 

Der er omkring 340.000 vikaransatte i Tyskland. 

De tjener i gennemsnit over 30 procent 

mindre end fastansatte med sammenlignelige 

færdigheder. 

(Kilde: IG Metalls månedsmagasin metall). 

cent af lønsummen i Holland og 1 procent i 

de tre andre lande til en særlig efteruddannelsesfond. 

● 

hængige arbejderorganisation på en fabrik i 

Liaoyang og Xiao Yunliang, der blev anholdt 

henholdsvis den 17. og 20. marts i fjor, er 

fortsat tilbageholdt af politiet. 

Der er dog ikke tale om en betingelsesløs 

løsladelse. Familierne til de to løsladte har 

ifølge en talsmand for China Labour Bulletin 

i Hong Kong måttet garantere, at deres 

mænd holder sig hjemme. Og ifølge en rapport 

fra BBC har de to løsladte fået besked 

på, at de ikke alene har forbud mod at 

mødes med andre fyrede arbejdere, men de 

skal også samle bevismateriale imod deres 

med-demonstranter. 

Den internationale sammenslutning af frie 

fagforbund, ICFTU, har protesteret mod 

betingelserne for løsladelsen af de to arbejdere, 

der kun udførte deres rettigheder som 

arbejdere. Den fortsatte tilbageholdelse af 

Yao Fuxin og Xiao Yunliang er fortsat dybt 

bekymrende, siger ICFTUs generalsekretær 

Guy Ryder. 

Anholdelserne i marts 2002 kom efter at 

omkring 30.000 fyrede arbejdere hovedsageligt 

fra Liaoyang Ferroalloy Factory (FAF) 

arrangerede masse-demonstrationer i Liaoyang 

med krav om en løsning på deres økonomiske 

og sociale problemer efter massefyringer. 

Demonstrationerne, der ifølge BBC var

nogle af de mest omfattende i Kina i årevis, 

var også vendt mod fabrikkens korrupte 

ledelse. 

En talsmand for Kinas LO (ACFTU), som 

er strengt kontrolleret af regeringen, hævder, 

at de fire ikke var anholdt for at forsvare 

arbejdernes rettigheder, men fordi de 

havde afbrændt biler og offentlig ejendom. 

Det afvises kategorisk af kolleger til de 

fængslede. De benægter, at de demonstrerende 

arbejdere har udøvet nogen form for 

vold. 

ICFTU har i øvrigt bedt Kinas præsident 

Jiang Zemin om at droppe anklagerne mod 

fagforeningsledere og løslade de fængslede 

øjeblikkeligt. Desuden har ICFTU bedt ILO 

om øjeblikkeligt at gribe ind mod de kinesiske 

myndigheder. 

Krav om barselsorlov 

i Australien 

Australiens fabriksarbejderforbund 

AMWU planlægger en landsomfattende 

kampagne i løbet af 2003 med krav om 14 

ugers betalt barselsorlov. Af omkring 

250.000 kvinder i den australske industri 

har kun omkring 15 procent en eller anden 

form for betalt barselsorlov. 

Formanden for AMWUs nationale kvindekomité, 

Anne Donnellan, siger, at kvinderne 

udgør en vigtig del af Australiens 

arbejdsstyrke, og arbejdsgiverne må se i 

øjnene, at betalt barselsorlov er en legitim 

rettighed for de ansatte. 

På trods af at FN betragter betalt barselsorlov 

som en afgørende rettighed for alle 

kvinder, er Australien et af de få lande i 

hele verden, hvor kvinderne må slås for 

deres ret til barselsorlov. Kun to lande i 

OECD, Australien og USA, har ikke barselsorlov. 

- Vi mener det nu er på tide, at Australien 

også når frem til det 21. århundrede, når 

det gælder kvindernes og de nyfødtes rettigheder, 

siger AMWUs nationale sekretær, 

Doug Cameron. 

Fagforbundet vil kræve minimum 14 

ugers barselsorlov, der er den internationale 

standard, med fuld løn i hele perioden. 

Fagforbundet mener, virksomhederne vil 

hente pengene ind igen gennem besparelser 

i kraft af en generel bedre sundhedstilstand 

hos kvinderne og ved, at de får mere 

tilfredse arbejdere. 

I november 2002 indførte General 

Motors’ australske datterselskab, Holden, 

på egen hånd 14 ugers betalt barselsorlov 

til kvinderne i produktionsafdelingerne 

hos GM. 

● 

Nødvendigt at fusionere 

»Årsagen til at vi skal 

fusionere er jo indlysende, 

vi bliver færre og færre medlemmer, grundet 

vi kun organiserer de medlemmer der arbejder 

i TDC. Med den ekspertise der skal være i en fagforening 

i dag, for at vi fortsat kan have et højt serviceniveau 

over for afdelingernes medlemmer, er 

det bydende nødvendigt, at vi fusionerer med et 

andet forbund, for at vi sammen kan arbejde for 

bedre vilkår for medlemmerne.« 

● 

Formanden for Telekommunikationsforbundets afdeling 

1, Leif Hartmann, i Telefokus (Telekommunikationsforbundet) 

om forbundets planer om en fusion med Dansk 

Metal. 

Pas på udlejningsfirmaer 

»Det er vigtigt, at medlemmerne 

runder fagforeningen, 

før de skriver under på de mange forskelligartede 

kontrakter, der florerer i udlejningsbranchen. 

Men desværre er omstændighederne i forbindelse 

med ansættelsen ofte så stressede og 

uoverskuelige, at der ikke bliver tid til at rådgive 

medlemmerne, inden de er i arbejde. 

Det er kendetegnende for mange af de firmaer, 

der sender medarbejdere til udlandet, at folk først 

modtager kontrakten med posten om fredagen - 

måske ved 12-14-tiden. Firmaet udbeder sig en 

underskrift på kontrakten, der skal faxes tilbage, 

inden firmaet lukker samme dag. Om søndagen er 

der afrejse til det nye arbejde i udlandet. 

Det ligner næsten en bevidst handling fra firmaernes 

side at bruge denne fremgangsmåde.« 

● 

Afdelingsformand Henning Olesen, Frederikshavn, i 

Maleren (Malerforbundet) om problemer med udlejningsfirmaer 

og vikarbureauer, der snyder de ansatte i 

forbindelse med arbejde i udlandet. 

Brug for radikale forandringer 

»Uanset om fusionen (mellem 

SiD, KAD og TIB - red.) 

lykkes eller ej, bliver der brug for radikale forandringer. 

Så selv om vi mod forventning kommer i 

en situation, hvor SiD fortsætter alene, vil der 

være behov for nytænkning i den lokale struktur. 

Der er enighed om, at de lokale afdelinger fremover 

skal have en størrelse, så de lokalt kan håndtere 

alle typer af opgaver. 

De lokale afdelinger skal fremover være selvbærende. 

De skal økonomisk kunne hvile i sig selv 

og have tilstrækkelig ekspertise til at kunne servicere 

medlemmerne. Det betyder, for mig at se, at 

vi fremover skal arbejde med afdelinger, der har 

minimum 2.500 medlemmer.« 

● 

Formanden for SiD’s Industrigruppe Børge Frederiksen 

i Fagbladet (SiD). Han er SiD´s formand i lokalstrukturudvalget, 

der ser på den lokale faglige struktur ved 

en fusion mellem SiD, KAD og TIB. 

● KLIP FRA FAGBLADENE ● 

Dyre lærepenge 

»Det var godt at få ret. Men det var 

dyre lærepenge. Meget dyre endda. 

De unge i faget skal tænke noget 

mere på sig selv, og lidt mindre på 

firmaet. Godt nok risikerer de at 

komme på kant med mange af de ældre Tarzaner, 

der ligesom jeg syntes, at det kan de sagtens klare. 

Men det må de gøre op med, og så må de opdrage 

de ældre til en anden holdning. Der er ikke nogen 

vej uden om. Bagefter kan du nemlig godt se, at 

du egentligt burde have sagt fra.« 

● 

Blikkenslager Flemming Kruse i Blik og Rør (Blik- og 

Rørarbejderforbundet). Han kom til skade under tagarbejde, 

da vinden greb fat i en zinkplade, og har nu fået 

500.000 i erstatning efter arbejdsulykken. 

Høj ledighed blandt nyuddannede 

»Jeg er overrasket over, 

at 58 procent af procesteknologerne 

er ledige. Den store ledighed blandt 

multimediedesignerne (57 procent) er nok mere 

forudsigelig. 

Men generelt set er det meget normalt, at der går 

en periode før de nyuddannede kommer i beskæftigelse. 

Der er tre mulige årsager til den lave beskæftigelse: 

For det første sker der sjældent noget på 

jobmarkedet i løbet af sommeren. For det andet 

venter mange studerende med at søge job til de er 

færdige med uddannelsen i stedet for at gå i gang 

i de sidste måneder af uddannelsen. For det tredje 

kan de nyuddannede ikke søge alle job på markedet. 

Der er kun en vis mængde job, der egner sig 

til nyuddannede.« 

● 

Peter Præstgaard, leder af ivu-c i Odense, Center for 

Information om Videregående Uddannelser, i Teknikeren 

(Teknisk Landsforbund) om ledigheden blandt 

nyuddannede teknikere. Ud af 278 nyuddannede fra 

juni 2002 er 142 stadig ledige. 

Dyre besparelser »Besparelser på skolerne, 

loft over antallet af fagligt, 

tekniske kursusuger, brugerbetaling, 

amputering af skolepraktikken og 

afskaffelse af voksenlærlinge er nogle af punkterne 

på regeringens uddannelsespolitiske dagsorden. 

Det er utroligt kortsigtet, for vi bliver dagligt 

stillet over for nye krav til vore kvalifikationer 

som følge af den hurtige teknologiske udvikling. 

Krav som gør det nødvendigt at forbedre både 

grunduddannelser og efteruddannelser.« 

● 

Forbundssekretær Ejner K. Holst i Elektrikeren (Dansk 

El-Forbund) om VK-regeringens besparelser på de tekniske 

skoler. 





- Svært at få alle 

nye kolleger introduceret 

i firmakulturen på 

grund af de mange 

nyansættelser de senere 

år, siger Niels Erik 

Olsen. 

Valgt på arbejdspladsen 

- Med så mange nyansættelser, som vi 

har oplevet i de seneste år, kan det være 

svært for tillids-, sikkerhedsfolk og talsmænd 

at følge med og få alle de nye kolleger 

introduceret i firmakulturen. Men 

det er jo et luksusproblem, som mange 

tillidsfolk må misunde os i disse tider. 

Sådan beskriver fællestillidsrepræsentant 

Niels Erik Olsen, hvordan han oplever 

jobfesten i medicinalvirksomheden 

Novo Nordisk. Han har i 11 år været formand 

for ca. 5.400 medlemmer af Fællesklubben 

i Danmark, der er organiseret 

i mange forskellige fagforbund. 

I de 20 år, Niels Erik Olsen har været 

tillidsvalgt på Novo Nordisk - han er 

også tillidsrepræsentant for alle SiDmedlemmer 

ved Novo Nordisk i Kalundborg, 

ca. 1.000 medlemmer - har 

han aldrig oplevet en fyringsrunde. Kun 

konstant jobfest, med ansættelse af 

tusindvis af nye medarbejdere. 

Novo Nordisk udvikler, fremstiller og 

sælger insulin i mange variationer, blødermedicin 

og væksthormon, og Novo 

A/S har siden starten i 1925 været i konstant 

vækst og har hvert år ansat nye 

medarbejdere. Nordisk Gentofte og 

Novo A/S blev i 1989 fusioneret til 

Novo Nordisk. I disse år investerer 

Novo Nordisk milliardbeløb, der svarer 

til hvad Storebæltsbroen kostede, i bl.a. 

nye fabriksanlæg i Kalundborg og Hillerød. 

Mens andre virksomheder afskediger 

folk, ansætter Novo Nordisk i 

tusindvis af nye medarbejdere. 

5.096 nye job 

Antallet af medarbejdere ved Novo Nordisk 

er på globalt plan øget fra 11.049 

ansatte i 1997 og til 16.141 medarbejdere 

i 2001. En stigning på i alt 5.092 medarbejdere. 

Langt de fleste af de nye 

arbejdspladser - 3.308 nye job - er placeret 

i Danmark. Det viser en opgørelse, 

Novo Nordisk har udarbejdet for CO- 


Luksusproblem: 


Novo Nordisk har oprettet 5.092 nye job - 

heraf 3.308 nye job i Danmark - i løbet af 

de seneste 5 år 

Magasinet. Alene i 2000 og 2001 blev der 

oprettet henholdsvis 1.357 og 1.547 nye 

job i Danmark. Mange af de nye medarbejdere 

er akademikere, forskere, salgsfolk 

og administrative medarbejdere, 

men halvdelen af alle nyansatte er tilknyttet 

produktionen, viser erfaringen. 

Fællestillidsrepræsentant Niels Erik 

Olsen anslår, at der også i de kommende 

år vil blive ansat mange nye medarbejdere. 

Han anslår, der skal ansættes ca. 

500 nye produktionsmedarbejdere i år. 

Omkring 200 i Kalundborg, 200 i Hillerød 

og 100 i Bagsværd. 

De mange nyansættelser giver tillidsog 

sikkerhedsrepræsentanter samt talsmænd 

mange nye opgaver med introduktion 

og oplæring af nye medarbejdere. 

For eksempel underviser tillidsfolkene 

i arbejdsmarkedsforhold som led i et 

14 dage langt introduktionsforløb for 

nye medarbejdere. Antallet af kurser 

afspejler de mange nyansættelser. Før 

blev der holdt 4 kurser om året - nu holdes 

der mellem 12 og 14 årligt. 

Vil fastholde de spændende job 

Det er en udbredt opfattelse, at globaliseringen 

koster mange arbejdspladser i 

Danmark, men selv om der udflyttes job 

til lavtlønslande, vælger Niels Erik 

Olsen at se globaliseringen som en 

udfordring: 

- Det arbejde, der kan udføres billigere 

i udlandet, vil automatisk flytte, erkender 

han. Det er en udvikling, vi ikke kan 

stoppe. For vi vil ikke konkurrere på 

lavere lønninger, give afkald på ferie 

eller sige farvel til andre sociale goder. 

Det eneste, vi kan gøre for at fastholde 

de højt kvalificerede job i Danmark, er at 

satse på uddannelse, uddannelse og 

uddannelse. 

- Hvis vi ikke fik tilbudt betalt uddannelse 

i arbejdstiden, kunne vi ikke fastholde 

de spændende job. Vi er i hård 

konkurrence, og derfor er vi nødt til at 

følge med udviklingen - specialisere, 

uddanne, kvalificere os til fremtidens 

job. Medarbejderne har et stort engagement 

og vil gerne uddanne sig, viser 

vore erfaringer. Alle har mulighed for at 

uddanne sig. Med Medico-uddannelsen 

har vi fået en model, der skaber lige vilkår 

for uddannelse for alle medarbejdere 

i produktionen. Den uddannelse er vi 

stolte af, og vi satser også på at uddanne 

procesoperatører og industrioperatører. 

Ingen pampere 

Niels Erik Olsen er tillidsrepræsentant 

for ca. 1.000 specialarbejdere i Kalundborg 

(valgt første gang i 1982), fællestillidsrepræsentant 

(valgt første gang i 

1991) og formand for Fællesklubben, der 

tæller ca. 39 tillidsrepræsentanter fra forskellige 

faggrupper, og som repræsenterer 

ca. 5.400 medlemmer i Danmark. 

Bestyrelsen for Fællesklubben, der består 

af 12 tillidsrepræsentanter, holder 

møde en gang om måneden, mens samtlige 

medlemmer i Fællesklubben mødes

4 gange om året. Novo Nordisk er ikke 

medlem af Dansk Industri, og derfor 

laver tillidsfolkene mange lokalaftaler, 

der aldrig er ringere end overenskomsten. 

I Fællesklubben er der en aftale om, at 

nyvalgte tillidsrepræsentanter bibeholder 

deres hidtidige løn. Men tillidsvalgte 

kan ikke få udbetalt overarbejdsbetaling, 

bonus eller andre tillæg. Det har 

Niels Erik Olsen fået afskaffet, fordi tillidsfolk 

ikke må kunne komme under 

mistanke for at være pampere, der blot 

vil rage til sig. Lægger tillidsfolk ekstra 

arbejdstimer i deres tillidshverv, betragtes 

det som ”interesse-timer”. De medarbejdervalgte 

i A/S-bestyrelsen afleverer 

deres honorar for bestyrelsesarbejdet i 

en honorarfond, hvorefter Fællesklubben 

uddeler pengene til humanitære formål 

- efter normal beskatning. 

Selv bruger Niels Erik Olsen hele sin 

arbejdstid og det meste af sin fritid på 

fagligt og politisk arbejde (tidligere socialdemokratiskkommunalbestyrelsesmedlem 

i Kalundborg). Ofte bliver han 

ringet op derhjemme af SiD-kolleger. 

Men arbejdet som tillidsvalgt er både 

hobby og arbejde, så han beklager sig 

ikke - tværtimod er han en ildsjæl, der 

synes det er spændende. 

Fuld løn i hele sygeperioden 

- Det resultat, jeg er mest stolt af og glad 

for at have opnået, er den nye Medicouddannelse 

og pensionsaftalen. Vi er et 

spejl af det øvrige samfund, og nogle må 

på fleksjob eller førtidspension. Hvis du 

bliver uarbejdsdygtig og må forlade 

arbejdsmarkedet, så bibeholder du din 

løn, indtil du bliver pensioneret. Samtidig 

bliver din pension indbetalt i hele 

perioden. 

Niels Erik Olsens opskrift på en god 

tillidsrepræsentant: 

- Troværdighed! Det kan være surt. 

For så skal du sige sandheden - både til 

medlemmer og ledelse. Man skal aldrig 

sige noget, man ikke kan stå ved. Man 

skal aldrig love mere, end man kan holde. 

Det kan medføre konflikter i forhold 

til medlemmer, der gerne vil holdes 

løbende informeret om forhandlinger, 

men du kan ikke altid være populær. At 

være populær er ikke ensbetydende 

med succes som tillidsmand. 

● 

Valgt på arbejdspladsen 

- Tillidsfolk må ikke komme under mistanke for at være pampere, der 

blot vil rage til sig, siger Niels Erik Olsen. Derfor er der ingen overarbejdsbetaling, bonus 

eller tillæg til tillidsvalgte hos Novo Nordisk, og de medarbejdervalgte afleverer bestyrelseshonorar 

i en fond til humanitære formål. 


Navn: 

Niels Erik Vesterskov 

Olsen 

Alder: 51 år 

Fødested: Kalundborg 

Bopæl: Kalundborg 

Arbejdsplads: Novo Nordisk 

Uddannelse: Kok 

Fagforbund: SiD 

Tillidshverv: Formand for ca. 

1.000 specialarbejdere ved Novo 

Nordisk i Kalundborg, fællestillidsrepræsentant 

og formand for 

Fællesklubben, ca. 5.400 medlemmer 

i Danmark 

Familie: Gift med Hanne. 

To voksne børn på 32 og 28 år, 

Martin og Kristine 

Fritidsinteresser: Vintersport - ski 

(langrend) og skøjter 

E-mail: Neo@novonordisk.com 


Danske noter 

Højere 

km-takst 

Fra 1. januar 2003 er fastsat 

nye takster for skattefri rejseog 

befordringsgodtgørelse. 

Befordringsgodtgørelsen er 

fra 1. januar 2003 til 31. 

december 2003: Kørsel indtil 

20.000 km årligt: 2,90 kr. pr. 


km. Kørsel ud over 20.000 

km årligt: 1,60 kr. pr. km. 

Satsen for motorcykel er 

den samme som for bil. 

Befordringsfradraget for 

kørsel mellem hjem og arbejde 

er for 2003 fastsat til: 0-24 

km: intet fradrag. 25-100 km: 

1,60 kr. pr. km. Over 100 km: 

0,80 kr. pr. km. 

Tysk overenskomst for 4,8 mill. 

offentligt ansatte 

De 4,8 millioner offentligt ansatte i Tyskland får en lønforhøjelse på 4,4 

procent og arbejdsgiverne får forlænget overenskomstperioden med ni 

måneder. Dermed er en truende storstrejke afværget. Aftalen omfatter 

både de ca. 3 millioner medlemmer i fagforbundet Verdi og andre store 

grupper i den offentlige sektor. 

Aftalen for de offentligt ansatte ligner til forveksling den aftale, som 

blev indgået for de ansatte i jern- og metalindustrien, der i foråret fik 

deres overenskomster på plads efter en række virkningsfulde punktstrejker 

på udvalgte virksomheder i bl.a. bilindustrien. 

Lønnen stiger 2,4 pct. med virkning fra 1. januar 2003 og med yderligere 

to gange 1 procent 1. januar og 1. maj 2004. Overenskomstperioden 

udvides til 27 måneder, til udgangen af marts 2005. Der ydes en engangsbetaling 

på 185 euro (ca. 1380 kr.), og lønningerne mellem øst og vest skal 

gradvist udlignes. 

Dom giver ny praksis 

i arbejdsskadesager 

En højesteretsdom før jul om en bogbinders arbejdsskade i skulder og 

nakke efter mere end 30 års gentaget og monotont arbejde har fået 

Arbejdskadesstyrelsen til af egen drift at præcisere, at Erhvervssygdomsudvalget 

ved behandling af lignende sager skal tage højesteretsdommen 

med i udvalgets overvejelser. 

- Det er usædvanligt, men også glædeligt, at Arbejdsskadestyrelsen selv 

tager initiativ til at rette op på sagsbehandlingen, siger socialrådgiver 

Anne Marie Bryde, HK/Industri ifølge www.hk-industri.dk 

HK/Industri vil nu se tidligere sager og afgørelser igennem for at tjekke, 

om der er arbejdsskadesager, som kan sammenlignes med bogbinderens. 

I Højesteret var alle fem dommere enige om at anerkende arbejdsskaden. 

Tidligere har Arbejdsskadestyrelsen, Den sociale Ankestyrelse og 

Landsretten afvist at anerkende bogbinderens skade som arbejdsbetinget. 

Stadig flere på 

internettet 

Antallet af danskere med 

adgang til internettet er eksploderet 

inden for de seneste 

fire år. I 1999 havde 50 

procent af befolkningen 

adgang til internettet. I 2002 

var tallet steget til 71 procent. 

Det gør Danmark til et 

af de lande i verden, hvor 

flest mennesker har adgang 

til internettet på den ene 

eller anden måde. Det viser 

en ny undersøgelse, som 

Gallup har foretaget for LOs 

ugebrev A4. 

Undersøgelsen viser også, 

at de sociale forskelle i 

adgangen til internettet 

udviskes meget hurtigt, men 

at den nye skillelinje går 

mellem gamle og unge. 

Indtil for få år siden var 

der frygt for, at en stor del af 

befolkningen ville blive koblet 

af den demokratiske pro- 

ces, fordi de ikke havde 

adgang til information. 

Sådan er det ikke gået. I 

1999 havde 41 procent af 

arbejderne i Danmark 

adgang til internettet. Ved 

udgangen af 2002 var tallet 

69 procent svarende til en 

stigning på 28 procent på 

fire år. 

Der er dog fortsat flere 

funktionærer og personer 

med længerevarende 

uddannelser, der har adgang 

til internettet, nemlig henholdsvis 

82 og 90 procent. 

Undersøgelsen viser imidlertid, 

at der er store aldersmæssige 

forskelle. 95 procent 

af alle mellem 12 og 19 

år har adgang til internettet, 

91 procent af alle mellem 20 

og 29 år, mens kun 17 procent 

af de ældre over 70 år 

havde adgang til nettet i 

2002. Når det gælder de 60- 

69-årige, havde 42 procent 

adgang til internettet i 2002. 

Nyrup skriver 

sine erindringer 

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) vil i samarbejde 

med Ekstra Bladets Pedro skrive sine erindringer. 

- Nu er det tid at skrive om de lange træk i livet. At vide, 

hvor man kommer fra, kende sine rødder, er en vigtig del af 

fundamentet for vor voksentilværelse og engagement i 

livet. Det gælder også for mig, forklarer Poul Nyrup 

Rasmussen om baggrunden for, at han i slutningen af 2003 

vil udsende sine erindringer i bogform. Han har indledt et 

samarbejde med Pedro fra Ekstra Bladet, og sammen skal 

de skrive Nyrups erindringer fra ungdomsårene og 

opvæksten i Esbjerg. 

Poul Nyrup Rasmussen trådte kort før jul tilbage som formand 

for Socialdemokratiet, da han ikke kunne få sin 

såkaldte ”fornyelsesplan” igennem partiets ledelse og folketingsgruppen. 

Han blev afløst af den tidligere finans- og 

udenrigsminister Mogens Lykketoft.

Høje huspriser giver 

flere pendlere 

De høje priser på huse og lejligheder i hovedstadsområdet og andre 

større byer får flere og flere til at slå sig ned i områder, hvor boligpriserne 

er til at betale for almindelige mennesker. Det skaber endnu flere 

pendlere og lange transportveje for mange danskere og trafikproblemer 

med øget pres på veje og offentlig trafik. 

Ifølge LOs ugebrev A4 pendler mere end 1,2 millioner danskere hver 

dag til en anden kommune for at arbejde. Det er næsten dobbelt så mange 

som for 20 år siden. Samtidig bliver transporten for mange stadig 

længere. Op til 100 km fra København har adskillige små landkommuner 

udviklet sig til rene pendlerghettoer - f.eks. Jernløse i Vestsjælland, 

hvor 72 procent af arbejdsstyrken hver dag forlader kommunen. Men de 

mange nye skatteborgere i landkommunerne giver ekstra penge i kommunekassen. 

Den voldsomme stigning i antallet af pendlere har på to år fået det 

samlede transportfradrag til at vokse med næsten 20 procent svarende til 

et ekstra fradrag på 1,3 mia. kroner til i alt 8,2 milliarder kroner. 

NNF forhandler 

OK med DI 

Før overenskomstforhandlingerne mellem NNF og DI for alvor går i gang i 

slutningen af januar, er fire tekniske udvalg kommet på et større arbejde, 

fremgår det af NNF’s hjemmeside. Emnerne for de fire udvalg er: 

Forædling 

Rammeaftale vedrørende metodeudvikling og akkord 

”Frit-valg” overenskomst og fleksible arbejdstider 

Teknologi, samarbejde, uddannelse, tryghed og fredspligt 

Når udvalgene har afleveret deres rapporter til hovedforhandlerne, holdes 

en tænkepause frem til et forhandlingsmøde fredag den 24. januar i 

Industriens Hus, hvor rapporternes konklusioner om enighed og uenighed 

kommer til at danne baggrund for drøftelserne ved forhandlingsbordet. 

Sidste forhandlingsmøde er aftalt til fredag den 31. januar. 

Et eventuelt strejkevarsel skal sendes den 10. februar 2003. Hvis forhandlingerne 

mellem NNF og DI overgår til Forligsmanden, og han ikke kan få 

parterne til at forliges, har han mulighed for at udsætte en konflikt i to gange 

14 dage. 

Du kan se mere om overenskomstforhandlingerne på NNF-området på 

NNF’s hjemmeside www.nnf.dk 

Ny strid om 

grænsekonflikter 

Det er endnu ikke lykkedes at nå frem til et 

kompromis mellem de store LO-forbund om 

en løsning på grænsekonflikter. 

SiD har lagt sit eget forslag til løsning af 

grænsekonflikter frem i LO´s hovedbestyrelse. 

Det er stort set identisk med et forslag fra LO, 

men med den forskel, at SiD ikke vil tillade en 

medlemsafstemning, om hvor man helst vil 

være organiseret. SiD holder fast i, at det forbund, 

der har overenskomsten på et område, 

også har retten til at organisere de ansatte. 

Det kan godt være, at det er moderne, at alt 

efterhånden skal være op til den enkelte. Men 

det centrale må stadig være, at vi skal varetage 

medlemmernes interesser bedst muligt, og 

det kan man kun gøre, hvis man har retten til 

at forhandle overenskomst. Derfor er en urafstemning 

rent bluff, mener SiD-formand Poul 

Erik Skov Christensen. 

Danske noter 

Uændret bidrag til 

Uddannelsesfonde 

Virksomhedernes samlede bidragsprocent til Industriens 

Uddannelsesfonde er for 2003 fastsat til uændret 0,20 procent 

af den pensionsgivende løn. Opkrævningen af bidraget 

for 2003 udsendes af Industriens Uddannelsesfonde i 

august 2003 og i februar 2004 dækkende bidragene for 1. 

og 2. halvår 2003. I februar udsendes opkrævningen, der 

dækker bidraget for 2. halvår 2002. 

Modsat mener FOA, at urafstemninger skal 

indgå i en løsning af grænsekonflikter mellem 

LO-forbundene. 

Det er helt afgørende, at medlemmerne får 

noget at skulle have sagt i forhold til, hvor de 

vil være organiseret, mener FOA-formand 

Dennis Kristensen. 

Det bliver LO´s ekstraordinære kongres den 

8. februar, der skal tage stilling til LO´s fornyelsesplan, 

herunder nye regler for løsning af 

grænsekonflikter mellem LO-forbundene. 





Postbesørget blad (0900 KHC) 

Hold fast i, at det er 

en dansk arbejdsplads 

- Ingen tolke eller lignende, siger fællestillidsrepræsentant 

Gerda Jensen, Rose 

Poultry A/S, Vinderup 

- Hold fast i, at det er en dansk arbejdsplads. 

Ingen tolke eller deslige. Hold 

fast i, at der skal tales dansk i produktionen. 

Sådan lyder rådet til andre tillidsvalgte 

fra Gerda Jensen, fællestillidsrepræsentant 

ved Rose Poultry A/S i Vinderup. 

Hun tror ikke, der findes én virksomhed 

i Danmark, der har så mange 

nydanskere som Rose Poultry. Når hun 

deltager i kurser i faglige sammenhæng 

møder hun tillidsvalgte fra mange andre 

virksomheder. 

I håndudbeningen ved fjerkræslagteriet i 

Vinderup er der ansat mange nydanskere. 


- De fortæller stolt, hvis de har en 

andel på 3 eller 5 procent nydanskere. 

De måber, så kæben er ved at falde ned 

på brystet, når de hører, at hver 3. medarbejder 

hos os er nydansker, fortæller 

Gerda Jensen. 

Efter at Ditlev Baunsgaard, tillidsrepræsentant 

i ophæng, partering og 

fryser, har fået mange flygtninge og indvandrere 

som kolleger, har han fået et 

andet syn på de fremmede. 

Han synes, det er med til at udvide 

hans verdensbillede, og det betragter 

han som en sidegevinst. Selv om han 

ikke privat kommer sammen med 

nydanskere, betragter han flere af dem 

som sine venner: 

- Mine danske kolleger er i flygtningespørgsmål 

hverken værre eller bedre 

end befolkningen som helhed. Nogle ville 

aldrig have drømt om at snakke med 

en flygtning eller indvandrer, hvis de 

ikke var blevet kastet ud i det via 

arbejdspladsen. Det er mit indtryk, at de 

fleste danske kolleger accepterer dem. 

Og det ville de aldrig have gjort, hvis de 

havde mødt dem nede i byen. 

Bøn i omklædningsrummet 

- Jeg arbejder sammen med nogle rettroende 

muslimer fra Marokko og Somalia, 

som de fleste danskere vil opfatte som 

religiøse fanatikere. De fastede i 28 dage 

i slutningen af november og i begyndelsen 

af december på grund af den hellige 

- Hold fast i, at der skal tales dansk i 

produktionen, lyder rådet fra tillidsvalgte i 

Vinderup. 

måned Ramadan. De må hverken spise 

eller ryge fra solopgang til solnedgang 

så længe der er Ramadan. Det er ikke så 

underligt at de er glade for, at der er 

korte dage på denne årstid. I løbet af 

Ramadanen beder de 5-6 gange daglig, 

og det foregår i pauser i omklædningsrum. 

Men det er flettet ind på en naturlig 

måde - det foregår stille og roligt - og 

det generer ikke os og går ikke ud over 

produktionen. Mine danske kolleger 

tager det helt afslappet. Somme tider 

driller vi de nye kolleger, der kan være 

både sultne og smøgtørstige. 

- Nå, nu går vi i kantinen for at spise 

dejlig frokost, lyder det. 

● 

Se også siderne 12 til 15.

Her er hver 3. nydansker - CO-industri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?