Et godt arbejdsmiljø - Vordingborg Kommune

vordingborg.dk

Et godt arbejdsmiljø - Vordingborg Kommune

Et godt

Arbejdsmiljø

Den kommunale

Dagpleje

”En

vigtig

brik”


”Det er vigtigt, at

du som dagplejer

er bevidst om dit

arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø i Dagplejen

Et godt arbejdsmiljø i Dagplejen er en vigtig forudsætning for at undgå ulykker og

varige skader. Udover at det er vigtigt, at du passer på dig selv, er det vigtigt, at

du som dagplejer er bevidst om dit arbejdsmiljø og hvordan du kan forbedre det.

Manglende kendskab til løfteteknikker og dårlige vaner har stor betydning for

belastningen af kroppen og hjemmets indretning kan være med til at øge mængden

af de forkerte eller unødvendige løft. Ofte bliver der foretaget for mange og

forkerte løft, bl.a. når børnene skal pusles, sove eller have tøj af og på.

At holde sig i form, så kroppen har den nødvendige muskelmasse til at udføre de

daglige opgaver, er også en vigtig faktor, ligesom det er vigtigt at strække kroppen

og musklerne i løbet af dagen. Bagerst i hæftet er der nogle simple øvelser, som

sagtens kan udføres i løbet af dagen både med og uden børn.

Stress har også en vigtig betydning for, hvordan dit arbejdsmiljø opleves. Her er det

vigtigt at være opmærksom på forandringer i den måde, du plejer at være på.

Med denne folder håber vi på at kunne belyse nogle af de vigtigste områder, hvor du

skal være opmærksom på dit arbejdsmiljø.

3

ARBEJDSMILJØ I DAGPLEJEN


”Der kan ofte

forekomme skæve/

akavede løft og

vrid, når du skal

skifte barnet”

Fysisk arbejdsmiljø

Mange løft i hverdagen er uundgåeligt. De er fordelt over hele dagen og en del af

disse løft kan være meget belastende for kroppen.

Det drejer sig især om løft i skæve/akavede stillinger eller løft, hvor armene skal

strækkes ud i forbindelse med selve løftet. Det kan f.eks. være i forbindelse med

løft fra en højstol/barnevogn eller i forbindelse med modtagelse og trøst af et barn.

Den fysiske belastning ved skub/træk er også stor. Denne belastning er afhængig af,

hvordan du skubber/trækker, barnevognens stand og mulighed for tilpasning samt

vejbelægningen.

Arbejdssituationer du skal være opmærksom på

Modtagelse:

Det sker ofte, at barnet modtages fra arm til arm. Denne overlevering sker stort set

aldrig efter ergonomiske principper. Derfor bør du sikre dig at løfte mindst muligt på

barnet. Barnets tryghed er lige så stor, når du knæler ned til barnet eller modtager det

på dit skød.

Af- og påklædning:

Mange faktorer spiller ind, bl.a. hvor meget plads der er, hjælper børnene til og er der

mulighed for at sidde ned under af- og påklædning.

Når børnene skal pusles:

Der kan ofte forekomme skæve/akavede løft og vrid, når du skal skifte barnet. Derfor bør

du være opmærksom på puslebordets højde og pladsen omkring. Kravler barnet selv op

til puslebordet, ligger barnet med siden til eller i forlængelse af dig, hjælper barnet til med

at løfte numsen, hvor står puslepladsen i forhold til vask, affaldsspand og rene bleer.

5

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”Manglende

kendskab til

løfteteknikker og

dårlige vaner har

stor betydning for

belastningen af

kroppen”

På tur:

I forbindelse med ture forekommer ofte skæve løft/vrid samt belastende skub/

træk. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du bruger din krop

og hvor godt barnevognen er tilpasset dig. Dette har stor betydning for, hvor

meget du belaster dine arme og skuldre.

Måltidet:

Hvis der ikke er fri plads til tilberedning, borddækning og afrydning – hvis der ikke

er tilstrækkelig med spiseplads og mulighed for at bevæge sig rundt om bordet

eller hvis der ikke er mulighed for at sidde samme sted under hele måltidet, kan

situationen være meget belastende. I sådanne situationer vil du ofte bevæge dig

i skæve og akavede stillinger. Hvis børnestolene er for høje og bordet også er

lidt for højt, vil børnene ikke kunne hjælpe til under selve spisningen, hvilket igen

betyder unødvendigt mange løft.

Sovetid:

Her forekommer også mange skæve vrid og løft. Vær derfor opmærksom på hvor

langt væk barnevognen står, hjælper barnet selv med til at kravle op i barnevognen,

lægges kalechen ned, når barnet skal op/ned fra barnevognen.

7

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”Løft med ret ryg

uden at bøje eller

vride i ryggen”

Overvejelser før et løft

Sørg for god plads

Hold barnet tæt til og midt for kroppen

under hele løftet

Løft med ret ryg uden at bøje eller

vride i ryggen

Indtag en stabil løftestilling – god

afstand mellem fødderne

Brug benene – gå i knæ

Brug bekvemt arbejdstøj

Undgå løft når du er træt i ryggen

Ved løft fra klapvogn/barnevogn/

krybbe/højstole løftes barnet først til

stående – herefter op på armen.

Er løftet nødvendigt? Find evt. en

alternativ løsning

Hvordan kan barnet aktivt hjælpe til?

Kan situationen bruges til at udvikle

barnets selvhjulpenhed?

Der er risiko for skader hvis:

Løftet skal foregå hurtigt eller skævt i

forhold til kroppen

Løftet startes med et ryk eller bremses

pludseligt

Ryg/nakke vrides, bøjes forover eller

sidebøjes

Hvis hænderne løftes til over skulderhøjde

Der løftes fra lav højde

Der løftes fra siden eller med én

hånd

Der er risiko for skader hvis

omgivelserne byder på:

Snævre pladsforhold

Utilstrækkelig plads i højden

Uhensigtsmæssig indretning

Kulde, træk, fugt eller stærk

varme

Dårlig belysning

Hyppigt gentagne løft

Langvarig bæring

Risiko for uventede belastninger

Overvejelser i det daglige

Hvad kan jeg selv ændre i mine

arbejdsmetoder og på min arbejdsplads,

så jeg opnår et bedre fysisk/

psykisk arbejdsmiljø?

Har der, siden den sidste APV, været

ændringer, der har gjort, mit arbejdsmiljø

er blevet bedre eller dårligere?

Hvor stor har min egen indsats været

for at bedre mit/kollegers arbejdsmiljø?

9

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”Kan børnene

nemt hjælpe til og

er tingene nemme

at få fat i?”

Hvordan opnår jeg et bedre

arbejdsmiljø ved hjælp af:

Hjælpemidler?

Ændringer af indretning?

Ændringer af planlægning?

Ændringer af vaner?

Videndeling?

Ny/mere viden?

Eksempler på overvejelser ved

Køkken og spiseplads:

Bordhøjde

Renlighed

Er tingene nemme at få fat i?

Er det nemt at komme til?

Kan børnene nemt hjælpe til?

Kan barnet selv komme op/ned af

stolen?

Toilet og pusleplads:

Bordhøjde

Renlighed

Voksen siddeplads i barnehøjde

Er tingene nemme at få fat i?

Er det nemt at komme til?

Kan børnene nemt hjælpe til?

Bruges stige/skammel?

Soveplads:

Bæres barnet ud til barnevognen?

Bruges stige/skammel?

Lægges kalechen ned, når der

puttes?

Er tingene nemme at få fat i?

Er det nemt at komme til?

Kan børnene nemt hjælpe til?

Kan barnet selv kravle ud/ind i

weekendsengen o.l.?

Når jeg giver tøj på:

Løftes barnet meget?

Voksen siddeplads i barnehøjde?

Kan barnet hjælpe til?

Plads nok?

Er tingene nemme at få fat i?

Legeplads:

Er tingene nemme at få fat i – også

for børnene?

Er det nemt at komme til?

Voksen siddeplads i barnehøjde?

Støjende gulvbelægning?

Kan børnene nemt hjælpe til? Oprydning

osv.?

Kan barnet hænge fast eller komme i

klemme ude?

11

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”Op og ned i

barnevognen.

Kan barnet selv

hjælpe til?”

Legestue:

Er tingene nemme at få fat i? Legetøj

osv.?

Er det nemt at komme til?

Voksen siddeplads i barnehøjde?

Kan børnene nemt hjælpe til? Oprydning

osv.?

Er der langt at gå?

Ordentlig pusle-, sove- og spiseplads?

Støjende gulvbelægning?

Gåturen:

Vejbelægning

Kvaliteten af barnevogn/hjulene

Afstande

Sidder der børn i barnevognen, som

godt kunne have gået?

Op og ned i barnevognen. Kan barnet

hjælpe til?

13

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”Lad børnene

hjælpe til – på den

måde støtter du

børnenes motoriske

udvikling”

Børnenes ressourcer

Lad børnene selv bære tasken, dække bordet og kravle op til puslebordet

eller i barnevognen. Gør det lettere for dem med f.eks. en stige til barnevognen/puslebordet

og mindre kander til mælk/vand. På den måde støtter

du børnenes motoriske udvikling samtidig med, at du passer på dig selv.

Støj

Støj på arbejdspladsen kan være meget generende og kan på længere eller kortere

sigt medføre nedsat hørelse, hovedpine, koncentrationsbesvær, søvnbesvær, træthed

eller stress. Derfor er det vigtigt at undgå unødig støj.

Fravælg at købe legetøj som bruger batteri.

Fravælg legetøj af hårde materialer.

Brug materialer til opbevaring af legetøj der dæmper lyden, f.eks. kurve eller stofposer.

Brug gummi-/fi ltdupper under stole.

Reducer tiden inde ved at gøre de udendørs faciliteter attraktive.

Sørg for god indretning af legeværelset/opholdsrum, med f.eks. støjabsorberende

materiale, tæpper og puder.

Hygiejne

Ved at have fokus på god hygiejne undgås mange smitterisici. God hygiejne er først og

fremmest god håndhygiejne. Det vil sige håndvask med sæbe inden tilberedning af madvarer,

spisning og hjælp til spisning, efter toiletbesøg, hjælp til toiletbesøg, næsepudsning,

bleskift og sortering af vasketøj.

Tip om hygiejne

Brug engangsting som vaskeklude, lommetørklæder m.v.

Brug service (kopper, bestik, tallerkener m.v.) der kan tåle opvaskemaskine (min.

60°C).

15

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”God hygiejne er

først og fremmest

god håndhygiejne”

Brug handsker ved rengøring, bleskift eller andet ”vådt arbejde”.

Håndsprit kan bruges som alternativ til håndvask, hvor dette ikke er muligt.

Har du fået tørre hænder, kan du med fordel bruge en fed creme 1-2 gange

dagligt.

Vælg svanemærkede rengøringsmidler, cremer, sæber m.m. – uden farve og

parfume.

Du kan læse mere om, hvordan du holder din hud sund på: www.sund-hud.dk

Ved bleskift

Puslepladsen skal ikke placeres i køkkenet.

Puslepladsen skal jævnligt rengøres med vand og sæbe. Desinfektionsmidler er

under normale forhold ikke nødvendige, men der kan dog lejlighedsvis sprittes af

med ethanol.

Brug engangsvaskeklude.

Hvert barn skal have sit eget håndklæde.

Brugte bleer og vaskeklude m.v. skal i særskilt skraldespand med låg eller smides i

den udendørs skraldespand med det samme.

Stoffer og materialer

Kemiske produkter såsom rengøringsmidler kan være skadelige. Derfor henstiller vi

til, at alle dagplejere bruger allergigodkendte produkter.

17

FYSISK ARBEJDSMILJØ


”Stress er kroppens

reaktion på overbelastning”

Psykisk arbejdsmiljø

Stress

Stress er kroppens reaktion på overbelastning. Den kan være kortvarig,

langvarig eller kronisk og viser sig i en fysisk, psykisk eller adfærdsmæssig

form. I dens kortvarige form er den med til at skærpe sanserne, styrke immunforsvaret

og give ekstra energi, men når stress tager overhånd og du mister kontrollen, kan

det blive farligt. Mange gange er du ikke bevidst om de signaler, kroppen sender om

det stressniveau, du befi nder dig i eller er på vej til.

Der fi ndes to former for stress:

Positiv og negativ stress.

Den positive stress opstår f.eks. når du har travlt og skal yde noget ekstra. Du er

anspændt men føler i øvrigt fornøjelse ved opgaven.

Den negative stress opstår, når du belastes og samtidig kan føle, at du ikke evner

belastningen.

Mennesker, som har været udsat for den negative stress igennem længere tid, kan

blive alvorligt syge, invaliderede og i værste fald få en depression.

Her er det vigtigt, at du kender nogle af de signaler, som kroppen giver, så du kan nå

at forhindre stressen i at udvikle sig.

19

PSYKISK ARBEJDSMILJØ


”Det er vigtigt,

at du kender de

signaler, som

kroppen giver,

så du kan nå at

forhindre stressen

i at udvikle sig”

Stress symptomer:

Fysiske Psykiske Adfærdsmæssige

• Hjertebanken • Ulyst

• Søvnløshed

• Hovedpine/migræne • Træthed – udmattelse • Uengageret

• Svedeture

• Hukommelsesbesvær • Aggressivitet

• Indre uro

• Koncentrations- • Irritabilitet

• Mavesmerter

besvær

• Ubeslutsomhed

• Appetitløshed • Rastløshed

• Øget brug af stimulanser

• Hyppige infektioner – • Nedsat humor som f.eks. kaffe, cigaret-

nedsat immunforsvar • Søvnløshed

ter og alkohol

• Åndedræts besvær • Uforklarlig angst • Øget sygefravær

• Forværring af kronisk • Nervøsitet

• Isolerer sig

sygdom som f.eks. • Aggressivitet • Nedsat humoristisk sans

psoriasis og sukker- • Manglende sexlyst • Utålmodighed – svært

syge

• Angst (Uprovokeret ved at vente, selv om det

• Muskelsmerter/spæn- eller som en overdre- måske blot drejer sig om

dinger især i nakke vet reaktion)

nogle få minutter

og ryg

• Lavt selvværd - følelse • At man foretager sig fl ere

• Anspændthed af utilstrækkelighed ting på en gang og har

• Svimmelhed

• Tendens til at give op svært ved at sætte sig

• Brystsmerter • Depression

ned og nyde resultatet

• Nedsat potens

• En konstant følelse af

• Hyppig vandladning/

mangel på tid, at man

diarre

skynder sig, selv om

• Tics

man har tid nok

• At man taler hurtigt,

afbryder andre og har

svært ved at lytte til,

hvad andre fortæller

21

PSYKISK ARBEJDSMILJØ


”Stress kan udløses

af mange og ofte

fl ere forskellige ting

lige fra private og

arbejdsmæssige

forhold til ulykke”

Hvad kan give stress?

Stress kan udløses af mange og ofte

fl ere forskellige ting lige fra private og

arbejdsmæssige forhold til ulykke.

Belastninger, der kan øge risikoen

for stress:

Krav (tempo, arbejdsmængde)

Omstilling

Manglende indfl ydelse

Manglende forudsigelighed

Følelsesmæssige krav

Konfl ikter, chikane og mobning

Vold og trusler

Ledelsesproblemer

Samarbejdsproblemer

Belastninger i privatlivet, der kan

føre til stress:

Økonomiske problemer

Konfl ikter

Skilsmisser

Dødsfald

Alvorlig sygdom

Sociale problemer

Misbrug

Hvad kan jeg gøre for ikke at få

stress?

Først og fremmest gælder det om at

være opmærksom på de signaler,

kroppen sender. Er du opmærksom

på dem, kan du forhindre stressen i

at udvikle sig.

Vigtige faktorer til at forhindre

stress:

Lær stresssignalerne at kende

Indfl ydelse

Udviklingsmuligheder

Kollegial støtte og støtte fra ledelsen

Meningsfyldt arbejde

Forudsigelighed og information

Belønning og feedback

Sætte klare mål

Sige fra

Ændre vaner og arbejdsgange

Søge hjælp og rådgivning

23

PSYKISK ARBEJDSMILJØ


”Ved vold forstås

enhver form for

fysiske eller

psykiske overgreb”

Trusler/vold

Ved vold forstås enhver form for fysiske eller psykiske overgreb mod en medarbejder.

Ved fysisk vold er der tale om aktivt påført vold som slag, spark, bid, kvælningsforsøg

og knivstik. Der kan også være tale om, at de ansatte bliver involveret i

voldsomme hændelser.

Psykisk vold omfatter episoder, hvor de ansatte bliver udsat for verbale trusler,

krænkelser, truende adfærd, ydmygelse m.m.

Begge typer vold kan være rettet direkte mod den ansatte eller indirekte, hvor den

ansattes familie, venner eller andre nærtstående personer er genstand for vold eller

trusler om vold.

Hvis du som dagplejer føler dig udsat for vold eller trusler om vold, kan du kontakte

din nærmeste leder eller akutnummeret: 20 11 11 95.

25

PSYKISK ARBEJDSMILJØ


”Arbejdsskaden

skal være sket på

grund af dit arbejde

– eller de forhold

som arbejdet

foregår under.”

Arbejdsskader

Hvad er en arbejdsskade?

En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber:

Arbejdsulykke er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse

eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Erhvervssygdom er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid.

For at kunne få erstatning eller andre ydelser skal din skade registreres og anerkendes

som en arbejdsskade i arbejdsskadestyrelsen. En af de vigtigste betingelser

for at kunne få anerkendt skaden som arbejdsskade er, at skaden skal være

sket på grund af dit arbejde – eller de forhold som arbejdet foregår under.

Du kan evt. læse mere her: http://www.ask.dk/sw3032.asp.

Arbejdsskadeanmeldelse:

Den skadelidte indhenter en arbejdsskadeblanket på kontoret, som derefter udfyldes.

Det er vigtigt, at oplysninger omkring skaden er beskrevet så nøjagtigt som muligt.

Blanketten sendes derefter tilbage til kontoret, som registrerer arbejdsskaden til rette

instans. Skaden skal være registreret senest 9 dage efter skadestidspunktet.

SR-gruppen gennemgår skaden, udfærdiger handleplan og undersøger, hvilke tiltag der

kan forebygge lignende hændelser. (Helst inden 3 måneder efter skadestidspunktet).

Herefter afventes arbejdsskadestyrelsens beslutning.

Arbejdsskaden registreres i årsrapporten, der afl everes til kommunens daglige

sikkerhedsleder én gang årligt.

27

ARBEJDSSKADER


”Ved situationer,

hvor det var lige

ved at gå galt, kan

der udarbejdes et

skema til registrering”

Nærved ulykker:

Ved arbejdsulykker/skader, som ikke medfører minimum én fraværsdag eller ved

situationer, hvor det var lige ved at gå galt, udarbejdes et skema til registrering.

Skemaet kan fås på kontoret.

Skemaet skal, ligesom arbejdsskadeblanketten, registrere hændelsen, skaden og

en evt. handleplan. Dette gøres for at gemme oplysningerne bedst muligt, hvis der

senere skulle opstå problemer, der kan tilbagevises til hændelsen og for at forebygge

lignende hændelser.

29

ARBEJDSSKADER


”Der er altid mulighed

for at ringe på

et af Dagplejens

akutnumre”

Hvor kan jeg hente hjælp og vejledning

Akutnummer til Dagplejen

1. 20 11 11 95

2. 20 75 84 24

3. 40 85 17 31

Lederen af Dagplejen er også øverste sikkerhedsleder, mobil: 20 11 11 95

Fælles Sikkerhedsrepræsentanten mobil: 29 45 50 98

Sikkerhedsrepræsentanten Nord (Køng, Lundby, Bårse, Præstø 1, Præstø 2, Præstø 3)

Sikkerhedsrepræsentanten Sydvest (Kastrup/Ndr.-Vindinge, Vordingborg 1, Vordingborg 2,

Ørslev, Nyråd)

Sikkerhedsrepræsentanten Sydøst (Kalvehave, Stensved, Bogø/Møn Vest, Møn Øst, Mern)

Stressvejleder i Vordingborg kommune

HR-Afdelingen i Vordingborg kommune

FOA 4697 2800. E-mail: sydsj@foa.dk

Du kan også fi nde nyttig viden på Internettet:

www.arbejdsmiljoweb.dk/

www.arbejdsmiljobutikken.dk/

www.psykiatrifonden.dk/sygdomme/fakta/stress.html

www.forebygstress.dk/index.htm

www.sundhedsguiden.dk/da/Temaer/Alle-temaer/Stress/

Stress/

www.gigtforeningen.dk/et+godt+liv+med+gigt/motion

www.sund-hud.dk/

Dette hæfte er udarbejdet af dagplejens sikkerhedsgruppe 2009:

SR leder Christian Barding, FSR Ann Kirstin Reimann, SR Carsten Petersen, SR Desiree Rasmussen og SR Karen Nielsen.

31

HVOR KAN JEG HENTE HJÆLP OG VEJLEDNING


DAGPLEJEN

VORDINGBORG KOMMUNE

A/S

kom Grafi Tryk: design sk

Dagplejen Vordingborg Kommune

grafi -

Dagplejeleder Christian Barding

Præstegårdsvej 16

Pihl

4760 Vordingborg

Tlf.: 55 36 33 65

chba@vordingborg.dk

produktion:

Læs mere på:

sk

www.dagplejen.vordingborg.dk Grafi

More magazines by this user
Similar magazines