Skriv til AviSen 2009

More documents

Recommendations

Info

Kopiark 2.c ARTIKLER UDEN RUBRIKKER 1 Skolelederne er for tilbageholdende med at anvende sanktioner over for elever med dårlig opførsel. Derfor har undervisningsminister Bertel Haarder (V) nu nedsat et udvalg med sognepræst Kathrine Lilleør som formand, der bl.a. skal vejlede skolerne om anvendelse af lovlige sanktioner over for støjende eller mobbende elever. Lovgivningen rummer mulighed for at straffe elever med bl.a. eftersidning og bortvisning fra skolen. Bertel Haarder mener ikke, at reglerne er for skrappe. »Det største problem er, at de nuværende sanktionsmuligheder i for ringe grad bliver brugt. Udvalget skal præcisere, hvornår det er berettiget at bruge sanktionerne for derved at give ledelsen mod til at gøre det. Jeg har ingen forestilling om, at vi skal afskaffe de nuværende midler, men hvis udvalget foreslår nye sanktionsmuligheder, er jeg åben over for det,« siger Bertel Haarder og tilføjer: »Det handler ikke om, at eleverne skal tyranniseres. Men man skal sætte stærkere ind, når eleverne tyranniserer hinanden med uro og mobning.« OECDs PISA-undersøgelse fra 2003 påviste, at uro var den faktor i de danske skoler, der beviseligt påvirkede elevernes faglige udbytte af undervisningen. I urolige klasser præsterede eleverne ganske enkelt ringere. Det er ganske rigtigt, at skolerne er tilbageholdende med at sende eleverne uden for døren, give dem eftersidninger og bortvise dem fra skolen, siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening. Forældrene reagerer nemlig meget negativt, når deres barn f.eks. må blive en time længere i skole end kammeraterne. (forkortet) Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende 21. juni 2005 Artiklen er bragt ifølge aftale med Dansk Journalistforbund 2 Kolde kontanter og ferieture til varme vandlande. Der er stor forskel på, hvordan byens og oplandets folkeskoler belønner deres store elever ekstra for at være skolepatruljer. I sidste uge var 1000 SP’ere, som skolepatruljerne kaldes i daglig tale, til fest i Tivoli Friheden. Festdagen er en af to årlige belønningsarrangementer, som arrangeres af skolevæsnet i Århus sammen med Århus Politi og trafiksikkerhedsudvalget. Det andet arrangement er en bowlingtur i januar. De to arrangementer om året er myndighedernes officielle tak for det store og frivillige arbejde, som SP’erne gør ved at stå vagt ved skolerne dag ud og dag ind for at sikre deres skolekammerater en sikker skolevej. Men udover de officielle ture giver flere af skolerne en ekstra belønning til SP’erne i form af ture - eller sågar kolde kontanter. - Vi giver en biograftur om året og en to-dages tur til Rønbjerg Feriecenter med vandland for vores 26 skolepatruljemedlemmer, fortæller SP-kontaktlærer Bodil Blom. Også på Rosenvangskolen belønnes SP’erne ekstra med en skoletur. - Vi har 20 SP’ere, og de får en tredages tur til København, hvor vi bor på vandrehjem, tager på Bakken og oplever en masse, fortæller SP-kontaktlærer Jacob Stensballe. På Skovvangskolen afregnes derimod i kontanter. Hvis eleverne står SP-vagt en dag om ugen fra sommerferien til jul, får de 150 kroner, og står de igen en dag om ugen fra jul til sommer, får de yderligere 100 kroner. De kan altså tjene 250 kroner i alt ud over de to officielle ture til Friheden og bowlinghallen. - Udgangspunktet er, at det er frivilligt arbejde, og det skal vi holde fast i. Belønningen er heller ikke tænkt som en timeløn, men det er med til at skabe interesse om jobbet, og eleverne er positivt interesserede i at være SP’ere, siger SPkontaktlærer John Rosborg fra Skovvangskolen. (forkortet) Af Søren Willumsen, Århus Stiftsstidende 6. juni 2005 Artiklen er bragt ifølge aftale med Dansk Journalistforbund 3 Sagen om den 17-årige dreng, der får sin egen institution i Middelfart har nu nået Folketin get. - At Fyns Amt opretter en institution, som udelukkende skal tage sig af en enkelt voldelig og psykotisk dreng, er så grotesk, at jeg vil have socialminister Eva Kjer Hansen til at tage stilling til det principielle i sagen og udstikke nogle retningslinjer for, hvor mange ressourcer, der skal kunne anvendes på en enkelt patient. Det siger formanden for Folketingets socialudvalg, Pia Kristensen fra Dansk Folkeparti, efter at Fyns Amt i Middelfart har oprettet en institution med 15 pædagoger til at tage sig af en enkelt dreng. Institutionen kommer til at koste fem millioner kroner pr. år. - Det er klart, at en psykotisk patient skal have den bedst mulige behandling, men jeg tillader mig dels at sætte spørgsmålstegn ved, om denne behandling er den bedste for patienten, dels at gøre opmærksom på, at der bør trækkes en grænse for, hvor mange ressourcer en enkelt patient rimeligvis kan lægge beslag på, siger Pia Kristensen. Af Mads Graves Larsen, Fyens Stiftstidende 21. juni 2005 Artiklen er bragt ifølge aftale med Dansk Journalistforbund S K R I V T I L A V I S E N 2 0 0 9 3 6
Kopiark 3 TAG TEMPERATUREN PÅ DIN AVIS De unge svigter aviserne! Den påstand møder man ofte. Og rigtigt er det, at færre og færre unge under 30 år læser en daglig avis. Men måske er det omvendt? Måske er det aviserne, der svigter de unge? Måske er de simpelthen ikke gode nok til unge mennesker? Inden I laver jeres egen avis, kan I undersøge det dagblad, I har i klassen. Kan I få nogle gode ideer, eller er der nogen ting, som I absolut ikke vil have med i jeres avis? Undersøgelsen af dagbladets temperatur skal I først og fremmest lave for at finde ud af, hvordan jeres egen avis skal være. Men hvis I er sikre i jeres konklusioner, er det måske en mulighed at aflevere jeres undersøgelsesresultater til det dagblad, I undersøger? DAGBLADETS GRUNDLAG Inden I uddeler ros eller ris, er I nødt til at kende dagbladets præmisser - altså vide noget om de ting, dagbladet gerne vil gøre bedst muligt. Der er fx stor forskel på løssalgsavisernes og abonnementsavisernes krav til sig selv. Nogle af jer må altså finde frem til, hvordan dagbladet gerne selv vil være. Lad de kommende journalister gøre det som research-øvelse. EMNEVALGET Lav en undersøgelse over dagbladets indhold gennem en uge, helst også aviserne fra weekenden. Del op i forskellige stofområder - mål eventuelt op hvor meget det forskellige fylder. Fremstil resultatet grafisk (fx som lagkage-diagram i regneark). Diskuter undersøgelsen i forhold til jeres egne behov. Mangler der noget? Er der for meget af noget andet? Hvordan kunne avisen have prioriteret anderledes? Hvordan vil I selv prioritere i jeres egen avis? SPISESEDLEN Laver dagbladet sensationer på spisesedlen i kiosken eller i overskrifterne, som der ikke er dækning for i historien? Undersøg dette ved at finde eksempler på gode og dårlige spisesedler og overskrifter. FOTOS Hvilken type fotos er der flest af? Hvor meget fylder de i forhold til teksten? BILLEDTEKSTER Bedøm billedteksterne. Egentlig bør de være en lille historie for sig, der giver læseren lyst til at læse hele artiklen. Virker billedteksterne sådan? TEKSTERNES SVæRHEDSGRAD Nogle læsere siger, at man skal have fulgt godt med i de sidste 20 år for at forstå, hvad der står i en avis. Aviserne hjælper sine læsere ved at indsætte fx faktabokse og grafik i forbindelse med artiklerne. Gør din avis det, eller regner den med, at du ved det hele på forhånd? Find eksempler. SPROGLIGT EFTERSyN Det kan være en stor og vanskelig opgave, men her er et par forslag: Er artiklerne sprogligt godt skrevet - dvs. er der en god blanding af korte og længere sætninger? Find en masse eksempler på sprog, du synes er godt og let at forstå eller sprog, som er indviklet og vanskeligt at forstå. Måske kan du lave en analyse, hvor du undersøger, hvor mange ledsætninger, der er inden for hvert punktum. Du kan roligt regne med, at hvis der er flere end tre, så er sproget alt for indviklet for de fleste mennesker. Er vanskelige begreber forklaret? Lav en tjekliste på 10 punkter til at bedømme sproget. Mål evt. brødtekstens lixtal via en lixtal-beregner (fx i venstremenuen på hjemmesiden www.elkan.dk → lix-beregner) ARTIKLER TIL UNGE UNDER 30 ÅR Også dette er vanskeligt, men prøv alligevel: Er journalisterne på linie med den unge læser, når der er reportager om fx ung mode eller koncerter? SPORT Lav en liste over de sportsgrene, der omtales i avisen gennem en uge. Er det de sportsgrene, du og de unge, du kender, interesserer sig for? Hvad mangler? EROTIK Skal der være historier og illustrationer om sex, forelskelse og erotik i dagbladet? Undersøg, hvordan din avis skriver om disse ting. Synes I om det? Skal der være mere eller mindre? Eller måske på en anden måde? KILDERNE Lav gennem en uge en liste over kilderne til et stofområde i dagbladet. Fx lokalstoffet. Hvem har dagbladet sine oplysninger fra? Specielt når det gælder lokalt stof, kan det fortælle en del om, hvem dagbladet henvender sig til. S K R I V T I L A V I S E N 2 0 0 9 3 7
Page 1 and 2: Undervisningsoplæg til Skriv til A
Page 3 and 4: Introduktion til konkurrencen SKRIV
Page 5 and 6: Om konkurrencen Konkurrencen går u
Page 7 and 8: Om konkurrencen KOM GODT I GANG Der
Page 9 and 10: Journalistikkens syv faser Journali
Page 11 and 12: Fase B: Profil Målgruppe ”Den go
Page 13 and 14: Fase D: Idéudvikling og research U
Page 15 and 16: Fase F: skriv Vinkling Når journal
Page 17 and 18: Det gode layout At layoute avisen v
Page 19 and 20: Det gode layout Blokombrydning Én
Page 21 and 22: Materialer om journalistik og avise
Page 23 and 24: Øvelser i journalistik øVELSE 1:
Page 25 and 26: Øvelser i journalistik ”Lynet sl
Page 27 and 28: Øvelser i journalistik Producer en
Page 29 and 30: Øvelser i journalistik Materialer:
Page 31 and 32: Øvelser i journalistik Disposition
Page 33 and 34: Kopiark 1 DAGENS NyHED Du skal væl
Page 35: Kopiark 2.b RUBRIKKER UDEN GRUNDLED
Page 39 and 40: Kopiark 4.b TEKSTEKSEMPEL Perfekt l
Page 41 and 42: Kopiark 5 MÅLGRUPPEN De fleste avi
Page 43 and 44: Kopiark 7 NyHEDSTREKANTEN Isvaffele
Page 45 and 46: Kopiark 9 7 GODE RÅD TIL JOURNALIS
Page 47 and 48: Kopiark 11.a GOD PRESSESKIK I medie
Page 49 and 50: Kopiark 11.c ”Du er luder”, af
Page 51: 9. Råd og vejledning Avisen i Unde

Skriv til AviSen 2009

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?