Et godt arbejdsmiljø - Vordingborg Kommune

Et godt
Arbejdsmiljø
Den kommunale
Dagpleje
”En
vigtig
brik”

”Det er vigtigt, at
du som dagplejer
er bevidst om dit
arbejdsmiljø”
Arbejdsmiljø i Dagplejen
Et godt arbejdsmiljø i Dagplejen er en vigtig forudsætning for at undgå ulykker og
varige skader. Udover at det er vigtigt, at du passer på dig selv, er det vigtigt, at
du som dagplejer er bevidst om dit arbejdsmiljø og hvordan du kan forbedre det.
Manglende kendskab til løfteteknikker og dårlige vaner har stor betydning for
belastningen af kroppen og hjemmets indretning kan være med til at øge mængden
af de forkerte eller unødvendige løft. Ofte bliver der foretaget for mange og
forkerte løft, bl.a. når børnene skal pusles, sove eller have tøj af og på.
At holde sig i form, så kroppen har den nødvendige muskelmasse til at udføre de
daglige opgaver, er også en vigtig faktor, ligesom det er vigtigt at strække kroppen
og musklerne i løbet af dagen. Bagerst i hæftet er der nogle simple øvelser, som
sagtens kan udføres i løbet af dagen både med og uden børn.
Stress har også en vigtig betydning for, hvordan dit arbejdsmiljø opleves. Her er det
vigtigt at være opmærksom på forandringer i den måde, du plejer at være på.
Med denne folder håber vi på at kunne belyse nogle af de vigtigste områder, hvor du
skal være opmærksom på dit arbejdsmiljø.
3
ARBEJDSMILJØ I DAGPLEJEN

”Der kan ofte
forekomme skæve/
akavede løft og
vrid, når du skal
skifte barnet”
Fysisk arbejdsmiljø
Mange løft i hverdagen er uundgåeligt. De er fordelt over hele dagen og en del af
disse løft kan være meget belastende for kroppen.
Det drejer sig især om løft i skæve/akavede stillinger eller løft, hvor armene skal
strækkes ud i forbindelse med selve løftet. Det kan f.eks. være i forbindelse med
løft fra en højstol/barnevogn eller i forbindelse med modtagelse og trøst af et barn.
Den fysiske belastning ved skub/træk er også stor. Denne belastning er afhængig af,
hvordan du skubber/trækker, barnevognens stand og mulighed for tilpasning samt
vejbelægningen.
Arbejdssituationer du skal være opmærksom på
Modtagelse:
Det sker ofte, at barnet modtages fra arm til arm. Denne overlevering sker stort set
aldrig efter ergonomiske principper. Derfor bør du sikre dig at løfte mindst muligt på
barnet. Barnets tryghed er lige så stor, når du knæler ned til barnet eller modtager det
på dit skød.
Af- og påklædning:
Mange faktorer spiller ind, bl.a. hvor meget plads der er, hjælper børnene til og er der
mulighed for at sidde ned under af- og påklædning.
Når børnene skal pusles:
Der kan ofte forekomme skæve/akavede løft og vrid, når du skal skifte barnet. Derfor bør
du være opmærksom på puslebordets højde og pladsen omkring. Kravler barnet selv op
til puslebordet, ligger barnet med siden til eller i forlængelse af dig, hjælper barnet til med
at løfte numsen, hvor står puslepladsen i forhold til vask, affaldsspand og rene bleer.
5
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”Manglende
kendskab til
løfteteknikker og
dårlige vaner har
stor betydning for
belastningen af
kroppen”
På tur:
I forbindelse med ture forekommer ofte skæve løft/vrid samt belastende skub/
træk. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du bruger din krop
og hvor godt barnevognen er tilpasset dig. Dette har stor betydning for, hvor
meget du belaster dine arme og skuldre.
Måltidet:
Hvis der ikke er fri plads til tilberedning, borddækning og afrydning – hvis der ikke
er tilstrækkelig med spiseplads og mulighed for at bevæge sig rundt om bordet
eller hvis der ikke er mulighed for at sidde samme sted under hele måltidet, kan
situationen være meget belastende. I sådanne situationer vil du ofte bevæge dig
i skæve og akavede stillinger. Hvis børnestolene er for høje og bordet også er
lidt for højt, vil børnene ikke kunne hjælpe til under selve spisningen, hvilket igen
betyder unødvendigt mange løft.
Sovetid:
Her forekommer også mange skæve vrid og løft. Vær derfor opmærksom på hvor
langt væk barnevognen står, hjælper barnet selv med til at kravle op i barnevognen,
lægges kalechen ned, når barnet skal op/ned fra barnevognen.
7
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”Løft med ret ryg
uden at bøje eller
vride i ryggen”
Overvejelser før et løft
Sørg for god plads
Hold barnet tæt til og midt for kroppen
under hele løftet
Løft med ret ryg uden at bøje eller
vride i ryggen
Indtag en stabil løftestilling – god
afstand mellem fødderne
Brug benene – gå i knæ
Brug bekvemt arbejdstøj
Undgå løft når du er træt i ryggen
Ved løft fra klapvogn/barnevogn/
krybbe/højstole løftes barnet først til
stående – herefter op på armen.
Er løftet nødvendigt? Find evt. en
alternativ løsning
Hvordan kan barnet aktivt hjælpe til?
Kan situationen bruges til at udvikle
barnets selvhjulpenhed?
Der er risiko for skader hvis:
Løftet skal foregå hurtigt eller skævt i
forhold til kroppen
Løftet startes med et ryk eller bremses
pludseligt
Ryg/nakke vrides, bøjes forover eller
sidebøjes
Hvis hænderne løftes til over skulderhøjde
Der løftes fra lav højde
Der løftes fra siden eller med én
hånd
Der er risiko for skader hvis
omgivelserne byder på:
Snævre pladsforhold
Utilstrækkelig plads i højden
Uhensigtsmæssig indretning
Kulde, træk, fugt eller stærk
varme
Dårlig belysning
Hyppigt gentagne løft
Langvarig bæring
Risiko for uventede belastninger
Overvejelser i det daglige
Hvad kan jeg selv ændre i mine
arbejdsmetoder og på min arbejdsplads,
så jeg opnår et bedre fysisk/
psykisk arbejdsmiljø?
Har der, siden den sidste APV, været
ændringer, der har gjort, mit arbejdsmiljø
er blevet bedre eller dårligere?
Hvor stor har min egen indsats været
for at bedre mit/kollegers arbejdsmiljø?
9
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”Kan børnene
nemt hjælpe til og
er tingene nemme
at få fat i?”
Hvordan opnår jeg et bedre
arbejdsmiljø ved hjælp af:
Hjælpemidler?
Ændringer af indretning?
Ændringer af planlægning?
Ændringer af vaner?
Videndeling?
Ny/mere viden?
Eksempler på overvejelser ved
Køkken og spiseplads:
Bordhøjde
Renlighed
Er tingene nemme at få fat i?
Er det nemt at komme til?
Kan børnene nemt hjælpe til?
Kan barnet selv komme op/ned af
stolen?
Toilet og pusleplads:
Bordhøjde
Renlighed
Voksen siddeplads i barnehøjde
Er tingene nemme at få fat i?
Er det nemt at komme til?
Kan børnene nemt hjælpe til?
Bruges stige/skammel?
Soveplads:
Bæres barnet ud til barnevognen?
Bruges stige/skammel?
Lægges kalechen ned, når der
puttes?
Er tingene nemme at få fat i?
Er det nemt at komme til?
Kan børnene nemt hjælpe til?
Kan barnet selv kravle ud/ind i
weekendsengen o.l.?
Når jeg giver tøj på:
Løftes barnet meget?
Voksen siddeplads i barnehøjde?
Kan barnet hjælpe til?
Plads nok?
Er tingene nemme at få fat i?
Legeplads:
Er tingene nemme at få fat i – også
for børnene?
Er det nemt at komme til?
Voksen siddeplads i barnehøjde?
Støjende gulvbelægning?
Kan børnene nemt hjælpe til? Oprydning
osv.?
Kan barnet hænge fast eller komme i
klemme ude?
11
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”Op og ned i
barnevognen.
Kan barnet selv
hjælpe til?”
Legestue:
Er tingene nemme at få fat i? Legetøj
osv.?
Er det nemt at komme til?
Voksen siddeplads i barnehøjde?
Kan børnene nemt hjælpe til? Oprydning
osv.?
Er der langt at gå?
Ordentlig pusle-, sove- og spiseplads?
Støjende gulvbelægning?
Gåturen:
Vejbelægning
Kvaliteten af barnevogn/hjulene
Afstande
Sidder der børn i barnevognen, som
godt kunne have gået?
Op og ned i barnevognen. Kan barnet
hjælpe til?
13
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”Lad børnene
hjælpe til – på den
måde støtter du
børnenes motoriske
udvikling”
Børnenes ressourcer
Lad børnene selv bære tasken, dække bordet og kravle op til puslebordet
eller i barnevognen. Gør det lettere for dem med f.eks. en stige til barnevognen/puslebordet
og mindre kander til mælk/vand. På den måde støtter
du børnenes motoriske udvikling samtidig med, at du passer på dig selv.
Støj
Støj på arbejdspladsen kan være meget generende og kan på længere eller kortere
sigt medføre nedsat hørelse, hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, træthed
eller stress. Derfor er det vigtigt at undgå unødig støj.
Fravælg at købe legetøj som bruger batteri.
Fravælg legetøj af hårde materialer.
Brug materialer til opbevaring af legetøj der dæmper lyden, f.eks. kurve eller stofposer.
Brug gummi-/fi ltdupper under stole.
Reducer tiden inde ved at gøre de udendørs faciliteter attraktive.
Sørg for god indretning af legeværelset/opholdsrum, med f.eks. støjabsorberende
materiale, tæpper og puder.
Hygiejne
Ved at have fokus på god hygiejne undgås mange smitterisici. God hygiejne er først og
fremmest god håndhygiejne. Det vil sige håndvask med sæbe inden tilberedning af madvarer,
spisning og hjælp til spisning, efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg, næsepudsning,
bleskift og sortering af vasketøj.
Tip om hygiejne
Brug engangsting som vaskeklude, lommetørklæder m.v.
Brug service (kopper, bestik, tallerkener m.v.) der kan tåle opvaskemaskine (min.
60°C).
15
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”God hygiejne er
først og fremmest
god håndhygiejne”
Brug handsker ved rengøring, bleskift eller andet ”vådt arbejde”.
Håndsprit kan bruges som alternativ til håndvask, hvor dette ikke er muligt.
Har du fået tørre hænder, kan du med fordel bruge en fed creme 1-2 gange
dagligt.
Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. – uden farve og
parfume.
Du kan læse mere om, hvordan du holder din hud sund på: www.sund-hud.dk
Ved bleskift
Puslepladsen skal ikke placeres i køkkenet.
Puslepladsen skal jævnligt rengøres med vand og sæbe. Desinfektionsmidler er
under normale forhold ikke nødvendige, men der kan dog lejlighedsvis sprittes af
med ethanol.
Brug engangsvaskeklude.
Hvert barn skal have sit eget håndklæde.
Brugte bleer og vaskeklude m.v. skal i særskilt skraldespand med låg eller smides i
den udendørs skraldespand med det samme.
Stoffer og materialer
Kemiske produkter såsom rengøringsmidler kan være skadelige. Derfor henstiller vi
til, at alle dagplejere bruger allergigodkendte produkter.
17
FYSISK ARBEJDSMILJØ

”Stress er kroppens
reaktion på overbelastning”
Psykisk arbejdsmiljø
Stress
Stress er kroppens reaktion på overbelastning. Den kan være kortvarig,
langvarig eller kronisk og viser sig i en fysisk, psykisk eller adfærdsmæssig
form. I dens kortvarige form er den med til at skærpe sanserne, styrke immunforsvaret
og give ekstra energi, men når stress tager overhånd og du mister kontrollen, kan
det blive farligt. Mange gange er du ikke bevidst om de signaler, kroppen sender om
det stressniveau, du befi nder dig i eller er på vej til.
Der fi ndes to former for stress:
Positiv og negativ stress.
Den positive stress opstår f.eks. når du har travlt og skal yde noget ekstra. Du er
anspændt men føler i øvrigt fornøjelse ved opgaven.
Den negative stress opstår, når du belastes og samtidig kan føle, at du ikke evner
belastningen.
Mennesker, som har været udsat for den negative stress igennem længere tid, kan
blive alvorligt syge, invaliderede og i værste fald få en depression.
Her er det vigtigt, at du kender nogle af de signaler, som kroppen giver, så du kan nå
at forhindre stressen i at udvikle sig.
19
PSYKISK ARBEJDSMILJØ

”Det er vigtigt,
at du kender de
signaler, som
kroppen giver,
så du kan nå at
forhindre stressen
i at udvikle sig”
Stress symptomer:
Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige
• Hjertebanken • Ulyst
• Søvnløshed
• Hovedpine/migræne • Træthed – udmattelse • Uengageret
• Svedeture
• Hukommelsesbesvær • Aggressivitet
• Indre uro
• Koncentrations- • Irritabilitet
• Mavesmerter
besvær
• Ubeslutsomhed
• Appetitløshed • Rastløshed
• Øget brug af stimulanser
• Hyppige infektioner – • Nedsat humor som f.eks. kaffe, cigaret-
nedsat immunforsvar • Søvnløshed
ter og alkohol
• Åndedræts besvær • Uforklarlig angst • Øget sygefravær
• Forværring af kronisk • Nervøsitet
• Isolerer sig
sygdom som f.eks. • Aggressivitet • Nedsat humoristisk sans
psoriasis og sukker- • Manglende sexlyst • Utålmodighed – svært
syge
• Angst (Uprovokeret ved at vente, selv om det
• Muskelsmerter/spæn- eller som en overdre- måske blot drejer sig om
dinger især i nakke vet reaktion)
nogle få minutter
og ryg
• Lavt selvværd - følelse • At man foretager sig fl ere
• Anspændthed af utilstrækkelighed ting på en gang og har
• Svimmelhed
• Tendens til at give op svært ved at sætte sig
• Brystsmerter • Depression
ned og nyde resultatet
• Nedsat potens
• En konstant følelse af
• Hyppig vandladning/
mangel på tid, at man
diarre
skynder sig, selv om
• Tics
man har tid nok
• At man taler hurtigt,
afbryder andre og har
svært ved at lytte til,
hvad andre fortæller
21
PSYKISK ARBEJDSMILJØ

”Stress kan udløses
af mange og ofte
fl ere forskellige ting
lige fra private og
arbejdsmæssige
forhold til ulykke”
Hvad kan give stress?
Stress kan udløses af mange og ofte
fl ere forskellige ting lige fra private og
arbejdsmæssige forhold til ulykke.
Belastninger, der kan øge risikoen
for stress:
Krav (tempo, arbejdsmængde)
Omstilling
Manglende indfl ydelse
Manglende forudsigelighed
Følelsesmæssige krav
Konfl ikter, chikane og mobning
Vold og trusler
Ledelsesproblemer
Samarbejdsproblemer
Belastninger i privatlivet, der kan
føre til stress:
Økonomiske problemer
Konfl ikter
Skilsmisser
Dødsfald
Alvorlig sygdom
Sociale problemer
Misbrug
Hvad kan jeg gøre for ikke at få
stress?
Først og fremmest gælder det om at
være opmærksom på de signaler,
kroppen sender. Er du opmærksom
på dem, kan du forhindre stressen i
at udvikle sig.
Vigtige faktorer til at forhindre
stress:
Lær stresssignalerne at kende
Indfl ydelse
Udviklingsmuligheder
Kollegial støtte og støtte fra ledelsen
Meningsfyldt arbejde
Forudsigelighed og information
Belønning og feedback
Sætte klare mål
Sige fra
Ændre vaner og arbejdsgange
Søge hjælp og rådgivning
23
PSYKISK ARBEJDSMILJØ

”Ved vold forstås
enhver form for
fysiske eller
psykiske overgreb”
Trusler/vold
Ved vold forstås enhver form for fysiske eller psykiske overgreb mod en medarbejder.
Ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som slag, spark, bid, kvælningsforsøg
og knivstik. Der kan også være tale om, at de ansatte bliver involveret i
voldsomme hændelser.
Psykisk vold omfatter episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler,
krænkelser, truende adfærd, ydmygelse m.m.
Begge typer vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte, hvor den
ansattes familie, venner eller andre nærtstående personer er genstand for vold eller
trusler om vold.
Hvis du som dagplejer føler dig udsat for vold eller trusler om vold, kan du kontakte
din nærmeste leder eller akutnummeret: 20 11 11 95.
25
PSYKISK ARBEJDSMILJØ

”Arbejdsskaden
skal være sket på
grund af dit arbejde
– eller de forhold
som arbejdet
foregår under.”
Arbejdsskader
Hvad er en arbejdsskade?
En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:
Arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse
eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.
Erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.
Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.
For at kunne få erstatning eller andre ydelser skal din skade registreres og anerkendes
som en arbejdsskade i arbejdsskadestyrelsen. En af de vigtigste betingelser
for at kunne få anerkendt skaden som arbejdsskade er, at skaden skal være
sket på grund af dit arbejde – eller de forhold som arbejdet foregår under.
Du kan evt. læse mere her: http://www.ask.dk/sw3032.asp.
Arbejdsskadeanmeldelse:
Den skadelidte indhenter en arbejdsskadeblanket på kontoret, som derefter udfyldes.
Det er vigtigt, at oplysninger omkring skaden er beskrevet så nøjagtigt som muligt.
Blanketten sendes derefter tilbage til kontoret, som registrerer arbejdsskaden til rette
instans. Skaden skal være registreret senest 9 dage efter skadestidspunktet.
SR-gruppen gennemgår skaden, udfærdiger handleplan og undersøger, hvilke tiltag der
kan forebygge lignende hændelser. (Helst inden 3 måneder efter skadestidspunktet).
Herefter afventes arbejdsskadestyrelsens beslutning.
Arbejdsskaden registreres i årsrapporten, der afl everes til kommunens daglige
sikkerhedsleder én gang årligt.
27
ARBEJDSSKADER

”Ved situationer,
hvor det var lige
ved at gå galt, kan
der udarbejdes et
skema til registrering”
Nærved ulykker:
Ved arbejdsulykker/skader, som ikke medfører minimum én fraværsdag eller ved
situationer, hvor det var lige ved at gå galt, udarbejdes et skema til registrering.
Skemaet kan fås på kontoret.
Skemaet skal, ligesom arbejdsskadeblanketten, registrere hændelsen, skaden og
en evt. handleplan. Dette gøres for at gemme oplysningerne bedst muligt, hvis der
senere skulle opstå problemer, der kan tilbagevises til hændelsen og for at forebygge
lignende hændelser.
29
ARBEJDSSKADER

”Der er altid mulighed
for at ringe på
et af Dagplejens
akutnumre”
Hvor kan jeg hente hjælp og vejledning
Akutnummer til Dagplejen
1. 20 11 11 95
2. 20 75 84 24
3. 40 85 17 31
Lederen af Dagplejen er også øverste sikkerhedsleder, mobil: 20 11 11 95
Fælles Sikkerhedsrepræsentanten mobil: 29 45 50 98
Sikkerhedsrepræsentanten Nord (Køng, Lundby, Bårse, Præstø 1, Præstø 2, Præstø 3)
Sikkerhedsrepræsentanten Sydvest (Kastrup/Ndr.-Vindinge, Vordingborg 1, Vordingborg 2,
Ørslev, Nyråd)
Sikkerhedsrepræsentanten Sydøst (Kalvehave, Stensved, Bogø/Møn Vest, Møn Øst, Mern)
Stressvejleder i Vordingborg kommune
HR-Afdelingen i Vordingborg kommune
FOA 4697 2800. E-mail: sydsj@foa.dk
Du kan også fi nde nyttig viden på Internettet:
www.arbejdsmiljoweb.dk/
www.arbejdsmiljobutikken.dk/
www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/stress.html
www.forebygstress.dk/index.htm
www.sundhedsguiden.dk/da/Temaer/Alle-temaer/Stress/
Stress/
www.gigtforeningen.dk/et+godt+liv+med+gigt/motion
www.sund-hud.dk/
Dette hæfte er udarbejdet af dagplejens sikkerhedsgruppe 2009:
SR leder Christian Barding, FSR Ann Kirstin Reimann, SR Carsten Petersen, SR Desiree Rasmussen og SR Karen Nielsen.
31
HVOR KAN JEG HENTE HJÆLP OG VEJLEDNING

DAGPLEJEN
VORDINGBORG KOMMUNE
A/S
kom Grafi Tryk: design sk
Dagplejen Vordingborg Kommune
grafi -
Dagplejeleder Christian Barding
Præstegårdsvej 16
Pihl
4760 Vordingborg
Tlf.: 55 36 33 65
chba@vordingborg.dk
produktion:
Læs mere på:
sk
www.dagplejen.vordingborg.dk Grafi