Støt anoncørerne - og fortæl dem, at du gør det - de støtter os. 8 TELEGRAFEN • Gulvbelægning • Gardiner • Tæpper • Trægulve • Gulvafslibning Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København Nordre Ringvej 3 ∙ 7000 Fredericia ∙ Telefon 75 93 05 31 ∙ www.proffset.dk Bøger ∙ Visitkort ∙ Reklamer ∙ Etiketter/labels ∙ Kuverter ∙ Hæfter ∙ Brevpapir ∙ Indbetalingskort ∙ Formularsæt Endeløse baner ∙ Tidsskrifter ∙ Foldere ∙ Kuvertfyld ∙ Løbesedler ∙ Postkort ∙ Streamers ∙ Posters ∙ Bannere
Frygten i den meniges øjne Den afsluttende feltøvelse set fra en værnepligtigs synspunkt. I flere uger er "Feltøvelse III" blevet diskuteret, berygtet og frygtet. Ingen ved noget og to fjer bliver på rekordfart til en hel hønsefarm. Mandag morgen er dagen inden rejsen til de tre dages død og helvede med et snert af forrådnelse. Værnepligtig menig Leon Kofoed Andersen, 1 Deling, CIS-kompagniet. Vi er alle en smule bange og ved ikke helt, hvordan vi skal forholde os over for delingsføreren, han vil intet røbe. Panikken rammer den første. Allerede fra appel om mandagen er vi igang. Terrorister angriber kaserner landet over og begge HBU delinger sættes på to timers beredskab. Selv med underbevidstheden rystende under overfladen går dagen fint med den planlagte undervisning. Aftrædelsen kommer over en time før beregnet, men glæden varer ikke længe. Her ændres beredskab til en time og man må på ingen måde gå længere væk fra kasernen end Kuffen - hvor der lyksaligt var varme boller og kakao på Kuf-mutters regning! Med et smil på læben og tasken pakket smider min stue og jeg sig i seng flere timer før normalt. 2015 falder vi nådesløst i søvn og er klar til at være klar når tiden oprinder. 0600, næsten 10 timer senere, bliver vi vækket af en officers klappen på døren. Vi havde stærkt regnet med, at turen startede sent om aftenen eller midt om natten og at vi hensynsløst skulle oprette BSO i mørke og kulde, men vi klagede ikke over denne milde start! Lastbilen var stille. Selve øvelsen var diskuteret til ende og vi afventede såmænd bare videre information samt varme. Kun små 30 minutter efter er vi ankommet. Efter at have searchet et større skovstykke og fjernet terroristerne, tog 2. Deling af sted til bevogtning og <strong>1.</strong> Deling, min deling, oprettede et beredskabsområde (BSO). Gensynet med kold skovbund og telt uden sider kunne have været meget værre, da der hverken var slem vind eller regn. Hele oplevelsen tydede nu egentlig på at blive ret god. Efterskolen tømt og undersøgt Patruljerne var som patruljer nu er; møgfede! Der var ikke særlig meget action for min gruppe, men vi havde det sjovt og klarede opgaven rigtig godt - sågar kontrollanten smilte en smule. Smil var der nok af, især da "Hurtig Hare2 blev igangsat. Evakuerings- øvelsen hvor Nørre Aaby efterskole skulle rømmes og searches grundet bombetrusler. Pigerne på 14 - 16 år så bestemt ikke sure ud, da 19 - 23 årige mandlige soldater hev dem ud af sengen og bad dem følge med. Drengene på efterskolen fik også store øjne, da de så delingerne også havde kvindelige soldater! Ud over den så småt barnlige stemning der var blevet spredt, gik øvelsen rigtig godt og vi satte stor pris på skolens varmeanlæg. Som aftenen tog til kom BSO’ens endnu ondere storebror - nattevagt. Nattevagt med absolut ingen aktivitet, intet varme og den tiltagende savn til soveposen. Endnu havde det ikke lykkedes skoven at knække en eneste fra delingen. 0800 afsluttedes øvelsen mest frygtede del og vi overgik til bevogtning. Efter at have forbedret 2. delings ydre forsvar med mere pigtråd, begyndte de timelange bevogtninger ved hesco’erne. Grunden til at vi forbedrede var nu alligevel ret underholdende. Det viste sig at 2. Deling havde fået kidnappet <strong>1.</strong> gruppes gruppefører af hjemmeværnet! Efter en brav kamp, hvor han ene mand dræbte tre og sårede to, kom han selv tilbage til lejren til stor underholdning for alle menige. Bevogtning viste sig dog alligevel at være hårdere end forventet, man var konstant på. Når man ikke stod ved adgangskontrolposterne var man på Quick Reaction Force eller på lejrtjeneste. Planen for bevogtningen satte lidt en dæmper på min ellers så forløsende følelse om Felt III, da vi ikke ville få særlig meget søvn og de fleste af de kolde timer skulle tilbringes udenfor. NK i lyderøde underhylere Dagen gik med tonsvis af gode momenter, der pressede både menig Dræn og delingsførere samt alt derimellem. En enkelt gang måtte momentet stoppes, da varselsskuddenes effekt var urealistisk - dertil kom en underholdende diskussion mellem kontrollant og gruppefører! Den bedste del af bevogtningen var helt klart, da NK kom løbende midt om natten i fuld kampuniform, dog uden uniformen. Hans lyserøde underbukser fik skræmt momenterne væk og vi var enige om, at det var hele øvelsen værd! Apropos øvelsens værd, var vi alle enige om, at vi indtil videre havde frygtet forgæves, det var slet ikke så slemt som forventet. Vi vidste dog ikke, hvad vi skulle om torsdagen på det tidspunkt. Katastroferamt bydel Efter få timers søvn var der oprydning og opsadling, straks skulle vi af sted til en ny og endnu ukendt opgave. Det stod dog ikke i vejen for en god lur, på hvad der næsten var den sidste lastbiltur i værnepligten. Turen var knap nok værdig til at blive kaldt en morfar, da vi hurtigt var ude af lastbilerne igen. Katastrofen var nu og her. Søvnige og spændte stod begge delinger klar og blev informeret om, hvad der var sket. En bydel var katastroferamt og der var mange der havde brug for hjælp. Her blev vi virkelig testet i den undervisning, vi havde fået gennem værnepligten. Førstehjælpen var essentiel, brand/redning/miljø blev brugt til det yderste og delingerne skulle arbejde under hårdt pres. Det var fedt! Og det viste sig at gå ganske udmærket. Der var blod, ild og bygninger der var ved at kollapse. Hele scenariet var utroligt stillet op og det føltes for allerførste gang meget virkeligt. Der skulle godt nok arbejdes igennem! Kaptajnen, vores kompagnichef, udviste stor tilfredshed og med sved på panden var vi alle stolte over at have gennemført felt/kontrol-øvelsen! Efter oprydning og transport blev vi endelig aftrådt til hvile, eller nærmere vedligeholdelse. Det havde ikke været så slemt igen. Nu forstår jeg, hvad det gik ud på Vi havde frygtet det værste, ventet alt fra helvedes porte og forberedt os på vores livs hårdeste oplevelse. Det viste sig til at være tre fede dage, hvor hele uddannelsen gav en dybere mening. Der fik man brugt, hvad man havde lært. Torsdag aften var en lettende aften og vi var glade, vi var rigtig glade! Badet var ikke fået bedre før og messens øl havde ikke smagt mere udsøgt, vi var nu det tætteste, vi kunne komme på uddannede soldater. Frygten som før skinnede i alles øjne var erstattet af lettelse, glæde og ikke mindst stolthed. Nogle vil påstå, at det har været alt det hårde arbejde værd eller at det hele egentlig ikke var så slemt. Jeg vil påstå, at Felt III lærte os, hvor godt vi står sammen, hvor gode vi er blevet og hvor stolte vi har lov til at være. Først nu har jeg egentlig fattet, hvad det hele har gået ud på og det har 110 % været mere end det hele værd! TELEGRAFEN 9