Job i ny retning - Elbo

Forskningsnyt
1) Kognitiv adfærdsterapi, dvs. træning i at afklare negative
tanker og adfærdsmønstre, og derefter træning i at udskifte
disse negative mønstre med mere positive og hensigtsmæssige
former for tænkning og adfærd.
2) Problemløsningsterapi, som er en lidt anden form for
psykoterapi for depression, som ifølge nye undersøgelser
har vist ganske lovende resultater. Denne form for terapi er
mere ”udadrettet” og fokuserer mere på ydre belastninger
og stressende livsvilkår, fx konflikter eller skuffelser i privatlivet
eller arbejdslivet. Terapien går frem i bestemte trin,
hvor man først identificerer de forskellige belastninger og
problemer, man døjer med, og derefter undersøger muligheder
for at afhjælpe disse problemer. Til sidst afprøver man
de forskellige muligheder trin for trin og evaluerer selv,
hvordan det går.
3) Plads på en venteliste. Denne gruppe fik ingen behandling
i de to måneder, hvor de to førstnævnte grupper fik deres
”netterapi”, men fik derefter tilbudt en tilsvarende terapi.
Formålet med denne ventelistegruppe var at se, om de
fremskridt, der eventuelt forekom i de to førstnævnte grupper,
kunne forklares blot som spontane bedringer som følge
af tiden, der gik. I så fald skulle der ikke være forskel på
tilstanden i de tre grupper efter to måneder.
Resultaterne var opløftende: Efter de to måneders netterapi,
hvor ”patienterne” via nettet havde modtaget dels oplysninger
om baggrunden for depression i almindelighed
og dels forskellige typer af opgaver, de skulle arbejde med
og rapportere tilbage via nettet – var tilstanden i begge terapigrupper
klart bedre end i den ubehandlede ventelistegruppe.
Derudover viste det sig, at fremgangen i de to terapigrupper
var næsten nøjagtig lige stor, så forskerne konkluderer,
at de to former for psykologisk behandling via
nettet virker lige godt på depression.
Der er dog to lidt mere negative ting at sige om dette tilsyneladende
ganske flotte resultat. Der var i begge terapigrupper
et stort frafald undervejs, således at kun 70 % af
patienterne i kognitiv adfærdsterapi-gruppen og 55 % af
patienterne i problemløsningsgruppen gennemførte mindst
halvdelen af deres kursus og derfor indgik i beregningen
over fremgangen ved slutningen af de to måneder. For det
andet var nedgangen i depression – selvom den var statistisk
signifikant og derfor næppe kunne være resultatet af
tilfældigheder – dog ikke nær så stor, som det man typisk
finder ved almindelig individuel psykoterapi. Så selv om
der var en ganske god gennemsnitlig fremgang hos dem,
der gennemførte mindst halvdelen af deres kursus i depressionsbekæmpelse,
så var det kun de færreste, der blev helt
fri for depression.
De hollandske forskere mener dog nok, at netterapi i fremtiden
kan være et rimeligt tilbud til middelsvært deprimerede
mennesker, som enten af geografiske eller af økonomiske
grunde har svært ved at komme til individuel terapi.
Men foreløbig er der dog næppe udsigt til, at netterapi helt
24 Psykolog nyt • 23 • 2010
kan afløse den noget dyrere og mere effektive individuelle
terapi, hvis man vil hjælpe deprimerede helt af med deres
depression.
tn
Kilde: Warmerdam, L., van Straten, A., Jongsma, J., Twisk, J. &
Cuijpers, P. (2010). Online cognitive behavioral therapy and problem-solving
therapy for depressive symptoms: Exploring mechanisms
of change. Journal of Behavioral Therapy & Experimental
Psychiatry, 41. 64-70.
Psykologisk tænkning
og psykiatriske
patienter
Nogle mennesker tænker mere end andre i dagliglivet på
deres indre, psykiske tilstande og processer, fx hvorfor bliver
jeg vred – eller nedtrykt – i denne situation, eller er mine
tanker om denne sag nu rigtige eller tager jeg fejl, eller kan
jeg i virkeligheden lide den og den, eller er det blot noget,
jeg lader som om. Andre mennesker tænker tværtimod meget
lidt over deres indre psykiske liv og er meget mere optaget
af ydre begivenheder og problemer.
Man ved ikke helt, hvordan disse forskelle i tilbøjeligheden
til at tænke i psykologiske baner er opstået. Det er formodentlig
bl.a. en følge af, hvad man typisk har snakket om
i ens barndomshjem eller blandt venner i ungdomsårene.
Men nu har en gruppe hollandske forskere dels foreslået en
betegnelse for denne tilbøjelighed til at tænke over, hvad
der rører sig i ens eget liv – de kalder det ”psychological
mindedness” forkortet PM – og nok så interessant: De har
udarbejdet et spørgeskema, der angiveligt kan give et ganske
godt mål for den enkeltes PM, altså interessen for psykiske
processer hos sig selv. (Begrebet psychological mindedness
omfatter således dog ikke nødvendigvis en mere
faglig optagethed af psykologi som fag, fx vedrørende bestemte
teorier).
Den hollandske forskergruppe har nu rapporteret om en
interessant undersøgelse, hvor de uddelte dette spørgeskema
om PM til 63 yngre kvinder og 32 yngre mænd, der alle
for nylig var indlagt på et psykiatrisk hospital med en række
forskellige diagnoser, fx angst, depression, personlighedsforstyrrelse
og ”muligvis psykose”, (”muligvis”, fordi man
fornuftigt nok er varsom med at stille alvorlige diagnoser,
inden de er helt sikre – og det tager tit meget lang tid).
Ud over spørgeskemaet vedrørende psychological mindedness
blev de 95 indlagte personer også bedt om at udfylde
to andre spørgeskemaer.
Det ene var et meget udbredt spørgeskema, der måler de
fem angiveligt vigtigste træk i den menneskelige personlig-