FarmTest Brede gitterspær_1aug2006vab.indd - LandbrugsInfo

3. Brede trægitterspær - teori
Der er mange måder at opbygge en trægitterkonstruktion på, men der er en række afstivningsprincipper,
der går igen ved de forskellige typer. Det er disse principper, der fokuseres
på i denne rapport.
• Afstivning af gittertænger
• Afstivning af tagfladen
• Afstivning af loftfladen
I hovedtræk er der to typer lastpåvirkninger, der skal afstives for. Lodret last, som stammer
fra egenvægt og sne, samt vandret last, som stammer fra vind. Selve gitterspæret er kun
beregnet til optagelse af lodret last, mens den vandrette last f.eks. fra vind, skal optages i
det afstivende system.
Gitterspærets bestanddele:
Figur 1 – Principskitse af trægitterspær. Kilde TOP
Tænger (diagonale) Spærfod
Spærhoved
3.1 Afstivning af gittertænger - tværafstivning
Gittertængerne understøtter spærhovedet i de enkelte spær. Når der er last på taget, f.eks.
sne, opstår der et tryk i disse gittertænger, der således virker som søjler. I store landbrugsspær
kan gittertængerne blive ret lange, og det er derfor nødvendigt at afstive disse mod
udbøjning i den svage retning. Den svage retning vil sige på tværs af spæret, altså på langs
af bygningen.
Afstivningen kaldes Tværafstivning og udføres af en streng af brædder eller lægter, der
sømmes på tængerne eller diagonalerne, som de også kaldes.
Det er ikke alle tænger i gitterspæret, der skal afstives, men spærfabrikken sætter et stempel
på hver eneste tang der skal afstives. Stemplet er dér, hvor afstivningen skal sidde.
Brede gitterspær, del II 8