Praksisundersøgelse om hjælpemidler og forbrugsgoder

KAPitel 1 resumé og anbefalInger
14 pct. af sagerne om hjælpemidler ville blive ændret eller hjemvist, hvis Ankestyrelsen havde
behandlet sagerne. I samtlige disse sager er det Ankestyrelsens vurdering, at sagerne var for
dårligt oplyst til, at der kunne træffes en afgørelse om bevilling af det ansøgte hjælpemiddel.
De nævnte resultater afspejler, at reglerne om hjælp til køb af et forbrugsgode tilsyneladende
er sværere at håndtere for kommunerne end reglerne om hjælpemidler. Det skyldes dels
vanskeligheder i forbindelse med vurdering og fastsættelse af en eventuel egenbetaling og
dels vurderingen af, om forbrugsgodet er en del af sædvanligt indbo.
Kommunerne har i en del sager bevilget hjælpemidler/forbrugsgoder uden det fremgår af
sagen, at kommunen har vurderet borgerens funktionsevne, herunder taget stilling til
varigheds- og væsentlighedskriteriet. Det skyldes i en række tilfælde, at ansøgningen kommer
i form af en anmodning fra hjemmeplejen, en ergoterapeut eller fra en fysioterapeut, hvor
ansøgningen alene indeholder oplysning om borgerens alder, men intet om borgerens
funktionsevne.
Der er ingen sager i undersøgelsen, hvor et hjælpemiddel/forbrugsgode har været påkrævet
for, at borgeren kunne udøve et erhverv. Det kan muligvis skyldes, at en del af behovet dækkes
med den hjælp, der kan ydes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsyneladende er
det ikke de erhvervsaktive, der har behov for hjælpemidler/forbrugsgoder efter bestemmel-
serne i serviceloven.
5