Telegrafen 1. udgave 2012

Masser af hjertestop i Borris
Staben ved Telegrafregimentet kunne mønstre en tredjedel til
øvelsesdagene i Borris. Alene det, at de gamle soldater kunne
finde deres udrustning burde give et "Q" for bestået.
Nogle kunne stadig passe deres basis, men vidste ikke helt,
hvad det skulle bruges til. Andre kunne huske, at de havde
haft et basis, men kunne ikke passe det, da de fandt det.
Af Leon Lindholm, redaktionen.
Lad det være sagt med det samme -
mine meninger og holdninger som kommer
til udtryk i denne artikel, er kun et
udtryk for, hvordan jeg så og oplevede
denne tur. Jeg indrømmer, at Franks
morgen(tor)tur kl. 06.30 faldt helt i
min smag. Jeg vil helst "futte" rundt om
morgenen inden noget som helst andet.
Jeg vil gerne presses i og med en gruppe
og alligevel selv lige kunne sige fra. Jeg
nød denne stille stund, hvor de andres
præstation irriterede mig til at yde lidt
mere - det har vi ikke til dagligt, men
Franks morgen(tor)tur er ved at vinde
frem og alle kan være med - men man
er så sat ud af spillet resten af dagen
- næsten.
Denne unge knægts fremvisen af,
hvordan ben og arme kan vendes og
drejes med og uden 20 kilos lodder er
jo imponerende, og man tænker tilbage
til dengang, man selv var teenager - og
så hjælper sidemanden derefter en op
fra gulvet - og så klør vi på igen.
En broget flok er dækkende for starten,
men der kom nu meget styr på
det hele.
Dejligt med en lille "morgenfutter" - og
resten af dagen var der utroligt mange,
der tænkte på Frank, når de skulle rejse
sig, eller komme op at stå fra liggende
skydestilling.
Stillingsskifte
Instruktørerne, der var udlånt fra CIS-
Bataljonen, var fremragende. De havde
nok ikke forestillet sig, at alle de gamle,
der havde slæbt sig til Borris, var så engagerede,
som tilfældet faktisk var.
Lille Per - ingeniøren - havde i dagens
anledning lånt rigtig soldatertøj ved "onkel
Henning" i kælderen, og han tog det
slet ikke af hele ugen. Ja, selv de civile
var med og de gjorde det sgu godt.
Der var "gåpåmod" og et godt humør.
Instruktørerne fangede den hurtigt og
tillempede deres pædagogik og indlæring
til de mange kontorkroppe, der nu
var blevet lukket ud i skydeterrænet.
Jeg fik på et tidspunkt under et stillingsskifte
det billede på min nethinde, som
man kan se en forårsmorgen, når køer
for første gang kommer på græs efter
en lang vinter i stalden. De suser rundt
og er helt kåde.
Flere misforstod emnet stillingsskifte -
de ville straks have en computer for at
lave en ansøgning til FPT, men det her
var om ild og bevægelse. Hvordan flytter
soldater sig fra en stilling i terrænnet til
en anden placering og hvordan nedkæmper
gruppen så fjenden.
Her er alle grønne - nogle mørkegrønne
Selv om det kan være træls at skulle ud
i den friske kolde luft, og der kommer
sand på de nye støvler, så foregik det
alle dage med et godt humør, og vi lærte
hinanden at kende på en ny måde -
Frank kender vi alle og en måde er nu
rigeligt der.
Nutiden giver episoder, som man ikke
kunne have set, da vi var soldater
dengang i 70'erne, 80'erne og hvad
historierne ellers må fortælle.
En af overkonstablerne ved UMAK, her
nævner jeg ikke navne, men SL måtte
have hjælp til at snøre sine støvler og
straks lagde oberstløjtnant Henrik Juhl
sig på knæ for overkonstablen og bandt
bukser og støvler rigtigt sammen - det
passede i øvrigt fint, for samtidigt blev
overkonstablen ringet op på sin medbragte
"felt-mobil" - og kunne lige klare
vagtinstrukserne i Fredericia, mens Henrik
så snørede støvlerne færdige.
Et godt billede på, at alle vi, der nu var
med, prøvede at få det til at virke.
Instruktørerne rettede fejl hos alle på
en god og lærerig måde. Der var ingen
"brun tunge", fordi nu den fungerende
regimentschef ikke kunne finde ud af
at kravle ind og ud af sin "frakvest" der
var samme verbale "dummeslag" over
hele linjen.
Aftenen viste, at kontormusene var blevet
luftet rigeligt, for deres utilfredshed
med okse-stegen nåede ikke at blive
nedskrevet som en klage - brokken
nåede ikke længere end til sidemanden.
Folk var så trætte, at de ikke kunne
brokke sig, men spiste det, de nu havde
slæbt ned på deres tallerken. Dog måtte
"Stryhn" lige markere, at ananas ikke
hører til i hans chokoladebudding - det
mente Loumann var en klar fejl, for
både han, konen og børnene brugte
ananas sammen med chokolade i disse
konsistenser - længere kom den ikke for
Stryhn var da halvsovende og vi så ham
først igen et par dage senere.
Dagene på skydebanen gav alle en
Connecting Sensors
and Effectors in real time
Terma delivers Mission Critical Command
& Control systems through offering lowrisk
integration of proven components
including re-use of components from
multiple proven systems.
www.terma.com
TELEGRAFEN 5
idworks.dk · 3809 · 09.08