LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

More documents

Recommendations

Info

12 Tema: Ejendomme og jura 25. januar 2011 Klar med råd ved dødsbobehandling LRØ kan hjælpe til med at man kan danne sig et overblik i en svær situation Af Lene Tingleff Når en ægtefælle eller anden nærtstående person afgår ved døden, bliver man kastet ud i en række problemstillinger. - Der er mange forhold, der skal tages stilling til. Det kan vi hjælpe til med, så man kan koncentrere sig om de ting, der ligger nært for, siger jurist Ulla Eg Andersen og økonomikonsulent Flemming Torp. Af jurist Ulla Eg Andersen, tlf. 7658 7737 e-mail: uea@lro.dk I forbindelse med indførelsen af digital tinglysning vedrørende fast ejendom i august måned 2009 opstod der på tinglysningsområdet voldsomme forsinkelser i forbindelse med tinglysning af skøder og tinglysning af lånedokumenter. Dette har medført meget presseomtale og har også givet anledning til diskussion om erstatningsmuligheder. Rigsrevisionen kortlagde problemstillingen i en rapport om emnet, og følgende punkter blev angivet som hovedårsagerne: • Den organisatoriske forberedelse af projektet har været utilstrækkelig. • Projekt- og økonomistyringen har været for dårlig. • Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet. • Manglende pilotdrift, da hele systemet blev implementeret på en gang. • Systemet led af uundgåelige børnesygdomme, vejled- De rådgiver i forhold til arvinger, fælleseje/særeje, testamente, bankmæssige forhold, livsforsikringer og med behandlingen i skifteretten. - Heldigvis er det ikke så ofte, man stifter bekendtskab med dette område. Derfor kan det være svært at være opdateret på det hele, og så kan det være rart at have nogen at læne sig op af, siger Ulla Eg Andersen. - Det kan være vanskeligt at håndtere situationen, hvis ningen var dårlig og hotline servicen var dårlig. Erstatningsansvar Konsekvenserne af disse problemstillinger blev: • At det ikke var muligt at få tinglyst skøderne. • Derfor var det heller ikke muligt at få tinglyst pantebreve til bank eller kreditforening. • Købesummerne blev således finansieret ved træk på kassekredit eller boligkredit til væsentlig højere rente. Rigsrevisionens rapport gav anledning til, at Kammeradvokaten forestod en undersøgelse, som konkluderede, at spørgsmålet om erstatningsansvar i sidste ende må vurderes af domstolene. Private For private er der følgende muligheder: • Gruppesøgsmål, tilmelding kan ske på www. danskeadvokater.dk (link til danske boligadvokater). Her vurderes, om de individuelle sager opfylder en række kriterier. (Der skal være lidt et tab forårsaget af manglende (eller forsinket) tinglysning). • Når alle sager er vurderet, man er under pres. Vi kan medvirke til, at man kan danne sig det nødvendige overblik, som man så kan træffe beslutning ud fra, siger Flemming Torp. Skifte eller ikke I forbindelse med dødsfald skal der tages stilling til, om man skal sidde i uskiftet eller skiftet bo. - Ved en efterlevende ægtefælle kan man vælge det uskiftede bo. På sin vis er det rettes der et samlet fælles søgsmål mod staten. • Det vil være en lang proces, men formentlig uden de store økonomiske omkostninger for den enkelte forbruger. Erhvervsdrivende For erhvervsdrivende er problemstillingen mere indviklet: • Justitsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, som skal tage stilling til spørgsmålet om fri proces vedr. erstatning for forsinket tinglysning. (Dette hænger sammen med, at selvstændige erhvervsdrivende sjældent får fri proces – og retshjælpsforsikringsselskabets dækning vil næppe modsvare udgifterne i forbindelse med et sagsanlæg). • Danske Advokater og Danske Boligadvokater har afholdt en række møder med blandt andet Landbrug & Fødevarer, for at udvælge mulige prøvesager. På møderne er kriterierne for prøvesagerne fastlagt. Prøvesager De første prøvesager forventes anlagt i løbet af 2011, og der går nok to år inden disse er afgjort. Jeg forventer, at man vil den mest enkle måde, og her er der ingen boafgift. Men i en række tilfælde kan det være et bedre valg af få skiftet, og i visse situationer kan man godt føle sig til stækket i sine handlemuligheder i det uskiftede bo, påpeger Ulla Eg Andersen. - Generelt kan man råde til et skifte, hvis afdøde har mange forsikringer og pensioner, der går uden om boet. - Hvis der er skattebehæftede aktiver, f.eks. landbrugs- Afventer prøvesager efter tinglysnings-kaos Det kan være en god idé allerede nu at gøre et eventuelt tab op forsøge at indgå en aftale om suspension af forældelsesfristerne for så vidt angår de sager, der afventer udfaldet af prøvesagerne. Dette vil betyde, at hver enkelt erhvervsdrivende ikke skal anlægge retssag nu, men kan afvente udfaldet af prøvesagerne, uden at risikere at sagen bliver forældet. Gør tabet op Det kan være en god idé al- ejendom og virksomhed, kan der også være bevæggrunde til at skifte. Og hvis der er en relativ stor formue eller hvis ægtefællen dør i en tidlig alder. Boafgift og boskat Den skattemæssige side af sagen skal være i orden. - Der skal beregnes boafgift og boskat, og vi kan hjælpe til med at man kan få minimeret skatter og afgifter, siger Flemming Torp. lerede nu at gøre et eventuelt tab op, således at dette kendes. Tabet må gøres op ud fra renteforskellen mellem renten på det lån, der skulle have været hjemtaget på et tidligere tidspunkt og kassekreditrenten. Ofte er billedet dog ikke så klart, da andre forhold spiller ind. Det kan f.eks. være den tid, der medgår til at gennemføre en matrikulær sag og bankernes/kreditforeninger- herluf SeeSt JenSenS griSe- og kreaturhandel kan tilbyde: Hvis der er tale om en ejendom i drift, kan LRØ hjælpe med de landbrugsfaglige ting og med en evt. bortforpagtning. - Vores styrke er, at vi har mange eksperter i huset, som vi kan trække på, siger Flemming Torp. Han understreger, at der ikke er nogen facitliste på disse ting og at der må træffes individuelle beslutninger fra sag til sag. nes behandling af spørgsmål om relaksation (frigørelse for pantegæld) og konvertering af ejerpantebreve. Disse forhold spiller ind på den tidsmæssige udstrækning af en handel, uden at dette nødvendigvis berettiger et erstatningskrav. * at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag * at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge * at købe spædekalve til hjemmemarked * at modtage slagtesøer til export hver tirsdag * at købe og sælge kælvekreaturer herluf Seest Jensen »Stenagergård« kollemortenvej 17 · 7323 give tlf. 75 80 35 32 · bil 40 55 35 32 træffes bedst aften
25. januar 2011 Vand- og naturplaner Vandplaner bekymrer - men ingen vej uden om 80 landmænd samlet til informationsmøde om vand- og naturplaner i LandbrugetsHus Af Lene Tingleff - I andre lande begunstiger man landbruget og tilskynder initiativer, der kan fremme erhvervet. I Danmark oplever vi det modsatte, vi mødes konstant af nye krav. Hvad vil alt det her ikke koste samfundet i indtægt og i arbejdspladser? Sådan lød nogle af kommentarerne fra landmændene, da Dansk Landbrug Midt- Østjylland, DLMØ, den 10. januar holdt informationsmøde om vand- og naturplaner med ca. 80 deltagere i LandbrugetsHus. DLMØ er en sammenslutning af otte landboorganisationer i det midt- og østjyske område med i alt ca. 5000 medlemmer. Organisationen holder i disse uger en række informationsmøder, hvor foreningens medlemmer bliver informeret og hvor de har lejlighed til at debattere de nye krav og regler i forbindelse med regeringens forslag til vand- og naturplaner, som er i offentlig høring frem til den 6. april. En af de største ændringer og reguleringer, som dansk landbrug hidtil har været udsat for. Har påvirket - Mange siger til os: ”Hvorfor i alverden er I dog gået med til det her”, nu må I da sige stop”, sagde Finn Pedersen, formand for LRØ og Østjysk Landboforening. - Hertil kan jeg bare sige, at vi ikke er gået med til noget som helst. Vi har ikke været med i processen, men vi har fra organisationernes side påvirket maksimalt og trykket på alle de knapper, vi overhovedet kan. Selv om det her ikke er vores livret, så tror vi på dialog frem for konfrontation. - Tingene har udviklet sig i den rigtige retning, men det er stadig dybt alvorligt for mange af vores medlemmer. De 19.000 ton kvælstof, der skal reduceres med inden 2015, er blevet til 9.000 ton, mens de sidste 10.000 ton er sendt til hjørnespark. Vedrørende vandløbsændringer bliver der givet fuld kompensation for alle konsekvenser og forbud mod markvanding er taget ud, lød det. - Men det er alvorligt nok endda, og derfor kan jeg kun opfordre alle til at sætte sig grundigt i konsekvenserne og til at overveje at indsende høringssvar, sagde Finn Pedersen. - Find din ejendom Sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, DLMØ, gennemgik de overordnede hovedpunkter i planen og kom ind på de nationale krav og hvad de betyder. Danmark er opdelt i 23 hovedvandoplande og 246 Natura 2000-områder, og der skal udarbejdes planer for hvert enkelt område. Han viste desuden, hvordan man kan finde sin ejendom på Naturstyrelsens hjemmeside (www.naturstyrelsen.dk) og hvordan man kan danne sig et overblik over de enkelte udpegninger. - Jeg håber, I vil forsøge at finde jeres ejendom, så I kan få styr på konsekvenserne. Landmændene havde i pausen mulighed for at få en snak i mindre grupper om konsekvenserne af de øgede krav vedrørende reducering af kvælstof og fosfor. Organisationerne fremsender høringssvar på det overordnede plan, mens I kan gå ind og kommentere konsekvenserne for jeres eget landbrug, sagde Helge Kjær Sørensen. Nye dyrkningsformer Planteavlskonsulent Børge Nielsen, LRØ, sagde, at landmændene må indstille sig på nye dyrkningsformer. - Mange af de tiltag, der nu sættes i værk, er en fortsættelse af kravene i Vandmiljøplan 3. Noget af det er allerede sat i gang. - En af de helt store ændringer som følge af vandplanerne er kravet om flere efterafgrøder. Kravet er netop strammet op, så man fremover ikke bare skal have fire procent med efterafgrøder - men for de fleste vedkommende 14 procent. Og med vandplanerne bliver procenten for mange fremover endnu højere - op til ekstra 20 procent. - Noget af det er reelt indført i forbindelse med Gødningsloven, som allerede er vedtaget. Så selv om vi står midt i en høringsperiode, er der en række ting, der i virkeligheden er sat i gang, sagde Børge Nielsen. På landsplan skal danske landmænds samlede areal med efterafgrøder øges med 190.000 hektar. For visse landmænd kan det komme til at betyde en øget mængde efterafgrøder med op til 44 procent. Dels som følge af vand- og naturplaner, dels som led i en miljøgodkendelse. - Kravet om ekstra efterafgrøder er et af de helt store punkter, der vil ramme stort set alle planteavlere mere eller mindre - afhængig af hvilket vandopland, man befinder sig i, sagde Børge Nielsen, der fremhævede mellemafgrøder som et interessant alternativ til efterafgrøder – og henviste til ”Værktøjskassen” med alternative virkemidler. For at begrænse kvælstofudledningen bliver der også indført forbud mod pløjning af fodergræsmarker i efteråret og forbud mod pløjning efterår forud for vårsæd. Børge Nielsen påpeger, at Der var på mødet i Horsens indlæg ved planteavlskonsulent Børge Nielsen, miljøkonsulent Annette Pihl Pedersen, begge LRØ, samt sekretariatschef Helge Kjær Sørensen, DLMØ. mange indsatser allerede er sat i gang for at nå målene i vandplanerne, bl.a. vådområdeprojekter, hvor en række kommuner i sommer meldte ind. Arbejdet var i forvejen startet op i forbindelse med Vandmiljøplan 3. 10 meter randzoner Miljøkonsulent Annette Pihl Pedersen orienterede om vandløb og randzoner og sagde, at alle vandløb skal opnå god økologisk tilstand. Et område, som får konsekvens for mange, er 10 meter randzonen fra efteråret 2013, som på landsplan vil tage 50.000 hektar landbrugsjord ud af drift. Det er nu kommet med, at en bedrift maksimalt kan få fem procent af sit areal ind under denne ordning. Det er ikke som nu kun søer og naturlige vandløb, fremover bliver det langs alle vandløb i det fremlagte lovforslag, hvor Landbrug & Fødevarer netop har indgivet et omfattende høringssvar. Annette Pihl Pedersen oplyste, at i Horsens Fjordområdet skal 127 km vandløb have ændret vedligehold, 113 km vandløb skal restaureres og 16 km grøfter skal genåbnes. Ændringerne sker med fuld kompensation, og at der er på landsplan sat 52 mill. kr. af til formålet. Bygholm Ådal blev også fremhævet. - Her har vi en flot mosaik af natur med en lang række forskellige udpegninger, og de vil få konsekvenser for landbrug i nærheden af området ved fremtidige udvidelser, lød det. Kommunalt samarbejde Kommunerne er myndighed for indsatsen omkring vand- og naturplaner. Efter høringen skal kommunerne udarbejde handleplaner for, hvordan de vil nå målene. Kommunerne skal vedtage sine handleplaner senest et år efter at planerne er offentliggjort, og herefter skal der sættes handling bag. Fra Horsens Kommune deltog Hans Bang-Hansen, formand for teknik og mil- Værktøjskassen 13 jøudvalget og fra Hedensted Kommune Ole Flemming Lyse og Lars Poulsen, begge medlem af teknik og miljøudvalget. De oplyste, at der lige nu arbejdes med planerne og det blev samtidig understreget fra begge kommuners side, at de gerne vil i dialog med landbrugets organisationer vedrørende processen omkring vand- og naturplaner. Formanden for Østjydsk Familiebrug, Jørgen Vase, rundede mødet af og fremhævede i den forbindelse arbejde i de kommunale netværk. DLMØ arbejder med en række alternativer til efterafgrøder, en slags ”værktøjskasse”, hvor den enkelte landmand kan vælge det værktøj, der passer bedst til hans bedrift. Der er her tale om løsninger, der kan være gavnlige for både erhvervet og for naturen. DLMØ tager værktøjskassen med i sit høringssvar, og dermed kommer Miljøministeren og Regeringen til at forholde sig til værktøjskassen. • Mellemafgrøder • Reducere N-kvote • Energipil • Afbrænde fiberfraktion af husdyrgødning • Biogasanlæg til husdyrgødning • Forædle vintersæd med rødder som olieræddike • Så vintersæden tidligt på sæsonen • Anvende ammoniumgødning tidligt • Reducere jordbehandling • Sætte CO2 kvoter til salg ved ekstra efterafgrøder • Gødskning af efterafgrøder for bedre etablering • Minivådområder • Muslinger • Stenrev • Øge ”Blue Food” produktion
Page 1 and 2: Kåret som spydspidser Overraskelse
Page 3 and 4: 25. januar 2011 Debat · Nyheder De
Page 5 and 6: 25. januar 2011 Undgå papirkaos me
Page 7 and 8: 25. januar 2011 Slipper for det adm
Page 9 and 10: 25. januar 2011 Tema: Ejendomme og
Page 11: 25. januar 2011 Tema: Ejendomme og
Page 15 and 16: 25. januar 2011 Kvæg Balder på to
Page 17 and 18: 25. januar 2011 Livet på landet Id
Page 19 and 20: 25. januar 2011 Foreningsaktivitete

LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?