POLITIK Homorettigheder sat på standby Simon Emil Ammitzbøll er medlem af Folketinget, 30 år og bor sammen med sin mand Henning. Homopolitisk mener han, at Danmark er gået helt i stå. Af Bjarne Henrik Lundis Foto: Maria LP Først efter gymnasietiden sprang Simon Emil Ammitzbøll ud som bøsse. Han havde mange forestillinger om, hvordan hans familie og venner ville reagere. ”Jeg planlagde i ugevis, at jeg skulle tale med mine forældre om det. Jeg syntes, at det var rædselsfuldt. Da samfundet i sit udgangspunkt forventer, at man er heteroseksuel, indtil det modsatte er bevist – og sådan tror jeg, at det vil blive ved med at være – så er man nødt til at fortælle, at man er bøsse. Hvis man derimod var sort, behøvede man ikke at fortælle sine forældre det. Set i bakspejlet var mange af de tanker, jeg gjorde mig om, hvordan det ville være at springe ud, vanvittige. Jeg forbandt det med noget ubehageligt. Jeg ved ikke, hvordan jeg kunne komme på det. Min stedfar, som jeg har boet sammen med, siden jeg var fire år, havde en bror, der var bøsse. Og én af min storesøsters bedste veninder, og som hun delte lejlighed med i mange år, var lesbisk. Så jeg kan slet ikke forstå, at jeg var i tvivl om deres reaktion,” siger Simon Emil Ammitzbøll. 08 OUT&ABOUT///APR 2008 Simon Emil Ammitzbøll er medlem af Det Radikale Venstre og har siden 1999 haft politik som hovedbeskæftigelse. Først som ansat på Christiansborg og siden 2005 som medlem af Folketinget. ”Min kreds i Næstved ved godt, at jeg er bøsse. Jeg gør mig ikke nogen særlige tanker omkring det, for jeg anser det for at være lige så naturligt at have en kæreste af samme køn som at have en kæreste af det modsatte køn. Nogle af mine københavnervenner kan ikke helt forstå, at jeg er opstillet i Næstved, og de har spurgt mig, om jeg nu også kan være åben om min seksualitet dér. Det synes jeg egentlig er meget fordomsfuldt, for sådan er virkeligheden slet ikke. Min erfaring er, at det ikke giver nogen problemer,” siger Simon Emil Ammitzbøll. Selv om han er åben om sin seksualitet, forsøger han at undgå at få prædikatet bøssepolitiker hæftet på sig. ”Jeg har tidligere talt med Naser Khader om, at han skulle passe på, at han ikke kun blev opfattet som indvandrerpolitiker, og at jeg ikke kun blev opfattet som bøssepolitiker. På den anden side føler jeg, at jeg er nødt til at påtage mig – om ikke min skæbne – så mit ansvar i visse situationer. Jeg kan huske, at vi engang i folketingsgruppen havde haft en diskussion, og hvor jeg så sagde: Nu ved jeg, hvordan kvinder havde det, da det udelukkende var mænd, der diskuterede ligestilling.” Danmark er gået i stå, når det handler om homoseksuelles ligestilling, mener Simon Emil Ammitzbøll. ”Lige siden vi fik det registrerede partnerskab i 1989, har vi rakt hænderne i vejret og lullet os ind i en tornerosesøvn om, at vi var et foregangsland i forhold til homoseksuelles rettigheder. Men det er vi ikke. Mange lande har for længst overhalet os. Regeringen har overladt spørgsmålet om homoseksuelles ligestilling til et højrenationalistisk parti som Dansk Folkeparti. Det gælder også andre politiske områder. Det betyder, at vi er gået i stå på alle de områder, der har noget at gøre med menneskelighed og ligestilling. Jeg siger ikke, at tingene skal være, som jeg gerne vil have det. Men det er et problem, at Dansk Folkeparti har den afgørende indflydelse, for så er der lukket for at kunne diskutere tingene. Simpelthen fordi det politiske system er så fastlåst. Problemet er ikke kun, at vi sætter tingene på standby. Der sker også et mentalt tilbageskridt omkring homorettigheder.” Simon har dannet par med sin mand Henning, siden han var i begyndelsen af tyverne. Kort tid efter, at han var blevet valgt ind i Folketinget, blev han inviteret til fest i kongehuset. ”Jeg er ikke særlig kongetro, men jeg talte med Henning om det, og han ville gerne være med. Normalt bryder jeg mig ikke om at gå hånd i hånd med min kæreste – sådan var det også, da jeg havde en pigekæreste. Det bliver lidt for intimt for mig. Men jeg sagde til Henning, at når vi skulle til fest i kongehuset, så skulle vi også holde hinanden i hånden, når vi gik forbi alle fotograferne. Da Torben Lund gjorde det samme for mange år siden, var det et stort gennembrud for homoseksuelle. Da var det nemlig første gang, at et homoseksuelt par officielt var til fest i kongehuset. Jeg mener, at det er vigtigt at vise unge, at det også er noget, man kan gøre i dag – vise, at det er acceptabelt at være homoseksuel i hele samfundslivet. Jeg tror, at det har stor betydning, når nogle er synlige på den måde,” mener Simon Emil Ammitzbøll. Ved en beklagelig fejl kom Stig Emil Ammitzbølls historie ikke med i bogen Hvor regnbuen ender. Derfor bringer <strong>Out</strong> & <strong>About</strong> efter aftale med bogens forfatter, Bjarne Henrik Lundis, historien her.
Rømersgade Vendersgade Linnésgade Tornebuskegade 3 (ved Nørreport Station) Tlf. 33 91 91 96 Botanisk museum M S Nørre Voldgade Gothersgade Øster Voldgade Tornebuskeg. NØRREPORT STATION Kultorvet Rosenborggade Rosenborg slot Åbenrå rs
Change language