Pas på koblingssalg - Dansk Erhverv

Nyhedsbrev for industriens underleverandører | 1. årgang | 1. nummer | marts ´09 

Pas på koblingssalg 

Tolerancegrænsen for hvornår der er tale om et konkurrencestridende koblingssalg er lav. Der er i retspraksis 

efterhånden mange eksempler på, at virksomheder med store markedsandele har fået en over snuden, hvis 

de har forsøgt at koble et salg af et produkt sammen med tilbehør til produktet. 

Det er ikke ulovligt at være en stor markedsaktør, men 

det sætter dog nogle begrænsninger. En af begrænsningerne 

er, at man ikke må misbruge sin dominerende 

stilling – men hvad betyder det? I forbindelse med 

koblingssalg betyder det, at man ikke må betinge sit 

salg af produkt A af, at kunden også køber produkt B. 

Koblingssalg er kun tilladt, hvis der er en så naturlig 

sammenhæng imellem produkterne, at et koblingssalg er 

sagligt begrundet. Nedenstående sag er et eksempel på et 

koblingssalg, som ikke var tilladt. 

Salg af sømpistoler med tilhørende søm 

Få gratis service på din sømpistol - men kun hvis du 

anvender de originale søm.” Den går ikke”, siger Konkurrencerådet 

i en afgørelse af 29. oktober 2008, hvor 

det vurderes, at sådan en konstellation, og andre af de 

tilknyttede betingelser, er konkurrencebegrænsende og 

misbrug af dominerende stilling. 

En større dansk grossistvirksomhed inden for salg af 

befæstelsesværktøjer har fået en løftet pegefinger af 

Konkurrencerådet, der på baggrund af en klage, har givet 

grossistvirksomheden et påbud om at ændre i markedsførings-, 

salgs- og garantibetingelser. 

Den gratis serviceordning 

Grossistvirksomheden havde opstillet en række betingelser 

i forbindelse med salget af sømpistolerne, herunder 

en gratis serviceordning for de kunder, der kun anvendte 

original søm leveret af grossistvirksomheden. Konkurrencestyrelsen 

fandt, at dette vilkår, samt vilkåret om 

bortfald af garanti og bortfald af produktansvaret ved anvendelse 

af ikke originale søm, både var konkurrenceforvridende 

og udgjorde et misbrug af dominerende stilling. 

Konkurrencestyrelsens indledende undersøgelser viste, at 

den pågældende grossistvirksomhed har en markedsandel 

på 60-70 % af det hjemlige marked inden for salg af 

sømpistoler. 

Konkurrencerådets afgørelse 

Konkurrencerådet fastsatte på baggrund af klagen bl.a., at 

grossistvirksomheden herefter kun måtte stille krav om, 

at der anvendtes søm, der opfyldte de sikkerhedsmæssige 

krav, som er opstillet af European Committee for Standardization 

(ECS). Samtidig skulle den gratis serviceordning 

ændres, således at den gratis reparation, herunder 

de gratis reservedele, så længe de var at skaffe, også blev 

tilbudt de kunder, der anvendte søm med de ECS angivne 

specifikationer. Grossistvirksomheden skulle endvidere 

ophøre med enhver form for angivelse af, at garantien 

på sømpistolerne var forbundet med anvendelse af de 

originale søm. Grossistsvirksomheden kunne dog gøre 

produktansvaret betinget af, at kunderne anvendte søm, 

som opfyldte ECS-specifikationerne. 

Vær opmærksom på de begrænsninger der kan følge af 

din virksomheds position på markedet. Mange virksomheder 

er ikke klar over, at de, efter en konkurrenceretlig 

markedsvurdering, kan blive tildelt status som 

markedsledere.

Udgives af Dansk Erhverv 

Børsen 

1217 København K 

Telefon 3374 6000 

Fax 3374 6080 

info@danskerhverv.dk 

www.danskerhverv.dk 

Redaktion 

Steen Rytlig (ansvarshavende redaktør) 

Michael Ostenfeld, Torben Edi Hoffmann 

Rosenstock 

Design og tryk: Dansk Erhverv 

Udgives 4 gange årligt 

Oplag: 750 

Velkommen 

I efteråret 2008 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse 

blandt Dansk Erhverv – Tekniks 

virksomheder, hvor vi spurgte, om der 

ville være interesse for et supplement til de 

mange korte e-mail nyheder, virksomhederne 

dagligt modtager – f.eks. i form af et kvartalsvis 

trykt informationsbrev med mere dybdegående 

faglige artikler. 93 % svarede, at det fandt man 

ville være en god ide. 

Derfor sidder du nu med det første nummer af 

Teknik–nyt Plus i hånden. 

Vi vil i Teknik–nyt Plus derfor fokusere på 

artikler og informationer, som har relevans og 

betydning for den daglige drift og virke for alle 

branchefællesskabets medlemsvirksomheder. 

Det kan være erhvervsjuridiske emner, faglige 

informationer – f.eks. om nye lovgivningsinitiativer, 

kursus- og efteruddannelsestilbud osv. 

Hvis du har ideer, inspiration eller kommentarer 

i øvrigt omkring Teknik–nyt Plus, hører vi 

meget gerne fra dig. 

Med venlig hilsen 

Steen O. Rytlig - branchedirektør

Agentur og distributionskontrakter 

Af Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv 

I Dansk Erhverv har vi en lang tradition for at beskæftige 

os med engroserhvervene. Af samme grund 

iværksatte Dansk Erhverv en kortlægning af 

engroserhvervet i oktober 2008. Engroserhvervet 

er betegnelsen for alle dem, der handler BtB, og i 

praksis er der et stort antal agenter og grossister 

i denne gruppe. 

Rapporten viser, at engroserhvervene i Danmark 

har klaret sig endda særdeles godt i løbet af de sidste 

10 år, selvom mange eksperter ellers forudså, at 

branchen ville give tab og tilbagegang. Der har været 

en pæn og stabil stigning i engroserhvervenes beskæftigelse 

på omkring fem procent pr. år inden for 

denne periode. 

I betragtning af, at den stigende globalisering og 

udvikling af it-værktøjer i højere grad end tidligere 

muliggør en reduktion i antallet af forhandlerled, må 

man betegne udviklingen som flot. Der er således 

intet, der tyder på, at hverken handelsagenter eller 

importører er på vej ud af markedet. 

Hvad er forskellen på en handelsagent og en distributør? 

I daglig tale hører man tit en virksomhed udtale: ”jeg 

har agenturet på produkt xx”. Mange virksomheder 

tænker da heller ikke nærmere over, hvorvidt de 

driver deres virksomhed som handelsagent eller som 

forhandler. Det handler jo om salg alt sammen. 

I juraens verden er der dog stor forskel på, om man 

driver virksomhed som handelsagent eller som distributør 

(eneforhandler, importører – kært barn har 

mange navne). 

Handelsagenter - karakteristika 

Siden 1992 har vi i Danmark haft en handelsagentlov, 

der hviler på et EU-direktiv fra 1989. En handelsagent 

er en virksomhed, der vedvarende repræsenterer en 

agenturgiver, og hvis fornemmeste opgave er at skaffe 

ordrer til agenturgiveren. Handelsagenten aflønnes 

med provision. 

Når agenten har skaffet ordren, har han som regel 

ikke noget at gøre med købekontrakten, idet den 

indgås mellem agenturgiver og kunde. Det er således 

også agenturgiveren, der bestemmer den endelige pris 

på varen over for kunden og siger god for handlen. 

Handelsagenten har dermed intet køberetligt ansvar 

over for kunden. Det er en fordel for handelsagenten, 

men kan føles som en ulempe for kunden, idet han 

typisk skal indgå en kontrakt med en udenlandsk leverandør. 

Er leverancen mangelfuld, skal kunden rejse 

et krav mod den udenlandske leverandør. Alt andet 

lige kan det være mere vanskeligt for en kunde at 

rejse krav mod en udenlandsk leverandør end mod en 

dansk leverandør. Det er i hvert fald mere besværligt. 

Det gælder især, når den udenlandske leverandør er 

fra lande uden for EU. Som konsekvens heraf ses det 

således også yderst sjældent, at eksempelvis amerikanske 

virksomheder gør brug af en handelsagent 

- simpelthen af den grund, at europæiske slutkunder 

er utilbøjelige til handle direkte med amerikanske leverandører. 

Amerikanerne vil derfor alt andet lige være 

mere tilbøjelige til at gøre brug af en distributør. 

Agenten og prisstyring 

Befinder leverandøren sig i en branche, hvor det 

er vigtigt at kunne styre produktets pris over for 

slutkunderne, er der flere muligheder i handelsagentkonstruktionen. 

Som nævnt er det leverandøren 

og ikke handelsagenten, der prisfastsætter produktet 

overfor kunden. I modsætning hertil kan en leverandør 

ikke foreskrive en eneforhandler, hvilken pris 

han skal tage over for sine kunder. 

Andre karakteristika 

En handelsagent er ligeledes billig i drift i den forstand, 

at agenten som regel ikke koster noget, så 

længe der ikke sælges noget. Ønsker leverandøren 

at opsige en handelsagent, kræves der ikke nogen 

begrundelse blot opsigelsesvarsler, der er forankret i 

loven, overholdes. Efter dansk ret har handelsagenten 

krav på en måneds opsigelsesvarsel per samarbejdsår 

dog maksimalt seks måneder. De andre EU-lande 

følger nogenlunde denne model. Set i forhold til en 

ansat sælger er en agent altså en ganske fleksibel 

løsning. 

Godtgørelse til agenten 

Såfremt agenturgiveren opsiger en handelsagent, skal 

han dog være opmærksom på, at det kan udløse et 

godtgørelseskrav fra agenten. Har agenten skabt nye 

kunder eller en betydelig udvidelse af handlen med 

den bestående kundekreds, vil agenten have krav på 

en godtgørelse, når disse kunder fortsat vil give agenturgiveren 

betydelige fordele fremover. Godtgørelsen 

kan dog ikke overstige et beløb, der svarer til ét års 

vederlag beregnet på grundlag af handelsagentens 

gennemsnitlige årlige vederlag i de seneste fem år. 

En tilsvarende regel findes i alle EU-lande bortset fra 

Frankrig og Storbritannien, hvor godtgørelsesreglen 

er en anelse anderledes. 

Forstsættes på side 11 >

Bliv klog med din 

mobiltelefon 

Den store udbredelse af mobiltelefoni kan på sigt 

give virksomhederne nye muligheder i forbindelse 

med kommunikation, samarbejde og opkvalificering 

af medarbejdere. 

De nye muligheder for at uddanne medarbejdere via mobil 

e-læring er bestemt til at få øje på. 

Mobiltelefonen er for længst blevet allemandseje og 

findes alle steder. Spredning af mobiltelefoni i Europa 

overstiger nu 100 procent i forhold til indbyggere, og på 

verdensplan regner man med, at der findes mere end 

3.300.000.000 telefonabonnementer. 

Fjernundervisning via mobiltelefonen adskiller sig fra traditionel 

undervisning ved at tilbyde fleksibilitet i forhold 

til tid og sted. Med mobil e-læring kan medarbejderen 

således selv bestemme hvornår, og hvor han vil modtage 

sin undervisning. Den samme fleksibilitet vil typisk ikke 

kunne opnås i den traditionelle undervisningsform, der 

jo er baseret på skemasatte kursustider og anvendelse af 

stationære pc’er i dertil indrettede kursuslokaler. Fjernundervisning 

via mobiltelefonen kan i løbet af de kommende 

år blive et reelt supplement, når virksomhedernes 

skal vælge kommunikations- og uddannelsesstrategi. 

Chauffører nedsætter CO2-udslip med mobiltelefonen 

Et eksempel er chauffører, der gennem korte kurser på 

mobiltelefonen lærer at køre mere energirigtigt, så der 

spares brændstof og derved udledes mindre CO2. IT- og 

Telestyrelsen har bragt historien om CO2-forsøget på 

Styrelsens hjemmeside og giver det positiv omtale. 

Chaufførerne er begejstrede for fleksibiliteten ved mobil 

e-læring, hvor chaufføren gennemfører korte moduler 

af kurset, når behovet er der, og det passer ind i en travl 

hverdag. Samtidig oplever chaufførerne, at kursets indhold 

huskes bedre sammenlignet med det traditionelle 

kursus med nogle dage på kursusbænken. 

”Mobilkurset om energirigtig kørsel for chauffører er et 

skoleeksempel på innovativ brug af teknologi. Gevinsterne 

for miljøet, vognmanden og chaufførerne selv kan 

ses direkte på bundlinjen. Jeg ser allerede frem til at høre 

mere om de andre e-læringsprojekter,” siger videnskabsminister 

Helge Sander. 

Der arbejdes nu på en generel udbredelse af bl.a. elærings 

kurset om energirigtig kørsel, så flere målgrupper 

kan spare penge på brændstoffet og samtidig nedsætte 

udledningen af CO2. 

7,5 mio. kr. til e-læring 

Projektet er ét af 11 mobile e-læringsprojekter, som 

Videnskabsministeriet har støttet med over 7,5 mio. kr. 

som led i regeringens ambitioner om at gøre Danmark til 

et foregangsland inden for e-læring. Det er gennemført af 

VIA University College og viser tydeligt mulighederne og 

potentialet ved at bruge mobile medier til læringsformål. 

Med mobil e-læring udfordres de traditionelle læringsformer 

og -metoder gennem brugen af nye medier som 

mobiltelefoner, pc’ere og spil. Mobil e-læring kan gøre 

undervisningen dynamisk, interaktiv og fleksibel. 

De støttede projekter inden for mobil e-læring er 

mangeartede og har foruden mobiltelefonen også 

afprøvet mulighederne for læring via mp3-afspillere 

og PDA’ere. Projekterne er afsluttet og evalueret i 

en evalueringsrapport, som findes på IT- og Telestyrelsens 

hjemmeside. 

Dansk Erhverv følger udviklingen af den mobile elæring, 

som efter Dansk Erhvervs vurdering rummer 

et særdeles godt udviklingspotentiale blandt andet i 

form af den fleksible og omkostningseffektive uddannelse 

af medarbejdere. 

Det offentlige søger 

leverandører 

IKA går nu i offensiven for at udbrede kendskabet 

til, hvad offentligt indkøb er for en størrelse. 

Alle offentlige indkøbere er i dag bundet af et sæt 

EU-regler på området, som gør at det til tider kan 

virke uoverskueligt og ganske svært for potentielle 

men også nuværende leverandører, at blive valgt som 

leverandører til det offentlige. IKA vil gerne udbrede 

kendskabet til hvilken dagligdag den offentlige indkøber 

har, og hvilke lovgivningsmæssige udfordringer 

der ligger ved næsten hvert indkøb. 

Derfor afholder IKA de såkaldte leverandørdage, 

hvor målgruppen er kommende men også nuværende 

leverandører, som ønsker et bredere kendskab til den 

offentlige indkøbsverden. 

I løbet af de 2 dage seminaret varer, vil vi give deltagerne 

en indsigt i vores praktiske hverdag, omhandlende 

lige fra tanker, problemstillinger og andre 

udfordringer i forbindelse med udbud. Vi vil også 

sætte fokus på hvordan man som leverandør takler, at 

afgive et tilbud på baggrund af det udbudsmateriale 

den offentlige myndighed har udarbejdet. 

Leverandørdagene afholdes næste gang den 17.-18. 

marts 2009 - se invitation her http://www.ika.dk/ 

index.php?id=357

Industrielle leverandørvirksomheder tøvende 

over for klimaudfordringerne 

En undersøgelse foretaget ultimo 2008 blandt Dansk Erhverv - Tekniks medlemsvirksomheder viser, at kun få 

industrielle underleverandører fokuserer på CSR (Corporate Social Responsibility) og klimaudfordringen. 

Det skal givetvis ses i sammenhæng med, at der endnu ikke er pres på leverandørerne fra de store toneangivende 

kunder. 

Erhvervslivets ansvarlighed kaldes også samfundsansvar, socialt ansvar, Corporate Social Responsibility (CSR), 

bæredygtighed og tredobbelt bundlinje. Men uanset hvilken betegnelse der bruges, handler det om, at virksomheder 

udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund. Det kan for eksempel ske gennem etisk handel i den globale 

leverandørkæde, ved at nedbringe ressourceforbruget til gavn for miljøet, eller ved at indsluse marginaliserede grupper 

på arbejdsmarkedet. 

Dansk Erhverv - Tekniks undersøgelse viser, at en stor del af de industrielle underleverandører er tøvende, når det 

kommer til at møde udfordringerne på CSR- og klimaområdet. Undersøgelsen viser blandt andet, at 72 procent af 

leverandørvirksomhederne slet ikke eller kun i mindre grad har integreret CSR i deres forretningsmodel. 

”Resultatet af svarene kommer ikke som nogen egentlig overraskelse,” siger branchedirektør Steen 

Rytlig. 

”Mange virksomheder har svært ved på nuværende tidspunkt at vurdere, hvordan de igangværende klima- og miljøpolitiske 

tiltag konkret kommer til at berøre dem. De fleste afventer, hvilke krav deres kunder vil stille. Der er imidlertid 

ingen tvivl om, at de store virksomheder er ved at fastlægge deres CSR- og klimastrategier, og når de bliver skudt i 

gang – måske sidst på året i tilknytning til klimatopmødet – så vil de industrielle underleverandører blive stillet over 

for nye udfordringer og krav. Derfor understreger undersøgelsen netop, at både Dansk Erhverv – Teknik og de enkelte 

brancheforeninger skal klø på og holde fokus på at udbrede kendskabet til miljø, klima og CSR blandt virksomheder 

inden for de tekniske og industrielle underleverandørbrancher,” siger Steen Rytlig. 

Flere informationer om CSR, miljø og klima på Dansk Erhvervs hjemmeside www.danskerhverv.dk 

Se resultatet af undersøgelsen nedenfor. 

Bruger din virksomhed klimaproblematikken 

som salgsparameter? 

I høj grad 6 5,22 % 

I nogen grad 27 23,48 % 

I mindre grad 30 26,09 % 

Slet ikke 52 45,22 % 

Respondenter 115 100 % 

Kan der spores øget efterspørgsel/salg på klimavenlige 

produkter og løsninger? 




Slet ikke 49 42,61 % 


Oplever din virksomhed lovgivningsmæssige 

barrierer i forhold til fremme af klimavenlig 

adfærd, produkter eller initiativer? 

Ja 8 6,96 % 

Nej 83 72,17 % 

Ved ikke 24 20,87 % 


Arbejder din virksomhed med miljøvenlige 

produktserier (greenline, bluemotion, energystar, 

ecoline osv?) 




Slet ikke 53 46,49 % 


Er CSR (Corporate Social Responsibility) en 

integreret del af din virksomheds strategi? 




Slet ikke 53 46,09 % 


Har du konkrete eksempler på klimasatsninger 

i din virksomhed? 

Ja 19 16,52 % 

Nej 85 73,91 % 

Ved ikke 11 9,57 % 

Respondenter 115 100 %

Dansk Erhvervs teknikbarometer 

Hvert kvartal udgiver Dansk Erhverv et barometer, der kortlægger udsigten for de tekniske leverandører 

til industrien. Den seneste udgave er netop udkommet, og den belyser blandt andet, hvorledes finanskrisen 

mindsker efterspørgslen på industrivarer. 

Dansk Erhverv forventer, at stigende arbejdsløshed og faldende investeringer fører til negativ BNP-vækst i 2009. Efter 

flere år med vækstrater væsentligt over trendniveauet har det længe stået klart, at det tiltagende lønpres truer med 

at udhule Danmarks konkurrenceevne. Derfor ville en økonomisk afmatning være indtruffet selv uden den aktuelle 

finanskrise. Finanskrisen har midlertidigt fremskyndet og forstærket det nedadgående pres på økonomien. 

Den forestående recession vil selv sagt påvirke industrien og dens leverandører. Industriens ordretilgang er siden maj 

faldet med 25 procent, og det fald er så småt begyndt at slå igennem på omsætningen. Hvis ordreindgangen forbliver 

på det nuværende lave niveau, vil 2009 byde på mærkbart faldende industriproduktion. 

Industrien har som helhed klaret sig godt de seneste år. Den løbende omsætning er siden 2004 steget med 30 procent. 

En del af forklaringen på den øgede omsætning skal findes i den høje produktivitetsvækst inden for industrien, da høj 

produktivitetsvækst øger konkurrenceevnen. Den gennemsnitlige produktivitetsvækst i industrien de seneste fem år 

har været på 2,5 procent, mens den gennemsnitlige produktivitetsvækst i økonomien generelt blot har været på 1,0 

procent. I 2007 var industriens produktivitetsvækst dog væsentligt lavere end trendvæksten - blot 0,4 procent. 

Forventer faldende omsætning 

Til trods for den aktuelle økonomiske situation melder de tekniske leverandører om en pæn afslutning på 2008. Forventningerne 

til den samlede omsætning i 2009 er imidlertid betydeligt mere nedtonet, og netto forventer 19,3 procent 

af virksomhederne faldende omsætning. Den lavere aktivitet i virksomhederne betyder dog samtidig, at flaskehalsproblemerne 

aftager. 

De fleste indikatorer peger altså på, at industriens omsætning vil falde i 2009. Faldet sker dog fra et forholdsvis gunstigt 

udgangspunkt og forventes at have en midlertidig karakter. 

Det samlede teknikbarometer kan hentes på Dansk Erhverv Teknik’s hjemmeside www.de-t.dk

Inden for maskinindustrien har de seneste måneders fald i aktiviteten været endnu mere markant end tilfældet er for industrien som helhed. Fra 4. 

kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 var faldet i produktionen, ordreindgangen og omsætningen henholdsvis 11 procent, 27 procent, og 8 procent. 

Aktiviteten i industrien er faldet markant det seneste halve år. Fra 4. kvartal 2007 til 4. kvartal 2008 faldt produktionen, ordreindgangen og 

omsætningen med henholdsvis 6 procent, 21 procent, og 5 procent. Især det store fald i ordreindgangen er bekymrende, da dette antyder, at vi de 

kommende måneder vil opleve et yderligere fald i produktionen.

Dansk Erhverv tilbyder elektronisk 

overvågning af offentlige udbud 

Nyhedsbrevet vil fremover bringe en række relevante offentlige udbud, som medlemmerne af Dansk Erhverv 

– Teknik kan rekvireres i sin fulde længde ved henvendelse til nedenstående mailadresse. 

Hermed følger 4 udbud med udløbsdato inden næste nyhedsbrev: 

BY EMNE NR. FRIST 

Århus Hoved-og fagenterpriser ifm bygge og anlægsarbejde ND 39616-2009 10 05 2009 

Århus Produktionsudstyr til udsendelser ND 38421-2009 10 05 2009 

Albertslund Toiletpapir, lommetørklæder , håndklæder og servietter ND 36938-2009 07 05 2009 

Aabybro Produktionsudstyr til udsendelser ND 36965-2009 07 05 2009 

Du kan også modtage udbudene automatisk per e-mail eller fax. 

Nedenstående følger en kort beskrivelse af procedurer og priser. 

Hver dag publiceres tæt ved 1000 offentlige udbud. Kontrakternes samlede værdi svarer til 16 % af EU’s 

bruttonationalprodukt. 

Dansk Erhverv tilbyder elektronisk overvågning af offentlige udbud via Tenders Electronic Daily (TED-databasen), 

som indeholder alle udbud, der bliver publiceret efter EU’s udbudsdirektiver. Den daglige overvågning foretages på 

baggrund af en detaljeret søgeprofil udarbejdet af abonnenterne, og udbudene bliver sendt direkte til abonnenterne fra 

databasen i Luxembourg via fax eller e-mail samme dag, som de udgives i papirform. 

Opstart af et abonnement på elektronisk overvågning af offentlige udbud er gratis for medlemmer af Dansk Erhverv. 

Ikke-medlemmer betaler et oprettelsesgebyr på 2.500,- kr. og efterfølgende et halvårligt gebyr på 500,- kr. Hvert 

tilsendt udbud koster herefter 5,5 Euro (ca. 41,- kr.), hvis man modtager pr. e-mail, og 7,7 Euro (ca. 57,- kr.), såfremt 

materialet modtages pr. fax. Det enkelte medlem faktureres hver fjerde måned, såfremt der har været udbud inden for 

det forespurgte område. 

Yderligere information eller rekvirering af abonnementspakke kan ske hos Dansk Erhverv på cdj@danskerhverv.dk eller 

til Claes Dalhoff 3374 6516. 

Dansk Erhverv – 

Teknik 

Dansk Erhverv – Teknik er et branchefælleskab under 

Dansk Erhverv for brancher og virksomheder, der 

arbejder som leverandører i bred forstand til danske 

producerende virksomheder, offentlige værker, 

byggebranchen m.m. 

Branchefællesskabet for Tekniske Leverandører, Dansk 

Erhverv – Teknik, omfatter 15 brancheforeninger med 

tilsammen cirka 500 medlemmer. 

Virksomhederne i Dansk Erhverv – Teknik er typisk 

importører, forhandlere, agenter og datterselskaber 

repræsenterende internationale virksomheder og koncerner. 

Som leverandører forsyner Dansk Erhverv – Tekniks medlemmer 

danske industrivirksomheder med en bred palette 

af ydelser i form af den nyeste og mest moderne teknologi, 

viden og knowhow inden for alle former for råvarer, 

komponenter, maskiner, værktøj, elektronik, færdigvarer, 

værktøjsmaskiner, tilbehør, udstyr, reservedele m.m. 

Det er omkostningsfrit for brancheforeningerne og 

medlemsvirksomhederne at være med i Dansk Erhverv – 

Teknik. 

Dansk Erhverv – Teknik rådgiver inden for det 

industritekniske område om blandt andet: 

• CE-mærkning 

• Maskindirektivet 

• ATEX-direktivet 

• EMC-direktivet 

• Standardisering 

• Elektronikskrot – WEEE 

Dansk Erhverv – Teknik formidler viden og information til 

medlemsvirksomhederne gennem udsendelse af nyhedsbreve 

via e-mail samt på branchefællesskabets hjemmeside: 

www.de-t.dk.

En aftale er en aftale – men hvad har vi 

egentlig aftalt? 

Program for jura-seminar for ikke jurister i DE Teknik 

Ikke alle aftaler går helt som planlagt. Hvad er der egentlig aftalt, og hvem har ret, når der er tvivl om vilkår i 

en aftale. Få styr på de vigtigste regler indenfor aftale- og køberetten. 

Formål 

Formålet med kurset er at skabe et større overblik over nogle af de områder, der har stor betydning for virksomhedernes 

daglige drift. Kurset afholdes den 28. april 2009 i Kolding og den 6. maj 2009 i Slagelse 

Indhold 

8:30 indskrivning, kaffe, te og morgenmad 

9:00 Aftaleloven 

• Hvilke elementer af aftaleretten er afgørende for din dagligdag i virksomheden? 

• Tilbud og accept – hvornår binder aftalen - praktiske eksempler 

• Mundtlig eller skriftlig kontraktindgåelse? – Bevisbyrden gør forskellen! 

9:45 Hvordan får jeg mine leveringsbetingelser bragt i spil? 

• Hvorfor bruge ressourcer på leveringsbetingelser 

• Kan de også ligge på internettet og andre gode spørgsmål 

• Sammenspil mellem leveringsbetingelser og mere procesorienterede kontrakter 

• Præsentation af forskellige brancherelevante leveringsbetingelser 

10:30 Netværk og formiddagspause med kaffe og te 

10:45 Købeloven – hvad står der i den? 

• Undgå gætteri! – du bør kende de allermest basale regler, for at kunne vurdere din risiko 

• Forskel på garanti og reklamationsret 

• Ansvarsbegrænsninger – gør dem realistiske 

• Ejendomsforbehold – hvordan og kan det bruges til noget? 

• Den internationale købelov – hvornår finder den anvendelse og hvad betyder det? 

12:30 Frokost og netværk 

13:30 Når uheldet er ude – lær at håndtere kontraktbrud i virkelighedens verden 

• Fokus på forskellige former for kontraktbrud – drag nytte af lærerige cases 

• Lær at vurdere hvornår det er fordelagtigt at forfølge en tvist, og hvornår du bør give op! 

• Løsning af tvister – sådan går du rettens vej 

• Fokus på anvendelse af alternative konfliktløsningsmodeller 

14:30 Netværk og eftermiddagspause med kaffe, te og kage 

15:00 DE- Teknik – juridisk embedseksamen 

• Løs testen og se hvad du har lært 

16:30 seminaret afsluttes. 

Hvem kan deltage? 

Alle der beskæftiger sig med salg eller indkøb. 

Instruktør 

Advokat og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv 

Advokat og Chefkonsulent Lars Quistgaard Bay, Dansk Erhverv 

Juridisk konsulent Torben E. Hoffmann Rosenstock, Dansk Erhverv 

Sted 

Den 6. maj 2009 på Hotel Frederik d. II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse 

Den 13. maj 2009 på Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle 

Tilmelding senest d. 27.3.2009 

Til Camilla Bruhn på e-mail cbr@danskerhverv.dk, fax 3374 6080 eller telefon 3374 6000 

Medlemspris Pris for ikke-medlemmer 

kr. 995,00 (ekskl. moms) kr. 1995,00 (ekskl. moms)

Kurser 1. halvår, 2009 

Dansk Erhverv tilbyder en lang række spændende kurser og foredrag. 

05.03.2009 Seminar om prisfastsætning 

Den mest effektive måde en virksomhed kan forbedre indtjeningen på, er ved at sætte prisen rigtigt. Den rigtige 

pris øger indtjeningen uden ekstra omkostninger. Tilsvarende kan forkerte priser erodere indtjeningen hurtigt. 

05.03.2009 Konkurrenceret - udvalgte emner, Kbh. 

Mange virksomheder har aftaler med kunder eller leverandører, der på en eller anden måde involverer konkurrenceretten, 

uden at man nødvendigvis er klar over det. 

05.03.2009 Temadag om personalepolitikker, Århus 

Få inspiration til virksomhedens personalepolitikker! Dansk Erhverv udbyder nu et kursus, hvor vi sætter fokus på 

personalepolitikker. 

09.03.2009 Jobklausuler, Århus & 12.03.2009 Jobklausuler, Kbh. 

Fra 1. juli 2009, skal alle eksisterende jobklausuler opfylde lovens bestemmelser. Dansk Erhverv inviterer til et gå 

hjem-møde, hvor vi gennemgår reglerne. 

12.03.2009 Trim din virksomhed til finanskrisen 

Erhverv Århus og Dansk Erhverv inviterer hermed alle medlemsvirksomheder til at deltage i et medlemsmøde om 

de udfordringer, som finanskrisen medfører for virksomhederne. 

17.03.2009 Det offentlige søger leverandører 

IKA går nu i offensiven for at udbrede kendskabet til, hvad offentligt indkøb er for en størrelse. I samarbejde med 

Dansk Erhverv indbyder vi til et 2-dages seminar - "Leverandørdage". 

18.03.2009 Personalejura I, Kbh. 

Kom godt fra start med en ny medarbejder! 

18.03.2009 Motivér gennem værdier, Århus 

Værdier er en effektiv måde at binde medarbejdere og virksomhedens mål sammen. Vi udfordrer dig på dine eksisterende 

værdier og viser nogle veje for dig, der skal i gang med værdiarbejdet. 

19.03.2009 Temadag om personalepolitikker, Kbh. 

Få inspiration til virksomhedens personalepolitikker Dansk Erhverv udbyder nu et kursus, hvor vi sætter fokus på 

personalepolitikker. 

25.03.2009 Personalejura I, Århus 

Kom godt fra start med en ny medarbejder! 

26.03.2009 Motivér gennem værdier, Kbh. 

Værdier er en effektiv måde at binde medarbejdere og virksomhedens mål sammen. Vi udfordrer dig på dine eksisterende 

værdier og viser nogle veje for dig, der skal i gang med værdiarbejdet. 

02.04.2009 Personalejura II, Århus & 20.04.2009 Personalejura II, Kbh. 

Løs konflikten på den rigtige måde! 

21.04.2009 Fleksible lønpakker, Kbh. & 23.04.2009 Fleksible lønpakker, Århus 

Flere og flere virksomheder indfører fleksible lønpakker, hvor lønpakkerne både kan virke motiverende og præstationsfremmende 

for den enkelte medarbejder. 

30.04.2009 Samarbejde, tillid og retfærdighed, Århus 

Samarbejde, tillid og retfærdighed opbygger social kapital, og er med til at styrke virksomhedens produktivitet, 

vækst, kvalitet og innovation. Det er derfor et vigtigt element i ledelse og organisering af virksomheder. 

Flere kurser og arrangementer på www.danskerhverv.dk

Agentur og distributionskontrakter (forts.) 

Af Sven Petersen, advokat og erhvervsjuridisk fagchef i Dansk Erhverv 

Faktum er således, at det typisk vil være handelsagenten, 

der har et krav mod agenturgiveren i en 

opsigelsessituation. Da det kan være vanskeligt at 

sagsøge en udenlandsk agenturgiver på udebane, 

tilrådes det, at agenten forsøger at komme igennem 

med en klausul i kontrakten om, at en eventuel tvist 

skal afgøres efter dansk ret ved dansk værneting. Det 

gælder dog kun i kontrakter med agenturgivere fra 

EU. Har man som agent en agenturgiver fra et land 

udenfor EU, bliver man nødt til at løse eventuelle 

tvister ved voldgift. 

Distributører 

Den omtalte godtgørelsesregel er nogle gange med til 

at afskrække leverandøren, således at han foretrækker 

at indgå en aftale med en distributør frem for en 

handelsagent. 

En distributøraftale har den anden fordel, at leverandøren 

alene behøver at koncentrere sig om en 

kunde – nemlig distributøren. Det er således nemmere 

at vurdere, i hvilket omfang der skal gives 

kredit. 

Ulempen ved distributørkonstruktionen er, at leverandøren 

ikke nødvendigvis kender distributørens 

kundekreds, og at leverandøren heller ikke er i stand 

til at kunne diktere, hvilken pris distributøren skal 

tage for varen, når den videresælger til næste led. 

Den slags prisbindinger er klart i strid med konkurrencereglerne. 

Det er dog fortsat tilladt at fremkomme 

med et forslag til vejledende priser, såfremt disse 

reelt set er vejledende. 

Hvad skal importøren være opmærksom på? 

Som importør skal man for det første være opmærksom 

på, at der ikke findes nogen lovgivning at støtte 

sig til i tilfælde af opsigelse. Kun i Belgien findes 

en lov om eneforhandlingskontrakter. I alle andre 

EU-lande er det primært kontrakten, man skal sætte 

sin lid til som importør. Har man slet ikke nogen 

kontrakt eller kun en ”gentleman agreement” på to 

linjer, er man naturligvis dårligt stillet, men dog ikke 

helt retsløs. I de fleste lande gælder der principper 

om, at man skal opføre sig pænt over for hinanden 

i erhvervsforhold, og det vil i dagligdagen udmønte 

sig i, at man som importør/distributør uden kontrakt 

har krav på et rimeligt opsigelsesvarsel i tilfælde af 

opsigelse. Således er det også i Danmark. Typisk vil 

en dansk domstol fastsætte et opsigelsesvarsel på 

mellem tre og seks måneder. 

Har en distributør krav på godtgørelse? 

Som udgangspunkt vil danske domstole være utilbøjelige 

til at tildele importøren en godtgørelse 

svarende til principperne i handelsagentloven. Det 

er derfor vigtigt, at distributøren medtager en bestemmelse 

om godtgørelse i distributørkontrakten, 

såfremt distributøren vil gøre sig forhåbninger om 

en sådan godtgørelse. Dansk Erhvervs standardeneforhandlingsaftale 

indeholder en sådan klausul. 

Man skal således som distributør være klar over, at 

en importørkontrakt kan ende med at blive den rene 

tilsætning, hvis ikke man får forhandlet en godtgørelse 

på plads. 

Det sker således fra tid til anden, at en distributør 

bruger de første to-tre år på at oparbejde et marked 

eller nyt marked, hvorefter leverandøren ”tager 

over” og opsiger distributøren lige inden, han skal til 

at høste frugterne af sit indledende arbejde. Det er 

vigtigt, at distributøren forholder sig til den risiko og 

sørger for, at kontrakten med leverandøren som minimum 

indeholder et langt opsigelsesvarsel. Kan man 

derudover få forhandlet en godtgørelsesbestemmelse 

på plads, er det naturligvis endnu bedre. 

Den skarpsindige læser vil naturligvis spørge sig selv 

om, hvorvidt man som dansk eksportør også kan 

bruge vores standardkontrakt? Svaret er ja – men 

ikke uden tilretninger. Som det fremgår oven for er 

kontrakten forhandlervenlig, og medlemmer af Dansk 

Erhverv kan kontakte mig for nærmere drøftelse af, 

hvilke tilrettelser der ville være formålstjenlige. 

Husk at samarbejde 

Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at det er vigtigt, 

at parterne gør sig nogle tanker om, hvordan det 

daglige samarbejde skal fungere. Det er vigtigere 

at nedfælde den slags i kontrakten end at fastsætte 

urealistiske omsætningsgrænser, bare fordi dette 

er et kriterium, der umiddelbart forekommer nemt 

at håndtere. Der findes mange andre måder at få et 

samarbejde til at blomstre. Tænk i fælles strategier, 

markedsføring, servicekoncepter, integration af IT 

o.s.v. - så skal det nok bære frugt, hvis produktet ellers 

er godt. 

Vidste du at ... 

“Engroshandel og rådgivning 

er danmarks vigtigste eksportbrancher”

Dansk Erhverv Teknik Plus udgives af 

Dansk Erhverv | Børsen | 1217 København K | telefon: 3374 6000 | fax: 3374 6080

Pas på koblingssalg - Dansk Erhverv

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?