Social Forskning - SFI

More documents

Recommendations

Info

Vi har i dag et godt udbygget uddannelsessystem med mangfoldige muligheder, derfor er det ikke tanken at øge rummeligheden ved at etablere nye særlige tilbud. Det, der skal satses på, er at gøre de eksisterende uddannelser i stand til at rumme flere. Rummeligheden skal derfor forstås som øget mulighed for at bygge på den enkeltes potentialer og som rummelighed i skolekulturen og hos den enkelte lærer. I en skole, hvor de allerfleste møder op med forventningens glæde, må der bygges på den indre basis, der ligger til grund for denne glæde. Sådan at lysten til at lære og det enkelte barns styrkesider kommer til at drive værket. Vi skal have uddannelser, der lægger vægt på at føre vore børn og unge ind i et læringsmiljø, hvor de bevarer og videreudvikler lysten til at være og til at lære. Det handler om at bevare begejstringen og motivationen hos de børn og unge, der befinder sig i uddannelsessystemet. En måde at skabe motivation på er at udvide listen over succeskriterier – og måske især vores uddannelsesmetoder – i stedet for at fastholde den enkelte i de situationer, der giver nederlag. Det betyder, at uddannelsessystemet skal indrettes sådan, at det imødekommer flere forskellige kompetencer og samtidig evner at fokusere på det enkelte barn, frem for på dets omgivelser. Oplevelsen af succes har en ugentlig praktikdag givet nogle elever i 10. klasse, som tumler med nogle personlige problemer eller er bogligt svage. Det har motiveret dem til at beskæftige sig med noget, de er gode til, som en fast del af skemaet. Samtidig har de fået et bedre billede af, hvordan en arbejdsplads fungerer. Et sådant forløb har medvirket til at udvikle elevernes selvværd, øge deres motivation ved at få afdækket deres styrkeområder og give dem både faglige og personlige kvalifikationer, som er afgørende for, at de har lyst til at fortsætte i en ungdomsuddannelse. Et mere rummeligt uddannelsessystem stiller krav til lærerens viden og indsigt i, hvad der skal udfordres, og til lærerens respekt for og opmærksomhed på det enkelte barn, det enkelte unge menneske. Hertil hører også lærerens forståelse for forskellige kulturer. Men selvom kravene til lærerrollen derved øges, er det vigtigt at holde fast i, at lærere ikke er behandlere, de er netop lærere. Det betyder, at der er nogle børn – en lille del – som de generelle systemer ikke kan rumme. Det er her, hvor særlige tilbud fra andre dele af det offentlige system, herunder det sociale, kommer ind. Også for den store del af børn og unge er rummeligheden betinget af, at der er sammenhæng mellem skolen og det sociale system. Kan uddannelse alene skabe lighed? Samfundets udvikling betyder, at forudsætningerne for at skabe et velfærdssamfund med lige 62 muligheder til stadighed forandres. Der er i stigende grad fokus på, at de unge skal være selvstændige, have selvtillid, besidde evnen til at se alternative løsningsmuligheder på akut opståede udfordringer, have gode samarbejdsevner og interkulturel forståelse. Alt sammen kompetencer, der er en forudsætning for at møde fremtiden og forandringen. I videnssamfundet er vigtige egenskaber for at kunne begå sig, en kombination af sociale, almene og faglige kompetencer samt personlig dannelse, kombineret med at vi udvikler vores forskellige kompetencer i et livslangt læringsperspektiv. Det er store krav til den enkelte. Uddannelse giver nogle redskaber til at forstå og forholde os til udviklingen og problemerne frem for at flygte fra dem. Og uddannelse kan medvirke til en styrket kompetence og derved give den enkelte mulighed for at imødegå fremtidens krav på arbejdsmarkedet. Krav der øges på grund af ny teknologi, og ændrede arbejdsformer og -indhold. Derfor er uddannelse en central forudsætning for lighed såvel på det personlige som på det samfundsmæssige plan. Men uddannelse hverken kan eller skal løse alle personlige og samfundsmæssige problemer. Derfor er der grund til at understrege betydningen af, at systemerne samarbejder. Der kan være bedre sammenhænge mellem det sociale-, det sundheds- og det uddannelsesmæssige. Mange af de børn og unge, der ikke føler sig til rette i de forskellige dele af uddannelsessystemet, får på et eller andet tidspunkt kontakt med det sociale system. Den nødvendige sammenhæng mellem de forskellige systemer kan skabes – og bliver mange steder skabt – via tværgående samarbejde mellem de professionelle, der har til opgave at tage sig af og vejlede børn og unge. Men vi kan gøre det endnu bedre ved at arbejde mere intensivt med at styrke denne sammenhæng, ikke mindst for fremover at undgå at børn og unge møder talrige forskellige rådgivere og løsningsmodeller rundt omkring i systemet i løbet af deres opvækst. Uden at tænke i énstrengede løsninger eller uden nødvendigvis at tro på, at enkelhed er en kvalitet i sig selv, må dette kunne gøres bedre og mere sammenhængende – både med hensyn til kvaliteten og organiseringen af de krav og tilbud, børn og unge møder. For de unge, der kommer i kontakt med flere forskellige systemer, er det vigtigt, at de oplever, at systemerne arbejder sammen, og at der er en sammenhæng i de tilbud, de enkelte systemer stiller dem over for. Mangfoldigheden i uddannelsessystemet, der har til hensigt at tilgodese alle unge, er samtidig karakteriseret ved et system med mange valgmuligheder, som nogle unge kan have svært ved at overskue. Derfor er vejledning vigtig. Vejledningen skal medvirke til at skabe sammenhæng ved for eksempel at lette overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Og den skal være såvel
personlig som uddannelses- og erhvervsrettet. Målsætningen er at skabe et uddannelsessystem, der, billedligt talt, er som en palet: Åbent med uddannelsestilbud, som vi supplerer med ny viden efterhånden – det fordrer en vejledning, der giver den enkelte overblik over, hvilke reelle valgmuligheder, vedkommende står over for. Rummelighed, kvalitet og sammenhæng i uddannelsessystemet skal medvirke til at skubbe flere i gang, at motivere flere, som ellers ikke ville være kommet i gang. Det skal endvidere medvirke til, at unge ikke alene begynder på en ungdomsuddannelse, men også gennemfører. I oversigten over foreliggende forskningsbaseret viden om social arv, SFI 99:9, har en gruppe forskere fremhævet, at den sociale baggrund har stor betydning for, om de unge påbegynder en ungdomsuddannelse, men at den betyder mindre for, om unge afbryder deres uddannelse. Det bekræfter, at uddannelse skal være et klart priori- 63 teret middel til at bryde den negative sociale arv. Men uddannelse er kun et af flere instrumenter for at opnå lighed. Social arv Ved at nedsætte “Regeringsudvalget om social arv”, har vi sat fokus på begrebet endnu en gang. Den fornyede fokus giver anledning til at slå fast, at social arv er et nuanceret begreb, der forandrer sig over tid. Social arv problematikken forandrer sig alene, fordi samfundet forandrer sig, men også i kraft af, at vi ved hele tiden at forny vores viden om social arv kan forebygge og imødegå de problemer, mennesker kan støde ind i med den sociale arv i bagagen. Jeg understreger kan, fordi der alene er tale om en øget sandsynlighed for at negativ social arv har indflydelse på det enkelte menneskes muligheder livet igennem. Ikke en lovmæssighed. Ved at forny og videreudvikle vores viden om social arv, kan vi fastholde en indsats
Page 1 and 2:
Social Forskning Social arv Temanum
Page 3 and 4:
Palle Simonsen Formand for Socialfo
Page 5 and 6:
arv Niels Ploug Artiklerne i dette
Page 7 and 8:
sig på den måde, at selv blandt d
Page 9 and 10:
får en selvstændig betydning for
Page 11 and 12: Niels Ploug Forskningschef ved Soci
Page 13 and 14: og skolen 13 Hvilken rolle spiller
Page 15 and 16: tution og børnehaveklasse har virk
Page 17 and 18: har lige adgang til daginstitutione
Page 19 and 20: udsætninger, hvad angår tilegnels
Page 21 and 22: ner. København: Danmarks Pædagogi
Page 23 and 24: 23 Pædagog-barn relationen Børn i
Page 25 and 26: En model for barnets institutionsli
Page 28 and 29: vægt på egenskaber som retfærdig
Page 30 and 31: Sensitive situationer I børns og p
Page 32 and 33: 32 Som overskriften antyder slår d
Page 34 and 35: Men det er jo langt fra altid, arbe
Page 37 and 38: der den sociale arv, er de også i
Page 39 and 40: Birgitte Simonsen Lektor ved Instit
Page 41 and 42: Social arv drejer sig ikke om “au
Page 43 and 44: forhold til at bryde social arv. Mu
Page 45 and 46: gennem en vellykket social integrat
Page 47 and 48: selv”. Det vil sige de sociale no
Page 49 and 50: Per Schultz Jørgensen Professor ve
Page 51 and 52: og resultater i uddannelsessystemet
Page 53 and 54: med ikke-uddannede forældre. Og se
Page 55 and 56: levevilkår, der kan forklares på
Page 57 and 58: undervisning på fx produktionsskol
Page 59 and 60: Torben Pilegaard Jensen Forskningsl
Page 64 and 65: for at bryde den negative sociale a
Page 66 and 67: I såvel Danmark som i andre vestli
Page 68 and 69: område synes at mindske chancen fo
Page 70 and 71: omfang været udsat for en tilsvare
Page 72 and 73: 72 Fattigdom og social arv
Page 74 and 75: 74 incest forekommer også i velsti
Page 76 and 77: elle eller strukturelle forhold: om
Page 78 and 79: lemet til livs. Sådanne antagelser
Page 80 and 81: og forhandle med dem om mulige måd
Page 82 and 83: Når man skal undersøge langtidsvi
Page 84 and 85: Der findes kun ganske få landsdæk
Page 86 and 87: svarer til omkring 1 procent af hel
Page 88 and 89: Social arv i familier med vold mod
Page 90 and 91: iologiske alder, vil betydningen af
Page 92 and 93: igen at dukke op i mindre portioner
Page 94 and 95: forsvarsmekanismerne benægtelse og
Page 96 and 97: De børn, der ikke havde nogen stra
Page 98 and 99: Social ulighed i sundhed - å r s a
Page 100 and 101: nel velfærds- og socialpolitisk t
Page 102 and 103: Niels Kr. Rasmussen Forskningsleder
Page 104 and 105: af datamaterialerne. Når det dreje
Page 106 and 107: Erik Jørgen Hansen Professor ved D
Page 108: Karen Jespersen Socialminister, for
show all

Social Forskning - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?