FarmTest Brede gitterspær_1aug2006vab.indd - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

Figur 4 – Eksempel på tværafstivning Tværafstivningen forhindrer gittertængerne i at bøje ud på tværs af spæret, altså på langs af bygningen. Men for at forhindre, at alle tængerne og dermed tværafstivningen blot bøjer ud til den samme side, er det nødvendigt også at afstive tværstivningen. Dette gøres ved at fastholde bræddestrengen med et skråtstillet bræt eller lægte, der går fra bræddestrengen til spærfoden. Der skal være et skråtstillet bræt pr. ca. 10. meter samt ét ved hver gavl. Det kan være nødvendigt med ekstra afstivning, hvis bræddestrengen afbrydes, f.eks. ved gennemføringer af ventilationsskorstene. Figur 5 – Eksempel på skråtstillet bræt Brede gitterspær, del II 10
3.2 Afstivning af tagfladen Parallelgitter (gitterdrager) Sne- og egenlast giver en betydelig trykkraft i spærhovedet, der således virker som søjle. Ligesom ved gittertængerne er det nødvendigt at afstive disse mod udbøjning i den svage retning. Den svage retning vil sige på tværs af spæret, altså på langs af bygningen. Spærhovederne regnes normalt for fastholdt mod udbøjning i den svage retning af taglægterne, men som ved tværafstivningen af gittertængerne, skal det også her sikres, at alle spærhovederne ikke bøjer ud til den samme side eller deformeres som et S. Derfor indskydes et parallelgitter (gitterbjælke) mellem spærhovederne ca. pr. 15 meter. S-deformation ses ofte på de brede staldbygninger, som ikke har parallelgitre. I følge Trænormen har det siden 1998 været et krav, at spærhovederne skal fastholdes mod udbøjning, men ikke hvordan. Der er flere måder at gøre dette på, men i praksis er den enkleste, billigste og bedste måde at anvende parallelgitre. Dobbeltlægter ved kip og tagfod Kræfterne fra denne påvirkning af parallelgitrene føres via dobbeltlægter i kip og tagfod tilbage til spærene og giver derfor ingen resulterende kræfter på andre konstruktionsdele. Vindtrækbånd Parallelgitrene har yderligere en vigtig funktion – optagelse af vindlast på langs af bygningen. Når det blæser på langs af bygningen, ledes vindlasten på gavltrekanternes øverste halvdel til taglægterne, da disse understøtter gavltrekanterne. Lægterne fører lasten videre til parallelgitrene, der er anbragt mellem to spærhoveder og spænder fra kip til tagfod. Ved kippen fastholdes parallelgitrene af trækbånd og dobbeltlægter. Ved tagfoden ledes vindlasten fra parallelgitrene og vindtrækbånd til facaden. Dette sker via et skot monteret mellem parallelgitrenes ende og facaderemmen samt en lodret forankring. Denne lodrette forankring består typisk af nogle trækstænger, der er nedstøbt i fundamentet. Figur 6 – Princip for afstivning af tagfladen. Kilde TOP Brede gitterspær, del II 11
Page 1 and 2: FarmTest Bygninger | nr. 23 | 2006
Page 3 and 4: Titel: Brede gitterspær, del II Fo
Page 5 and 6: Indhold Forord . . . . . . . . . .
Page 7 and 8: 2. Indledning 2.1 Baggrund Tagkonst
Page 9: Figur 2 - Tværafstivning - afstivn
Page 13 and 14: Figur 9 - Eksempel på dobbeltlægt
Page 15 and 16: Figur 13 - Princip for afstivning a
Page 17 and 18: 3.5 Fabriksfremstillede træspær T
Page 19 and 20: 5. Resultater og diskussion Resulta
Page 21 and 22: Figur 19 - Eksempel på slapt/afbru
Page 23 and 24: 6. Konklusion og anbefalinger 6.1 K

FarmTest Brede gitterspær_1aug2006vab.indd - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?