Social Forskning - SFI

Inger Bryderup
Souschef ved Danmarks
Pædagogiske Institut
Søren Langager
Seniorforsker ved Danmarks
Pædagogiske Institut
idet ansvaret for, hvordan ens liv former sig, opleves
som et personligt anliggende, men fremmer
på den anden side paratheden til at handle som
individ med mindre reference til den sociale herkomst.
Hvad angår opvækstvilkår, er det altafgørende
centrum ikke længere suverænt familien; den er
blot én instans (om end en særdeles vigtig) ved
siden af en række andre. Daginstitutionen, skolen
og andre pædagogisk organiserede miljøer får
en vigtig selvstændig betydning for børn og unge
og deres fremtidsmuligheder (jf. fx Jensen &
Schultz Jørgensen, 1999 og Bayer & Ellegaard,
1999, hvor der opereres med forskellige ‘arenaer’,
hvor skolen og de familiære rum er to af
mange arenaer). Når vægten lægges på institutionernes
særegne betydning for børns og unges
udvikling af kompetencer, kompliceres analyser af
samspillet mellem social arv og udvikling af individuelle
ressourcer og social mestring. Et par
undersøgelser med relation til skolen og elevernes
sociale baggrund kan illustrere denne problemstilling.
Et studium af risikogrupper (Bache Hansen &
Ogden, 1998) peger på, at der ikke er tale om
enkle sammenhænge mellem sociodemografiske
kendetegn, miljøfaktorer og problemudvikling, og
at nogle børn er socialt kompetente, selvom de
lever under det, der traditionelt kaldes belastende
vilkår. Når der anlægges en kompetencesynsvinkel
– hvorledes opbygger børn og unge sociale
kompetencer – bliver den snævre indkredsning af
sammenhænge mellem social arv og individuelle
udviklingsmuligheder mere utydelig (Jensen &
Schultz Jørgensen, 1999).
En anden undersøgelse (Schultz Jørgensen &
Ertmann, 1997) skulle især belyse antagelser
om, at positiv skoletrivsel er mere udbredt blandt
elever med middelklassebaggrund end elever fra
arbejderlag, og at skoletrivsel er mere udbredt
blandt børn med to-forældrebaggrund end blandt
børn med eneforsørgerbaggrund. Undersøgelserne
når frem til, at sådanne antagelser om enkle
sammenhænge mellem skoletrivsel og social
baggrund ikke som helhed kan bekræftes
(Jensen & Schultz Jørgensen, 1999). At der er
sammenhænge mellem social baggrund og skole-
Litteratur:
Amtsrådsforeningen: Folkeskolens vidtgående specialundervisning
1985-98. København: Amtsrådsforeningen
1999.
Andersson, Bengt-Erik: “Effect of Day-Care on Cognitive
and Socioemotional Competence of Thirteen-Year-Old
Swedish School Children”, i: Child Development, 1,
1992.
Bache-Hansen, E. & Ogden, T. (red.): 10-åringer i Norden.
Kompetanse, risiko og oppvekstmiljø. København:
Nordisk Ministerråd, 1998.
20
trivsel afvises ikke, men det påpeges, at der ikke
er tale om simple sammenhænge, og at forældrenes
rolle mere er af indirekte karakter. Det vil
sige, at social baggrund kan påvirke en række
faktorer, såsom forældrenes holdninger til skolen,
støtte til børnene med videre, som så igen
påvirker børnenes skoletrivsel.
Undersøgelser som disse bekræfter indtrykket
af, at sammenhænge mellem den sociale arv og
børns og unges trivsel og kompetenceudvikling i
skolen i dag ikke længere lader sig forstå og forklare
ud fra enkle antagelser om for eksempel
den sociale arvs determinisme. Og de peger på,
at skolen i dag må karakteriseres som en institution,
hvor der på den ene side er rum for, at eleverne
udvikler kompetencer relativt autonomt i
forhold til familiær baggrund, og på den anden
side er risiko for, at skolen er med til at producere
nye former for sociale sorterings- og marginaliseringsprocesser.
Kompetenceopbygning eller sortering
Antagelsen om, at daginstitutionerne og skolen
spiller en positiv rolle i forhold til børns og unges
sociale “opstignings”- og udviklingsmuligheder,
må fortsat betegnes som en antagelse. Der findes
ingen omfattende forskningsbaseret viden
herom, og flere analyser og undersøgelser peger
endog på, at institutionerne er med til at fastholde
social ulighed, hvilket understøttes af, at der
fortsat kan iagttages en chanceulighed, hvad
angår muligheder for uddannelse og vellønnede
job senere hen i voksenlivet.
Det ser ud til, at der er perspektiver i at flytte
fokus fra identificering af børns og unges sociale
problemer til at se skolen og daginstitutionerne
som ressourcer til opbygning af kompetencer og
konstruktive livsstrategier. Et skift i synsvinkel,
som begrundes med, at samfundsmæssige
ændringer medfører, at sammenhænge mellem
forældres socioøkonomiske baggrund og elevernes
udvikling af kompetencer ikke så entydigt kan
identificeres, og at de netværk, børn og unge indgår
i i institutioner og skole, må tillægges en øget
selvstændig og væsentlig betydning for trivsel og
kompetenceopbygning. ■
Bayer, Søs & Tomas Ellegaard: Den sociale arv set i forhold
til det fysiske miljø og daginstitutionerne. Arbejdspapir
24 om social arv, København: Socialforskningsinstituttet,
1999.
Beck, U., A. Giddens & S. Lash: Reflexive Modernization.
Politics, Tradition and Aestetics in the Modern Social
Order. Oxford 1994.
Brinkkjær, Ulf, Bryderup, Inge M., Hansen, Vagn Rabøl,
Hviid, Pernille, Jørgensen, Jette C., Palludan, Charlotte
& Thyssen, Sven: Pædagogisk faglighed i daginstitutio