Projektvejledning for studerende på FMS - Fredericia ...

Projekt og rapportskrivning på FMS 2012
som jo har baggrund i termodynamikken. I et meget teknisk baseret projekt vil man i langt højere
grad anvende metoder end teorier, mens man i mere samfundsfaglige projekter, eksempelvis
projekter med en høj grad af ledelses elementer, ofte vil benytte en kombination af teorier og
metoder.
I et vist omfang afspejler forskellen, at de fysiske teorier, der ligger til grund for de tekniske
discipliner, sædvanligvis er robuste over for forsøg på at falsificere disse, mens de faglige metoder
og hypoteser er lettere at falsificere end teorierne indenfor samfundsvidenskaberne. Man finder
ofte ”konkurrerende” teorier indenfor samfundsvidenskaberne, hvilket ikke er så udbredt inden for
naturvidenskaben. Begrundelsen for teorivalget bliver derfor afgørende i mere samfundsfaglige
projekter, mens begrundelsen for undersøgelsesmetoden er afgørende for tekniske projekter.
3.4 Skal man lave et metode- og teoriafsnit?
Vi anbefaler kraftigt, at man i hvert fald laver et separat metodeafsnit efter Indledningen, fordi
teknisk baserede opgaver egner sig til denne form. En af årsagerne til, at vi anbefaler et separat
afsnit er, at I her kan samle jeres argumentation bag den udvalgte undersøgelsesmetode til et
helstøbt ræsonnement. En sådan samlet argumentationsrække løfter opgavens niveau, fordi
præcist i metodeafsnittet er det muligt samlet at finde ræsonnementet bag undersøgelsesteksten
eller analysen. Det betyder også, at afsnittene mellem Metodeafsnit og Konklusion kan være mere
let læselige, også for en ikke-teknisk uddannet beslutningstager.
3.5 Modelbegrebet
Især i teknisk baserede projekter vil man ofte ende med at opstille en række forsimplede
undersøgelser, fordi det ikke er praktisk muligt at tage højde for alle detaljerne i undersøgelsen.
Hvis man eksempelvis skal undersøge varmetabet fra en bygning, vil man som regel ende med at
lave en lang række simplificerede antagelser for overhovedet at kunne løse problemstillingen. Man
har skabt en model, hvilket er centralt at kunne ved løsningen af tekniske problemstillinger. Hvor
man i samfundsfaglige projekter ofte har meget fokus på teorivalget, har man i mere tekniske
projekter ofte tilsvarende mere fokus på opstillingen af modeller.
Det er naturligvis godt at kunne lave en model, men hvis et sådant projekt skal løftes
videnskabeligt, kræver det, at man validerer sin model. Det kan være noget så enkelt som at se
på, om modellen svarer til de data, man kender for det nuværende energiforbrug. Det kan også
være, man kan sammenligne med kendte data fra en lignende bygning. Når man arbejder med en
model, skal man hele tiden være opmærksom på oplysninger, der kan være med til at falsificere
modellen, eventuelt være med til at afklare dens gyldighedsområde.
3.6 Empiri
Empiri betyder ”erfaring” eller ”erfaringsmæssig” og knytter an til praksisfeltet. Empirien kan også
benævnes data og dataindsamlingen og kan bestå af både kvalitative og kvantitative data.
Kvantitative data beskriver data/empiri, der evt. optræder som tal og angiver mængde- og
størrelsesforhold jf. målinger og spørgeskemaer. Kvalitative data beskriver derimod særlige
kvaliteter og egenskaber ved det studerede eksempelvis interviews. Inddragelse af empiri gør det
side 15