Projektvejledning for studerende på FMS - Fredericia ...

Projekter 

Vejledning i projekt- og rapportskrivning ved 

FMS 

Skribenter: Rikke Andreassen, Stig Libori, Susanne Ketill og Ulla Skov Jensen 

9-8-2012

Indholdsfortegnelse 

Projekt og rapportskrivning på FMS 2012 

Forsiden ............................................................................................................................................................. 3 

Abstract ............................................................................................................................................................. 4 

Projektskabelon ................................................................................................................................................. 5 

1 Indledningen .............................................................................................................................................. 6 

1.1 Sådan skrives en god indledning ....................................................................................................... 6 

1.2 De store linjer tegnes ........................................................................................................................ 6 

1.3 Hvordan er opgaven sat sammen? .................................................................................................... 8 

2 Problemformulering .................................................................................................................................. 9 

2.1 Veje til problemformuleringen ............................................................................................................ 10 

2.1 Den konkrete problemformulering ................................................................................................. 10 

2.2 Fra foreløbig til endelig problemformulering .................................................................................. 11 

2.3 Hypotese .......................................................................................................................................... 12 

3 Metode- og teoriafsnit ............................................................................................................................ 14 

3.1 Faglige metoder ............................................................................................................................... 14 

3.2 Undersøgelsens metode .................................................................................................................. 14 

3.3 Forskel mellem teori og metode ..................................................................................................... 14 

3.4 Skal man lave et metode- og teoriafsnit? ........................................................................................ 15 

3.5 Modelbegrebet ................................................................................................................................ 15 

3.6 Empiri ............................................................................................................................................... 15 

3.7 Hvordan opbygger I mere konkret jeres metode- og teoriafsnit? .................................................. 16 

4 Projektets hoveddel: Analyse og resultater. ........................................................................................... 17 

4.1 Hovedafsnittets form ....................................................................................................................... 18 

5 Diskussion ................................................................................................................................................ 20 

5.1 Et diskussionsafsnit indeholder følgende elementer: ..................................................................... 20 

5.2 Forskellige former for diskussion .................................................................................................... 21 

5.3 Afslutning på diskussion .................................................................................................................. 21 

5.4 Konklusionen på en diskussion bør dog indeholde følgende: ......................................................... 21 

6 Kilde og kildekritik ................................................................................................................................... 22 

6.1 Kildekritik – en diskussion ............................................................................................................... 22 

7 Konklusion ............................................................................................................................................... 24 

8 Perspektivering ........................................................................................................................................ 25 

side 1


9 Layout ...................................................................................................................................................... 26 

10 Nomenklaturliste ................................................................................................................................. 28 

11 Litteratur .............................................................................................................................................. 30 

side 2

Forsiden 


Forsiden skal give oplysninger til læseren om projektet: 

- Titel og eventuelt uddybende undertitel 

- Titlen bør bestå af få ord, der er dækkende for projektets indhold. 

- Forfatter(e) 

- Både fornavn og efternavn, opstillet alfabetisk efter efternavne 

- Studienummer 

- Antal ns (2400 anslag inkl. mellemrum) og antal anslag 

- Dato for aflevering 

- Institutionens navn 

- Opgavetype og fag/modul 

F.eks. ”Projektrapport i faget Metodelære, 1. semester”, ”Obligatorisk opgave i modulet 

Reguleringsteknik, 4. semester” 

Der kan sættes en illustration, tegning eller et billede på forsiden for at peppe den lidt op – men 

den skal have noget med projektets indhold at gøre, og den må ikke være for stor eller 

dominerende i forhold til forsidens øvrige indhold. 

side 3

Abstract 


Et abstract indeholder en kort gennemgang af indholdet i projektet, og derfor vil der på ingen 

måde optræde nye oplysninger her. Abstract er på 200 ord, + - 10 %. 

Formålet med at skrive et abstract er, at interesserede kan danne sig et overblik over projektet og 

vurdere, hvorvidt det er interessant at læse selve projektet. Abstracts formål er med andre ord, at 

det skal kunne læses selvstændigt af informationssøgende fagfæller, der ikke er eksperter på 

området. Når I skriver, skal målgruppen altså være interesserede fagfæller. Der er ikke tale om en 

reklame for jeres rapport. Et abstract er et sagligt koncentrat af hele projektet, og processen i 

udarbejdelsen kan sammenlignes med at koge en fond. 

Indholdet i et abstract er en præsentation af projektets emne og problemstilling, 

problemformulering, metode, formål, vigtige teorier/teoretikere, indhold, resultater, konklusioner 

og anbefalinger. Hensigten med at skrive et abstract er at give læseren et solidt fundament, der 

kan danne grundlag for læserens beslutning om at læse eller ikke læse projektets tekst. 

I et abstract er der således et kort resume af problemformulering, metodevalg, resultater og 

konklusion. 

side 4

Projektskabelon 

Emne 

Skribenter 

Vejledere 

Mål for projektet 

Problemformulering 

Hypotese 

Metode 

Projektets delopgaver 


side 5

1 Indledningen 


1.1 Sådan skrives en god indledning 

Hvad er egentlig en indledning, og hvad er ikke mindst kravet til en indledning? Punkterne i 

indledningen fungerer som et vigtigt styringsredskab for hele processen omkring 

projektskrivningen. Indledningens punkter skal være overvejet inden opgaveskrivningen for, at 

projektet bliver afgrænset, og den røde tråd fra teori over metode til analyse fastholdes. 

En god ide er at lave nogle punkter, så man har en grovskitse til indledningen. På den måde får 

man systematiseret, afgrænset og formuleret, hvad det egentlig er, man vil med projektet. Med 

andre ord skal indledningen både være en hjælp til projektskriveren til at få styr på opgaven, og 

samtidig skal den fungere som en guide for modtageren, der ved læsningen af indledningen bliver 

introduceret for opgavens problemstillinger, hypoteser, metoder etc. Det skal naturligvis ikke være 

en detaljeret gennemgang. 

Indledningen er på 1-2 sider. Hvis man opfatter indholdsfortegnelsen som den side, der først 

tegner den mest overordnede struktur i projektet, går indledningen ind med en lidt højere 

detaljegrad og beskriver strukturen i projektet. 

Overordnet set kan indledningen inddeles i to store afsnit: 

1. afsnit introducerer opgaven 

2. afsnit konkretiserer opgaven 

1.2 De store linjer tegnes 

- Baggrund eller begrundelse for emnevalget - hvorfor er dette emne valgt emmet? 

Beskriv ganske kort hvordan ideen til projektet opstod. Måske var det en dag om bord på 

skibet, hvor tanken om at alternative energiformer kunne give økonomiske besparelser for 

rederiet og minimere CO2 udledningen opstod? Maksimum 4 linjer. 

- Problemstilling - hvilket problem eksisterer? 

Her beskriver du, hvad det egentlige problem er? Rederiets skibe udleder for mange 

emissioner i forhold til miljøkravene i 2015. 

- Problemformulering – Hvad er projektets problemformulering? 

Den skal både fungere som et styringsredskab for hele projektet og vise den røde tråd 

gennem hele projektet. Dog skal problemformuleringen i Indledningen være en 

omskrivning af selve problemformuleringen, som skrives ind i Projektskabelonen. Læs 

side 6


afsnit 5 for yderligere information om problemformulering. 

- Hypotese - hvad forventer du kan løse problemet, eller hvad forventer du din 

undersøgelse fører frem til? 

Her beskriver du, hvordan du forventer at løse problemet. Det kan eksempelvis være: 

30% reduktion af emissioner ved skift af drivmiddel fra heavy fuel oil til biogas i nye skibe. 

Læs afsnit 5.5 for yderligere information 

- Formål med projektet – Punktet hænger sammen med hypotesen og skal vise, hvad du 

gerne opnå? 

Her beskriver du, hvordan projektets resultater skal kunne føre til minimering af skibets 

emissioner, så det imødegår miljøkravene anno 2015. 

- Teori - hvordan skal problemet løses? Hvilke videnskabelige teorier skal i spil? Hvad er 

hensigten med teorien? 

Teorien kunne dreje sig om emissioner fra forbrænding af forskellige kulbrintebaserede 

drivmidler samt motorlære. 

- Metode - hvordan vil projektet komme fra selve problemet til løsningen af problemet? 

Her beskriver du meget konkret, hvordan du kommer fra dit problem til løsningen af dit 

problem. 

Det er især vigtigt at præcisere, hvilken teoridannelse der er vigtig for at afklare 

problemformuleringen. Hvorfor lægges der eksempelvis vægt på brændværdi i 

teoriafsnittet, og hvilken betydning får de respektive brændslers kemiske sammensætning 

for udledningen af emissioner? 

Det er her essentielt, at du er meget specifik omkring, hvad du vil lægge vægt på, og 

hvorfor dit metodevalg fører fra problem til løsning. Det vil sige, hvorfor har du valgt 

teorien? Hvad er det, du gør i analysen? Det er ikke nok at skrive, at du har valgt at 

foretage observationer eller lave undersøgelser, men hvilke observationer og hvilke 

undersøgelser og ikke mindst, hvordan har du lavet dem? 

- Afgrænsning af projektet - Fokuspunkter og fravalg. 

Her er det vigtigt, at du begrunder dit valg og ikke mindst begrunder dit fravalg. Hvorfor 

har du valgt et bestemt skib og ikke skibe generelt? Hvorfor har du valgt netop kun en 

slags solpanel og ikke de tre andre? Hvorfor har du valgt den fremlagte teori og ikke en 

anden? 

side 7


1.3 Hvordan er opgaven sat sammen? 

Dette underpunkt redegør for, hvad projektskriveren helt konkret vil gøre, og hvorfor 

projektskriveren har valgt at strukturere det på den valgte måde. 

side 8


2 Problemformulering 

En problemformulering tager først og fremmest udgangspunkt i et konkret videnshul eller i et 

konkret problem, der kræver en løsning. Når I har fået afdækket dette konkrete problem, går I i 

gang med at lave en problemformulering, der både skal være et styringsredskab for hele projektet 

og anskueliggøre den røde tråd i projektet. For at problemformuleringen kan fungere som et 

styringsredskab, opstilles problemformuleringen ved hjælp af Blooms taksonomiske trappestige, 

hvor man går fra at være refererende og redegørende over en analyse til en vurdering. 

Det er væsentligt, at I ikke kun er referende i jeres projekt, men når at vise selvstændighed ved 

både at lave en analyse og at perspektivere eller vurdere denne. Det er også vigtigt, at I i jeres 

problemformulering viser, hvad I rent faktisk vil gøre. Det vil sige, at I ikke bruger upræcise ord 

som ”kigge og se”, men bruger ord som netop beskriver, hvad der gøres i projektet. Anvend derfor 

ord såsom: Beskrive, analysere, klassificere, diskutere og vurdere! 

side 9


2.1 Veje til problemformuleringen 

Når I skal udarbejde en problemformulering, tager I som regel udgangspunkt i en beskrivelse af et 

problem eller et problemfelt, og problemformuleringsfasen udspiller sig som en analyse af feltet, 

hvor I argumenterer for jeres valg af fokus i projektet. I tager altså udgangspunkt i en beskrivelse 

af et problemfelt. Den første fase er afgrænsningen, hvor I skærer jeres problemformulering til, så 

der kommer en præcis og brugbar problemformulering ud. Som et eksempel kan vi tage 

udgangspunkt i en beskrivelse, der lyder: 

I sammenligning NN af fjernvarmepriser fremgår det, at fjernvarmeprisen hos Marstal 

Fjernvarme er 30% højere end Gram Fjernvarmes forventede fjernvarmepris, efter 

de har gennemført en planlagt udbygning af deres solvarmeanlæg. Det er en 

markant prisforskel, eftersom begge selskaber på det overordnede plan har valgt 

teknologier, der minder om hinanden med fokus på solvarme, damvarmelager 

kombineret med teknologi der omdanner billig overskuds-el til fjernvarme.. 

Prisforskellen kan muligvis skyldes at Gram Fjernvarme har valgt at udnytte 

investeringslet elkedel til at omdanne billig elektricitet til fjernvarme, medens Marstal 

Fjernvarme har valgt den mere investeringstunge absorptionsvarmepumpe - 

teknologi. 

2.1 Den konkrete problemformulering 

For at komme i gang med at få lavet en problemformulering, der vedrører emnet, kan man 

formulere sit centrale fokus i problemformuleringen i helikopterperspektiv. Fra dette perspektiv 

kommer den første problemformulering dvs. version 1. Den kunne lyde: 

Version 1 

Under hvilke forudsætninger er det rentabelt for Marstal Fjernvarme at udbygge 

deres solvarmeanlæg, damvarmelager og absorptionsvarmepumpe? 

Bemærk ordet ”hvilke” som indleder det grundlæggende problem. Hvis man ikke er verdensmester 

i at formulere problemformuleringer, er det ofte en god ide at formulere det grundlæggende 

problem ved hjælp af et ”hv” ord, altså brug ord såsom hvem, hvad, hvor, hvilken. 

I version 1 er problemformuleringen kort og præcis, men den er også relativ åben i forhold til, 

hvilke løsningsforslag man konkret vælger at fokusere på. I version 1 er fokus på det økonomiske 

perspektiv, og rentabiliteten er det styrende princip. På sin vis kan man sige, at version 1 kan 

opfattes som et tidligere stadium på vejen til en konkret problemformulering. 

En endelig problemformulering forventes at være mere skarp i forhold til formålet og indholdet af 

rapporten. En mere konkret problemstilling kunne dreje sig om en mere detaljeret undersøgelse 

af, om man på Marstal Fjernvarme med fordel kan installere mere solvarme ved at udnytte, at 

elektricitet indimellem er relativt billig? Så kunne problemformuleringen blive i retning af 

nedenstående: 

side 10

Version 2 


Marstal Fjernvarme ønsker at undersøge, hvorvidt det er muligt at udbygge andelen 

af solvarme i deres anlæg. I projektet analyseres, hvorvidt det er rentabelt at 

udbygge anlægget bestående af solvarme og damvarmelager under forudsætning af, 

at man ved hjælp af elkedel kan producere billig varme til akkumuleringstank, når 

strømpriserne er lave. 

I problemformulering version 2 danner ordet ”hvorvidt” optakt til det efterfølgende spørgsmål, der 

styrer analysen i projektet. Fokus er på produktionsomkostningerne, men undersøgelsen og 

sammenligningsgrundlaget er konkret, nemlig hvad man kan opnå ved at optimere det nuværende 

anlæg ved at udnytte udsving i prisen på elektricitet. Der er således tale om en sammenligning 

mellem det eksisterende anlæg og anlægget, efter det er tilpasset med en række nyinvesteringer. 

I praksis bliver den studerende ofte bedt om at undersøge et eksisterende anlæg med det formål 

at finde tiltag, man kan foretage for at forbedre anlægget. Så her kommer både teori og praksis i 

spil. 

Problemformuleringen i version 2 fører indirekte til en vurdering af, om det kan betale sig at 

ændre opbygningen af anlægget. En maskinmesterstuderende har ofte ikke har meget tid til at 

opstille problemformulering og foretage analyse, så der er i praksis behov for fleksibilitet i 

undersøgelsen. 

Version 2 illustrerer også fordelen i, at man fra starten har et realistisk forhold til 

problemformuleringen: Problemformuleringen styrer analysen, så størrelsen på problemet i 

problemformuleringen, bør være realistisk, men alligevel passende ambitiøst 

I version 2 er der foretaget afgrænsninger i problemformuleringen. Når man foretager 

afgrænsninger, er det vigtigt at præcisere og begrunde sine valg i metodeafsnittet. En tydelig 

afgrænsning i version 2 er den afsluttende forudsætning om billig produktion ved hjælp af en 

elkedel samt rentabiliteten som det styrende fokus. Begge afgrænsninger bør begrundes i 

metodeafsnittet. 

I problemformulering version 2 er økonomien også valgt som det styrende fokuspunkt. Valget af 

rentabilitet som det styrende fokus skal naturligvis begrundes og præciseres, eftersom det er selve 

den grundlæggende afgrænsning i problemformuleringen. Faktisk er det vigtigt at bruge 

Metodeafsnittet til yderligere at begrunde afgrænsninger. 

2.2 Fra foreløbig til endelig problemformulering 

Den endelige problemformulering eksisterer reelt først, når projektrapporten afleveres, men efter 

første problemformuleringsfase indsættes den foreløbige problemformulering i Projektskabelonen. 

Den foreløbige problemformulering skal godkendes af projektvejlederen og danner fundament for 

det videre arbejde med projektet. En problemformulering er således et dynamisk værktøj, der 

side 11


løbende evalueres i dialog med vejlederen eller vejlederne. Fundamentet fra den foreløbige 

problemformulering ændres sjældent meget, men der kan være tale om justeringer som 

projektarbejdet skrider frem. 

I afsnittet Indledningen omskrives den relativt korte endelige problemformuleringen, så læseren er 

klar over, hvad der ligger til grund for projektet. 

Den endelige problemformulering afhænger også af de konkrete omstændigheder: Det konkrete 

praktiksted, det konkrete anlæg og den studerendes interesser og ambitioner samt 

undervisningsplanen for Bachelorprojektet. 

Bemærk også, at anbefalingerne, man når frem til, godt kan være bestemt af modtagerens 

interesser: Vægter vedkommende eksempelvis økonomi, pladsbehov, miljø eller noget helt fjerde 

højest? I ovennævnte problemformulerings- eksempler er økonomien tydeligvis det styrende 

fokus, mens andre aspekter naturligvis kan medtages for at perspektivere projektet. 

2.3 Hypotese 

Vi anbefaler, at man tilknytter en hypotese til sin problemformulering. Ligesom 

problemformuleringen er entydig, bør hypotesen også være det. Overordnet set er en hypotese: 

En hypotese er et begrundet og kvalificeret bud på, hvad analysen vil vise 

I problemformulering version 2 kunne et bud på en hypotese omhandle de forventede besparelser 

som følge af investeringer i et nyt anlæg eksempelvis være: 

Det forventes at det vil vise sig rentabelt at udbygge det eksisterende 

fjernvarmeanlæg med mere solvarme og damlagerkapacitet, sammen med 

investering i elkedel, som kan producere til varmeakkumuleringstanken ,når 

strømpriserne er lave. Det forventes ikke at være rentabelt at investere i en ny 

varmepumpe til produktion af fjernvarme, men man bør naturligvis prioritere den 

eksisterende varmepumpe fremfor den nyindkøbte elkedel til produktion af 

fjernvarme ved hjælp af overskudsstrøm. 

Projektets analyse handler grundlæggende om at teste den opstillede hypotese. 

Problemformuleringen styrer indsamlingen af datamateriale samt analysen der foretages for at 

teste hypotesen. 

Bemærk at hypotesen godt kan falde: Det er eksempelvis ikke et dårligt resultat af en analyse, 

hvis man finder ud af at det i virkeligheden slet ikke kan betale sig at udvide kapaciteten af 

damlageret. Analysen vil jo stadig nå frem til et resultat, så man kan vurdere, hvilke anbefalinger 

man kan give vedrørende opbygningen af anlægget, så hypotesen har tjent sit formål: Man har 

reflekteret over, hvad prisforskellen skyldes. 

En anden definition på en hypotese kunne være: 

En hypotese er et begrundet og kvalificeret bud på, hvad en løsning på problemet er 

side 12


Bemærk at denne definition af en hypotese er mere styrende for projektet end den første. 

Anvender man denne definition antages det, at man reelt kan identificere en ”god” løsning på 

problemformuleringen. Denne definition kan altså være sværere at arbejde med, hvis der er flere 

ligestillede løsningsmuligheder eller hvis man har en begrundet formodning om, at den ”optimale” 

løsning afhænger af modtagerens interesser. 

En anden hypotese til problemformulering version 2 kunne eksempelvis lyde: 

Det forventes, at det er rentabelt at udbygge solvarmeandelen af Marstal 

Fjernvarmeforsyning, idet det forventes, at man med økonomisk fordel kan benytte 

en elkedel til at producere varmt vand til en akkumuleringstank, når elpriserne er 

lave. 

Man kan ikke altid opstille en hypotese til sine projekter. Når det ikke er muligt at opstille en 

hypotese, kan det skyldes, at det ikke på forhånd kan afklares, hvilke interesser der eksisterer på 

området, eller man kan forestille sig, at der ikke er en entydig løsning. 

Vi forventer dog det sædvanligvis vil være muligt og frugtbart at opstille en 

hypotese i projekter på Fredericia Maskinmesterskole. 

side 13


3 Metode- og teoriafsnit 

Når problemformuleringen er klar, melder spørgsmålet sig om, hvordan man egentligt løser sin 

problemformulering? Metodeafsnittet afspejler direkte problemformuleringen, så man her beskriver, 

hvilke metoder man vil benytte til at løse problemformuleringen og teste sin hypotese. Herved 

bliver problemformuleringen i sig selv perspektiveret, og metodeafsnittet giver således en 

uddybende beskrivelse af selve problemformuleringen. 

I metodeafsnittet er det vigtigt at skelne mellem undersøgelsesmetode og faglig metode. 

3.1 Faglige metoder 

De faglige metoder er de faglige værktøjer, vi bruger i de faglige fag, såsom matematiske metoder, 

fysiske metoder, dataindsamlingsmetoder og så videre. I metodeafsnittet argumenterer man for 

udvælgelsen af de faglige metoder, der bliver benyttet, men et projekt er ikke en lærebog: 

Undlad lange udredninger af faglig teori, man kan finde i en lærebog. Hold fokus på kun 

at medtage de delelementer af de faglige metoder, I rent faktisk benytter i projektet og gør jer det 

fuldstændigt klart, hvorfor disse metoder er relevante for undersøgelsen, samt hvorledes de 

benyttes konkret i undersøgelsens sammenhæng. De konkrete faglige metoder kan også 

gennemgås i analyseafsnittet. 

3.2 Undersøgelsens metode 

Undersøgelsens metode er den specifikke metode, I benytter i netop jeres projekt. Det vigtigste i 

metodeafsnittet er, at I får beskrevet, hvordan I vil løse jeres opgave. I vil sikkert benytte en 

række teorier eksempelvis ledelsesteorier, økonomiske teorier, tekniske teorier eller lignende samt 

en række faglige metoder. 

I metodeafsnittet skal I netop beskrive, hvilke teorier samt faglige metoder I vil bruge, så det 

tydeligt fremgår, hvilken relevans de har i forhold til at løse jeres problemformulering og eventuelt 

falsificere jeres hypotese. Det er af afgørende vigtighed, at I meget præcist redegør for jeres 

undersøgelsesmetode, eftersom jeres udvalgte metode netop er skruet sammen til 

specifikt at løse netop jeres problem. 

I et godt projekt vil undersøgelsesmetoden blive forklaret som en lang argumentationskæde, som 

logisk fører til, at man kan afklare problemformuleringen på den valgte måde. Det er netop jeres 

evne til at bruge teorier samt faglige metoder til at løse rigtige problemstillinger på konsistent 

måde, der kendetegner et godt projekt, fordi en god undersøgelsesmetode i sig selv løfter 

projektets taksonomi og videnskabelighed. 

3.3 Forskel mellem teori og metode 

Hvad er egentligt forskellen på teori og metode? Forskellen på teori og metode er, at teorier er 

mere overordnede, mens faglige metoder er mere konkrete. En teori kunne være 

termodynamikken, mens en konkret faglig metode kunne være benyttelsen af et log Ph diagram, 

side 14


som jo har baggrund i termodynamikken. I et meget teknisk baseret projekt vil man i langt højere 

grad anvende metoder end teorier, mens man i mere samfundsfaglige projekter, eksempelvis 

projekter med en høj grad af ledelses elementer, ofte vil benytte en kombination af teorier og 

metoder. 

I et vist omfang afspejler forskellen, at de fysiske teorier, der ligger til grund for de tekniske 

discipliner, sædvanligvis er robuste over for forsøg på at falsificere disse, mens de faglige metoder 

og hypoteser er lettere at falsificere end teorierne indenfor samfundsvidenskaberne. Man finder 

ofte ”konkurrerende” teorier indenfor samfundsvidenskaberne, hvilket ikke er så udbredt inden for 

naturvidenskaben. Begrundelsen for teorivalget bliver derfor afgørende i mere samfundsfaglige 

projekter, mens begrundelsen for undersøgelsesmetoden er afgørende for tekniske projekter. 

3.4 Skal man lave et metode- og teoriafsnit? 

Vi anbefaler kraftigt, at man i hvert fald laver et separat metodeafsnit efter Indledningen, fordi 

teknisk baserede opgaver egner sig til denne form. En af årsagerne til, at vi anbefaler et separat 

afsnit er, at I her kan samle jeres argumentation bag den udvalgte undersøgelsesmetode til et 

helstøbt ræsonnement. En sådan samlet argumentationsrække løfter opgavens niveau, fordi 

præcist i metodeafsnittet er det muligt samlet at finde ræsonnementet bag undersøgelsesteksten 

eller analysen. Det betyder også, at afsnittene mellem Metodeafsnit og Konklusion kan være mere 

let læselige, også for en ikke-teknisk uddannet beslutningstager. 

3.5 Modelbegrebet 

Især i teknisk baserede projekter vil man ofte ende med at opstille en række forsimplede 

undersøgelser, fordi det ikke er praktisk muligt at tage højde for alle detaljerne i undersøgelsen. 

Hvis man eksempelvis skal undersøge varmetabet fra en bygning, vil man som regel ende med at 

lave en lang række simplificerede antagelser for overhovedet at kunne løse problemstillingen. Man 

har skabt en model, hvilket er centralt at kunne ved løsningen af tekniske problemstillinger. Hvor 

man i samfundsfaglige projekter ofte har meget fokus på teorivalget, har man i mere tekniske 

projekter ofte tilsvarende mere fokus på opstillingen af modeller. 

Det er naturligvis godt at kunne lave en model, men hvis et sådant projekt skal løftes 

videnskabeligt, kræver det, at man validerer sin model. Det kan være noget så enkelt som at se 

på, om modellen svarer til de data, man kender for det nuværende energiforbrug. Det kan også 

være, man kan sammenligne med kendte data fra en lignende bygning. Når man arbejder med en 

model, skal man hele tiden være opmærksom på oplysninger, der kan være med til at falsificere 

modellen, eventuelt være med til at afklare dens gyldighedsområde. 

3.6 Empiri 

Empiri betyder ”erfaring” eller ”erfaringsmæssig” og knytter an til praksisfeltet. Empirien kan også 

benævnes data og dataindsamlingen og kan bestå af både kvalitative og kvantitative data. 

Kvantitative data beskriver data/empiri, der evt. optræder som tal og angiver mængde- og 

størrelsesforhold jf. målinger og spørgeskemaer. Kvalitative data beskriver derimod særlige 

kvaliteter og egenskaber ved det studerede eksempelvis interviews. Inddragelse af empiri gør det 

side 15


lettere at skrive en vidensbrugende opgave og ikke en refererende/beskrivende opgave, hvor 

teorien anvendes på et stof, således at både faglige metoder og kompetencer bliver sat i spil i 

forhold til konkrete fænomener. Konkret i en maskinmester sammenhæng kan empiri forstås som 

målinger, beskrivelser og tegninger, som inddrages som analyseobjekter og som eksempelvis 

inkluderes som bilagsmateriale, mens selve beregningerne, analyserne og konklusionerne på disse 

beskrives i et særskilt empiriafsnit eller i analyseafsnittet. 

Afhængigt af mængden og karakteren af den empiri, der er udvalgt som analyseobjekt, kan I 

vælge om I vil beskrive empirien i Indledningen, i Metodeafsnittet eller i et særskilt empiriafsnit. 

Det er dog væsentligt at beskrive empiriens art, omfang og under hvilket omstændigheder den er 

udvalgt samt hvilke kriterier, der er anvendt i udvælgelsen. I Metodeafsnittet begrunder I 

udvælgelsen, hvorledes empirien vil blive kategoriseret og analyseret samt hvilken status, den har 

i opgaven. Det er vigtigt at I gør det klart for læseren, om empirien er illustrativ eller 

repræsentativ. Her skal I overveje om empirien er noget ekstra der sætter fokus på et aspekt eller 

hvorvidt jeres data er repræsentative. Når I bruger empirien skal I være loyale over for materialet 

og det er ofte relevant at anvende citater som dokumentation eller evt. at indsætte materialet i 

skemaform i bilagsmaterialet. 

3.7 Hvordan opbygger I mere konkret jeres metode- og teoriafsnit? 

En logisk rækkefølge for et Metode- og Teoriafsnit vil ofte være: 

En afklaring af hvilke Metoder og Teorier, der kan tænkes at være brugbare. 

En nærmere redegørelse for, hvad Problemformuleringen egentligt indebærer. 

Som en logisk følge af de to første punkter, vælger I så de Metoder og Teorier, I vil 

fokusere på i opgaven samt den empiri, I vil analysere. 

I kan eventuelt supplere med teorier og metoder, I vil inddrage til konkrete delproblemer, 

altså metoder som ikke er centrale for undersøgelsen, men som dog er med til at 

perspektivere den ved at løse konkrete problemstillinger, eksempelvis kunne det være 

anvendelse af et CAD-program til at konstruere tegninger. 

Det er vigtigt at beskrive væsentlige teorier og metoder, I fravælger. Det viser, at I er klar 

over, at andre metoder kunne have været anvendt. Sætningen kan formuleres således: 

”men denne metode fravælger vi fordi … ” 

Altså I begrunder naturligvis, hvorfor jeres tilvalg er bedre, end det I har fravalgt til lige 

netop jeres problemstilling. 

Det vigtigste er, at jeres Metode- og Teoriafsnit fremstår som en logisk opbygget 

argumentationskæde, der direkte er relevant for løsningen af jeres problemformulering. Ligesom 

en problemformulering kun indeholder et overordnet problem, er jeres Metode- og Teoriafsnit et 

stort argument for, hvorfor det valgte problem bedst løses på den måde, I har valgt. 

side 16


4 Projektets hoveddel: Analyse og resultater. 

Når I skriver jeres centrale analyseafsnit eller projektets hovedafsnit, er det vigtigt, at argumentere 

for jeres vurderinger og at dokumentere jeres informationer med referencer til den litteratur eller 

det materiale, der ligger til grund for analysen. 

Det er hele tiden vigtigt at I gør jer klart, hvad I skriver, og hvorvidt de aspekter, I inkluderer, er 

relevante i forhold til problemformuleringen. Det handler om, at I i et projekt skal besvare en 

opgave og ikke gennemgå en teori eller beskrive et anlæg for beskrivelsens skyld. Hvis man skal 

beskrive et anlæg, er det fordi, man vil bruge beskrivelsen konkret i den analyse, I senere vil 

foretage. Det er også vigtigt, at I tager højde for eventuelle modargumenter, som kan rettes mod 

de argumenter, I selv benytter. 

Teorien beskrives enten i Metodeafsnittet eller løbende, hvor det er aktuelt i forhold til analysen. 

Hele projektet kan betragtes som et argument for problemformuleringen 1 . En velargumenteret 

opgave fokuserer på et problem, og når frem til en samlet vurdering. 

I et projekt skal man argumentere, fordi hensigten er at overbevise og ikke at belære. I en 

lærebog er det derimod hensigten at belære, og derfor er det ikke usædvanligt at udelade 

argumentationsdelen. 

At et projekt skal være fokuseret, betyder at det holder sig stramt til sin problemformulering, og at 

det ikke fortaber sig i at referere unødig teori og beskrive materiale, som kun har periferisk 

relevans for den centrale linje i projektet. Man kan også beskrive fokus som en rød tråd, der 

samler alle aspekter og får disse til at spejle den centrale problematik fra alle relevante sider. Den 

røde tråd skal vedligeholdes og fastholdes igennem hele projektet. 

At projektet indeholder en vurdering betyder, at den bevæger sig op ad Blooms taksonomiske 

trappestige, hvor man går fra at være refererende til at være analyserende og vurderende. 

1 

-Betragt din opgave som et argument, som du fremfører i den faglige debat. 

- Hent dokumentation for dine påstande 

- i egne undersøgelser 

- andres undersøgelser 

- faglige autoriteters udsagn 

- en kombination af disse 

-Tag højde for de relevante modargumenter som kan rettes mod din argumentation. 

-Foretag en kritisk vurdering af kildens argumentation, når du henter belæg i andres undersøgelser og/eller faglige 

autoriteters udsagn. 

-Sørg for at din konklusion kun fremføres med den sikkerhed, som din undersøgelsesmetode og din metodediskussion 

tillader. 

-Vis argumentationen i din disposition 

-Brug argumentationsord, fx ”derfor”, ”som følge af”, ”for at kunne vise”, ”konklusionen er”, ”grunde til”, ”i 

modsætning hertil” ovs. 

-Fremfør dine argumenter og dine kritiske vurderinger af andres argumentation i en sober og nøgtern tone.(7, s. 302) 

side 17


4.1 Hovedafsnittets form 

I modsætning til de øvrige afsnit i projektet, består hovedafsnittet oftest af mange separate afsnit, 

som der ikke kan hæftes standardoverskrifter på. Det er derfor vanskeligt at give præcise 

retningslinjer for formen på hoveddelen, da meget afhænger af det emne, der behandles. Generelt 

gælder dog, at man skal sørge for en logisk opbygning, og at hvert afsnit skal udgøre en helhed. 

Med andre ord dokumenteres problemløsningsfasens arbejdsresultater i hovedafsnittet på en 

sådan måde, at såvel løsningsmetode og løsning beskrives entydigt. Denne del er substansen i 

projektet, og som tidligere nævnt er den ofte opdelt i flere afsnit, som hver forholder sig til 

problemformuleringen og behandler og beskriver en afgrænset del af projektarbejdet i en logisk 

rækkefølge, der så klart som muligt beskrives i afsnittets overskrift. 

Samtlige afsnit og underafsnit skal kunne relateres til problemformuleringen. Hvis det ikke er 

muligt at relatere et afsnit til problemformuleringen, bør det overvejes, om afsnittet overhovedet 

skal med. Som en generel tommelfingerregel gælder, at enhver sætning, som skrives, skal kunne 

relateres direkte til problemformuleringen. 

- Ved større matematiske udredninger eller tegninger er det en fordel at anbringe disse i 

bilag bagest i projektet. Desuden anbringes en stor del af baggrundsmaterialet til 

hoveddelen også normalt i bilag, da det typisk er edb-lister, tegninger, brochurer, 

beregninger m.v., som vil ødelægge overskueligheden, hvis det bliver placeret i selve 

teksten. 

- Tabeller og figurer tillader en præsentation af store mængder data på en begrænset plads, 

men man bør stræbe efter kun at gengive de vigtigste data og datasammenfatninger, som 

man bygger sin argumentation på. Husk på at det er argumentationen, der er vigtig og ikke 

mængden af data. Det er derfor argumenterne, der skal bruges til at udvælge, hvilke data 

der skal medtages i form af tabeller og figurer. 

Alle billeder, diagrammer, skitser og øvrige figurer skal nummereres og have tilhørende tekst. Der 

skal være henvisninger til dem i teksten. 

Resultater af beregninger fra bilag skrives ind i brødteksten eller i selve afsnittet. Ved beregninger 

medtages vurdering af usikkerhed. Der skal være henvisninger til relevante bilag og tilstrækkelig 

omtale eller beskrivelse af bilaget, så dette indgår som en naturlig del af hovedafsnittet. 

Alle oplysninger i hovedafsnittet skal dokumenteres. Det skal fremgå tydeligt, hvorfra en given 

oplysning stammer fra. Er det egen observation, egen beregning, lærebog, webside, samtale med 

ekspert osv.? Den simpleste måde er at bruge henvisninger til litteraturlisten, der er nummereret 

eller i forkortet udgave. 

Og husk: Det er helt i orden at kopiere figurer, diagrammer, formler mm. fra andre, men det skal 

angives tydeligt, hvorfra materialet stammer fra, og hele afsnit må aldrig skrives af, selv om man 

synes, det er en blændende god beskrivelse. Kortere uddrag fra bøger, brochurer o.l. kan 

medtages som tydelige citater, markeret med kursiv og anførselstegn med kildehenvisning, f.eks. 

som 

side 18


”Et projekt planlægges og gennemføres for at nå et bestemt mål” (Fejl! 

Henvisningskilde ikke fundet., s.8) 

I brødteksten beskrives hovedindholdet, som er en analyse af problemformuleringen. For 

uddybende oplysninger henvises til bilag sidst i projektet. 

Delkonklusionen er en opsummering af det, som kapitlet har bidraget med i forhold til 

afklaringen/løsningen af problemformuleringen eller af- eller bekræftelsen af hypotesen. 

side 19


5 Diskussion 

En diskussion betyder at belyse et emne fra flere forskellige perspektiver, gerne med det formål, 

at der kommer et nyt synspunkt frem. 

Eksempelvis kunne det være en diskussion af fordele og ulemper ved alternative 

løsningsmodeller. 

De fleste opgaver er ikke rene diskussionsopgaver, men diskussionen kan optræde flere steder i en 

opgave, f.eks. i følgende afsnit. 

1. Metodeafsnittet: Her kan diskuteres, hvorledes man kan løse opgaven på flere måder ved 

anvendelse af flere forskellige metoder. Diskussionen danner således baggrund for det 

konkrete valg af metode. 

2. Teori valg: Her kan du tage afsæt i flere forskellige teorier f.eks. motivation belyst gennem 

behovsteorier, eksempelvis Maslow, Herzberg eller procesteorier såsom Lawler (9, s.74-85). 

På baggrund af din konkrete problemstilling træffer du således et bevidst valg og beskriver 

de overvejelser, der ligger til grund for valget. 

3. Hovedafsnit: Analysedelen – her kan de data, der anvendes, udlægges på forskellig måde i 

forhold til den anvendte teori. Det er således muligt at perspektivere ved at pege på, at 

forskellige teorier vægter forskellige aspekter. 

5.1 Et diskussionsafsnit indeholder følgende elementer: 

1. En præcisering af hvad der diskuteres f.eks. opgavens hypotese eller problemformulering 

Konsekvenserne ved at overgå til en mere energibesparende produktion 

2. Kriterierne/ kategorierne der diskuteres ud fra 

- En energibesparelse på bekostning af produktivitet. Ved at sejle energibesparende vil en 

rute fra San Francisco til Tokyo tage 2 dage mere. 

3. Analyse af kriterierne/ kategorierne 

- Hvad betyder 2 dages sejltid mere i f.eks. omkostning, organisering mm? 

- Hvad er det energibesparende potentiale? 

- Kan denne energibesparelse opnås på andre måder 

- Hvad er konsekvenserne ved ”business as usual”? 

4. Diskussionen 

- Modstilling af synspunkter: energioptimering vs. økonomisk rentabilitet? 

5. Resultatet af diskussionen 

- Konsekvenser/ konklusion: f.eks. en syntese af de to ekstreme synspunkter: under 

hvilke betingelser vil det kunne svare sig for selskabet at sejle energioptimerende? 

6. Diskussionens formål 

side 20


- Perspektivering, konsekvenser, handleanvisning: f.eks. virksomhedens strategi vil 

fremover være… 

5.2 Forskellige former for diskussion 

En hvad diskussion – fokus bliver på redegørelse f.eks. hvilken metode skal anvendes, og hvad 

er konsekvenserne af dette eksempelvis hvad betyder det at sejle energioptimerende? 

En hvorfor diskussion - fokus bliver på analyse, forklaringer, forståelse f.eks. hvorfor er det 

vigtigt at sejle energioptimerende? 

En hvordan diskussion – fokus kommer på konsekvenser, handleforslag, perspektivering f.eks. 

hvordan kan energioptimerende sejlads implementeres? 

5.3 Afslutning på diskussion 

Hvad mener jeg som fagperson - efterfulgt af de argumenter, der er de væsentligste for 

standpunktet. Når man samler op på diskussionen, når man måske frem til et svar på 

problemformuleringen, men det er ikke altid sikkert, det er muligt at nå frem til en entydig løsning 

eller et entydigt svar. 

Det er muligt, at du er uafklaret efter undersøgelsen, at du ikke er overbevist, bl.a. fordi du savner 

informationer, eller fordi der er dukket nye spørgsmål og aspekter op i projektfasen. 

5.4 Konklusionen på en diskussion bør dog indeholde følgende: 

- Hvad blev resultatet: hvilken metode valgte jeg til løse denne opgave? 

- Hvad var formålet med diskussionen: hvad skal den bruges til? Det er vigtigt at gøre 

rede for de metodemæssige dilemmaer, der er i opgaven og konsekvenserne ved den 

metode, der blev valgt. 

- -Hvilke konsekvenser har diskussionen haft, eksempelvis at følgende elementer ikke 

blev undersøgt i opgaven 

side 21


6 Kilde og kildekritik 

Kilderne er det, der udgør fundamentet i hele projektet. Det er den viden, projektet baseres på, og 

derfor er det også ret væsentligt at kunne redegøre for kilden, og ikke mindst om kilden er en 

brugbar kilde til et fagligt projekt. 

Derfor er der nogle punkter, man som projektskriver bliver nødt til at forholde sig til, specielt når 

man bruger kilder fra internettet. 

For kilderne må først og fremmest være troværdige i deres udsagn for, at de kan anvendes som 

brugbare i et projekt. En række spørgsmål man kan stille er: 

Hvem er kilden? 

Er det en fagperson? 

Er kilden uafhængig, eller er det en kommerciel virksomhed, der skal sælge et produkt? 

Hvordan formidles viden fra kilden? 

Er den faktuel? 

Bruger den anvendte kilde fagligt og sagligt orienteret sprog? Er argumentationen logisk 

og objektiv. Er den anvendte viden baseret på faglige undersøgelser? Hvordan fungerer 

undersøgelsens metode? 

Er kilden aktuel, eller er den anvendte viden forældet? 

Ved anvendelse af internettet er det af afgørende betydning for kildens troværdighed, at 

projektskriveren forholder sig til, hvem der står bag hjemmesiden. Offentlige sider såsom DMI, 

Naturstyrelsen, Skat etc. kan ofte anses som troværdige. Det må være et krav i afsnittet 

Kildekritik, at projektskriveren forholder sig aktivt og kritisk til sin kilde og også begrunder sit valg 

af kilde. 

6.1 Kildekritik – en diskussion 

Under afsnittet kilder kan man vælge at placere sin kildekritik. Man kan også vælge at have et 

selvstændigt afsnit med kildekritik, men det afgørende er, at man skal have det med i sit projekt. 

Kildekritik betyder, at man aktivt går ind og forholder sig til den eller de anvendte kilder. 

Den første overvejelse, man må gøre sig er, om kilden er neutral og objektiv, eller om den viden, 

der videregives er farvet. Altså om kilden er en uafhængig ekspert fra eksempelvis universiteter 

eller offentlige institutioner såsom Energistyrelsen eller er producent af eksempelvis vindmøller 

såsom Siemens eller Vestas. 

Førstnævnte gruppe videregiver ekspertudtalelser, der bygger på konkrete undersøgelser og har 

ingen kommerciel tilgang til et givent produkt. Anden gruppe, som i dette eksempel er 

vindmølleproducenter, lever af at sælge et givent produkt og har naturligvis en interesse i at få 

produktet til at fremstå positivt. I den forbindelse skal det naturligvis understreges, at man aldrig 

må blive personlig i sin kildekritik, men man må forholde sig konstruktivt til sin kilde. 

side 22


Spørgsmål man kan stille sig, når man arbejder med kilder er: 

Hvordan fungerer undersøgelsen/produktet? 

Er der modsatrettede udmeldinger omkring produktet, eksempelvis hvad siger andre om 

produktet? Man kan her evt. inddrage en konkurrent eller brugere. 

Såfremt der foreligger modsatrettede udsagn, må man aktivt bruge det i afsnittet kildekritik og 

vurdere, hvilken årsag der ligger til grund. Det hører også med til en del af kildekritikken. 

Det er også vigtigt, at man under kildekritik forholder sig til, hvorfor man har valgt de anvendte 

kilder. Hvad er det, de tilfører projektet, og hvordan ville det have set ud, hvis man havde valgt 

andre kilder i stedet for? Dette er naturligvis også et punkt, der figurerer under indledningens 

afgrænsning, men det kan med fordel også fungere under kildekritik. 

side 23


7 Konklusion 

Grundlæggende er en konklusion en sammenfatning af projektets hovedpointer. Konklusionen kan 

deles op i delkonklusioner for hvert hovedafsnit samt afsluttes med en hovedkonklusion, hvor det 

samlede projekts pointer opsummeres, og hvor hypotesen er testet og evt. falsificeret. 

Man kan sige, at konklusionen binder en knude på alle de løse tråde i opgaven, således at ingen 

pointer står og blafrer i slutningen, og der er lagt op til noget i indledning, metodeafsnit og 

problemformulering, som ikke også er behandlet ved analyse i hovedafsnittet og bundet sammen i 

konklusionen. 

En anden måde at sige det på er, at konklusionen er svaret på problemformuleringen. 

Konklusionen må ikke indeholde ”nye” oplysninger! 

Alle oplysninger i konklusionen skal kunne findes i selve projektet. Personlige kommentarer, som 

f.eks. vurdering af personligt udbytte eller problemer undervejs, hører ikke hjemme i konklusionen. 

Formålet med konklusionen er at give en sammenfatning af undersøgelsens resultater. Det er 

vigtigt, at konklusionen holdes op mod problemformuleringen, at den så at sige svarer direkte på 

det stillede spørgsmål samt forholder sig til, hvorvidt hypotesen er falsificeret eller ej. 

Konklusionen skal kunne læses og forstås selvstændigt sammen med indledningen og 

problemformuleringen, uden at en læser har læst resten af projektet. Derudover skal den 

indeholde en vurdering af projektet og af hele projektforløbet, herunder også de valgte metoders 

fordele eller eventuelle begrænsninger. Der må dog stadigvæk ikke gives “nye” oplysninger i 

konklusionen. De oplysninger og løsninger, der refereres til her, skal optræde eller genfindes i 

hovedafsnittene. Dernæst skal konklusionen være teknisk og objektivt præget frem for personlig 

og subjektiv. 

I konklusionen opsummeres, hvilke løsninger der er fundet, værdien og troværdigheden af 

resultaterne evalueres og det vurderes hvorvidt løsningen svarer på problemformuleringen. Med 

andre ord, jo mere entydig problemformuleringen, hypotesen og løsningskriterierne er, desto 

bedre kan det vurderes, om løsningen er tilfredsstillende. Herudover vurderes arbejdsmetodens 

relevans ved kritisk at vurdere, hvorvidt fremgangsmåden har været hensigtsmæssig til at løse 

problemet. 

side 24


8 Perspektivering 

En perspektivering kan laves efter konklusionen. I en perspektivering forholder man sig til 

opgavens resultater, konklusioner og vurderinger og deres konsekvenser i en større 

sammenhæng. 

En perspektivering kan tage udgangspunkt i flere forskellige kriterier: 

- brugbarhed 

- betydning 

- konsekvenser 

- fremtid 

Hvis man vælger at inkludere et perspektiveringsafsnit, kan det indeholde følgende elementer: 

resultater, konklusioner og vurderinger jfr. eksemplet 

- I perspektiveringen indgår konklusionen fra de data der er udtrukket fra de 47 sejladser 

foretaget af rederiet mellem San Francisco og Tokyo i perioden …….. og med den 

skibstype…… 

I hvilken sammenhæng gælder perspektiveringen? 

- Der tages forbehold for at sejladserne blev foretaget uden for tyfon sæsonen. 

Hvad mener du resultaterne bør have af konsekvenser/ betydning? 

- Jeg mener selskabet skal overveje, hvorledes de fremover agter at drive sejlads i 

området fremover 

Angiv hvordan andre skal forholde sig 

- Hele branchen kunne med fordel se på disse resultater 

side 25


9 Layout 

Til sidst nogle få retningslinjer om projektets typografiske layout. Projekter skal være let læselige 

og ”indbydende”, så læseren som minimum ikke irriteres eller trættes. Her gælder som så ofte: 

ikke for meget og ikke for lidt - læseren må ikke udsættes for hele sider tekst med for lille 

skrifttype, stadigt skiftende skrifttyper, farvestrålende effekter eller lignende snavs. 

Grundreglerne, som er overholdt i dette skrift, er: 

- Brødteksten skal være konsistent evt. 11 pkt Tahoma. 

- Overskrifter skal gøre det nemt for læseren at overskue teksten og finde rundt i den, 

derfor er her benyttet samme typografi til underoverskrifter dvs. overskriftstype 2, men 

afsnitsoverskrifter benytter overskriftstype 1. Sørg for luft omkring overskrifter for at 

give overblik, mest før overskriften: f.eks. 2 linjer før og 1½ linje efter. Brug max. 3 

niveauer af overskrifter. 

- Tekst og overskrifter skal være venstrejusteret. 

- Illustrationer, figurer, billeder, tabeller o. lign anbringes centreret og så vidt muligt på 

samme side som de tekstafsnit, de hører til. Alle illustrationer skal have nummerering 

og forklarende tekst, og alle illustrationer skal have mindst én henvisning i projektet. 

Hvis der ikke kan laves en henvisning, har illustrationen ingen funktion og skal derfor 

ikke med. 

- Matematiske udtryk som ligninger, beregninger o. lign anbringes centreret og med lidt 

luft før og efter. Brug Equation Editor eller MathType og samme skrifttype og 

skriftstørrelse som brødteksten. Normal standard er, at variabler skrives med kursiv og 

enheder med normal skrift, f.eks.: 

F mg 500 9,82 N 

p 1000 

2 

A 2 2 

d 2,5 

m 

4 4 

- Tekstafsnit bør ikke blive for lange, max. 6 linjer - der må dog gerne være enkelte 

undtagelser 

- Mellemrum mellem tekstafsnit på én linje 

- Brug punktopstillinger så ofte som muligt. Brug tal eller simple punkttegn, undgå 

”smarte” tegn eller figurer. 

- Projektets titel kan evt. anbringes i sidehoved eller sidefod evt. som i denne tekst. Små 

figurer, firmalogoer i farver og lignende er derimod som hovedregel uinteressante. 

side 26


- Sidetal anbringes yderst på siden i sidefod evt. som i denne tekst. Side 1 er altid første 

højre side efter omslaget. 

- Bilag nummereres, yderst foroven på siden, så det er let at bladre frem til et bestemt 

bilag. Se evt. Bilag 1. 

Og til allersidst et velment råd: få en eller flere udenforstående til at læse korrektur på projektet, 

meget gerne personer uden kendskab til emnet. De vil kunne finde fejl og mangler, som man ikke 

selv får øje på, så som manglende forklaringer, manglende indledninger i afsnit, ulogisk 

rækkefølge af afsnit, stavefejl osv. 

Indholdet i projektet er måske nok det vigtigste, men indpakningen har også betydning. En god 

rapport er let læselig, forståelig, logisk opbygget, har ingen stavefejl eller grammatiske fejl, og vil 

derfor lettere kunne tages seriøst af læseren. Et projekt med godt og relevant teknisk indhold, 

men sjusket opsætning, dårlig disponering, stavefejl, manglende kildehenvisninger osv. vil 

umiddelbart opfattes som utroværdig, uanset det faktiske indhold. Og den opfattelse vil også 

gælde forfatterne… 

side 27

10 Nomenklaturliste 

Begreber Forklaring 

Videnskabelighed på 

FMS 


Viden skal dokumenteres så godt at andre kan reproducere undersøgelsens 

konkrete resultater. Modeller skal forsøges falsificeret/verificeres så godt det er 

muligt. 

Hypotese I vejledningen findes følgende 2 forklaringer: 

1. En hypotese er et begrundet og kvalificeret bud på, hvad analysen vil vise 

2. En hypotese er et begrundet og kvalificeret bud på, hvad en løsning på 

problemet er 

3. 

Falsificere Erkendelsen af, at man ikke kan validere og verificere postulater og modeller 

generelt har ført dele af videnskaben i den modsatte grøft: Man kan nemlig godt 

falsificere generelle postulater, idet det kun kræver et enkelt modeksempel. 

Eksempelvis kan man falsificere at alle planeter er perfekt kugleformede: Jorden 

har nemlig bjerge og dale, så den er et eksempel på en planet der ikke er perfekt 

kugleformet. 

Selvom det er teoretisk interessant, at vi med sikkerhed kan falsificere ting har 

falsificering sjældent stor betydning indenfor praktisk teknisk/videnskabeligt 

arbejde. I praksis lever man med muligheden for, at ens modeller og postulater kan 

vise sig at have et mere begrænset gyldighedsområde end man troede. I stedet 

fokuserer man på at sikre sig, at ens modeller og postulater er gyldige i de områder 

man benytter dem på. 

Validere At validere vil sige at bevise at et postulat er korrekt, altså at det er validt. Da kun 

Vorherre er alvidende, er vi almindelige dødelige nødt til at stille os tilfredse med 

det vi synes er en overbevisende validering. 

I streng videnskabelig forstand kan man derfor ikke validere ting med sikkerhed. I 

stedet forsøger man ofte at validere postulater indenfor et specifikt 

gyldighedsområde. 

Se også verificere 

verificere At verificere en påstand vil sige, at bekræfte den er korrekt. Ligesom med 

validering kan vi mennesker ikke verificere meget generelle postulater, men vi kan 

godt verificere konkrete postulater. 

Eksempelvis kan vi ikke verificere, at elektroteknikkens love gælder overalt i 

universet til ethvert tidspunkt, men vi kan verificere at de gælder i konkrete 

laboratorieforsøg. Vi kan så vælge at antage de nok også gælder til ethvert 

tidspunkt og sted: Vi antager at elektroteknikkens love altid gælder, men 

side 28


videnskabeligt set er vi naturligvis opmærksomme på, at gyldighedsområderet 

muligvis er mindre generelt. 

Nye videnskabelige erkendelser opstår ofte når vi opdager at et postulat ikke har så 

generelt et gyldighedsområde som tidligere antaget. Eksempelvis påviste Einsteins 

relativitetsteori, at der findes situationer, hvor Newtons love ikke beskriver 

virkeligheden med god præcision. 

Reliabilitet Fra engelsk ”reliability” og henviser til målenøjagtighed. De undersøgelser I 

foretager skal være pålidelige, hvilket betyder at der skal være overensstemmelse 

medlem resultaterne ved forskellige målinger af samme fænomen. De skal kunne 

gentages og reproduceres. 

Analyse En systematisk opdeling af stoffet med anvendelse af korrekte faglige begreber, 

teorier, metoder og modeller. 

Modelbegrebet En model er en forsimplet beskrivelse af en del af virkeligheden. Eksempelvis kan 

en fysisk model af et elektrisk batteri bestå af en tomgangsspænding i serie med en 

resistans. Fysisk set er modellen forkert, men det er alligevel en god model, fordi 

den letter beregningsarbejdet. 

Eftersom modeller er forsimplede beskrivelser af virkeligheden er det vigtigt, at 

man forsøger at validere de modeller man opstiller. Det kan eksempelvis ske ved at 

sammenligne med andre anerkendte modeller. 

Valideringen kan også bestå i, at man kontrollerer at modellen giver fornuftige 

resultater, hvis man eksempelvis sammenligner med en kendt situation. Hvis ens 

model til beregning af varmetabet i en bygning ikke stemmer overens med det 

nuværende varmeforbrug, er der jo tydeligvis tale om en dårlig model. 

Når man har valideret sin model på passende vis vil man sædvanligvis benytte den 

til at beskrive, hvad der sker hvis man ændrer et eller andet (eksempelvis skifter 

vinduer i bygningen). Man benytter altså modellen til at forudsige noget, selvom 

man strengt talt ikke har valideret sin model på denne forudsigelse. 

Derfor er det vigtigt at man beskriver sin model så præcist, at fagfolk har en 

mulighed for at vurdere om man benytter modellen indenfor sit gyldighedsområde, 

altså det område hvor modellen faktisk virker (er valid). 

Empiri Det datamateriale vi anvender i vores undersøgelse – her kan der både være tale 

om primær empiri og sekundær empiri. Forskellen drejer sig om undersøgerens 

medvirken – hvis I selv (eller gruppen) indsamler jeres datamateriale er det primær 

empiri, mens det er sekundær empiri hvis det er indsamlet af andre. 

Kvantitative og 

kvalitative data 

Kvantitative data repræsenteres af tal, mens kvalitative af alt andet end tal 

side 29

11 Litteratur 


1. Algreen-Ussing, H. og Fruensgaard: Metode i Projektarbejdet, E-bog, Aalborg 

Universitetsforlag 2010 

2. Andersen, I: Den skinbarlige virkelighed, 4. udgave ,Samfundslitteratur 2008 

3. Harboe, T: Metode og Projektskrivning, Samfundslitteratur, 3. 

4. Jørgensen, P.S.: Formalia i opgaver på videregående uddannelser, Samfundslitteratur 1. 

2003 

5. Knak C: Skibs motorlære, 19.udgave, Gad 2002 

6. Mikkelsen og Riis: Grundbog i projektledelse, Prodevo 1998 

7. Rienecker,L og Jørgensen, P.S.: Den gode opgave, Samfundslitteratur 2006 

8. Schoppenhauer, A: Kunsten altid at få ret, Informations forlag 2006 

9. Skriver, H. J. et al: Organisation, Trojka/Gads forlag 2012 

10. Woodyard, Dough: Pounder’s Marine Diesel Engines, 8 th edition, Butterworth-Heinemann 

2004 

11. Samtale med lektor Morten Knudsen, Institut for Proceskontrol, Aalborg Universitet 

12. http://www.it.civil.aau.dk/it/education/reports/blooms_taksonomi.pdf 

side 30

Projektvejledning for studerende på FMS - Fredericia ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?