Nr. 3-2007 - Konservative.dk

En lille solskinshistorie
Af Merete Østerbye, byrådsmedlem
”Jeg er kun
glad om tirsdagen”.
Citat fra en
beboer på et
af vores plejecentre.
Årsagen
til glæden
er, at her
kommer
medarbejderne fra projekt ”Aktiviteter
i plejeboliger” på besøg.
Sådan var det ikke for et par år
siden. Når vi kom rundt på tilsynsbesøg,
blev vi meget ofte
mødt med kritik af, at der mange
steder ikke foregik noget for
de ældre. Medarbejderne kunne
på grund af nedskæringer ikke
mere finde tid til disse. Ældrerådet
foretog en undersøgelse af,
hvad der skete rundt omkring, og
på baggrund af den og vore egne
iagttagelser, blev der afsat fem
mio. kr. over to år til et projekt.
Som projektleder blev ansat Vinnie
Skovkjær. 1.februar i år gik
Vinnie i gang med at ansætte de
øvrige medarbejdere i projektet.
Starten var en spørgerunde, hvor
beboerne i samarbejde med personalet
rundt omkring gav deres
bud på, hvad det var de kunne ønske
sig. Efter en indkøringsrunde
er det nu sådan, at alle 23 kommunale
plejehjem hver uge får besøg
af nogle glade mennesker, der
kommer cyklende med hver deres
aktivitetskasse på bagagebæreren.
Pengene rækker ikke til at have noget
stående permanent på hvert
plejecenter, men det søges der nu
om midler til hos Socialministeriet.
Og hvad sker der så?
Her dyrkes almindelig gymnastik,
hjernegymnastik i form af quiz,
Gæt en sang m.v. Der bliver gået
tur, og der har været små-udflug-
Der er også tid til fysiske aktiviteter
ter til blomsterfestival, Zoo, havnen
og basaren. Her har Socialministeriet
bevilget penge til bus. Der
er også et samarbejde med bibliotekerne
om udlån af kasser med
erindringsbøger. Også til arrangementer
i weekends, loppemarked
mv. kan der gives en hånd med.
Medarbejderne har meget forskellig
baggrund. Der er ergoterapeuter,
pædagoger, frivillige og mennesker
i arbejdsprøvning og flexjob.
13
Der er et fint samarbejde med flexjobkonsulenterne.
En virksomhedspraktikant
er blevet fast ansat.
Modtagelsen hos beboere og personale
på plejecentrene har været
rigtig god. Min indstilling til projektet
var, at vi skulle dele pengene
ud til det enkelte plejecenter og
så kunne de selv beslutte, hvad de
ville foretage sig.
Der sker noget
Men jeg må erkende, at de meldinger,
jeg får, om aktivitetsprojektet
er dejlig positive. Der bliver ikke aflyst
besøg, og projektet har fungeret
også i sommerferien. Og, som
en medarbejder på et plejecenter
sagde: ”Nu ved vi, her sker noget.
Hvis vi selv skulle have arrangeret
det, ville vi ved sygdom være
nødt til at aflyse.” Beboerne har
også et andet forhold til et menneske,
der kommer udefra. De har ingen
baggrundsviden om den enkelte.
Tit står beboerne og venter i
døren, når det er aktivitetsdag. Så
selvom vi som politikere oftest står
for skud over det, vi ikke gør, så er
her et lille eksempel på et projekt i
livsglæde.