Læs opgaven

FORSVARSAKADEMIET
VUT II/L-STK 2000/2001
Lars L. Knudsen
kaptajn
NOV 2000
UKLASSIFICERET
STRATEGISK OMRÅDESTUDIE
INDONESIEN
Vil den Indonesiske demokratiseringsproces fortsætte ?
UKLASSIFICERET PAGE

INDHOLDSFORTEGNELSE
RESUMÉ ............................................................................................................................... 4
1. INDLEDNING ...................................................................................................................... 5
1.1. FORMÅL. .......................................................................................................................................5
1.2. DISPONERING. ...............................................................................................................................5
1.3. METODE........................................................................................................................................5
1.4. OPGAVEDISKUSSION. ......................................................................................................................6
1.5. AFGRÆNSNING...............................................................................................................................8
1.6. KILDER. ........................................................................................................................................8
2. DEN HISTORISKE FAKTOR .................................................................................................. 8
2.1. HISTORIENS BETYDNING FOR LANDETS SIKKERHEDSPOLITISKE SITUATION. ...............................................8
2.2. ANALYSE AF DEN HISTORISKE FAKTOR................................................................................................9
3. DEN FYSISKE-GEOGRAFISKE FAKTOR................................................................................. 9
3.1. BELIGGENHED................................................................................................................................9
3.2. STØRRELSE OG FORM. ....................................................................................................................9
3.3. GRÆNSER, LAND-, SØ- OG LUFTADGANGSVEJE..................................................................................10
3.4. NØGLEOMRÅDER. .........................................................................................................................10
3.5. KLIMA OG VEJR.............................................................................................................................10
3.6. FREMTRÆDENDE TERRÆNELEMENTER. ............................................................................................10
3.7. GEOGRAFISKE REGIONER...............................................................................................................10
3.8. ANALYSE AF DEN FYSISKE-GEOGRAFISKE FAKTOR. .............................................................................10
4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR........................................................................ 11
4.1. TRANSPORT- OG TELEKOMMUNIKATIONSSYSTEMER............................................................................11
4.2. SYSTEMERNES MILITÆRE, POLITISKE OG ADMINISTRATIVE ASPEKTER. ...................................................11
4.3. ANALYSE AF DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR. .......................................................................11
5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR ........................................................................................... 12
5.1. BEFOLKNINGENS STØRRELSE OG GEOGRAFISKE FORDELING. ...............................................................12
5.2. RELIGIØSE OG ETNISKE GRUPPERINGER. ..........................................................................................12
5.3. SUNDHED....................................................................................................................................12
5.4. LEVESTANDARD............................................................................................................................13
5.5. OPLYSNING OG UDDANNELSE..........................................................................................................13
5.6. ANALYSE AF DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR..........................................................................................13
6. DEN ØKONOMISKE-VIDENSKABELIGE FAKTOR .................................................................. 13
6.1. FØDEVAREPRODUKTION, PRODUKTIONSMIDLER OG RESSOURCER.........................................................13
6.2. ENERGIPRODUKTION OG RESSOURCER.............................................................................................14
6.3. RÅMATERIALER TIL INDUSTRIEN.......................................................................................................14
6.4. INDUSTRIPRODUKTION...................................................................................................................14
6.5. HANDEL. .....................................................................................................................................14
6.6. ARBEJDSKRAFT. ...........................................................................................................................15
6.7. ØKONOMISK STRUKTUR. ................................................................................................................15
6.8. FINANSER....................................................................................................................................15
6.9. VIDENSKAB OG TEKNOLOGI.............................................................................................................15
6.10. ANALYSE AF DEN ØKONOMISKE-VIDENSKABELIGE FAKTOR..................................................................15
2

7. DEN MILITÆRE FAKTOR ................................................................................................... 16
7.1. OPGAVER OG KONCEPTER FOR DE VÆBNEDE STYRKER. ......................................................................16
7.2. KOMMANDOFORHOLD OG RELATIONER TIL DET POLITISKE NIVEAU. ........................................................17
7.3. STØRRELSE, ORGANISATION OG MATERIEL........................................................................................17
7.4. ANALYSE AF DEN MILITÆRE FAKTOR.................................................................................................17
8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR .................................................................................. 17
8.1. NATIONALE INTERESSER OG MÅLSÆTNING. .......................................................................................17
8.2. NATIONAL HOLDNING OG SELVOPFATTELSE. ......................................................................................18
8.3. REGERING OG ADMINISTRATION. .....................................................................................................18
8.4. POLITISKE PARTIER OG INTERESSEGRUPPER. ....................................................................................18
8.5. STABILITET. .................................................................................................................................18
8.6. ANALYSE AF DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR. ................................................................................19
9. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR................................................................................... 19
9.1. FORHOLDET TIL RELEVANTE EKSTERNE AKTØRER...............................................................................19
9.1.1 Regionale organisationer...............................................................................................19
9.1.2 IMF. .............................................................................................................................20
9.1.3 USA. ............................................................................................................................20
9.1.4 Australien. ....................................................................................................................20
9.1.5 Kina. ............................................................................................................................20
9.1.6 Regionale stater............................................................................................................20
9.2. ANALYSE AF DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR. .................................................................................21
10. SAMLENDE ANALYSE ..................................................................................................... 21
10.1. MILITÆRET. ...............................................................................................................................21
10.2. ØKONOMI. .................................................................................................................................22
10.3. INDENRIGS- OG UDENRIGSPOLITIK. ................................................................................................22
10.4. KONKLUSION..............................................................................................................................23
11. VURDERING ................................................................................................................... 23
11.1. MILITÆRET. ...............................................................................................................................24
11.2. ØKONOMISK UDVIKLING................................................................................................................25
11.3. INDENRIGS- OG UDENRIGSPOLITIK. ................................................................................................25
11.4. KONKLUSION..............................................................................................................................26
Tillæg A: Analysemodel. ....................................................................................................... 27
Tillæg B: Kort over Indonesien (2 stk.). ................................................................................... 28
Tillæg C: Diverse indikatorer, økonomiske m.v......................................................................... 30
Tillæg D: Militærets organisation, størrelse og materiel m.m. ..................................................... 33
Tillæg E: Bibliografi. ............................................................................................................. 35
3

RESUMÉ
Strategisk områdestudie Indonesien indeholder en redegørelse for landets strategiske kapacitet,
en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation samt en vurdering af Indonesiens
fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Udgangspunktet for analysen og vurderingen
er spørgsmålet, om den indonesiske demokratiseringsproces vil fortsætte ?
Indonesiens historie 1945-98 var tæt knyttet til Sukarno og Suharto, som begge var stærke
personligheder, der ledede landet autokratisk med udbredt korruption og nepotisme.
Indonesien ligger i Sydøstasien og er verdens største øgruppe. Klimaet er tropisk med to
monsunperioder. Indonesien og Malaysia kan kontrollere Malaccastrædet, der er vigtig for
skibstrafikken.
Nøgleområder er øerne Bali og Java, hvor hovedstaden Jakarta ligger, og 62% af befolkningen
bor her på ca. 7% af landets areal. Landet har fået pressefrihed med flere kommercielle
tv-stationer.
Indonesien er verdens 4. folkerigeste nation med ca. 208 mio. indbyggere, samt det største
muslimske land. Gennemsnitslevealderen og uddannelsesniveauet er forbedret de sidste
30 år.
10% af den frugtbare jord er opdyrket. Det medfører, at der bl.a. dyrkes ris og kokosnødder
m.m. Endvidere er der også en stor produktion af træ m.v. Indonesien er velforsynet
med olie, naturgas og råmaterialer. Industrien producerer til et begrænset antal markeder,
men industriproduktionen har afløst olieeksporten som landets vigtigste indtægtskilde.
Erhvervsstrukturen er forholdsvis velafbalanceret, men der foregår p.t. en liberalisering og
privatisering i landet.
Militæret har både rent militære opgaver og mere politimæssige opgaver. Disse udføres
nogen gange uden hensyn til menneskerettighederne.
Landet er et ungt demokrati med de første frie valg i 1999. Militæret har 38 faste pladser i
parlamentet indtil år 2009. I år er antallet af ministre blevet reduceret, samtidig med at en
del af præsidentens opgaver er overført til vicepræsidenten. Dette medfører en mere fleksibel
og effektiv regeringsførelse.
Indonesien er medlem af regionale organisationer, og landet samarbejder bl.a. med USA,
idet USA mener, at et samlet Indonesien har stor strategisk og økonomisk betydning for
regionen. Indonesien samarbejder videre med en række lande i regionen, dog er forholdet
til Australien blevet en smule anstrengt efter Australiens ledelse af FN missionen på Østtimor.
Det internationale samarbejde vurderes at være en anerkendelse af Indonesiens
demokratiske udvikling og fremtidige intentioner.
Ændringerne af Indonesiens politiske og økonomiske system med bl.a. en fri presse og
demokratiske valg vurderes at gøre landet relativt stabilt. Det bemærkes, at stabiliteten
vurderes at hvile på et forholdsvist usikkert grundlag, og udviklingen bør fortsat stimuleres
af eksterne aktører.
På kort sigt vurderes demokratiseringsprocessen at ville fortsætte med udgangspunkt i
bl.a. en øget regionalisering som udgangspunkt for en positiv økonomisk vækst. Den økonomiske
vækst m.m. støttes af verdenssamfundet under forudsætning af, at demokratiet
fortsat udvikles, og overholdelsen af menneskerettighederne forbedres. Hverken Indonesien
eller verdenssamfundet har interesse i, at der evt. kommer et politisk tilbagefald, idet
det vurderes at kunne få alvorlige konsekvenser for regionens stabilitet.
4

1. INDLEDNING
1.1. Formål.
Formålet med den strategiske områdestudie er følgende 1 :
”På baggrund af en redegørelse for Indonesiens strategiske kapacitet gennemføres dels
en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af Indonesiens fremtidige
sikkerhedspolitiske muligheder.”
1.2. Disponering 3 .
Områdestudien er opdelt i tre dele. Første del er en redegørelse for landets strategiske
kapacitet ud fra otte faktorer 4 , samt en analyse af den enkelte faktors betydning. Anden
del er en samlende analyse af den nuværende sikkerhedspolitiske situation, og tredje del
er en vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder 5 .
Redegørelsen tilvejebringer de oplysninger, som danner grundlaget for analysen, således
at det er muligt at identificere og afveje problemområder under faktorerne, som kan have
betydning for landets sikkerhedspolitiske situation, herunder den enkelte faktors indvirken
på landets stabilitet 6 . Den samlende analyse har til formål at klarlægge relationerne 7 mellem
væsentlige faktorer. Afsluttende gives på baggrund af analysen en vurdering af landets
fremtidige sikkerhedspolitiske udvikling m.m. Disponeringen er valgt, fordi sammenhængen
mellem de enkelte faktorer vurderes at være så kompleks og integreret, at det
ikke giver mening kun at lave en selvstændig analyse af den enkelte faktor.
1.3. Metode.
Nøglebegreberne i problemformuleringen er ”sikkerhedspolitiske situation” og ”fremtidige
sikkerhedspolitiske muligheder”. I f.m. udarbejdelsen af områdestudien tages udgangspunkt
i det brede sikkerhedsbegreb 8 og den liberalistiske tolkning 9 .
Det brede sikkerhedsbegreb tager ikke kun udgangspunkt i en snæver militær sikkerhedspolitisk
betragtning, hvilket medfører, at sikkerhedspolitikken betragtes bredt 10 , således at
emner vedrørende værdier, økonomi, velstand, integritet 11 og omgivelser m.m. behandles.
I den tolkning er staten ikke den eneste aktør 12 , men kulturelle, teknologiske og økonomiske
processer – problemer m.m. i bred forstand er også væsentlige i relation til landets
1 Jf. FAK VEJSAM afsnit B, pkt. 3.
2 Jf. FAK VEJSAM afsnit B, pkt. 3.
3 Disponeringen af opgaven er givet i FAK VEJSAM, DEL I, AFSNIT B, pkt. 5 og fremgår af tillæg A. Opga-
ven er opstillet efter FKOBST 305-1 af 2000-06.
4 Jf. FAK VEJSAM afsnit B, pkt. 5.
5 Ved sikkerhedspolitisk mulighed forstås landets sikkerhedspolitiske situation og udviklingsmuligheder.
6 Vurderingen af den enkelte faktors indvirkning på Indonesiens stabilitet skal ses i relation til Indonesien og
regionen, og der er således tale om en relativ vurdering af stabiliteten. Hvorfor vurderingen af den enkelte
faktors betydning for stabiliteten og stabiliteten generelt ikke kan sammenlignes med andre lande eller regioner.
Hvordan den enkelte faktors påvirker Indonesiens stabilitet vil blive vurderet på baggrund af analysen.
7 Tom !
8 Jf. Nils Andrén: ”Sammenfattende betegnelse for de politiske aktiviteter, som en stat udøver for at kunne
virkeliggøre sine målsætninger også i situationer, hvor den står over for trusler fra andre aktører, især fra
andre stater, i det internationale system.” Citatet er taget fra Leksikon i Statskundskab, Akademisk Forlag,
København, 1997. Endvidere er FAK tolkning af en bred sikkerhedsopfattelse beskrevet i FAK VEJSAM,
afsnit B, punkt 5.
9 Verden 2000, p. 65 ff.
10 Det medfører, at studien inddrager 8 faktorer i beskrivelsen jf. FAKVEJSAM, DEL I, AFSNIT B.
11 I dette studie forstås ordet integritet, som værende et lands ret til at have sit område ubeskåret jf. Gylden-
dals fremmedordbog.
12 Aktør kan jf. Verden 2000, p. 98 opdeles i tre niveauer: Individ-, nationale- og internationale niveau.
5

sikkerhedspolitiske situation. Dette er i overensstemmelse med studiens disponering, samt
det forhold at anvendelsen af en liberalistiske tolkning virker relevant i vurderingen af Indonesien.
Bl.a. fordi Indonesien ikke umiddelbart virker som en regional militær stormagt,
hvilket kunne have indikeret en tolkning i den realistiske skole.
Endvidere er det væsentlig at holde sig for øje, at studien søges udarbejdet med en objektiv
synsvinkel, men at forfatterens opfattelse hviler på et kristent livssyn og en vestlig kulturel
baggrund. Dette livssyn og baggrunden, samt det forhold at de anvendte kilder udelukkende
er vestlige, kan virke mindre hensigtsmæssig i analysen og vurderingen af et muslimsk
asiatisk land, men det må betragtes som det muliges kunst.
1.4. Opgavediskussion.
Det forekommer relevant at udarbejde en områdestudie for Indonesien. Bl.a. er landet verdens
fjerde folkerigeste, og det vurderes at besidde et stort økonomisk vækstpotentiale.
Landet har haft stor bevågenhed i de senere år bl.a. pga. uroligheder i Jakarta og på Timor,
hvor FN har været involveret i løsningen af konflikten. Fremtidige uroligheder i landet
– regionen kan ikke umiddelbart udelukkes, bl.a. fordi Indonesien p.t. gennemgår en
demokratiseringsproces.
På baggrund af problemformuleringen kan udledes følgende tre delopgaver:
• En redegørelse for Indonesiens strategiske kapacitet.
• En analyse af Indonesiens sikkerhedspolitiske situation.
• En vurdering af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder.
De enkelte faktorer, jf. figur 1 og tillæg A, vægtes på baggrund af dens betydning for Indonesiens
fortsatte demokratiseringsproces og den strategiske kapacitet, samt det forhold at
opgaven er begrænset til 50.000 tegn 13 . Dette medfører, at alle faktorer ikke kan behandles
med samme dybde. Det vurderes heller ikke hensigtsmæssig eller relevant. En skitsering
af faktorernes gruppering og vægtning i relation til betydningen for indenrigs- og udenrigspolitikken,
samt relationen til nedenstående spørgsmål fremgår af figur 1.
Udgangspunktet for analysen og vurderingen af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske
situation vil være en besvarelse af nedenstående spørgsmål 14 , idet svaret vurderes at være
helt centralt for Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske situation.
Vil den Indonesiske demokratiseringsproces fortsætte ?
Den historiske faktor vurderes ikke at have en direkte afgørende betydning for udarbejdelsen
af denne studie, idet Indonesien har gennemgået en kraftig ændring i både indenrigsog
udenrigspolitikken i de senere år. Faktoren vurderes derfor at have en aftagende betydning
for den sikkerhedspolitiske udvikling. Det skal dog bemærkes, at militærets indflydelse
i det politiske liv vurderes at være historisk betinget, men dette forhold medtages
under den militære og den indenrigspolitiske faktor.
Landets fysiske - geografiske placering medfører, at denne faktor har en indflydelse på
indenrigs- og udenrigspolitikken, men faktoren vurderes ikke at være af afgørende betydning
for landet sikkerhedspolitiske situation.
13 Jf. FAK VEJSAM, afsnit B, punkt 8. Antallet af tegn er opgjort til 49.967.
14 Den enkelte faktors indflydelse på Indonesiens stabilitet analyseres i relation til demokratiseringsprocessen
fremtidige udvikling, således at vurderes den enkelte faktor at have en positiv og stabiliserende indflydelse
på demokratiseringsprocessen, vil den være stabiliserende for Indonesiens sikkerhedspolitiske fremtid.
6

Figur 1 15 :
Gruppering og vægtning af faktorerne:
Udenrigspolitiske
(Kap 9)
Militære
(Kap 7)
Fysisk-geografiske
(Kap 3)
Indenrigspolitiske
(Kap 8)
Økonomisk -
videnskabelige (Kap 6)
Historiske
(Kap 2)
Udenrigspolitisk betydning
Kommunikationsmæssige
(Kap 4)
Indenrigspolitisk betydning
Vil den Indonesiske
demokratiseringsproces
fortsætte ?
Sociologiske
(Kap 5)
Den kommunikationsmæssige faktor vurderes ikke, i Indonesiens tilfælde, at have afgørende
betydning for landets økonomiske udvikling og som følge deraf den af sikkerhedspolitiske
udvikling.
Landets mangeartede etniske og religiøse sammensætning vurderes ikke som selvstændig
sociologisk faktor at have direkte indflydelse på den sikkerhedspolitiske udvikling. Det
kan ikke udelukkes, at området kan have en indirekte indflydelse på andre væsentlige
faktorer som f.eks. den økonomiske og indenrigspolitiske udvikling. Dette medfører, at
faktoren ikke prioriteres.
Landets økonomiske - videnskabelige situation vurderes at have en stor betydning, idet
landet anses for, under de rette inden- og udenrigspolitiske forhold, at have et væsentligt
økonomisk vækstpotentiale. En øget økonomisk vækst for et land som helhed og en fornuftig
fordeling af de økonomiske midler uden korruption vurderes at medføre en øget
sikkerhedspolitisk stabilitet. Dette medfører, at denne faktor prioriteres.
Den militær faktor prioriteres, idet Indonesiens militær har en stor direkte indenrigspolitisk
betydning via bl.a. 38 faste pladser i parlamentet. Militæret har set det som deres væsentligste
opgave at opretholde landets integritet, og den tidligere præsident Suharto var op-
15 I Figur 1 grupperes de enkelte faktorer i relation til faktorens relation til inden- og udenrigspolitikken, og det
skitseres hvilke faktorer, der vurderes at have størst indflydelse på demokratiseringsprocessen. Endvidere
prioriteres de fremhævede faktorer i studien på baggrund af relationen til demokratiseringsprocessen.
7

indelig general, og han anvendte militæret ved magtovertagelsen. Et af de væsentligste
problemområder for Indonesien vil være, om militærets direkte indflydelse kan reduceres
uden, at militæret vil søge at ændre udviklingen med magt.
Den indenrigspolitiske faktor prioriteres, da indenrigspolitikken i stort omfang danner
grundlaget for de andre faktorer. I den sammenhæng vil det være afgørende, om den indonesiske
demokratiseringsproces fortsætter. Videre bør en stabil og stringent indenrigspolitik
danne grundlaget for Indonesiens fortsatte integritet. Integriteten vurderes at have
en direkte indflydelse på udenrigspolitikken, bl.a. fordi USA ser et samlet og stabilt Indonesien
som et led i en fredelig udvikling af regionen. En stabil udenrigspolitik anses videre
for værende central i forsøget på at sikre landet en stabil økonomisk udvikling. Det medfører,
at den udenrigspolitiske faktor prioriteres.
Sammenhængen mellem den økonomiske, indenrigs- og udenrigspolitiske faktor vurderes
at have stor betydning for landet positive udvikling i den nærmeste fremtid. Idet der kan
opnås en synergieffekt, hvis en stabil indenrigs- og udenrigspolitik medfører en øget investeringslyst
fra udlandet til gavn for landets økonomi, som så igen medfører en stabil indenrigs-
og udenrigspolitik. Indonesien vil derefter være inde i en positiv udviklingsspiral,
både hvad angår økonomi og politik herunder en forsat demokratisk udvikling af landet.
1.5. Afgrænsning.
1990 til i dag danner tyngden i studien, idet udviklingen i denne periode danner grundlaget
for Indonesiens nuværende sikkerhedspolitiske situation. For at få forståelse for denne
udvikling m.m., er den historiske faktor medtaget.
1.6. Kilder.
Kilderne er listet i tillæg E.
2. DEN HISTORISKE FAKTOR
2.1. Historiens betydning for landets sikkerhedspolitiske situation.
Den 17. august 1945 proklamerede Dr. Sukarno og Dr. Hatta Indonesiens selvstændighed,
som ikke umiddelbart blev anerkendt af Holland, og der foregik kamphandlinger m.m.
mod hollænderne frem til 1949. I 1949 blev landet selvstændigt. Tilhørsforholdet for Ny
Guinea 17 udstod indtil 1962, hvor det via FN blev aftalt, at Ny Guinea skulle tilhøre Indonesien
18 .
I de første 15 år som selvstændig stat fremstod Indonesien som politisk ustabil, hvilket
bl.a. medførte en økonomisk tilbagegang. Situationen blev forværret efter 1959, da præsident
Sukarno opløste Repræsentanternes Hus (DPR 19 ) og Folkets Rådgivende Forsamling
(MPR 20 ). Denne periode med styret demokrati gav en del politisk tumult, hvor økonomien
blev undergravet. Udenrigspolitisk var der konfrontationer med Holland og Malaysia.
21
I begyndelsen af 60’erne støttede Indonesien sig til kommunistiske lande som Sovjetunionen
og Kina, og der blev ført en aggressiv politik mod vestlig imperialisme 22 . De økonomiske
problemer m.m. kulminerede med et kup i september 1965. Kuppet i september 1965
17
Irian Jaya.
18
Yearbook 2000, p. 759. Fra 1. maj 1963 tilhørte Ny Guinea Indonesien officielt.
19
DPR = The House of People’s Representatives = Dewan Perwakilan Rakyat.
20
MPR = The People’s Consultative Assembly = Majelis Permusyawaratan Rakyat.
21
EIU Profile 1999-2000, p. 5.
22
LIL, p. 16.
23
EIU Profile 1999-2000, p. 5.
8

markerede slutningen på ”The Old Order”, som Sukarnos præsidentperiode senere blev
kaldt. Hæren knuste imidlertid kuppet, og ca. 750.000 medlemmer af Det Indonesiske
Kommunist Parti (PKI) m.m. blev slået ihjel 24 . I marts 1966 blev ”New Order” etableret ved,
at regeringsmagten blev overdraget til generalløjtnant Suharto 25 . Efterfølgende er Suharto
blevet valgt til seks 5-årsperioder, hvor den sidste periode begyndte i marts 1998 26 .
Suharto ændrede udenrigspolitik, idet forbindelserne til de kommunistiske lande blev afbrudt
eller lagt på is. Indenrigspolitisk lancerede Suharto ”New Order”, hvis vigtigste mål
var at sikre politisk stabilitet 27 . Videre søgte Suharto at udvikle Indonesiens økonomi efter
en mere kapitalistisk model, hvor bl.a. udenlandske eksperter deltog i udviklingen af den
økonomiske politik. Staten deltog med store investeringer på baggrund af femårige udviklingsplaner.
På baggrund af bistand, udlandslån og olieeksporten havde Indonesien en
ekspansiv økonomisk udvikling op gennem 80 og 90’erne. Dog havde landet en midlertidig
økonomisk nedgang i midtfirserne grundet bl.a. olieprisernes fald. Centraladministrationen
mistede gradvist sin effektivitet dels pga. manglende styring dels pga. lave lønninger.
Sidstnævnte skabte samtidig grobund for korruption 28 . Suharto mistede gradvist støtte fra
militæret, idet mulighederne for at deltage i økonomiske og kommercielle aktiviteter gradvist
blev reduceret fra begyndelsen af 90’erne. På grund af den økonomiske krise som
ramte Indonesien og deraf affødte uroligheder i Jakarta medio 97 skærpedes kritikken
mod Suharto, som gik af i maj 1998. 29
2.2. Analyse af den historiske faktor.
Indonesien i perioden 1945 –1998 har været ledet af to stærke personligheder, Sukarno
og Suharto. Begge ledere har holdt sammen på landet gennem en autokratisk styreform
med kontrollerede medier og anvendelse af korruption. Styreformen har dog ikke vist sig
holdbar i perioder, hvor landet har været ramt af økonomiske kriser. Netop i disse perioder
har befolkningen ønsket forandringer og har mulighed for at påvirke systemet. På baggrund
af landets manglende demokratiske historie vurderes faktoren, at have en svagt destabiliserende
indflydelse på demokratiseringsprocessen.
3. DEN FYSISKE-GEOGRAFISKE FAKTOR
3.1. Beliggenhed 30 .
Indonesien er placeret i Sydøstasien og ligger mellem Asien og Australien. Landet har adgang
til Det Indiske Ocean, Det Sydkinesiske Hav og Stillehavet. 31
3.2. Størrelse og form.
Indonesien er verdens største øgruppe 32 , hvor der findes både sumpområder, regnskov,
bjerge og vulkaner 33 . Landet dækker et areal 34 på ca. 1,9 mio. km 2 , og øerne breder sig ud
24 EIU Profile 1999-2000, p. 5. PKI involvering er aldrig blevet bevist.
25 Suharto blev indsat som præsident i marts 1967.
26 EIU Profile 1999-2000, p. 5.
27
LIL, p. 18.
28
Berlingske Tidende den 31. august 2000, hvor det fremgår, at Suharto anklages for misbrug af statens
midler for ca. 550 mio. dollar, hvilket kun anslås at være en mindre del af det samlede beløb på ca. 40-45
mia. dollar.
29
LIL, p. 20 og p. 23-24.
30
Se tillæg B.
31
http://www.deplu.go.id/background/land/land.html
32
http://www.deplu.go.id/background/land/land.html Indonesien består af 17.508 øer, herunder fem hovedøer
og 30 mindre øgrupper. De fem hovedøer er Sumatra, Java, Kalimantan, Sulawesi og Irian Jaya.
33
LIL, p. 4.
9

på begge sider af ækvator, i alt 5.000 km fra øst til vest og 2.000 km fra nord til syd 35 samt
over tre tidszoner 36 .
3.3. Grænser, land-, sø- og luftadgangsveje.
Indonesien har landegrænse mod Malaysia i nordvest og Papua Ny Guinea i øst 37 . Landets
søterritorium støder op til Australien, Thailand, Singapore og Filippinerne. 38 Oprindeligt
havde Indonesien en territorialzone på 12 sømil, men senere fik landet også en økonomisk
zone på 200 sømil 39 .
3.4. Nøgleområder.
Java og Bali er nøgleområder 40 , idet øerne ligger centralt placeret i Indonesien. Internationalt
har Malaccastrædet 41 stor betydning for skibstrafikken, idet strædet forbinder det Indiske
Ocean med Stillehavet. Derfor anvender en stor del af skibstrafikken mellem Europa/Mellemøsten
og Østen/USA denne rute.
3.5. Klima og vejr 42 .
Landet har tropisk klima med to monsunperioder, hvor den våde periode er fra november
til marts, og den tørre periode er fra juni til oktober. Luftfugtigheden er høj med et årsgennemsnit
på ca. 80%. Temperaturen varierer fra ca. 20 0 – 32 0 C.
3.6. Fremtrædende terrænelementer.
Landet er bjergrigt med ca. 400 vulkaner. Ca. 100 af disse er fortsat aktive. Der har været
ca. 30 vulkanudbrud de seneste 20 år. 43
3.7. Geografiske regioner.
Indonesien består af 27 provinser 44 og opdeles i følgende regioner: Sumatra, Java/Madura,
Kalimantan, Sulawesi og Pulau – Pulau Lain 45 .
3.8. Analyse af den fysiske-geografiske faktor.
Landet er et ørige med stor udbredelse, hvorfor det kan være svært at administrere landet
homogent, herunder at politi m.m. er synligt i hele landet. Antallet af aktive vulkaner og
landets omskiftelige klima stiller krav til redningsberedskabet, således at også fjerntliggende
regioner kan få hjælp ved naturkatastrofer. Endvidere vurderes landets udbredelse at
have en negativ indflydelse på muligheden for demokratisk ”skoling” af provinser, der ikke
ligger tæt på Java og Bali, hvorfor faktoren vurderes at have en destabiliserende effekt på
demokratiseringsprocessen.
34
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html Indonesien er ca. 44 gange større end Danmark,
hvilket svarer til Mexicos størrelse.
35
LIL, p. 3.
36
http://www.deplu.go.id/background/land/land.html
37
LIL, p. 3.
38
Se tillæg B.
39
http://www.deplu.go.id/background/land/land.html
40
62% af befolkningen bor på øerne Java og Bali. Se punkt. 5.1.
41
Det fremgår af Comprehensive Security in East Asia, Ib Damgaard Petersen, at japanske tankskibe transporterer
ca. 74% ud af 85% importeret olie til Japan gennem stræderne ved Indonesien.
42
MS Encarta 2000.
43
http://www.deplu.go.id/background/land/land.html
44 http://www.deplu.go.id/background/land/land.html
45 YEARBOOK 2000, p. 760.
10

4. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR
4.1. Transport- og telekommunikationssystemer 46 .
Indonesien har 6.458 km jernbanenet, som er placeret på Java og Sumatra, og 158.670
km asfalteret vej 47 . Det statslige jernbaneselskab har forsøgt at investere i modernisering
af jernbanenettet, som blev bygget før 2. Verdenskrig, men jernbaneselskabet møder stadig
hårdere konkurrence fra lastbiltrafikken 48 .
Landet har 127 flyvepladser 49 med asfalterede landingsbaner, og 16 større havne 50 til
oceangående skibe. De lokale vandveje er på 21.579 km 51 .
Indonesiens telefonsystem fungerer tilfredsstillende indenrigs og godt udenrigs. Indenrigs
består systemet af mikrobølgetransmission mellem øerne og et HF politiradionet, samt
satellitkommunikation. Udenrigs foregår kommunikationen med satellit. 52
Indonesien har officielt pressefrihed, men tidligere var der en hård kontrol. I de senere år
er udenlandske aviser blevet tilladt, og i f.m. studenteroprørene i 1997 blev en stor del af
modstanden organiseret og formidlet via Internettet 53 . Endvidere findes der i dag 41 tvstationer,
hvoraf 23 er kommercielt drevet 54 .
4.2. Systemernes militære, politiske og administrative aspekter.
Regeringen åbnede i midten af firserne for privatinvesteringer, og siden 1994 har investeringer
fra udenlandske investorer været tilladt 55 .
Indonesien privatiser p.t. to statsejede telefonselskaber 56 .
4.3. Analyse af den kommunikationsmæssige faktor.
Indonesien har opnået reel pressefrihed, herunder har hele befolkningen principielt adgang
til nyhedsmedierne, hvilket på sigt vurderes at være gunstig for en demokratisk udvikling.
Der vurderes i princippet ikke at være demokratiske tilstande i et land før end alle
har adgang til frie og uafhængige medier, hvilket stiller krav til transmissionen til fjerne egne
af landet. Endvidere kan det være problematisk at formidle politiske budskaber, hvis
hele folket ikke har adgang til radio, tv eller aviser.
På den anden side stiller øget pressefrihed erfaringsmæssigt også krav til øget medbestemmelse
fra folkets side, idet staten ikke længere kan skjule landets væsentligste problemområder.
57 Dette kan have en gunstig effekt på demokratiudviklingen, idet evt. modstand
mod en tilbagevenden til autokratiet forholdsvis nemt kan organiseres via bl.a. Internettet.
Administrativt stiller udviklingen og privatiseringen af infrastrukturen store krav om fleksibilitet
og planlægning, idet der kan være et misforhold mellem det lokale - regionale ønske
om udvikling og hensynet til landets overordnede infrastruktur udvikling.
46 Indonesiens infrastruktur fremgår af kort 2 i tillæg B.
47 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
48 LIL, p. 37.
49 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
50 YEARBOOK 2000, p. 765.
51 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
52 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
53 LIL, p.11-12.
54 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html (Dette punkt er taget fra 1999 udgaven)
55 EIU Profile 1999-2000, p. 17.
56 EIU Profile 1999-2000, p. 18.
57 Et eksempel på dette kunne være episoden med Kursk’s uheld, da det russiske folk ønskede uheldet fuldt
belyst, hvilket var en klar ændring i forhold til tidligere, hvor militæret ikke havde tilladt pressens tilstedeværelse
på ulykkesstedet.
11

På baggrund af ovenstående vurderes faktoren at have en svagt stabiliserende effekt på
demokratiseringsprocessen.
5. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR
5.1. Befolkningens størrelse og geografiske fordeling.
Indonesien er verdens 4. folkerigeste nation med ca. 208 mio. indbyggere 58 , hvor 35% 59
bor i byer, hvilket er en forøgelse i forhold til 17% 60 i 1971. Befolkningstilvæksten 61 i 1960
var på 2,3% 62 , og den er nu reduceret til 1,5% 63 . Dette forhold bekræftes yderligere af, at
antallet af personer under 15 år er faldet fra 41,9% i 1980 til 36,6% i 1990 og yderligere
reduceret til 33,9% i 1995 64 .
Befolkningsmæssigt er størstedelen af befolkningen bosiddende på øerne Java og Bali 65 ,
idet ca. 62% af befolkningen lever her på et område svarende til ca. 7% af landets samlede
areal 66 .
5.2. Religiøse og etniske grupperinger 67 .
Der er religionsfrihed for hinduer, buddhister, muslimer og kristne, og endvidere regnes
personer som dyrker naturreligioner for værende ikke-religiøse. Indonesien er verdens
største muslimske land, idet 88% 68 af befolkningen er muslimer, svarende til 183 mio., og
langt størstedelen er sunnitter. Den muslimske tro i Indonesien varierer afhængig af lokale
traditioner, og staten har ført kampagner for religiøs tolerance, men der forekommer alligevel
mindre religiøse konflikter. Bl.a. har militæret bekæmpet muslimske fundamentalister.
Der tales mere end 500 forskellige sprog og dialekter 69 , og det officielle sprog er Bahasa
Indonesia.
5.3. Sundhed.
Landets sundhedspolitik er koncentreret om etablering af offentlige sundhedscentre i
landområderne. Forebyggende sundhedsmæssige forholdsregler drejer sig primært om
tilvejebringelse af rent drikkevand, vaccination, pestkontrol og forbedret ernæring. I perioden
fra midten af 60érne og frem til midten af 90érne er antallet af offentlige sundhedscentre
vokset fra under 1.250 til mere end 7.000, suppleret med mere end 28.000 hjælpeog
mobile centre. Dette har bl.a. medført en sænkning af børnedødeligheden fra 145 til 49
pr. 1.000 fødte i perioden 1967 til 1996. Endvidere er gennemsnitslevealderen øget fra 46
år til 65 år i samme periode. 70
58
EIU Report may 2000, p. 5. Til sammenligning opgiver MS Encarta 2000 følgende: Kina ca. 1.236 mio.,
Indien 984 mio., USA ca. 270 mio., Indonesien ca. 213 mio. og Brasilien ca. 170 mio. indbyggere.
59
LIL, p. 5.
60
LIL, p. 7.
61
Den numeriske befolkningstilvækst fremgår af tillæg C, figur 9.
62 LIL, p. 6.
63 LIL, p. 5. Til sammenligning er befolkningstilvæksten i DK på ca. 0,5%.
64 EIU Country Profile 1999-2000, p. 14
65 LIL, p. 7.
66 EIU Profile 1999-2000, p. 14.
67 Den religiøse og etniske fordeling af befolkningen fremgår af tillæg 1, figur 10 og 11. Hvis andet ikke frem-
går er oplysningerne taget fra LIL, p. 6 og 8.
68 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
69 http://www.deplu.go.id/background/land/land.html
70 EIU Profile 1999-2000, p. 16.
12

5.4. Levestandard.
Regeringen oplyste i 1998, at der var ca. 80 mio. mennesker svarende til ca. 38% af landets
befolkning, som levede under et eksistensminimum. 71
5.5. Oplysning og uddannelse.
Fra midten af 70érne begyndte regeringen at anvende flere midler til uddannelse og forskning,
og 14% af statens udgifter anvendtes i perioden 1989/90 – 1993/94 til dette. I perioden
1968 til 1997/98 er andelen af børn, der får en primær, sekundær eller universitetsuddannelse
steget væsentlig, hvilket fremgår af tillæg C, figur 12. En af regeringens hovedmål
har været at skabe fri adgang til den primære skole. Frygten for at den økonomiske
krise i 1997 skulle få mange børn til at forlade skolen synes indledningsvis at være ubegrundet.
Prioriteringen har ført til et stort fald i analfabetismen fra 39% til 23% i perioden
1971-90. 72
5.6. Analyse af den sociologiske faktor.
Reduktionen i den relative befolkningstilvækst, forbedrede uddannelses- og sundhedsvilkår
i de senere år har øget levestandarden i samfundet også for de svageste. Endvidere
har udviklingen medført, at gennemsnitslevealderen er øget samtidig med, at antallet af
analfabeter er reduceret til gavn for samfundet generelt og måske specielt for industrien.
Indonesiens religiøse sammensætning vurderes ikke at have en væsentlig destabiliserende
indflydelse på den sikkerhedspolitiske situation. Da størstedelen af de indonesiske
muslimer er præget af lokale traditioner, og de er således ikke fundamentalister i mellemøstlig
forstand. Endvidere vurderes militærets indgriben i landets etniske konflikter at være
gunstig for udviklingen, idet konflikter og uroligheder vurderes at være skabt af minoriteter.
På den anden side taler et evt. land-by problem og befolkningstætheden omkring Jakarta
for, at faktoren kan være svagt destabiliserende. Dette vurderes dog at kunne blive imødegået
af bl.a. de mobile sundhedscentre, idet bl.a. disse centre gerne skulle medvirke til
at motivere folk, således at de ikke flytter til storbyen Jakarta.
På baggrund af den positive udvikling indenfor specielt uddannelse og sundhed vurderes
faktoren at have en stabiliserende indflydelse på demokratiseringsprocessen.
6. DEN ØKONOMISKE-VIDENSKABELIGE FAKTOR
6.1. Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer.
10% af landet er opdyrket 73 , og forudsætningerne for landbruget er gode pga. det tropiske
klima samt nedfald af vulkansk aske 74 , hvilket medfører, at der på Java og Bali kan høstes
op til 3 gange om året 75 . Ris er den vigtigste afgrøde, og Indonesien er gået fra at være
verdens største risimportør i 70érne til at eksportere ris 76 , og i dag er landet verdens tredjestørste
risdyrkende nation 77 . Videre kan det nævnes, at der dyrkes kokosnødder, palmeolie,
krydderier 78 , kaffe, kakao og naturgummi 79 .
71
LIL, p. 36. I 1997 er BNP pr. capita 1.070 $, hvilket svarer til en rangering af Indonesien, som nr. 105 i
verden jf. OECD.
72
EIU Profile 1999-2000, p. 15.
73
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
74
Vulkansk aske gør jorden ekstra frugtbar.
75
EIU Profile 1999-2000, p. 29.
76
LIL, p. 20.
77
LIL, p. 33. Risproduktion er på ca. 50 mio. tons årligt svarende til 9% af verdensproduktionen.
78
De vigtigste krydderier er nellike, muskat og peber.
79 EIU Profile 1999-2000, p. 30 ff.
13

62% af landet er dækket af skov 80 , hvilket har medført, at landet er Asiens vigtigste eksportør
af træ og træprodukter. Skovressourcerne bliver administreret af staten, men selve
produktionen udføres af civile firmaer. 81
Fiskeriet er en vigtig del af landets fødevareproduktion. Med hjælp fra bl.a. Verdensbanken,
UNDP og FAO søges fiskeindustrien og –metoderne p.t. moderniseret, således at
områdets store udviklingspotentiale udnyttes. 82
6.2. Energiproduktion og ressourcer. 83
Indonesien er velforsynet med energiressourcer som f.eks. olie, naturgas og kul. Langtfra
alle oliefelter er i anvendelse, hvilket betyder, at landet har oliereserver at trække på 84 .
Energiproduktionen er baseret på olie, naturgas og kul, men regeringen søger at mindske
oliens andel af energiproduktionen, således at denne kan eksporteres 85 .
Olien er en af de vigtigste eksportprodukter og stod for ca. 16% af landets indtægter i
1998, hvilket er en reduktion fra 70% i 1980-81.
6.3. Råmaterialer til industrien.
Indonesien er velforsynet med råmaterialer, og udvindingen styres af statslige selskaber
med udenlandske investeringer, og de vigtigste materialer er bauxit, kobber, nikkel, guld,
sølv og tin. 86 Produktionen af guld og sølv er tredoblet i perioden 1994 til 1998. 87
6.4. Industriproduktion.
Produktionen foregår primært i mindre virksomheder, men i de senere år er antallet af store
og mellemstore virksomheder vokset. Der produceres primært forbrugsvarer til hjemmemarkedet.
Endvidere er der udviklet en sværindustri, som producerer stål, jern, aluminium,
kemikalier, cement, papir, biler og skibe. Industriproduktionens andel af eksporten er
øget fra 15% i 1984 til 71% i 1998. Ambitionerne om at starte en højteknologisk industri i
slutningen af 80érne er p.t. sat i bero pga. statsbudget reduktioner, som er aftalt med
IMF. 88
6.5. Handel.
Indonesiens handel er for en stor dels vedkommende baseret på et begrænset antal markeder.
Japan, USA og Singapore stod for ca. 46% af eksporten og 34% af importen i
1999 89 . De vigtigste eksport- og importlande samt eksport- og importvarer fremgår af tillæg
C, figur 1 til 4.
I 1997 blev landet hårdt ramt af den økonomiske krise, hvor kursen på rupiah i forhold til
US dollar faldt 70% 90 .
Udviklingen i handelsbalancen fremgår af tillæg C, figur 5.
80 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
81 EIU Profile 1999-2000, p. 31 -32.
82 EIU Profile 1999-2000, p. 32. UNDP = UN Development Program, FAO = UN FOOD and Agriculture Or-
ganization.
83 Oplysningerne stammer fra EIU Profile 1999-2000, p. 19 ff., hvis andet ikke er opgivet.
84 P.t. er 60 oliefelter erkendt, 38 udforsket og 14 anvendes til produktion.
85 LIL, p. 33.
86 EIU Profile 1999-2000, p. 32 -33.
87 EIU Profile 1999-2000, p. 57. Guld: 42.605 kg til 124.019 kg. Sølv: 107.026 til 348.974 kg.
88
EIU Profile 1999-2000, p. 34-35.
89
Se tillæg C, figur 1 og 2.
90
LIL, p. 30.
14

6.6. Arbejdskraft.
Arbejdsstyrken var i 1995 på 80 91 mio., hvoraf ca. 78% er fra 15 til 50 år. Arbejdsstyrken
vokser hvert år med ca. 2,3 mio. 92 , og arbejderne har en lovmæssig ret til at organisere
sig 93 . Arbejdsløsheden var i 1998 estimeret til omkring 15-20% 94 .
6.7. Økonomisk struktur. 95
Indonesiens økonomiske struktur er centralt styret, og styringen er de seneste 30 år foregået
med udgangspunkt i 5-årige udviklingsplaner. Som følge af IMF aftalen fra 1998 skal
landet liberalisere hjemmemarkedet og nedtrappe støtten til de statslige industriprojekter 96 .
Erhvervsstrukturen er forholdsvis velafbalanceret, og alle væsentlige sektorer og erhverv
spiller en rolle. Landbruget m.v. har historisk set spillet en fremtrædende rolle, både hvad
angår beskæftigelse og indtjening. Der er et bredt udvalg af råstoffer m.v., og råstofudvindingen
er blevet øget de seneste 30 år, således at denne sektor bidrager væsentligt til
landets indtjening.
I de seneste 15 år er industriproduktionen blevet øget, og dens indtjening oversteg i 1991
landbrugets. Forøgelsen af industriproduktionen er bl.a. sket ved sammenlægninger af
virksomheder til store konglomerater, som ofte blev ledet af Suhartos slægtninge eller af
rige kinesere 97 . Konglomeraterne fik monopol på at producere og importere visse produkter
98 .
6.8. Finanser.
Op gennem 90érne havde landet en økonomisk vækst på over 7% om året 99 , men den
økonomiske krise i Asien medførte en negativ vækst i 1998 på 13%, en inflation på 77%
og, i den værste periode af krisen, en rente på ca. 70% p.a. Det medførte, at Indonesien
anmodede IMF om hjælp, og valutafonden samt andre bilaterale donorer stillede garantier
for 43 mia. USD, hvorefter økonomien blev stabiliseret primo 1999. 100 Udlandsgælden har
været stigende frem til 1999, hvor den faldt 101 .
For at statsfinanserne skal kunne styres, er det lovbestemt, at statsbudgettet skal balancere
102 .
6.9. Videnskab og teknologi.
Der findes 49 statslige og mere end 950 private universiteter 103 .
6.10. Analyse af den økonomiske-videnskabelige faktor.
Indonesien råder over en righoldig råstofbeholdning, fødevare- og industriproduktion, som
burde give mulighed for en væsentlig økonomisk vækst og stabilitet. Specielt hvis eksportindtægterne
fortsat anvendes til import af produktionsmidler til industrien, således at
landets ”arvesølv” ikke bare eksporteres uden brugbar erstatning. I den sammenhæng har
udviklingen af landets økonomiske struktur, olieeksporten og risproduktionen i de senere
91
EIU Profile 1999-2000, p. 33 ff. Arbejdskraftens fordeling på sektorer fremgår af tillæg C, figur 6.
92
LIL, p 36.
93
Yearbook 2000, p. 764.
94
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
95
Hvis andet ikke er opgivet stammer oplysningerne fra EIU Profile 1999-2000, p. 21-22.
96
LIL, p.35-36.
97
I følge LIL, p. 6 vurderes det, at en minoritet af kinesere kontrollerer ca. 70% af den private økonomi.
98
LIL, p. 19.
99
Udviklingen af BNP fremgår af tillæg C, figur 7.
100
http://www.um.dk/cgi-bin/dyn3nt/dyn3.exe?prog=show&pageid=96&land=8
101
Udlandsgælden fremgår af bilag C, figur 8.
102
YEARBOOK 2000, p. 762.
103
LIL, p. 9. se endvidere pkt. 6.5 Oplysning og uddannelse.
15

år haft en positiv indflydelse på stabiliteten. Idet Indonesien bliver mindre afhængig af olieog
rispriserne på verdensmarkedet, samt det forhold at landet følger anbefalingerne med
øget privatisering fra IMF. Indonesiens øgede spredning af de økonomiske risici på flere
eksportprodukter har en gunstig indflydelse på stabiliteten. Omstillingen fra landbrugsland
med stor klimaafhængighed til industriland medfører en øget stabilitet, idet industriens evne
til omstilling vurderes at være bedre end landbrugets. Industrien vurderes også bedre
at kunne leve op til efterspørgslen på eksportmarkederne. Her skal det bemærkes, at arbejdskraftens
fordeling på sektorer antyder, at det indonesiske landbrug ikke drives optimalt,
idet ca. 45% af arbejdsstyrken arbejder i landbruget, men landet er p.t. ikke selvforsynende,
når det angår fødevarer 104 . Den økonomiske struktur vurderes p.t. at være følsom
overfor eksterne påvirkninger, men viljen og evnen til omstillinger vurderes at være
tilstede. Faktoren vurderes indledningsvis at virke stabiliserende på demokratiseringsprocessen,
idet at udviklingen vurderes at medføre en øget levestandard for landets indbyggere
generelt.
På den anden side taler den centrale økonomiske struktur, et snævert eksportmarked og
visse forsøg på indførelse af højteknologisk industri for, at faktoren er mindre gunstig for
den sikkerhedspolitiske situation, idet erfaringerne fra bl.a. Østeuropas planøkonomi viser,
at hvis medarbejderne fratages ansvarlighed, kan det resultere i nedadgående konturer. Et
snævert eksportmarked, hvor Indonesien er afhængig af den økonomiske formåen i et begrænset
antal lande, gør landet meget afhængig af den økonomiske udvikling i de pågældende
lande. I den sammenhæng vurderes udlandsgælden at gøre landet afhængig af
omverdnen i en grad, der kan virke hæmmende for Indonesiens økonomiske handlefrihed
og positive udvikling. Landets høje arbejdsløshed medfører en vis ustabilitet, idet forholdet
er alvorlig for den enkelte person og specielt belastende for økonomien. Endvidere har
Suhartos nepotisme, hvor landets ressourcer er blevet anvendt til egen og venners vinding,
haft en negativ indflydelse på stabiliteten.
Ovenstående samt det forhold, at flere internationale organisationer som IMF, Verdensbanken,
UNDP og FAO samarbejder med Indonesien, og dermed blåstempler landets udvikling,
medfører, at den økonomiske-videnskabelige faktor p.t. vurderes at være svagt
stabiliserende for demokratiseringsprocessen.
7. DEN MILITÆRE FAKTOR
7.1. Opgaver og koncepter for de væbnede styrker 105 .
Den militære 106 doktrin består af fire koncepter, som er udarbejdet på baggrund af landets
historie og geografiske forhold:
• Dwi-fungsi doktrinen, der gav TNI en dobbelt rolle med både en socioøkonomisk- og
forsvarsopgave.
• National robusthed, hvor TNI medvirker til at understrege Indonesiens behov for at opbygge
økonomisk, social og politisk styrke gennem selvforsyning og tilstrækkelige nationale
ressourcer.
• Totalforsvarskoncepten er baseret på opfattelsen af, at den civile befolkning og infrastrukturen
er vitale dele af den nationale forsvarsstrategi.
• Ø-gruppedoktrinen, der understreger vigtigheden af at opretholde øernes og søterritoriets
integritet og enhed.
104
Jf. tillæg C, figur 3-4.
105
Afsnittets oplysninger stammer JANES SENTINEL 1997, hvis andet ikke er opgivet.
106
Militæret i Indonesien hedder Tentara Nasional Indonesia (TNI) eller The Indonesian Armed Forces på
engelsk, jf. EIU Report may 2000.
16

Mange højtstående TNI ledere er af den opfattelse, at TNI er skyld i, at landet eksisterer
som selvstændig stat, og at TNI vigtigste opgave er at opretholde landets integritet herunder
opretholde sikkerheden internt i landet 107 . Dette medfører, at TNI har politimæssige
opgaver. I udførelsen af disse opgaver har TNI ikke altid overholdt grundlæggende menneskerettigheder,
hvilket bl.a. nedskydningen af mellem 100 og 180 mennesker i Dili vurderes
at være et udtryk for 108 .
7.2. Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau 109 .
TNI har en meget centraliseret kommandostruktur og er kontrolleret af præsidenten, hvilket
kendes fra andre lande, men der er visse specielle kendetegn for Indonesiens forsvar,
som f.eks. at politiet hører under TNI, samt TNI dobbeltrolle 110 .
7.3. Størrelse, organisation og materiel 111 .
Se tillæg D.
7.4. Analyse af den militære faktor.
TNI væsentligste opgave er at sikre landets integritet, og i den sammenhæng skal TNI
bl.a. medvirke til opretholdelse af folkesundheden og udviklingen af infrastrukturen. Der
vurderes derfor at være overensstemmelse med militærets placering bredt i landet. TNI
materiel, doktrin, placering og opbygning vurderes i væsentlige træk at pege på et opgavekompleks,
hvor landets integritet og interne sikkerhed vægtes højest. Det er således
tvivlsomt om TNI med kort varsel kan modgå en ekstern trussel, men det vurderes generelt
muligt for TNI at kontrollere landet internt. Samarbejdet på det militære område med
andre stater i og uden for regionen vurderes at medvirke til, at den sikkerhedspolitiske situation
stabiliseres. Specielt i de tilfælde, hvor det militære samarbejde sker med andre
demokratiske lande, således at TNI oplever, at militærets opgave godt kan være en anden
end den nuværende, samtidig med at opgaven udføres i overensstemmelse med menneskerettighederne.
Tilfældene af overgreb på grundlæggende menneskerettigheder internt i landet, og det
forhold at dele af TNI ledelse ser sig selv som landets grundlæggere, kan være ugunstig
for TNI stabiliserende evne.
Faktoren vurderes at virke svagt stabiliserende på landets sikkerhedspolitiske situation og
dermed demokratiseringsprocessen.
8. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 112
8.1. Nationale interesser og målsætning.
Indonesiens overordnede interesse er at opretholde landets integritet, fortsætte demokratiseringsprocessen
113 og føre en stram økonomisk politik, således at landet kan få en sund
økonomisk vækst igen.
107
Strategic Forum, p. 3.
108
LIL, p. 26.
109
Militærets ageren på det politiske niveau vil blive behandlet i kapitel 8, den indenrigspolitiske faktor.
110
Dwi-fungsi doktrinen, se pkt. 7.1.
111
Militærets organisation, størrelse og materiel fremgår af tillæg D.
112
Afsnittets oplysninger stammer EIU Profile 1999-2000 og EIU Report may 2000, hvis andet ikke er opgivet.
113
http://www.usembassyjakarta.org/news/shihab.html
17

8.2. National holdning og selvopfattelse.
Indoneserne er autoritetstro og ikke specielt politisk engagerede.
8.3. Regering og administration.
Indonesien er et demokratisk 114 land, jf. forfatningen fra 1945, som regeres efter statsideologien
Pancasil 115 . Forfatningen indeholder følgende væsentlige statsorganer; MPR 116 ,
Præsidenten og vicepræsidenten, DPR 117 og Højesteret. MPR hovedopgave er at vælge
præsidenten og godkende retningslinierne for politikken, der skal føres de efterfølgende
fem år. Indonesiens præsident Wahid har reduceret antallet af ministre fra 35 til 25 for at
reducere den bureaukratiske træghed 118 . DPR består af 500 medlemmer, hvoraf 462 vælges
hvert 5. år, og de resterende 38 kommer fra TNI, hvilket medfører, at militærpersoner
ikke har stemmeret. Dette er en reduktion af TNI´s indflydelse, der før den 7. juni 1999
havde 75 pladser. TNI fortsætter i DPR frem til 2009, hvilket er en forlængelse 119 på fem år
i forhold til det forventede. Endvidere kan præsidenten i fremtiden kun sidde i to gange fem
år.
8.4. Politiske partier og interessegrupper.
Det første frie demokratiske valg i Indonesien blev afholdt 7. juni 1999, hvor 48 partier
deltog, og følgende fem partier 120 fik størst indflydelse: PDI-P, Golkar, PPP, PKB og PAN.
Af forskellige interessegrupper findes der minoritetsgrupper på f.eks. Molukkerne og Aceh,
som ønsker, at deres region skal være selvstændig 121 .
8.5. Stabilitet.
For at øge stabiliteten har vicepræsidenten overtaget opgaven med at føre den daglige
politik fra præsidenten 122 , og regeringen har indgået en midlertidig våbenhvile med separatister
på Aceh 123 . Der er samtidig indledt en retssag mod ex-præsident Suharto, hvor
han anklages for at have misbrugt statens midler 124 .
TNI håndtering, og manglende afvæbning, af militser på Vesttimor, som overskrider grænsen
til Østtimor, samt den manglende opretholdelse af ro og orden på Molukkerne medvirker
til at mindske stabiliteten internt i landet 125 .
114
Landet har dog frem til Suhartos afgang været ledet meget autokratisk. Landet er verdens 3. største demokrati
efter Indien og USA.
115
Pancasil medfører troen på én gud, humanisme, national enighed, demokrati og social lighed.
116
Folkets Rådgivende forsamling (MPR) mødes hvert 5. år efter valget til DPR, og MPR har 700 medlemmer,
hvoraf de 500 kommer fra DPR, 135 er regionale repræsentanter og 65 er repræsentanter fra forskellige
interessegrupper. Antallet har tidligere været 1.000, hvor præsidenten bestemte de 500, og resten kom
fra DPR. På sigt forventes det, at MPR kommer til at mødes hvert år for at spille en mere politisk aktiv rolle.
117
Repræsentanternes Hus (DPR). Den officielle forklaring på TNI deltagelse i DPR er Dwi-fungsi doktrinen,
samt at militærpersoner i aktiv tjeneste ikke har stemmeret. TNI er politisk repræsenteret på alle niveauer i
samfundet.
118
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=305092
119
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=302749
120
PDI-P = The Indonesian Democratic Party of Struggle, PPP = The United Development Party, PKB = The
national Awakening Party, PAN = The National Mandate Party.
121
Strategic Forum, p. 3-4.
122
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=306629 Det må betragtes som
en delegering af præsidentens opgaver, således at præsidenten kan koncentrere sig om de overordnede
linier, herunder kontakten til eksterne aktører.
123
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=310036
124
Berlingske Tidende den 31. august 2000. Det er en del af regeringens erklærede kamp mod korruption,
karteldannelse og nepotisme.
125
http://www.usembassyjakarta.org/ustimor-mollucas.html
18

8.6. Analyse af den indenrigspolitiske faktor.
Faktorens indflydelse på Indonesiens sikkerhedspolitiske situation vurderes at være kompleks.
Da landet er ved at gennemføre en demokratiseringsproces med bl.a. indførelse af
frie valg, retssag mod Suharto og en reduktion af TNI politiske indflydelse. Endvidere har
en del af de indenrigspolitiske elementer stor udenrigspolitisk betydning. I den sammenhæng
er det vanskeligt at vurdere, om TNI tilbageholdenhed 126 med at sikre opretholdelsen
af ro og orden på bl.a. Vesttimor og Molukkerne skyldes manglende forståelse for landets
nye demokratiske situation. Alternativt om tilbageholdenheden skyldes TNI ønske om,
at Indonesien skal være sikkerhedspolitisk ustabil, således at demokratiseringsprocessen
m.m. evt. ikke gennemføres. Indledningsvist vurderes det, at faktoren har en neutral til
svagt stabiliserende indflydelse på den sikkerhedspolitiske situation. Idet historien 127 har
vist, at en indledt demokratiseringsproces ikke kan stoppes i længden. Har folket først fået
en fri presse og mulighed for indflydelse ønskes også lighed for loven m.m. Endvidere har
præsidenten forsøgt at gøre den daglige politiske ledelse mere smidig bl.a. ved at delegere
nogle af præsidentens ansvarsområder til vicepræsidenten. Delegeringen er gennemført
samtidig med en reduktion i antallet af ministre i regeringen. Det vurderes, at en regering
med færre ministre gerne skal sikre hurtigere sagsbehandling, mere fleksibilitet, mindre
nepotisme og samtidig sende et signal om øget effektivitet. Da regeringen må forventes
at indeholde det antal ministre, som er absolut nødvendig. Endvidere vil demokratiseringen
og indskrænkningen af den mulige præsidentperiode øge sandsynligheden for, at
præsidenter ikke kan udnytte embedet til egen vinding. Det må også forventes, at omstillingen
af et lands politiske system til demokrati vil tage tid, da omstillingsprocessen skal ud
i de fjerneste egne af landet. I den sammenhæng må det forventes, at landets befolkning
skal bruge noget tid til at lære, hvordan et demokrati fungerer. Endvidere kan det forventes,
at udemokratiske organisationer m.m. kan søge at påvirke omstillingsprocessen til
egen fordel, således at et ungt demokrati evt. kan vakle.
Faktoren vurderes at ligge et sted på skalaen mellem svagt destabiliserende til svagt stabiliserende,
og det vurderes, at faktoren bevæger sig mod svagt stabiliserende, jo længere
tid demokratiet og demokratiseringsprocessen får lov til at rodfæstes og udvikles.
9. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR
9.1. Forholdet til relevante eksterne aktører.
9.1.1 Regionale organisationer. 128
Indonesien er bl.a. medlem af Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC 129 ) og The Association
of South East Asian Nations (ASEAN 130 ), som er to væsentlige regionale organisationer,
der skal fremme den økonomiske, sociale og kulturelle udvikling i regionen, samt
126 I et demokratisk land vil det normalt vurderes at være af det gode, hvis militæret er tilbageholdende generelt
og specielt overfor landets egen befolkning. I den her sammenhæng, hvor der er tale om minoritetsgrupper,
kan der være tale om det modsatte, idet visse af urolighederne er gået ud over FN medarbejdere. Endvidere
vurderes TNI ikke at løse deres nuværende situation, men TNI forsøger måske nærmere at påvirke
den politiske situation.
127 Her tænkes bl.a. på systemskiftet i Sydafrika, Murens fald og evt. situationen p.t. i Rusland.
128 Punktet er taget fra IO 1998, hvis ikke andet er oplyst.
129 Organisationen har 21 medlemmer: Australien, Brunei, Canada, Chile, Hong Kong, Indonesien, Japan,
Kina, Peru, Rusland, Sydkorea, Malaysia, Mexico, New Zealand, Papua New Guinea, Filipinerne, Singapore,
Taiwan, Thailand, Vietnam og USA.
130 Organisationen har 9 medlemmer: Brunei, Burma, Filipinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore,
Thailand, Vietnam og Cambodia er observatør. En af organisationens formål er at tjene som forum for løsningen
af interregionale konflikter.
19

en stabil sikkerhedspolitisk situation. ASEAN optrådte bl.a. i slutningen af 1980´erne i rollen
som fredsskaber med en vis succes i forbindelse med Vietnams besættelse af Cambodja.
9.1.2 IMF.
Indonesien har indledningsvist været en smule afvisende overfor gennemførelsen af interne
økonomiske reformer for at modtage lån fra IMF. 131
9.1.3 USA.
USA mener principielt, at Indonesien har stor politisk, strategisk og økonomisk betydning
for verden og specielt for regionen. Endvidere mener USA, at det er meget vigtigt, at demokratiseringsprocessen
fortsætter i et samlet Indonesien 132 . USA har under den Kolde
Krig opfattet Asien som et væsentligt sikkerhedspolitisk interesseområde. Det er ved at
ændre sig, idet USA i højere grad ønsker, at Australien medvirker til at sikre den regionale
stabilitet. Dette har ført til, at USA reducerer antallet af tropper i regionen, samtidig med at
Kina og Indien søger at øge deres indflydelse 133 . Endvidere har USA opfattet Indonesien
som en modpol mod Kina, og som en beskytter af olieruterne fra Mellemøsten til nordøstasien
134 . USA afbrød det militære samarbejde i efteråret 1999 på baggrund af urolighederne
på Østtimor, men samarbejdet er siden blevet genoptaget 135 .
9.1.4 Australien.
Forholdet til Australien er blevet en anelse anstrengt, efter Australiens ledelse af FN fredsstyrken
136 , som blev indsat på Østtimor 137 i efteråret 1999 138 . Australiens mulighed for at
overtage visse af USA´s forpligtigelser i regionen kan være begrænset, bl.a. pga. manglende
militær udrustning 139 , samt konkurrence fra regionale hegemoner som f.eks. Indien
og Kina 140 .
9.1.5 Kina.
Indonesien er en smule bekymret over Kinas voksende regionale rolle, herunder deres
øgede maritime tilstedeværelse i området 141 . Efter regeringsskiftet i 1999 var det på tale,
at Indonesien skulle købe militær udstyr i Kina, men det er blevet stillet i bero.
9.1.6 Regionale stater.
Indonesien har forsøgt at gøre en aktiv indsats for at regionale konflikter i f.eks. Cambodja,
vedrørende Spratley øerne, og muslimernes oprør på Filippinerne løses ad diplomatisk
vej 142 . Endvidere gennemføres bilaterale militærøvelser med militæret fra bl.a. Singapore,
Malaysia, Brunei, Filippinerne og Thailand 143 .
131
EIU Profile 1999-2000, p. 12.
132
http://www.usembassyjakarta.org/news/shihab.html
133
EIU Profile 1999-2000, p. 12.
134
http://stratfor.com/asia/commentary/0007212331.htm
135
EIU Report may 2000, p. 8.
136
UNTAET = United Nations Transitional Administration in East Timor. FN mandatet udløber 31. januar
2001, og der er p.t. udstationeret ca. 7.000 FN tropper, observatører og politifolk.
137
Østtimor stemte om frigørelse fra Indonesien den 30. august 1999 og er p.t. under FN beskyttelse. Timor
var oprindelig delt mellem Portugal og Indonesien, men ved Potugals tilbagetrækning i 1975 besatte Indonesien
Østtimor.
138
EIU Profile 1999-2000, p. 12.
139
Se tillæg D.
140
http://stratfor.com/asia/commentary/0007212331.htm
141
JANES SENTINEL 1997.
142
EIU Profile 1999-2000, p. 12.
143
JANES SENTINEL 1997.
20

9.2. Analyse af den udenrigspolitiske faktor.
Skibstrafikken i regionen og Indonesiens mulighed for at være modpol til Kina medfører, at
bl.a. USA har en interesse i et samlet stabilt Indonesien, således at regionen fortsat er
stabil. USA’s interesse for en stabil region har medført, at det militære samarbejde med
Indonesien hurtigt er blevet genoprettet efter urolighederne på Østtimor, og tidspunktet for
USA’s overladen af scenen til Australien kommer forholdsvis belejligt, således at det er
forholdet til Australien, der bliver påvirket af FN’s indsættelse af en fredsstyrke på Østtimor.
I den sammenhæng kunne ASEAN have spillet en mere synlig rolle i løsningen af
Østtimor konflikten, således at Australien på FN’s vegne ikke skulle løse opgaven. Endvidere
har de militære øvelser med lande fra regionen en positiv indflydelse på den sikkerhedspolitiske
situation.
Det udenrigspolitiske pres, som bl.a. USA og IMF har lagt på Indonesien for at få gennemført
økonomiske og politiske reformer, kan dog have den modsatte effekt på stabiliteten,
idet gennemførelsen kan medføre indenrigspolitiske interessekonflikt mellem bl.a. TNI
og regeringen. I den sammenhæng vurderes det, at et land som Indonesien med et ungt
demokrati vil få en vis handlefrihed af bl.a. USA. Handlefriheden vurderes bl.a. at komme
til udtryk i f.m. Østtimor-konflikten og håndteringen af interne menneskerettighedsproblemer,
idet USA’s strategiske interesse i Indonesien og landets positive politiske udvikling
prioriteres. Den fortsatte dialog og samarbejde mellem Indonesien og øvrige internationale
aktører vurderes at være en anerkendelse af Indonesiens hidtidige udvikling og fortsatte
intentioner, hvorfor faktoren vurderes at virke svagt stabiliserende på demokratiseringsprocessen.
10. SAMLENDE ANALYSE
Den samlende analyse fokusere på faktorernes interdependens, idet der vurderes at være
sammenhæng og afhængighed mellem de enkelte faktorer. Det medfører, at punktet er
opdelt i fire afsnit, der omhandler militæret, økonomi, politik og en afslutning. Afslutningen
indeholder en vurdering af demokratiseringsprocessens nuværende situation og stabilitet.
10.1. Militæret.
Den magtbase, som militæret har udgjort i perioden frem til Suhartos afgang, med bl.a.
faste pladser i parlamentet skyldes bl.a., at der ikke har været en ekstern trussel, som militæret
skulle koncentrere sig om. Militæret har bl.a. skulle opretholde ro og orden internt i
landet. Endvidere har militæret været et af præsidentens midler til at kunne foretage sine
mere tvivlsomme økonomiske dispositioner. Man kan sige, at der under Suhartos regeringsperiode
har været en gensidig aftale mellem præsidenten og militæret, således præsidenten
har kunnet handle, som han ville, hvis militæret havde visse frihedsgrader og privilegier
i forhold til befolkningen generelt. Dette forhold har ændret sig i løbet af 90érne
bl.a. på baggrund af den frie presse, Internettet og moderne kommunikationsmidler, således
at verdensopinionen har kunnet se og tage stilling til militærets overgreb mod bl.a.
civilbefolkningen i Jakarta 1997 og på Timor.
Landet har måttet ændre kurs på Østtimor, hvorfor der er blevet afholdt afstemning om
tilhørsforholdet til Indonesien. Efterfølgende har FN indsat en fredsbevarende styrke. Det
indonesiske militær vurderes dog ikke at have levet op til sin opgave om at opretholde ro
og orden internt i landet, idet visse elementer 144 fra Vesttimor har angrebet indover grænsen
til Østtimor. Det indikerer, at regeringen ikke har fuld kontrol over militæret, eller at
militæret ikke har forståelse for demokrati, åbenhed og menneskerettigheder, hvilket også
144 Visse elementer kan i kilderne ikke kommes nærmere, men i f.m. drabene på tre FN medarbejdere er det
kommet frem, at oprørsgrupperne evt. kan være støttet af militæret.
21

militærets tilbageholdenhed på Molukkerne antyder. I et demokrati vil militærets tilbageholdenhed
normalt blive betragtet som værende positivt, men i et land hvor militæret også
har politiopgaver, skal disse også løses loyalt. Hvis der derimod er tale om minoritetsgrupper,
som søger at gøre landet ustabilt, kan man sige, at militæret ikke løser deres opgave
loyalt overfor regeringen. Militærets manglende forståelse for basale menneskerettigheder
i f.m. løsning af interne uroligheder har medført, at Indonesien bliver moniteret af udenrigspolitiske
aktører som f.eks. IMF, som stiller krav om strukturelle og politiske ændringer
af landet, hvis der f.eks. skal gives tilsagn om yderligere lån.
10.2. Økonomi.
Den positive økonomiske udvikling af landet frem til sidste halvdel af 90’erne vurderes at
have været medvirkende årsag til, at Indonesien er fastholdt samlet på trods af religiøse
og sproglige forskelle.
Indonesien har, bl.a. på baggrund af krisen i 1997, optaget store lån i bl.a. IMF, for at økonomien
ikke skulle bryde sammen. Dette har medført en afhængighed af eksterne aktører.
Dette medfører videre, at den nuværende regering må handle beslutsomt inden for det
økonomiske område, således at udenlandsgælden reduceres. Der skal føres en tilbageholdende
økonomisk politik, og samtidig skal det sikres, at eksporten af råstoffer anvendes
til produktionsmidler m.m., som videre anvendes i landets industriproduktion. Hvilket i princippet
også er sket, idet industriproduktionen er blevet landets væsentligste eksportfaktor.
10.3. Indenrigs- og udenrigspolitik.
Det vurderes, at landets demokratiske regering har påtaget sig en stor og kompleks opgave.
Regeringen skal på den ene side tilgodese omverdens krav om fortsatte ændringer af
den økonomiske og politiske struktur samtidig med at de basale menneskerettigheder skal
overholdes. På den anden side skal militærets politiske indflydelse reduceres samtidig
med at militæret løser opgaverne i overensstemmelse med basale menneskerettigheder.
Det kan virke problematisk for militæret, idet deres opgaver gennem en årrække er blevet
løst i et autokrati uden pressefrihed. Det må dog formodes, at militæret ikke tør tage en
åben konfrontation med regeringen, idet USA har understreget, at et samlet Indonesien
har stor politisk, strategisk og økonomisk betydning for regionen. Indonesiens store betydning
for regionen og resten af verden skyldes bl.a., at landet ligger som det ene land, der
kan kontrollere Malaccastrædet, hvilket givetvis også har stor indflydelse på USA holdning
til Indonesien. Endvidere vurderes det, at militærets størrelse og doktriner kan ses i sammenhæng
med eksterne aktørers, f.eks. USA og Australien, indflydelse og interesse i regionen.
USA og Australien har stor interesse i at mindske risikoen for uroligheder og konflikter
i regionen. Indonesien har således ikke en ekstern fjende, selv om Kina er blevet
mere aktiv i regionen specielt på det maritime område.
Indonesiens udviklingen af undervisningssektoren, reduktionen af analfabeter kombineret
med en fri presse og forbedret kommunikationsmidler vurderes at have en gavnlig indflydelse
på folkeoplysningen. Det medfører et øget ønske om indsigt og indflydelse fra det
enkelte individ og de enkelte regioner. Dette medfører, at faktorer som er gode for det enkelte
individ og folket generelt, stiller øgede krav til regeringen om åbenhed i landets institutioner,
hvilket militæret p.t. ikke helt har forstået. Endvidere forventes det også fra befolkningens
side, at loven gælder for alle landets indbyggere, herunder også Suharto m. fl.
Det forbedrede uddannelsesniveau har en gavnlig indflydelse på industriens mulighed for
at skaffe kvalificerede medarbejdere, men da Indonesiens industri primært er samlet på et
mindre område omkring Jakarta, medfører det et land-by problem.
22

10.4. Konklusion.
Der er iværksat en ændring af Indonesiens politiske system m.m., bl.a. på baggrund af
påvirkning fra eksterne aktører. Der er indført en fri presse, der bl.a. kan kommunikere
med aktører uden for landet via Internettet m.m., således det er muligt for omverden at
følge bl.a. den politiske udviklingen nøje. Det medfører, at der er en sammenhæng med
den førte politik i landet og den økonomiske opbakning, som landet får fra eksterne aktører.
De interne aktører som f.eks. militæret må derfor formodes at kunne se sammenhængen
mellem den førte politik og den økonomiske situation.
Landet vurderes p.t. at være forholdsvist stabilt bl.a. på baggrund af den iværksatte demokratiseringsproces
og indførelsen af en fri presse, men stabiliteten hviler på et usikkert
grundlag, og udviklingen formodes at kunne fastholdes, hvis udviklingen stimuleres af
eksterne aktører.
11. VURDERING
Vurderingen af Indonesiens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder vil blive gennemført
med udgangspunkt i nedenstående spørgsmåls relation til militærets og økonomiens potentiale
og omstillingsevne, dvs. den indenrigs- og udenrigspolitiske nyttiggørelse af potentialet.
Vil den Indonesiske demokratiseringsproces fortsætte ?
De enkelte faktorer er blevet belyst i relation til demokratiseringsprocessen som udtryk for
Indonesiens stabilitet. Faktorerne vurderes generelt at have både en gunstig og mindre
gunstig indflydelse på, om demokratiseringsprocessen fortsætter.
Tidshorisonten for fremskrivningen vil være en 2-3 årig periode. En længere fremskrivning
vurderes at være temmelig usikker, idet Indonesien p.t. gennemgår en stor politisk og
økonomisk udvikling på en forholdsvis stabil baggrund, men stabiliteten vurderes at hvile
på et forholdsvist usikkert grundlag. Landet må betragtes som et ungt demokrati, idet landets
demokratiske historie ikke er særlig lang i relation til perioden med autokrati. Figur 2
viser en skitsering af Indonesiens udvikling fra autokrati til demokrati og vurderingen af de
fremtidige udviklingsmuligheder:
23

Figur 2 145 :
Autokrati
Demokrati
Fremskrivning
11.1. Militæret.
Umiddelbart kan det forekomme som om, at militæret er mest interesseret i at opretholde
sin nuværende indflydelse eller måske endda vende tilbage til den politiske situation som
eksisterede under Suharto styret. Spørgsmålet er dog, om en tilbageførsel af den nuværende
politiske situation ikke er forholdsvis vanskelig endsige umulig. Da en evt. tilbageførsel
må formodes at ville medføre protester m.m. fra både eksterne og interne aktører,
samt deraf følgende mulighed for interne uroligheder i landet. På sigt vurderes det ikke at
være i militærets interesse at skabe interne uroligheder, idet urolighederne vil blive transmitteret
i medierne verden over. Det vurderes videre ikke at være i militærets interesse at
lægge sig ud med verdensopinionen, da det kan medføre en økonomisk tilbagegang
og/eller en isolation fra verdenssamfundet. Fortsat udvikling af demokratiseringsprocessen
i Indonesien må dog forventes at medføre en vis modstand fra de befolkningsgrupper, der
mister privilegier herunder faste pladser i parlamentet. For at sikre militærets fortsatte accept
af demokratiseringsprocessen, vurderes det, at militærpersoner skal have stemmeret
snarest ligesom alle andre har. Endvidere kan en mulighed være, at militærets politiske
indflydelse reduceres over en årrække. Militærets opgaver skal ændres således, at opgaverne
bliver egentlige militære og ikke i så høj grad politimæssige. Dette skal dog ikke forstås
således, at der skabes en ”fiktiv” ekstern fjende, men de eksterne opgaver skal være
som i andre demokratier. Videre vurderes det hensigtsmæssigt, at militæret og de paramilitære
styrker deles op evt. under forsvarsministeren og vicepræsidenten, således at de
paramilitære styrker primært løser politimæssige opgaver. En stabiliserende faktor kan
være, at militærets samarbejde med nationer som Australien og USA søges udbygget,
således at bl.a. ledende indonesiske militærpersoner kan opleve, hvorledes militæret virker
i et velfungerende demokrati med en opdelt magt 146 .
145
Mulighed a indikerer en fremtidig udvikling af demokratiseringsprocessen i retning af autokrati.
Mulighed b indikerer en fremtidig udvikling af demokratiseringsprocessen i retning af mere demokrati.
146
Magtstrukturen opdeles i en dømmende, udøvende og lovgivende magt, som fungerer uafhængigt af
hinanden.
a
b
Tid
24

11.2. Økonomisk udvikling.
Det vurderes, at den økonomiske udvikling kan fastholdes, hvis tendensen med at råstoffer
”handles” for industrimaskiner m.m. fortsættes, samtidig med at satsningen på uddannelse
opretholdes. Samtidig må der fortsat i fremtiden satses på fremstilling af industrielle
produkter, som teknologisk og i kompleksitet svarer til arbejdernes skole og uddannelsesmæssige
baggrund. Endvidere må kontrollen med udviklingen af befolkningstallet fastholdes,
således at landets positive økonomiske udvikling for den enkelte kan fastholdes. Den
positive udvikling af handelsbalancen i 1998-99 vurderes at kunne fastholdes, hvis regeringen
forsætter en stram økonomisk politik, samtidig med at korruptionen og nepotismen
fortsat søges bekæmpet evt. ved et retsopgør. Videre må regeringen også søge at mindske
arbejdsløshedsprocenten, således at en positiv udvikling af økonomien kommer hele
befolkningen til gode. Dette kan muligvis opnås ved, at der forsøges skabt regionale
vækstcentre, hvilket vil falde i tråd med en øget politisk regionalisering. Det vurderes, at
den fortsatte økonomiske vækst kombineret med regionaliseringen kan være med til at
sikre Indonesiens integritet. Eksternt må Indonesien arbejde for, at internationale organisationer
som f.eks. IMF og Verdensbanken fortsat vil støtte landet aktivt bl.a. på baggrund
af en fortsat demokratisk udvikling.
11.3. Indenrigs- og udenrigspolitik.
Det vurderes, at en styrkelse af pressefriheden vil øge folkets ønske om politisk indflydelse,
medbestemmelse og demokrati, som f.eks. i Sydafrika efter apartheiden eller Østeuropa
efter murens fald. Det medfører, at den demokratiske udvikling, som er sat i gang,
sandsynligvis ikke kan stoppes. På den anden side vurderes det, at der må foretages politiske
omstruktureringer, således at der bl.a. gennemføres en øget politisk regionalisering,
hvor regionerne får større selvstyre og indflydelse i forsøget på at holde sammen på landet.
I den sammenhæng skal det erindres, at militæret ser det som sin opgave at holde
sammen på landet, hvilket betyder, at der også skal gennemføres en ændring af militærets
holdning til udviklingen, således at de forstår baggrunden for en øget regionalisering og
politikernes ret til at styre militæret. Det må endvidere sikres, at alle bliver lige for loven
(herunder også Suharto), således at magtelitens nepotisme og korruption stoppes.
Gennemførelse af demokrati må forventes at tage op mod en generation, idet hele landet i
princippet skal uddannes til at forstå og håndtere de demokratiske processer i samfundet.
Det vurderes bl.a., at militærets støtte til demokratiseringsprocessen snarest skal ændres
enten ved udbyggelse af det internationale militære samarbejde eller personudskiftninger
147 . Militæret må videre løse deres opgaver, således at bl.a. FN kan arbejde sikkert på
Timor, idet der kan være umiddelbare økonomiske konsekvenser for verdenssamfundets
støtte til Indonesien, hvis militæret ikke generelt sikrer ro og orden.
Udenrigspolitisk må det forventes, at USA m.fl. vil gøre en del for at sikre stabilitet i regionen
ved bl.a. et udvidet militært og politisk samarbejde, idet USA godt ved, hvem der evt.
skal medvirke til løsningen af en større konflikt i Sydøstasien. I den sammenhæng må det
forventes, at verdenssamfundets opbakning og fokus på demokratiseringsprocessen vil
fortsætte, således at fremtidig hjælp fortsat vil være kombineret med krav om øget demokratisering
og overholdelse af basale menneskerettigheder. Det vurderes, at Indonesien vil
få lidt mere handlefrihed i f.m. overholdelsen af menneskerettighederne end de fleste andre
lande, grundet Indonesiens størrelse og konsekvenserne ved en evt. opløsning af landet.
147 I den sammenhæng kan forholdet nærmest sammenlignes med, at det var et begrænset antal af Østtysklands
officerer, der blev ansat i det fællestyske forsvar. Idet man fra vesttysk side ikke var sikre på deres
demokratiopfattelse m.m.
25

11.4. Konklusion.
På baggrund af ovenstående, og det forhold at en konfrontation med verdenssamfundet vil
medføre elendighed og økonomisk tilbagegang vurderes det, at demokratiseringsprocessen
vil forsætte (se figur 3). Idet Indonesien og dets indbyggere vil kunne se fordelen af et
samlet Indonesien med bl.a. øget regionalisering som udgangspunktet for en positiv økonomiske
vækst. Dette vil på sigt styrke landets sikkerhedspolitiske situation. Det vurderes
dog, at der vil kunne forekomme mindre interne uroligheder fra minoritetsgrupper i fremtiden,
men medierne og verdenssamfundets fokus vil sikre, at antallet vil blive færre og færre.
Verdenssamfundet må fortsat være interesseret i at støtte Indonesien i demokratiseringsprocessen,
således at der er tale om en fortsat positiv politisk udvikling m.m., idet et
politisk tilbagefald kan få alvorlige konsekvenser for regionen.
Afslutningsvis bemærkes det, at demokratiseringsprocessen hviler på et forholdsvist usikkert
grundlag, som kræver en fortsat udvikling i samarbejde med eksterne aktører.
Figur 3:
Autokrati
Demokrati
Fremskrivning
b
Tid
26

Tillæg A: Analysemodel.
ANALYSEMODEL 148
Problemformulering
• Redegørelse.
•Analyse.
Den historiske faktor.
Den fysiske-geografiske faktor.
Den kommunikationsmæssige faktor.
Den sociologiske faktor.
Den økonomiske-videnskabelige faktor.
Den militære faktor.
Den indenrigspolitiske faktor.
Den udenrigspolitiske faktor.
Samlende analyse af den nuværende
sikkerhedspolitiske situation
Vurdering af de fremtidige sikkerhedspolitiske
muligheder
148 Fremhævede faktorer i ovenstående analysemodel prioriteres i studien.
27

Tillæg B: Kort over Indonesien (2 stk.).
149 MS Encarta 2000.
KORT OVER INDONESIEN 149
28

KORT OVER INDONESIEN INDEHOLDENDE BL.A. INFRA-
STRUKTUR M.M.
INDONESIA
110 ° 120 ° 130 °
PROVINCES OF
INDONESIA
THAILAND
LAO
P .D.R.
1. ACEH
2. BALI
3. BENGKULU
Bangkok
VIET NAM
Manila
4. IRIAN JA Y A
5. JAKAR T A RA Y A
CAMBODIA
Phnom Penh
PHILIPPINES
6. JAMBI
7. JA W A BARA T
8. JA W A TENGAH
9. JA W A TIMUR
10 °
SOUTH
SEA
CH INA
SU LU SEA
10. KALIMANT
11. KALIMANT
12. KALIMANT
13. KALIMANT
14. LAMPUNG
15. MALUKU
AN BARA T
AN SELA TAN
10
AN TENGAH °
AN TIMUR
16. NUSA TENGGARA BARA T
17. NUSA TENGGARA TIMUR
Banda Aceh
BRUNEI DARUSSALAM
18. RIAU
Bandar Seri Begawan
19. SULA WESI SELA T AN
Kepulauan
1
20.
MALA YSIA
SULA WESI TENGAH
Natuna
Talaud
Langsa
Besar
Medan
CELEBES
21. SULA WESI TENGGARA
Sangihe
Kuala Lumpur
22. SULA WESI UT ARA
T ebingtinggi
MALA YSIA
SEA
23. SUMA TERA BARA T
Simeulue
Borneo
T anjungredep
Morotai
24. SUMA TERA SELA T AN
Padangsidempuan
SINGAPORE
Manado
25. SUMA TERA UT ARA
25
18
Kepulauan
13
Nias
Riau
Pekanbaru
22
Halmahera 26. YOGY AKAR T A
Equator
Ternate
Payakumbuh Kepulauan
Gorontalo
Sumatra
Kalimantan
Waigeo
0 °
Lingga
Samarinda
Pontianak
TelukT omini
0 °
Manokwari
Padang
10
Palu 20
Biak
12
Peleng
Sorong
Jambi
Biak
Siberut 23 6
Palangkaraya Balikpapan
Bangka
Sulawesi
Yapen
Obi
Misool
Teluk
Sungaipenuh
Billiton
(Celebes) Kepulauan
Cenderawasih Jayapura
24
Sula
Palembang Grea t er 19
Ceram
11 Pare Pare
Buru
W amena
Lahat
Laut
Kendari
Sunda Islands
4
Ambon
3
Kotabumi
21
15
T imika New
14
Enggano
Bandar Lampung
Guinea
5 Jakarta 8
Unjungpandang Buton BANDA SEA
BALI SEA
Kepulauan
Semarang
Selajar
Madura Kangean
Aru
10 °
National capital
Pro vincial capital
Town, village
Inter national boundar
Pro vincial boundar
Main road
y
Bandung
Selat Madura
7 Java
9 2
26
Christmas I.
(AUSTRALIA)
y
INDIAN OCEAN
Wetar
Sumbawa
Flores Dili
16
17
SA VU SEA
East T
Lesser Sunda Islands Timor
Sumba
Kupang
Sawu
Roti
TIMOR SEA
Ashmore Is.
(AUSTRALIA)
Cartier I.
(AUSTRALIA)
Babar
imor
Yamdena
Darwin
ARAFURA
Dolak
Merauke
SEA
10 °
Gulf of
Secondar y road
INDONESIA Carpentaria
Railroad
Major air por t
0
0
250
250
500 750
500
1000 km
750 mi
The boundar ies and names sho wn and the designations
used on this map do not imply official endorsement or
acceptance b y the United Nations .
AUSTRALIA
100 ° 110 ° 120 °
130 °
140 °
A N D A M A N S E A
(
(
(
G ulfofThailand
Strait ofM alacca
Sipura
PagaiUtara
PagaiSelatan
(
Bengkulu
Map No . 4110 UNITED NA TIONS
J une 1999
(
SelatSunda
(
(
(
SelatKarim ata
Yogyakarta
Banjarm asin
J A V A S E A
(
Surabaya
(
Bali
Denpasar
Lom bok
M ataram
(
M akassar Strait
(
Teluk Bone
M una
(
(
Alor
P A C I F I C O C E A N
M o l u c c a s
M O L U C C A S E A
Bacan
Salawati
C E R A M S E A
(
(
P APUA NEW GUINEA
Depar tment of Pub lic Inf or mation
Car tog r aphic Section
29

Tillæg C: Diverse indikatorer, økonomiske m.v.
Figur 1 150 :
50
40
30
20
10
0
Figur 2 151 :
50
40
30
20
10
0
Fordeling af eksporten 1999 i %:
Japan USA Singapore Syd Korea Holland Australien Andre
Fordeling af importen 1999 i %:
Japan USA Singapore Australien Tyskland Syd Korea Andre
150 EIU Report may 2000, p. 5.
151 EIU Report may 2000, p. 5.
Figur 3 152 :
5
4
3
2
1
0
Figur 4 153 :
12
10
8
6
4
2
0
Fordeling af eksporten 1998 i mia. US $:
Olie Naturgas Elektriske
apparater
Tekstiler Krydsfinér Metalvarer
Fordeling af importen 1998 i mia US $:
Råstoffer Maskiner og udstyr POL Fødevarer, alkohol
& tobak
152 EIU Report may 2000, p. 5.
153 EIU Report may 2000, p. 5. POL = Petrol, oil and lubrication.
Andet
30

Figur 5 154 :
60
55
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
-5
-10
-15
Figur 6 155 :
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Landbrug
Handelsbalance i mia US $.:
1995 1996 1997 1998 1999
Eksport Import Handelsbalance
Produktion
Arbejdskraftens fordeling på sektorer:
El, gas og vand
154 EIU Report may 2000, p. 5.
155 EIU Profile 1999-2000, p. 51.
Byggeri
Handel m.m.
Transport
Finanssektoren
Servicefag
andre
Figur 7 156 :
10
5
0
-5
-10
-15
Figur 8 157 :
150
145
140
135
130
125
120
BNP vækst i %:
1995 1996 1997 1998 1999
Udenlandsgæld i mia. US $.:
1995 1996 1997 1998 1999
156 EIU Report may 2000, p. 5.
157 EIU Report may 2000, p. 5.
31

Figur 9 158 :
210
205
200
195
190
Figur 10 159 :
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Befolkningstørrelsens udvikling i mio.:
1995 1996 1997 1998 1999
Fordeling af religioner i %:
Muslimer Protestanter Katolikker Hinduer Buddister Andre
158 EIU Report may 2000, p. 5.
159 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
Figur 11 160 :
50
40
30
20
10
0
Figur 12 161 :
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Fordeling af etniske grupper i %:
Javanesere Sundanesere Maduresere Malayer Andre
Udviklingen af børn der får en uddannelse i %:
Primær Sekundær Universitet
1968 1997/98
160 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
161 http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html
32

Tillæg D: Militærets organisation, størrelse og materiel m.m.
10 x Military
Area Commands
Army Strategic
Reserve Command
Army Special
Forces Command
TNI organisation 162 :
Ministry of Defence
& Security
President
(Supreme Commander)
Chief of
Police
Army Chief
of Staff
2 x Navy
Fleets
Armed Forces HQ
Commander-in-Chief
Navy Chief
of Staff
Air Force
Chief of Staff
Rapid Reaction
Strike Force
Military Sealift
Command
2 x Operational
Commands
TNI og omkringliggende landes militær størrelse 163 :
National Air
Defence Command
Active
Indonesia Malaysia Australia Thailand Singapore Philippines USA 164
China
Army 230.000
Navy 47.000
Air Force
Total
21.000
Armed
forces
298.000 105.000 55.200 306.000 73.000 110.000 200.000 2.480.000
Paramilitary 194.000
Total
including
Paramilitary
492.000
Reserves 400.000
Naval
133 56 59 149 36 88 190 1.149
Vessels
Combat
Aircraft
161 104 142 234 194 141 1.400 4.086
Materiel 165 m.m.:
Hæren råder over et bredt udsnit af materiel, bl.a. kampvogne (AMX-13), pansrede mandskabsvogne
(AMX-VCI, Commando V-150, BTR-40), trukket artilleri (76 mm til 155 mm),
morterer, luftværnskanoner (20 mm til 57 mm), SAM (Rapier), diverse transportfly og helikoptere.
Træningstilstanden vurderes generelt af være middel, men for specialstyrkerne
(ca. 35.000), som er placeret på Java, vurderes træningstilstanden at være god. En del af
specialstyrkernes træning og øvelser foregår i samarbejde med Singapore, Australien,
USA og England.
162
JANES SENTINEL 1997.
163
Oplysninger vedrørende Indonesien er taget fra MILBAL 1999-2000, resten er taget fra International Institute
for Strategic Studies, London.
164
US Pacific forces.
165
Oplysningerne er taget fra JANES SENTINEL 1997 og MILBAL 1999-2000.
33

Søværnets materiel er ikke det mest moderne, men der rådes over et bredt spektrum af
materiel bl.a., ubåde (SSK Ge T-209/1300), fregatter (Van Speijk, Claud Jones), korvetter
(Kaptain Patimura), patruljeskibe (Kal Kangean), diverse amfibiefartøjer (Tacoma, Frosch
1), minerydningsfartøjer, tankskibe m.m., helikoptere (Super Puma, Westland Wasp) og
maritime patruljefly (B737-200). Træningstilstanden vurderes at være middel til god, og der
afholdes årligt regionale flådeøvelser, hvor andre regionale stater deltager, f.eks. Singapore
og Australien.
Flyvevåbnet råder over et bredt spektrum af materiel, bl.a. kampfly (F-16A/B, F-5E, A-4E),
Maritime patruljefly (Boeing 737-2X9), Tankere/Transport (KC-130B, C-130 B,H,H-30),
diverse træningsfly (T-34, HAWK T Mk 53 m.fl.) og diverse helikoptere. Træningstilstanden
vurderes, af vestlige forsvarsattachér i Jakarta, at være god, idet kamppiloterne gennemsnitlig
flyver 150 timer om året. Endvidere afholdes hvert år en stor flyveøvelse i Indonesien
med deltagelse af andre lande fra regionen, f.eks. Singapore og Australien. Der findes
endvidere et fælles (Singapore / Indonesien) flyvevåben øvelses- og skydeterræn på Sumatra.
De paramilitære styrker råder over lettere materiel, f.eks. pansrede mandskabsvogne,
diverse lette fly og helikoptere.
TNI styrker er baseret over hele Indonesien, men med tyngden lagt omkring Jakarta.
34

Tillæg E: Bibliografi.
BIBLIOGRAFI
De anvendte kilder er alfabetisk opstillet , og kilden er markeret som primær (P) eller sekundær
(S), samt hvilken forkortelse, der anvendes i fodnoterne. I de tilfælde hvor Internetkilder
anvendes, vil adressen være angivet, og der forefindes et hard-copy ved forfatteren.
Endvidere vil udgivelses- og indhentningsdatoen være opgivet.
Indhentning af data er afsluttet 2000-10-01.
• Central Intelligence Agency, The World Factbook 2000, Indonesia (S)
http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/id.html (U: 2000, I: 03-09-00)
• CountryWatch, Houston, Texas 77056 U.S.A. (P)
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=305092
(U: August 23, 2000, I: 24-08-00)
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=302749
(U: August 18, 2000, I: 19-08-00)
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=306629
(U: August 26, 2000, I: 26-08-00)
http://www.countrywatch.com/files/079/cw_wire.asp?vCountry=079&UID=310036
(U: September 3, 2000, I: 03-09-00)
• EIU Country Report May 2000, Indonesia (EIU Report may 2000) (P)
The Economist Intelligence Unit Limited 2000.
• EIU Country Profile 1999-2000, Indonesia (EIU Profile 1999-2000) (P)
The Economist Intelligence Unit Limited 1999.
• Indonesia Department of Foreign Affairs, ABOUT INDONESIA (P)
http://www.deplu.go.id/background/background.htm (U: 1998, I: 13-08-00)
• Internationale organisationer (IO 1998) (S)
Poul Ole Schulz, Forlaget Columbus 1998.
• Jane`s Sentinel Southeast Asia, (JANES SENTINEL 1997) (P)
1997 Edition (1 st Update, August 1997).
• Lande i lommeformat, Indonesien (LIL) (P)
Det Udenrigspolitiske Selskab 1998.
• Microsoft Encarta Interactive World Atlas 2000 (MS Encarta 2000) (P)
Microsoft 1999.
• Strategic Forum (Strategic Forum) (S)
Institute for national Strategic Studies National Defense University, NR 171 April
2000.
• Stratfor, Austin, Texas U.S.A. (S)
http://stratfor.com/asia/commentary/0007212331.htm (U: 2331 GMT 000721, I 24-08-00)
35

• The Military Balance 1999-2000 (MILBAL 1999-2000) (P)
• The Statesmann´s Yearbook 2000 (Yearbook 2000) (S)
• Verden 2000, teorier og tendenser I international politik (Verden 2000) (S)
Bertel Heurlin, Nordisk Forlag A/S, 1996.
• Udenrigsministeriet, landefakta Indonesien (S)
http://www.um.dk/cgi-bin/dyn3nt/dyn3.exe?prog=show&pageid=96&land=8 (U: 1. september
1999, I: 09-08-00)
• US Embassy, Jakarta (P)
http://www.usembassyjakarta.org/news/shihab.html (U: May 15, 2000, I: 31-08-00)
http://www.usembassyjakarta.org/ustimor-mollucas.html (U: July 28, I: 31-08-00)
36