Job i ny retning - Elbo

Systemisk parterapi og
DePReSSION
Ny bog beskriver de opsigtsvækkende, positive resultater af et
forskningsprojekt, hvor elsa Jones og eia asen undersøgte den systemiske
parterapis effekt på personer med en depression.
Anmeldelse Af Ville Laursen
”Systemisk parterapi og depression” er en meget vigtig
teoretisk, sundhedspolitisk bog – oprindelig engelsksproget,
men som nu foreligger på dansk. Den repræsenterer
den systemisk-terapeutiske del af et større sammenlignende
forskningsprojekt (1991-2000) forestået af den engelske
psykiater Julian Leff, forsker og chef for The Institute of Psychiatry
i London.
Planen var at sammenligne tre behandlingsformer for depression:
medicinsk behandling, kognitiv terapi og systemisk
parterapi; men kun medicinsk behandling og systemisk
parterapi kunne gennemføres. Desværre måtte kognitiv
terapi udgå på grund af for stort frafald i denne gruppe.
Projektet gennemførtes derefter med 88 godkendte forsøgspersoner.
Bogen er en nyskrivning og ajourføring af “Systemic Coulpe
Therapy and Depression”, Karnac 2000. Der er tilføjet et
forord af Giofranco Cecchin, som gør sig refleksioner over
den usædvanlige alliance mellem systemisk terapi og forskning
– og en introduktion af Julian Leff, som sætter bogen
ind i et forskningsperspektiv. Han understreger “terapimanualens”
betydning som grundlag for videreuddannelse i
systemisk parterapi.
Forfatterne er to erfarne systemiske terapeuter Elsa Jones
og Eia Asen. De gennemførte en samskrivning af en “terapimanual”,
som skulle sikre konsistens i behandlingen og
muligheden for, at andre vil kunne efterprøve den. De to
terapeuter formår med deres forskellige systemiske baggrunde
at integrere de systemiske principper bredt lige fra
28 Psykolog nyt • 23 • 2010
de strukturelt-strategiske til de post-Milano-feministiskesocialkonstruktio
nistiske. Denne terapimanual vil være guld
værd for enhver terapeut.
Terapi var mest virkningsfuld
Selv om forskningsprojektets ramme var, at patienterne kunne
få tildelt en ud af tre behandlingsformer – herunder parterapi,
stod det klart, at mange partnere fra begyndelsen var
imod at deltage i parterapi, “når det ikke var dem, der var
syge”. Terapeuterne arbejdede derfor med en tretrins terapeutisk
kontrakt: 1) Partnerstøttende terapi i respekt for
diagnosen. 2) Dialog om de interaktive aspekter af den individuelle
lidelse. 3) Egentlig parterapi.
Behandlingsforløbet, som er beskrevet i et af bogens kapitler,
illustrerer vældig godt disse trin i behandlingen: 1.
session: “Terapeuten er bekræftende over for de hidtidige
roller, at Rosie er patient, og Jack er den lidende partner.” 2.
session: Terapeuten erklærer, “at han først begynder at arbejde
med parproblemer, når de giver udtrykkelig tilladelse
til det.” 3. session: “Fra nu af begynder den systemiske
terapi at forløbe, som den plejer”.
I forskningsprojektet måles både effekten på patienternes
tilstand og de samlede behandlingsomkostninger – herunder
brug af indlæggelse, dagbehandling og ambulant behandling
på hospital, dagcenter, praktiserende læge, lokalpsykiatrisk
sygeplejerske, hjemmesygeplejerske og terapeuter.
Resultaterne viste, at parterapi var mere effektiv og virk-