Nr. 3-2007 - Konservative.dk

More documents

Recommendations

Info

Fra musik til politik Der bliver nok af runde dage at tage af i det nye år. I 2008 fylder chefkapelmester og byrådsmedlem Børge Wagner 70 år, kan fejre 40 års jubilæum som odenseaner og 10 år som medlem af Odense byråd. Af Preben Petersen Men det er jo musikken, som Børge Wagner er kendt for af de fleste - og med rette. Han startede som professionel musiker som 13-årig, hvor han spillede sammen med faderen, der ligesom moderen var professionel restaurationsmusiker. Det liv var ikke altid en dans på roser, og derfor vakte det heller ikke glæde i hjemmet i Hillerød, da Børge meddelte, at han også ville gøre musikken til sin levevej. Det endte med en aftale om, at han skulle tage studentereksamen og så havde ét år som fuldtids musiker til at skaffe sig en fast stilling i et symfoniorkester; lykkedes det ikke, så måtte han vælge en anden karriere… Via Reykjavik og Salzburg Der var med andre ord ikke tid til konservatorium, og i stedet opsøgte han den bedste lærer på det instrument - waldhornet, som han havde besluttet at gøre til sit, ”fordi det lød så smukt”. Allerede en Børge, som mange kender ham - med glimt i øjet... måned efter hans første spilletime var der konkurrence om et job i DR Symfoniorkestret, som Børge stillede op til – men naturligt nok ikke vandt. Men han må nu alligevel have gjort indtryk, for da Islands Symfoniorkester kort tid efter spurgte DR, om de kunne anbefale en waldhornist til en ledig stilling, henviste de til Børge, der pakkede kufferterne og drog nord på i syv-otte måneder, indtil der var en ny konkurrence hos DR, som han vandt. Det blev til 12 år - fra ’56 til ’68, hvor Børge ud over at spille waldhorn også studerede de mange forskellige dirigenter, der stod foran orkestret. ”Det skal prøves af”, sagde han til sig selv - og var en af de 85, der søgte - og en af de blot 24, der blev optaget på et seks uger langt dirigentkursus i Salzburg i 1964, hvor han også fik æren at dirigere afslutningskoncerten. Vel hjemme igen stillede hans eget orkester sig til rådighed for en debutkoncert i Tivolis Koncertsal, der - helt usædvanligt - blev anmeldt på forsiden af Politiken. Det til trods væltede det ikke ind med tilbud om dirigent-jobs, så Børge besluttede sig for selv at skubbe lidt 4 til skæbnen ved at deltage i Malkokonkurrencen. Og det hjalp! Umiddelbart efter fik han tilbudt at komme til at stå i spidsen for Odense Symfoniorkester, hvilket han så gjorde i 18 år frem til 1986. I mellemtiden havde han på Odense Teater mødt sin hustru Birgit. ...med sin hustru Birgit... Tilbage til DR - Nu ville jeg endelig være freelancer. Det har jeg altid gerne villet - selv bestemme, hvad jeg skulle lave. Og jeg havde jo haft masser af gæstedirektioner i ind- og udland, så jeg havde et fint netværk. Men freelancetiden blev kun kort: Radiorådet nedlagde Radiounderholdningsorkestret, lytterne protesterede - og rådet besluttede at give orkestret en prøveperiode på to år med stærkt reduceret budget – og på betingelse af, at dirigenten kom til at hedde Børge Wagner. - Jeg var klar over, at vi skulle ud at tjene penge, og at vi skulle ud i landet og på tv for at blive kendt. På den første turne var solisten en meget ung, norsk Sissel Kyrkjebø, og så er der også lige historien om, da Børge fik sit livs skideballe for at satse et halvt års budget på to aftener med et helt nyt fænomen - musicalen Chess i koncertform. Det gik selvfølgelig godt! Det skal handle om mennesker Efter 10 år syntes Børge, at det
...ved flyglet... var på tide at sige stop. Men han er jo ikke den mand, der læner sig tilbage… Han havde altid været interesseret i lokalpolitik, men en aktiv indsats havde ikke været foreneligt med et job, der ofte skal udføres, når andre har fri - og med megen rejseaktivitet. Nu var tiden der. - Flere partier havde gennem årene spurgt, om jeg kunne tænke mig at stille op for dem. Jeg har nu aldrig været i tvivl om mit politiske ståsted. Og havde der været en gnist af tvivl, så blev den slukket, da jeg hørte et foredrag med Per Stig Møller, der sagde at ”Det danske samfund skal være så stærkt, at det kan holde de svage oppe, men det må ikke blive så stærkt, at det kvæler dem, der kan selv”. Så da <strong>Konservative</strong> i Odense førte valgkamp i efteråret ’97, var Børge med for første gang – og blev valgt. - Da der skulle fordeles udvalgsposter, valgte jeg ældre/handicapudvalget, og det har jeg været i siden. Det er et udvalg, der handler om mennesker. Og det er en udfordring hele tiden at prøve at gøre det bedst muligt med de midler, der er. Kommunens medarbejdere har 100.000 hjemmebesøg per uge. Derfor er det deprimerende at opleve, at det, der fokuseres på, er når der en sjælden gang er ét, der går galt. Odense som UNICEF by Ud over at Børge altså kan se frem til en række jubilæer til næste år, så kan han også se frem til, at en ide, som han har fået, og som lig- ger ham stærkt på sinde, bliver en realitet: Børge er medlem af præsidiet for UNICEF Danmark - og både der og i Odense kommune har han solgt ideen om, at Odense skal være UNICEF by i 2008 - året efter, at hans fødeby Hillerød er det. Børge sprudler, når han fortæller, og der er ingen tvivl om, at hele Odense kommer til at høre meget mere om UNICEF-projektet, hvor Børge drømmer om at engagere skoler, plejecentre, foreninger, klubber og virksomheder i helt konkrete projekter til gavn for børn i Bolivia. Og hvad vil Børge så gerne huskes for, når han engang har forladt byrådet? - Det ville være dejligt, hvis folk synes, at jeg har været en byrådspolitiker, der har brugt min sunde fornuft… ...og måske knapt så kendt - i haven. 5 Byrådsgruppen Jan Boye Vivi Kier Mai Henriksen Poul W. Falck Steen Møller Merete Østerbye Helge Pasfall Børge Wagner Lars Havelund Jenan Bozo Karsten Kjærby I næste nummers portrætinterview af byrådsgruppen kan man møde Lars Havelund. (red.)
Page 1 and 2: Det Grønne Blad Mød Connie i Oden
Page 3: Formandsordet... Af John Wozny Nu k
Page 7 and 8: Tak til N. C. Af Lars Christensen V
Page 9 and 10: lfærd? også lige huske, hvordan v
Page 11 and 12: En markant konservativ sejr Af Stee
Page 13 and 14: En lille solskinshistorie Af Merete
Page 15 and 16: en sidst... minister Jakob Vesterga

Nr. 3-2007 - Konservative.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?