Aug. 2010

More documents

Recommendations

Info

Kongelig hofleverendør Danske og udenlandske Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk Autoriseret forhandler af: 4 3/2010 VW Audi Subaru Slagelse v/ Kim Augustsen A/S Elmedalsvej . Slagelse Tlf. 58 50 43 00 www.carepoint-slagelse.dk og hvor langt jeg kunne presse min krop, før den gav op. Halvvejs under missionen fi k vi af vide, at vi havde fået kontrakt og skulle til at søge om, hvor vi gerne ville gøre tjeneste fremover. Jeg havde egentlig ikke noget imod Holstebro, men kunne desværre kun blive NRF og kampvogn og ingen af disse, havde interesse. Jeg havde et behov for at se om jeg kunne holde til kamp, og var værdig til titlen som kampsoldat. Da der er ting såsom hvordan man reagere når man bliver beskudt, og er under konstant pres og stress. Hvordan det påvirker en, kan man ikke lære/vide uanset hvor meget træning man har fået. Så valget var for mig let nok, da jeg er vokset op i hæren med en hvis had til Livgarden, så var der jo kun Husarerne tilbage. Så den 1. april 2008 startede jeg i 2/1 GHR, en super professionel enhed hvor alle gav en super indsats. Desværre var denne enhed meget lavt prioriteret da de først skulle afsted 2011. På dette tidspunkt havde vi ingen køretøjer, ingen optik på vores våben, vi mødte på arbejde hver dag og stod lidt "hvad skal vi lave i dag". Det gjorde at jeg og mange andre mistede interessen og søgte andre steder hen. Så da jeg ville se om jeg kunne holde til det jeg var trænet i, endte jeg op i 4/2 GHR ”Charlie-Coy” til ISAF hold 7. I starten af FEB 2009 gik jeg og gutterne, ombord på flyveren til Afghanistan. En fl yvetur jeg aldrig helt kom hjem fra......... Under min mission har jeg vel oplevet det hele, alt fra indtrængen i compound, escortekørsel, CIMIC patruljer, kamppatruljer, blive beskudt, føle de kom for tæt på, vagt, ja alt en soldat kan blive udsat for i krig. Men desværre sluttede min mission den 01. Juli 2009. I løbet af 45 min var jeg blevet fl øjet til Bastion for at få lægehjælp fra felthospitalet. Her blev jeg lagt i kunstig koma og intuberet i halsen, grundet at min kæbe var brækket 3 steder, og tænderne lå overalt i min mund. Den næste dag blevet jeg fløjet Martin på vej hjem fra genoptræning på Rigshospitalet hjem til Danmark, via England, og lå nu på Rigshospitalet. Der gik ca. 10 dage før jeg blev vækket af min koma. Lægerne havde lappet mig sammen og ud over mine manglende ben havde jeg fået fjernet de 5 fi ngre, samt få fjernet en muskel fra ryggen og lagt ned i min venstre arm, da en stor luns var revet af. Den første lange tid, var jeg så dopet at jeg havde min egen lille fl yvetur i sengen. En 5 måneder senere var jeg klar til, at komme væk fra hospitalet og klare mig selv i en lejlighed, jeg havde fundet på Amager. Jeg skulle dog ind på Rigshospitalet for at genoptræne hver dag. Nu knap et år senere, sidder jeg her i Slagelse igen, og gør tjeneste ved 4/1 GHR. Jeg klarer stort set mig selv. En journalist spurte mig for et stykke tid siden, om mine skader havde ændret mig, på daværende tidspunkt vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare.... Nu står det soleklart. Denne ulykke har taget stort set alt fra mig, og jeg har måttet planlægge mit liv om på ny. Selv mine back-up planer er røget sig en tur. Alle mine håb og drømme blev knust ved eks-
plosionen, men de forsvandt ikke, de blev i stedet til en masse fragmenter der sidder og torturerer mit sind, og i stedet for at være noget at stræbe efter, vil jeg egentlig bare gerne have trukket disse stykker ud og glemme dem. Min sjæl er fanget i det værste form for fængsel, min egen krop. Den smerte min stolthed føler, hver gang jeg er nødt til at bede om hjælp, til at holde min taske, løfte en ting, bære min tallerken er ulidelig. Jeg plejer at sige, jeg er blevet smidt ud på åbent hav og ikke kan bunde, eller se land i nogen retninger. Man kan ikke blive der og træde i vande for så drukner man, men man kan heller ikke svømme i evighed, uden at kræfterne giver op. Den modstand, man møder fra offentlige instanser der skulle være til for at hjælpe en, er enorm, fx brokkede kommunen sig over at betale min proteser, så forsvaret gik i gang med at kæmpe mod dem, over mit hoved Det endte med kommune betalt 40 procent og forsvaret de sidste 60. Dog, havde det ikke været fordi min Bandagist havde haft at gøre med sårede soldater før, og vidst han nok skulle få pengene, havde jeg først fået disse en ca. 3 mdr. senere end jeg gjorde. Min kørestol har jeg lige fået, selvom vi snakker et år efter ulykken. Det er kort sagt, som hele tiden at løbe ind i en mur med hovedet først, indtil den falder sammen.. En kamp uden ende... Mit hjerte er nu på det udviklingsstadie, hvor det vil slå sig ned og have eget hus og familie osv. Men mit sind, vil stadig udleve de drømme der nu er knust og min sjæl skriger i smerte, for at kunne få lov til at smide mit sværd, som jeg er nødt til at holde, da jeg er nødt til at kæmpe, bare for at få lov til at trække vejret. Nogen gange ønsker jeg, at det var gået anderledes og minen havde færdiggjort det hele... gjort en ende på mine lidelser, og ladet mig trække det sidste åndedrag. Men er dog stadig yderst taknemmelig for at være i live, og hvad alle har gjort. Jeg skylder dem intet mindre end mit liv, for det arbejde de har gjort og reddet mit liv, så skylder jeg alle dem, at jeg lever et godt liv.... Ønsker bare ikke denne skæbne for nogen.... En del af mit liv er ovre, det eneste jeg har tilbage er min uniform, og selv den er begyndt at falme, da jeg ikke kan være den soldat jeg ønsker. Det er mig imod verden, i en kamp som er uendelig, det eneste der holder mig kørende, er muligheden for at hjælpe mine gutter i mit nye job... Kunne inspirere og vise, at der er en vej selv når det hårdeste sker.' Dette er ikke skrevet for at skræmme Jer til at stoppe i Hæren, eller ikke at ville udsendes, for jeg er yderst glad for forsvaret. Jeg skriver dette for at få jer til at forstå, Livet er let nu, og det kun bliver hårdere, hvis i kommer til skade. Jeres pårørende vil blive udsat for et levende Helvede, og den smerte i vil møde vil altid være der. Så hvis i snart skal udsendes, beder jeg jer gøre følgende. Forstå missionen, og tag derned fordi i mener det er rigtigt, ikke fordi i får det fortalt. Gør nogen overvejelser, skriv afskedsbrev, lav testamente om nødvendigt, og min sidste vilje hvor i forklarer hvordan i vil bisættes. Tal med jeres pårørende og få dem til at forstå hvorfor i tager derned. Gør jer overvejelser at I KAN dø, og at I KAN komme slemt til skade, og gør det tidligt i forløbet, for gør i det dagen inden i skal afsted, tager i røven på jeres kammerater, der nu skal ned at kæmpe en mand mindre. I har ansvaret for hinanden, for dernede er i alle brødre og søster, og skal kunne stole 100%på hinanden. Og er der en ting der står soleklart for mig nu, er det at har i lysten til at gøre noget eller sige til en i elsker dem, eller noget andet, så sig og gør det nu, vent ikke til i morgen, for i morgen kommer måske aldrig. Der kommer intet klik, ingen forvarsel, ingen slowmotion, det ene sekund er i her, det næste er i ikke. Til sidst må i endelig ikke misforstå, jeg er ikke bitter over det der er sket, er kun stolt over det jeg har gjort i Afghanistan, og har derfor intet af fortryde. Jeg ville tage derned igen i morgen hvis jeg kunne . Jeg har en meget stærk psyke, og har mere eller mindre bare har rejst mig op efter min skade, men dette skyldes kun at jeg var 100% afklaret og bevidst om hvad jeg skulle ned og lave. Men siger bare, at havde jeg ikke været så afklaret med det, så tror jeg ikke jeg ville have lysten til at kæmpe. Så tænk jer om. Hold hovedet lavt og krudtet tør, og hav en professionel holdning og tilgang til tingene. Har i nogen spørgsmål skal i være velkommen til at henvende jer i 4.1 GHR, og jeg skal med glæde svare jer... Tak for interessen OKS. M.P. Aaholm 4/1 GHR Slagelse 3/2010 5
Page 1 and 2: Gardehusaren Nr. 4 - August 2010 10
Page 3: Martin ham der knæler ned, på et
Page 7 and 8: Edderkoppespindet var også en af d
Page 9 and 10: vindudregninger på, og afstanden f
Page 11 and 12: Russerne kommer Af: husar Ulkebøl
Page 13 and 14: Et år efter sin start har den priv
Page 15 and 16: Guldbryllup med garderhusarerne for
Page 17 and 18: terne rex’er på skuldrene, og de
Page 19 and 20: Program Jubilarstævne og Åbent hu
Page 21 and 22: 6 lingsområde 7 5 2 Åbent hus Tid
Page 23 and 24: Referat Danske Gardehusarforeninger
Page 25 and 26: tivt afkast af at støtte DSL. Tviv
Page 27 and 28: - men med loyalitet overfor den cen
Page 29 and 30: Husar kigger op ad lugen 3. Daniel
Page 31 and 32: opgaver til lands, til vands og i l
Page 33 and 34: Overførsel fra kontonummer Indbeta
Page 35 and 36: Adresseliste Præsidiet: Præsident
Page 37 and 38: JUBILARSTÆVNE 2010 lørdag, den 18
Page 39 and 40: Danmark er kaldt foreningernes land

Aug. 2010

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?