visitdenmark ruster sig til markedsføring af danmark - Tilbage

aF: Gudrun Fenger, DRC´s advokat
DAGENS RET
UKLARHED OM ELEVERS AFLØNNING
I forrige udgave af Restaurant & Café
handlede ”Dagens ret” blandt andet om
den nyligt afsagte dom fra Højesteret om
elevers retsstilling, når de ansættes i virksomheder,
der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst. Dommen fastslog, at elever har
ret til andre lønandele udover selve grundlønssatsen
i henhold til den kollektive overenskomst
på området.
I lyset af dommen har arbejdsgiverorganisationerne,
som rådgiver arbejdsgivere i forbindelse
med ansættelse af elever, skulle
revidere deres rådgivning radikalt. Konsekvensen
heraf er, at DRC tillige med f.eks.
Dansk Erhverv nu råder deres medlemmer
til at betale alle særlige lønandele til eleverne,
herunder pension, selvom dommerne
i Tvistighedsnævnet tilsyneladende stadig
ikke er enige i forståelsen af lønbegrebet i
erhvervsuddannelsesloven, og derfor stadig
stemmer med dissens, når det gælder aflønning
af elever.
”Slut med elever”
Reaktionerne fra DRCs medlemmer er kontant
– ”det er slut med at have elever”
I denne udgave af Restaurant & Café
kan man læse om restauratørers oplevelser
med at have elever i praktik. Ofte er budskabet,
at nok kan oplevelsen med eleven
have været blandet, men de store stridigheder
opstår ofte først, når fagforeningen
bliver indblandet. Så optrappes konflikterne
typisk, i stedet for at man forsøger at finde
en pragmatisk løsning - uanset om det drejer
sig om uenighed om lønnen eller f.eks.
om hvordan et ikke fungerende praktikforløb
kan blive afsluttet.
Det hænder også, at restauratøren bliver
mødt med krav fra fagforeningen, uanset at
eleven selv har ophævet aftalen. Argumentet
kan lyde, at restauratøren skal betale
erstatning for brudt uddannelse, godtgørelse
for misligholdelse af uddannelsesaftalen
m.v. – kært barn har mange navne!
Om uddannelsesaftalernes uopsigelighed
Reglerne for ophævelse af uddannelsesaftalen
gælder begge parter – både elev og
10 / RESTAURANT OG CAFE / 04-2011
arbejdsgiver. Det vil sige, at ophæver eleven
selv uddannelsesaftalen uden at kunne bevise,
at arbejdsgiveren væsentligt har misligholdt
parternes aftale, skal eleven betale
en erstatning til arbejdsgiveren.
Hertil skal tilføjes, at uenighed om hvilken
løn, der skulle betales under uddannelsesforløbet
som udgangspunkt ikke i sig
selv kan begrunde en ophævelse fra elevens
side, ifølge Tvistighedsnævnet. I den sammenhæng
ser man også på, om eleven har
gjort indsigelse overfor arbejdsgiveren inden
ophævelsen.
Erhvervsuddannelsesloven foreskriver
følgende om ophævelse af en uddannelsesaftale:
”En uddannelsesaftale kan ikke opsiges
af aftalens parter.
De første 3 måneder af praktiktiden betragtes
dog som en prøvetid, hvori enhver af
parterne kan opsige aftalen uden angivelse
af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes
ikke i prøvetiden.”
En uddannelsesaftale kan altså ophæves
af begge parter uden varsel i de første tre
måneder – den såkaldte prøvetid. Herefter
er uddannelsesaftalen som udgangspunkt
uopsigelig.
Dog siger loven efterfølgende:
”Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen
væsentligt sine forpligtelser, kan
den anden part hæve aftalen.
Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen
viser sig at være urigtig eller
senere brister, kan parten hæve aftalen.
Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske
inden for l måned efter, at den hævende
part har fået kendskab til eller ved anvendelse
af almindelig agtpågivenhed burde
have fået kendskab til den omstændighed,
som begrunder ophævelsen.”
Hvis uddannelsesaftalen skal hæves efter
prøveperioden kan det ske på to måder: Ved
gensidig aftale eller - som det fremgår af
lovteksten - hvis den ene af parterne væsentligt
misligholder uddannelsesaftalen.
Den første mulighed – ophævelse ved
gensidig aftale – kan det ofte være vanskeligt
at få gennemført.
Den anden mulighed – ophævelse ved
elevens væsentlige misligholdelse er samtidig
svær at håndtere i praksis, idet det kan
være svært at vurdere, hvornår der er tale
om en væsentlig misligholdelse.
Som eksempel kan nævnes elevens gentagne
udeblivelser fra vagter uden gyldig
grund. Men da der altid er tale om en meget
konkret vurdering, skal du søge råd fra
din organisation, inden du skrider til en ophævelse
af aftalen.
Elev dømt til at betale erstatning
I en nyligt afsagt kendelse fra Tvistighedsnævnet
kom nævnet frem til, at en elev
skulle betale erstatning til arbejdsgiveren
for uberettiget ophævelse af aftalen.
Eleven havde selv ophævet uddannelsesaftalen
mellem parterne ca. 1½ år inden
aftalens udløb.
På trods heraf krævede 3f på vegne af
eleven en godtgørelse fra arbejdsgiveren
på 50.000 kr. for ophævelse af aftalen begrundet
i arbejdsgivers misligholdelse.
Elevens ophævelse blev begrundet med,
at hun ikke mente at hun lærte noget og at
hun var alene på arbejdet og samtidig blev
udsat for stress og pres.
Tvistighedsnævnet kom imidlertid frem
til, at når man tog højde for fristen på en
måned i henhold til erhvervsuddannelseslovens
bestemmelse kunne alene en vagtplan
for 1 uge, hvor eleven angiveligt skulle være
alene tages i betragtning ved vurderingen af,
om arbejdsgiver havde misligholdt uddannelsesaftalen,
og allerede fordi eleven ikke havde
diskuteret problemstillingen herom med
sin arbejdsgiver efter at have modtaget vagtplanen,
var ophævelsen uberettiget.
Kendelsen illustrerer:
• at der kan stilles krav til eleven om, at
denne gør indsigelse overfor arbejdsgiveren
inden en ophævelse af uddannelsesaftalen.
• at eleven skal reagere inden for en måned
efter den omstændighed der begrunder
ophævelsen er indtruffet.