FarmTest Brede gitterspær_1aug2006vab.indd - LandbrugsInfo

FarmTest
Bygninger | nr. 23 | 2006
Brede gitterspær,
del II

Brede gitterspær, del II
af Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret samt
Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Titel: Brede gitterspær, del II
Forfatter: Konsulent Henrik Frederiksen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og
Teknik samt Konsulent Jørgen Hviid, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret
Review: Landskonsulent Kjeld Vodder Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
Byggeri og Teknik samt Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen,
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik
Layout: Grafiker Vagn Brostrup, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Kommunikation
Tryk: Dansk Landbrugsrådgivning
Udgave: 1. udgave 2006
Oplag: 75 stk.
Udgiver: Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret, Byggeri og Teknik
Udkærsvej 15, Skejby
8200 Århus N
ISSN 1601-6815
Telefon 8740 5000 • Fax 8740 5010
E-mail farmtest@landscentret.dk
www.landscentret.dk/farmtest

Forord
Tagkonstruktioner med brede gitterspær eller ”landbrugsspær” er en teknisk kompliceret
konstruktion at projektere og efterhånden også at montere. Det kræver indgående kendskab
til statik mv.
Der har de seneste år været meget fokus på problemerne omkring fejlagtig eller helt
manglende afstivning af disse konstruktioner.
Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig samme teknik, der
benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Denne FarmTest gennemgår
16 tagkonstruktioner med brede gitterspær for at undersøge afstivningsforholdene. Resultatet
er præcis som for fire år siden – nedslående!
Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik vil gerne takke de deltagende
svineproducenter, der velvilligt har stillet deres bygning til rådighed.
Rapporten kan ses på www.farmtest.dk. Her kan også ses andre afsluttede, igangværende
og planlagte FarmTests.
FarmTesten er udført af Landscentret.
FarmTest er orienterende undersøgelser af ny teknologi og nye metoder til dansk landbrug.
Undersøgelserne foregår under praktiske forhold. Undersøgelserne bliver udført i et
tæt samarbejde mellem Dansk Landbrugsrådgivning, leverandører af ny teknologi, forsknings-
og forsøgsinstitutioner, lokale rådgivere og sidst, men ikke mindst, landmænd.
Ivar Ravn
Dansk Landbrugsrådgivning
Landscentret | Byggeri og Teknik
Skejby, maj 2006
Brede gitterspær, del II 4

Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1. Sammendrag og konklusion. . . . . . . . . . . . . . 6
2. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
2.1 Baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
2.2 Formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
3. Brede trægitterspær - teori . . . . . . . . . . . . . . 8
3.1 Afstivning af gittertænger - tværafstivning . . . . . 8
3.2 Afstivning af tagfladen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Parallelgitter (gitterdrager) . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Dobbeltlægter ved kip og tagfod . . . . . . . . . . . 11
Vindtrækbånd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
3.3 Afstivning af loftfladen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
3.4 Ansvarsfordeling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Projekterende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Spærproducent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Entreprenør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3.5 Fabriksfremstillede træspær . . . . . . . . . . . . . . . 17
4. Metode og stalde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
5. Resultater og diskussion. . . . . . . . . . . . . . . . 19
Øvrige observationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
6. Konklusion og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . 23
6.1 Konklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
6.2 Anbefaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
7. Litteraturliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Brede gitterspær, del II 5

1. Sammendrag og konklusion
Tagkonstruktioner med brede gitterspær eller ”Landbrugsspær”, som de ofte kaldes i daglig
tale, er en teknisk kompliceret konstruktion at projektere og efterhånden også at montere.
Det kræver indgående kendskab til statik mm.
Det var et nedslående resultat, den foregående FarmTest-rapport fra 2001 (2002) kunne
berette om: ”Væsentlige fejl og mangler i 41 % af de undersøgte bygninger”.
Der har efterfølgende været endog rigtig meget fokus på problemet, hvilket gjorde det
ekstra interessant at gennemføre præcis den samme undersøgelse fire år senere.
Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig samme ”teknik”, der
benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Resultatet er præcis som for
fire år siden - nedslående:
Resultatet af undersøgelsen viser, at 9 af 16 bygninger, altså ca. 56 % havde så alvorlige
fejl, at der var behov for en nærmere undersøgelse samt udbedring af konstruktionen.
Som fejl regnes:
• Manglende, mangelfuld eller fejlagtig afstivning at diagonaler
• Slappe, afbrudte eller manglende trækbånd
• Manglende parallelgitter (gitterdrager) eller lign. konstruktion i tagfladen
Den enkle konklusion på undersøgelsen er, at der i samme eller væsentligere grad som for
fire år siden, stadig sløses med afstivningen af de store trægitterkonstruktioner. Der er i
høj grad brug for en indsats på området.
Det er umiddelbart ikke selve gitterspærene, der er fejl i - de er alle beregnet efter samme
normer og stort set alle med samme Edb-program. Fejlene ligger alene i montagen af spærene,
nærmere bestemt i afstivningen. Alt for mange håndværkere har for lidt kendskab til
og/eller respekt for de ret store kræfter, der opstår i de afstivende systemer, når det blæser
eller der ligger sne på taget. Gitterspærene er fra fabrikken ”kun” dimensionerede for
optagelse af lodret last (snelast og egenvægt), mens vindlast skal optages af det stabiliserende
system, der opbygges på stedet. Lidt firkantet sagt betyder det, at spærproducenten
dimensionerer for den ene lasttype og den projekterende ingeniør dimensionerer for den
anden lasttype, mens det er håndværkerens ansvar at sammenstykke det til en hel og komplet
konstruktion.
Der er brug for øget fokus på problemet. Træbranchens Oplysningsråd (TOP) har med udgivelsen
af ”Træspær 2” (TRÆ 52) taget godt fat i emnet, men desværre mangler ”linket” til
byggepladsen – den udførende håndværker. Løsningen ligger ikke ligefor. Mulige løsninger
kunne være en ”autorisationsordning” af tømrerne i stil med VVS- og elinstallatører.
Brede gitterspær, del II 6

2. Indledning
2.1 Baggrund
Tagkonstruktioner med brede gitterspær eller ”Landbrugsspær”, som de ofte kaldes i daglig
tale, er en teknisk kompliceret konstruktion at projektere og efterhånden også at montere.
Det som kræver indgående kendskab til statik mm. Producenterne af trægitterspær
påtager sig alene ansvaret for produktets dimensionering, udførelse og kvalitet. Fabrikkerne
har derimod intet ansvar for hverken den midlertidige eller permanente afstivning eller
forankring af spærene – altså stabiliteten af den samlede tagkonstruktion. Dette påhviler
bygherren, der dog oftest lader en rådgivende ingeniør forestå denne projektering. Det er
så den udførende entreprenør (tømrer), der skal forestå selve montagen og dermed afstivningen
af konstruktionen. Desværre bliver dette ofte langtfra udført korrekt.
I 2001-2002 blev der gennemført en FarmTest-undersøgelse af brede trægitterspær
(spændvidder over 20 meter), hvori det blev konstateret, at 41 % af de 15 besøgte ejendomme
havde væsentlige fejl eller mangler i tagkonstruktionen. Det drejede sig dengang
om følgende typer af fejl og mangler:
• 33 % manglede langsgående afstivning af gittertænger
• 20 % manglede afstivning af loftfladen
• 25 % havde afbrudte vindtrækbånd
• 30 % havde slappe vindtrækbånd
• 20 % havde ikke tilstrækkelig fastgjorte gavltrekanter
Alle 15 ejendomme var opført i perioden 1990-1996 og havde en bygningsbredde (spændvidde)
på 20-32 meter.
Der har, siden rapporten blev udsendt, været en del fokus på problemet, men det er endnu
uvist, hvorvidt der er sket egentlige forbedringer på området. Der var derfor behov for at
belyse, om der stadig sløses med afstivningen af de store trægitterkonstruktioner.
2.2 Formål
Formålet med denne undersøgelse har været at undersøge afstivningen af store trægitterkonstruktioner
i landbrugsbygninger. Endvidere er formålet at udarbejde simple anvisninger
på, hvorledes man som ikke-fagmand selv kan tjekke sin tagkonstruktion.
Brede gitterspær, del II 7

3. Brede trægitterspær - teori
Der er mange måder at opbygge en trægitterkonstruktion på, men der er en række afstivningsprincipper,
der går igen ved de forskellige typer. Det er disse principper, der fokuseres
på i denne rapport.
• Afstivning af gittertænger
• Afstivning af tagfladen
• Afstivning af loftfladen
I hovedtræk er der to typer lastpåvirkninger, der skal afstives for. Lodret last, som stammer
fra egenvægt og sne, samt vandret last, som stammer fra vind. Selve gitterspæret er kun
beregnet til optagelse af lodret last, mens den vandrette last f.eks. fra vind, skal optages i
det afstivende system.
Gitterspærets bestanddele:
Figur 1 – Principskitse af trægitterspær. Kilde TOP
Tænger (diagonale) Spærfod
Spærhoved
3.1 Afstivning af gittertænger - tværafstivning
Gittertængerne understøtter spærhovedet i de enkelte spær. Når der er last på taget, f.eks.
sne, opstår der et tryk i disse gittertænger, der således virker som søjler. I store landbrugsspær
kan gittertængerne blive ret lange, og det er derfor nødvendigt at afstive disse mod
udbøjning i den svage retning. Den svage retning vil sige på tværs af spæret, altså på langs
af bygningen.
Afstivningen kaldes Tværafstivning og udføres af en streng af brædder eller lægter, der
sømmes på tængerne eller diagonalerne, som de også kaldes.
Det er ikke alle tænger i gitterspæret, der skal afstives, men spærfabrikken sætter et stempel
på hver eneste tang der skal afstives. Stemplet er dér, hvor afstivningen skal sidde.
Brede gitterspær, del II 8

Figur 2 – Tværafstivning - afstivning af gittertænger (diagonaler). Kilde TOP.
Tværafstivning (breddestreng)
Figur 3 – Korrekt placeret tværafstivning, korrekt placeret ovenpå påstemplingen
Skråtstillet bræt
Brede gitterspær, del II 9

Figur 4 – Eksempel på tværafstivning
Tværafstivningen forhindrer gittertængerne i at bøje ud på tværs af spæret, altså på langs
af bygningen. Men for at forhindre, at alle tængerne og dermed tværafstivningen blot
bøjer ud til den samme side, er det nødvendigt også at afstive tværstivningen. Dette gøres
ved at fastholde bræddestrengen med et skråtstillet bræt eller lægte, der går fra bræddestrengen
til spærfoden.
Der skal være et skråtstillet bræt pr. ca. 10. meter samt ét ved hver gavl. Det kan være nødvendigt
med ekstra afstivning, hvis bræddestrengen afbrydes, f.eks. ved gennemføringer
af ventilationsskorstene.
Figur 5 – Eksempel på skråtstillet bræt
Brede gitterspær, del II 10

3.2 Afstivning af tagfladen
Parallelgitter (gitterdrager)
Sne- og egenlast giver en betydelig trykkraft i spærhovedet, der således virker som søjle.
Ligesom ved gittertængerne er det nødvendigt at afstive disse mod udbøjning i den svage
retning. Den svage retning vil sige på tværs af spæret, altså på langs af bygningen.
Spærhovederne regnes normalt for fastholdt mod udbøjning i den svage retning af taglægterne,
men som ved tværafstivningen af gittertængerne, skal det også her sikres, at
alle spærhovederne ikke bøjer ud til den samme side eller deformeres som et S. Derfor
indskydes et parallelgitter (gitterbjælke) mellem spærhovederne ca. pr. 15 meter. S-deformation
ses ofte på de brede staldbygninger, som ikke har parallelgitre.
I følge Trænormen har det siden 1998 været et krav, at spærhovederne skal fastholdes
mod udbøjning, men ikke hvordan. Der er flere måder at gøre dette på, men i praksis er
den enkleste, billigste og bedste måde at anvende parallelgitre.
Dobbeltlægter ved kip og tagfod
Kræfterne fra denne påvirkning af parallelgitrene føres via dobbeltlægter i kip og tagfod
tilbage til spærene og giver derfor ingen resulterende kræfter på andre konstruktionsdele.
Vindtrækbånd
Parallelgitrene har yderligere en vigtig funktion – optagelse af vindlast på langs af bygningen.
Når det blæser på langs af bygningen, ledes vindlasten på gavltrekanternes øverste
halvdel til taglægterne, da disse understøtter gavltrekanterne. Lægterne fører lasten videre
til parallelgitrene, der er anbragt mellem to spærhoveder og spænder fra kip til tagfod.
Ved kippen fastholdes parallelgitrene af trækbånd og dobbeltlægter. Ved tagfoden ledes
vindlasten fra parallelgitrene og vindtrækbånd til facaden. Dette sker via et skot monteret
mellem parallelgitrenes ende og facaderemmen samt en lodret forankring. Denne lodrette
forankring består typisk af nogle trækstænger, der er nedstøbt i fundamentet.
Figur 6 – Princip for afstivning af tagfladen. Kilde TOP
Brede gitterspær, del II 11

Figur 7 – Eksempler på parallelgitre i tagflade samt hanebånd
Figur 8 – Eksempel på parallelgitter og skot
Brede gitterspær, del II 12

Figur 9 – Eksempel på dobbeltlægte i kip
Figur 10 – Eksempel på vindtrækbånd, parallelgitter og dobbeltlægte – lige efter bogen!
Brede gitterspær, del II 13

Figur 11-12 – Eksempel på S-kurver som følge af manglende afstivning i tagfladen. Arkivfoto.
3.3 Afstivning af loftfladen
De væsentligste kræfter, der skal afstives for, stammer fra vind på gavlen altså på langs af
bygningen. Der er flere måder at afstive loftsfladen på afhængigt af, hvilket statisk hovedsystem
der er valgt.
Hvis det vælges at lede kræfterne fra gavlen ind i loftfladen, skal denne afstives på samme
måde som tagfladen, således at kræfterne via forskalling, gangbro og midterplanker ledes
til parallelgitre og vindtrækbånd. Vindtrækbåndene afleverer til sidst kræfterne til facaden
via murremmen. Se princippet på figur 15 nedenfor.
Alternativt kan der opstilles et passende antal stålsøjler i gavlen, der afleverer kræfterne
fra gavlen til fundamentet samt tagfladen, som så dér optages, som beskrevet tidligere.
Denne løsning er meget udbredt i de brede landbrugsbygninger.
Brede gitterspær, del II 14

Figur 13 – Princip for afstivning af loftfladen. Kilde TOP.
Figur 14 – Eksempel på korrekt fastgørelse af gavl til søjle samt søjle til spær
Brede gitterspær, del II 15

Figur 15 – Eksempel på vindtrækbånd og midterplanke i loftfladen.
3.4 Ansvarsfordeling
Svigt i de store komplicerede gitterspærskonstruktioner kan udover fejlprojektering, udførelsesfejl
og manglende projektmateriale have den simple årsag, at der ikke har været fuld
klarhed over, hvem der har ansvaret for de enkelte opgaver. De aktuelle kontraktforhold
gør sig naturligvis gældende, men den typiske ansvarsfordeling ser således ud:
Projekterende
• Fastlægge lasterne på spærkonstruktionen til brug for spærproducentens dimensionering
af spærene.
• Gennemse spærproducentens beregninger for at opfange evt. misforståelser.
• Spærenes fastgørelse til den øvrige konstruktion
• Afstivning af tagkonstruktionen.
Spærproducent
• Spærenes dimensionering, fremstilling og kontrol, herunder det nødvendige omfang af
understøtninger og tværafstivninger af gittertænger og hanebånd.
• Spærfabrikken baserer dimensioneringen på lastoplysninger fra en projekterende.
Entreprenør
• Spærene opbevares forsvarligt på byggepladsen.
• Spærene transporteres, hejses og monteres korrekt på bygningen.
• Spærkonstruktionen udføres som foreskrevet af den projekterende og af spærfabrikken,
bl.a. at spærene er opstillet korrekt og, at forankringer og afstivninger er udført
forsvarligt.
Brede gitterspær, del II 16

3.5 Fabriksfremstillede træspær
Træspær, der udføres med tandpladesamlinger, hvilket i realiteten betyder alle fabriksfremstillede
spær, skal være fremstillet på fabrikker, der er produktcertificeret iht. DS/EN
1059. Dette sikrer en god og ensartet kvalitet af hvert enkelt spær.
Hvert enkelt spær skal være forsynet med et mærkat med oplysninger om producentens
navn, ordrenummer, Dancert’s kontrolmærke, trækvalitet osv.
Figur 16 – Eksempel på tydelig mærkning af spær.
Brede gitterspær, del II 17

4. Metode og stalde
Resultaterne fra undersøgelsen bygger på en visuel gennemgang af i alt 16 svinestalde
med bredder fra 22 til 31 meter. Alle bygninger er opført i perioden 2002 til 2005.
Cirka halvdelen af de udvalgte bygninger er opført som totalentreprise og de øvrige som
fagentrepriser. Fælles for alle er dog, at der ikke har været tilknyttet et professionelt byggetilsyn
under opførelsen.
Tagkonstruktionerne er alle udført med trægitterspær, men ikke med ens udformning af
selve gitter-konstruktionen. Det er ikke muligt at transportere så store gitterspær i ét stykke,
hvorfor det er normal praksis at dele dem i to til tre stykker. De fleste deles på midten,
og afhængigt af bredde og taghældning sættes en løs ”hat” på.
Selvom bredden på bygningen er fx 25 meter, er det ikke ensbetydende med, at spændvidden
på spæret er 25 meter. Ofte understøttes spæret på midten af langsgående skillevægge,
men uanset spærenes udformning og spændvidde (understøttet på midten eller ej) er
kravet til afstivning det samme.
De gennemgåede stalde, der i øvrigt er tilfældigt udvalgt, er alle beliggende i Jylland. Dog
med undtagelse af en enkelt stald, der er beliggende på Sjælland.
Brede gitterspær, del II 18

5. Resultater og diskussion
Resultaterne i denne FarmTest er fra en visuel gennemgang og vurdering af 16 tagkonstruktioner.
På trods af forskelle i konstruktionerne, var det meget tydeligt at se, om der
var fejl i de overordnede afstivningssystemer.
Det skal dog bemærkes, at det ikke umiddelbart var muligt at lave en komplet analyse af
afstivningsforholdene i loftfladen. Årsagen hertil er, at det ikke var muligt helt at gennemskue
hvilket statisk hovedsystem, der var tiltænkt. F.eks. havde de fleste bygninger
gavlsøjler, men det var ikke muligt at se, om disse var indspændte (nedstøbt) i et punktfundament,
eller om de blot stod ”ovenpå” og virkede som pendulsøjle. Begge søjletyper kan
benyttes, men afstivningen i loftfladen afhænger deraf.
Resultatet af undersøgelsen:
• 5 af 16 bygninger havde fejl eller mangler i tværafstivningen
• 3 af 16 bygninger havde ikke parallelgitter i tagkonstruktionen
• 11 af 16 bygninger havde ikke dobbeltlægte i kip
• 4 af 16 bygninger havde slappe, afbrudte eller ingen vindtrækbånd i tagfladen
Det var ikke muligt at lave en tilbundsgående analyse af afstivningsforholdene af
loftfladen, idet det ikke ret mange steder var muligt at gennemskue de statiske
forhold (forbindelser) mellem gavlbeklædning, gavlsøjler samt loftfladen. Men følgende
blev observeret:
• 12 af 16 bygninger havde ikke vindtrækbånd i loftfladen
• Ingen af bygningerne benyttede parallelgitre i loftfladen
• De fleste bygninger havde gavlsøjler i en vis udstrækning
Det kan naturligvis altid diskuteres, hvorvidt et overklippet eller slapt vindtrækbånd er en
alvorlig fejl, men dette er der ikke skelnet mellem i undersøgelsen. Alle fejl, store som små,
er medtaget. Fejl er ikke kategoriseret eller bedømt i fejlklasser.
Forhold, der ikke blev undersøgt, var bl.a. forholdet omkring forankring af hele tagkonstruktionen.
Dette forhold er mindst ligeså vigtigt som de øvrige forhold, eftersom en dårlig
eller manglende forankring af spær til murrem, væg og fundament kan resultere i, at
hele tagkonstruktionen løfter sig i blæsevejr. Det var ikke praktisk muligt at inspicere disse
forhold.
Brede gitterspær, del II 19

Følgende billeder er eksempler på nogle af de observerede fejl:
Figur 17 – Eksempel på fejlplaceret tværafstivning. Tværafstivningen skal placeres præcist ovenpå stemplet.
Figur 18 – Tængerne (diagonalerne) på de yderste tre spær er ikke afstivet. Ligeledes mangler det skråtstillede
bræt til afstivning af tværafstivningen.
Brede gitterspær, del II 20

Figur 19 – Eksempel på slapt/afbrudt vindtrækbånd
Øvrige observationer
Spærene til de helt brede bygninger leveres ofte to- eller tredelte pga. transporten. Det er
ikke muligt at transportere eller håndtere et 35 meter langt spær i ét stykke. Derfor deles
spærene og samles på stedet med sømplader. Spærleverandøren angiver på tegningsmaterialet,
hvordan disse samlinger skal udføres.
Figur 20 – I en enkelt bygning var der slet ingen søm i den ene halvdel af sømpladen.
Brede gitterspær, del II 21

Figur 21 – Det er ikke god etik at samle alle brædderne til gangbroen over samme spær. Disse bør forskydes
mest muligt.
Figur 22 – Det er ikke sikkert, at søjlen er for kort, da dette afhænger af søjletypen og fundamentet. Men det
er meget sandsynligt, at den skulle have været 50 cm længere.
Brede gitterspær, del II 22

6. Konklusion og anbefalinger
6.1 Konklusion
Det var et nedslående resultat den foregående FarmTest-rapport fra 2001 (2002) kunne
berette om – ”Væsentlige fejl og mangler i 41 % af de undersøgte bygninger”.
Der har efterfølgende været endog rigtig meget fokus på problemet, hvilket gjorde det
ekstra interessant at gennemføre præcis den samme undersøgelse fire år senere.
Konstruktionerne er ikke blevet mindre med tiden, men det er stadig den samme ”teknik”,
der benyttes, og der er derfor også samme behov for afstivning. Resultatet er utilfredsstillende
- præcis som for fire år siden:
Resultatet af undersøgelserne
viser, at 9 af 16 bygninger,
altså ca. 56 % havde
så alvorlige fejl, at der
var behov for en nærmere
undersøgelse samt udbedring
af konstruktionen.
Som fejl regnes:
• Manglende, mangelfuld
eller fejlagtig afstivning at
diagonaler
• Slappe, afbrudte eller
manglende trækbånd
• Manglende parallelgitter
(gitterdrager) eller lign.
konstruktion i tagfladen
Figur 23 – Eksempel på manglende tværafstivning af
hanebånd, med katastrofale skader til følge. Hele tagkonstruktionen
måtte nedtages og opbygges igen.
Af praktiske årsager er forholdene omkring fastgørelse af gavltrekanter ikke medtaget i
denne rapport. Havde dette aspekt også været undersøgt, ville der sandsynligvis være fundet
endnu flere fejlbehæftede konstruktioner, da dette i høj grad er et område, hvor der
erfaringsmæssigt er mange fejl.
Det var ikke umiddelbart muligt at placere ansvaret for alle de observerede fejl, men den
overvejende del lå i montagen af spærene, altså hos entreprenøren – tømreren!
Har man den mindste mistanke om, at tagkonstruktionen ikke er korrekt monteret, anbefales
det straks at tage kontakt til en sagkyndig bygningsrådgiver, et rådgivende ingeniørfirma
eller lign. for at få gennemgået konstruktionen. Ovenstående billede er resultatet af
manglende tværafstivning af hanebåndet, hvilket måske for nogle kan virke som en banal
fejl.
Brede gitterspær, del II 23

6.2 Anbefaling
Som ikke-fagmand kan det være umuligt selv at gennemskue, om der er fejl i konstruktionen,
men der er nogle meget simple punkter, man selv kan tjekke:
• Er alle gittertænger eller hanebånd med påstemplet ”Afstivning” eller ”Tværafstivning”,
afstivet med en bræddestreng?
• Er tværafstivningen afstivet med et skråtstillet bræt pr. ca. 10 meter?
• Er der vindtrækbånd i tagfladen?
• Er alle vindtrækbånd stramme?
• Er der afbrudte vindtrækbånd fx ved ventilationsgennemføringer?
• Er der parallelgitter pr. ca. 15 meter i tagfladen? (eller anden afstivende konstruktion)
• Er evt. hanebånd afstivet med langsgående bræddestrenge samt trækbånd og parallelgitter?
• Er der et skot for enden af parallelgitrene hvor vindtrækbåndene har fat?
• Har gavlkonstruktionen "fat" i tagkonstruktionen evt. via gavlsøjler?
• Er der søm i alle sømplader (ikke alle huller)?
• Er lægte- og bræddestød forskudt over flere spær?
Kan der svares ja til alle ovenstående spørgsmål, er der stor sandsynlighed for, at konstruktionen
er i orden. Kan der derimod svares nej til blot et enkelt punkt, bør man kontakte en
fagmand for nærmere kontrol.
På trods af en klar og entydig ansvarsfordeling (se afsnit 3.4) giver det ofte anledning til
diskussion, når skaden alligevel sker. I langt de fleste tilfælde kan ansvaret placeres, og
landmanden får udbedret de materielle skader efter et eventuelt svigt. Men man skal være
opmærksom på, at landmanden som hovedregel ikke får dækket evt. driftstab.
Der er behov for yderligere fokus på området. Om der er behov for at uddanne særlige
tømrersjak med speciale i opstilling af store spærkonstruktioner, eller om hele projekteringsdelen
(af afstivningen), leveringen og montagen skal placeres hos samme leverandør,
er svært at sige. Men sikkert er det, at langt de fleste fejl vil blive opdaget, hvis bygherren
køber et uvildigt byggetilsyn. En ingeniør, der tilser montagen af tagkonstruktionen jævnligt,
vil ofte være den bedste løsning.
Årsagerne til de fejl, der er observeret, kan ligge flere steder. Det mest direkte vil være at
give entreprenøren (tømreren) skylden, men sådan forholder det sig ikke altid. Ofte monteres
der store udsugningsskorstene, efter tømreren er færdig med tagkonstruktionen. Der
sidder ofte trækbånd eller anden afstivning i vejen for disse skorstene, som klippes over,
uden at en ny etableres. Også den projekterende ingeniør kan have begået fejl i projekteringen.
7. Litteraturliste
• Brede gitterspær, FarmTest – Bygninger nr. 7, 2002, Benjamin B. Andersen
• Træ 52, Træspær 2, Træbranchens Oplysningsråd (TOP)
• DS 413:1998 samt 2003, Norm for trækonstruktioner
Brede gitterspær, del II 24