LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

More documents

Recommendations

Info

Kvæg 14 25. januar 2011 Store forskelle i majskvalitet Vækstsæsonen for majs var ikke helt optimal, og udbyttet ligger generelt under 2009 Af økologi- og kvægkonsulent Søren Lykke-Jensen, tlf. 76 58 75 03, e-mail slj@lro.dk Af kvægkonsulent Ove Madsen, tlf. 7658 7501, email orm@lro.dk Nye undersøgelser fra AGROTEC (kvæginfo 2156), som netop er offentliggjort, viser at besætninger som malker tre gange ikke har en bedre foderudnyttelse end besætninger, hvor man kun malker to gange. Sidste års høst af majs har været præget af en vækstsæson, der ikke var helt optimal; sen såning, for lidt varme og tidlig nattefrost, der satte en stopper for væksten. Som gennemsnit ligger kvaliteten lidt under niveauet for 2009, men lokalt er der store forskelle. Jo mere vestpå i området, jo ringere kvalitet. Tørstofindholdet er lidt lavere end 2009. Tidlig nattefrost satte majsen i stå, inden den nåede at blive færdigudviklet. De fleste steder nåede tørstof procent over 30 procent, og der er ikke konstateret saftafløb. I de mest kolde områder nåede majsen ikke over 30 procent tørstof, og der har været næringsstof- og udbyttetab. Man har altid vidst, at køer, som har en markant højere ydelse end besætningens gennemsnit, har en højere fodereffektivitet. Det skyldes, at mælken produceres på samme mængde foder til vedligehold. Man ville derfor undersøge om besætninger, der malkede tre gange også havde en højere foderudnyttelse. Det er kendt, at ydelsen altid stiger omkring 10 procent. Der indgik 206 besætninger i undersøgelsen. 124 besætninger malkede to gange, 24 besætninger malkede tre gange og 58 besætninger brugte AMS (som ofte ligger tæt på tre gange malkning). Alle besætninger deltager i kvægnøglen, og det er data herfra som anvendes. Altså er det en undersøgelse af praksis og ikke et egentligt forsøg. Som det fremgår af tabel 1, var der ingen nævneværdig forskel på fodereffektiviteten. Køerne æder godt af majsen fra 2010. Tendensen er dog lidt lavere mælkemængde og højere fedt procent i mælken. De fleste har måttet afstemme foderrationen med korn for at få mere energi og mere mælk. Udbyttet ligger generelt en smule under 2009. Der er dog store lokale forskelle. Men, de fleste steder har udbyttet ligget over den magiske grænse på 10.000 foderenheder pr. hektar. For 2011 lyder anbefaling på tidligere majssorter, især i områder i den vestlige del af vores område. Større foderforbrug ved tre gange malkning Det viser nye underundersøgelser om fodereffektivitet Det skyldes, at foderstyrken bliver hævet i samme takt som ydelsen. Tabellen viser også, at effekten ved at malke tre gange er ca. syv procent, hvor vi normalt antager, at tre gange malkning giver omkring 10 procent stigning i ydelsen, nogle tilfælde mere. Med udgangspunkt i de fundne tal er der regnet økonomi på at malke tre gange. Tallene viser, at der kun er 2,52 kr. pr. ko pr. dag ved at malke tre gange, eller ca. 250 kr. pr. dag ved 100 køer. Dette beløb skal dække alle andre ekstra omkostninger end foder. Altså løn, el, vand, vedligehold samt rengøring. Den enkelte skal selvfølgelig sætte sine egne forudsætninger ind i regnestykket. Det skal også slås fast, at der i andre forsøg er fundet større stigning i ydelsen ved at malke tre gange. I enkelte forsøg er fundet op til 15 procent. Høst af silomajs 5. oktober 2010 Majsensilage 2010 Antal Gns. 2009 Min Max Tørstof% 53 31.89 33,60 23.00 46.10 Råaske 53 3.68 3,68 1.90 5.40 Protein 53 8.31 8,14 6.90 10.70 Stivelse 50 33.68 32,40 20.70 61.60 FK org. 53 74.46 76,41 66.70 82.20 Kg tørstof pr. FE 53 1.20 1,15 0.97 1.43 Tabel viser analyseværdier på majs 2010 på udvalgte parametre Det skal derfor konkluderes på baggrund af nævnte undersøgelse at: • Besætninger, hvor der malkes tre gange, har en ca. 700 kg højere ydelse i EKM. • Besætninger, hvor der malkes tre gange, har et større foderforbrug på ca. 1,2 FE. • Besætninger, hvor der malkes tre gange, har samme foderudnyttelse end i besætninger, hvor der malkes to gange. • Der var ingen nævneværdig forskel i proteintildeling og tildeling af stivelse og sukker • Det økonomiske resultat er beskedent, men det pointeres, at man har fundet større forskelle i udenlandske forsøg. Måske skyldes forskellene, at dette er en undersøgelse af praksis, medens de øvrige stammer fra forsøg. Derfor må det formodes, at der kan være meget store forskelle fra besætning til besætning, alt efter produktion og forudsætninger i øvrigt. Der skal som nævnt altid regnes på de ”lokale” forhold. Tabel 1 2 x malkning 3 x malkning AMS FE pr. ko pr. dag 19,3 20,5 19,4 Kg EKM pr. ko/år 9.899 10.559 9.837 Fodereffektivitet 82,6 82,7 82,7 Oversigt over foderforbrug, årsydelse og fodereffektivitet. Tabel 2 2 x malkning 3 x malkning Forskel Kg EKM leveret pr ko pr. dag 27,1 28,9 1,8 Mælkeindtægt 65,04 69,4 4,32 Foderforbrug, FE 19,3 20,5 1,20 Omkostninger til foder kr. pr. ko 28,95 30,8 1,80 Restbeløb pr. dag. Kr. pr. ko 2,52 Produktionsøkonomi ved tre gange malkning. Mælkepris 2,40 kr./kg og 1,50 kr/FE
25. januar 2011 Kvæg Balder på toppen ”Hesselballegård Jennum Charolais” havde igen den bedste individafprøvede tyr på Kødkvægsskuet i Herning Af Lene Tingleff Han ser godt ud, han har gode egenskaber og så er han rar og omgængelig. Ikke den værste karakteristik, når man er en 1500 kilo tung Charolais-tyr. Tyren hedder ”Balder Hvirring”, er fem år gammel og ejes af brødrene Søren og Peter Hauge, ”Hesselballegård Jennum Charolais” ved Vejle. De har gennem mange år samarbejdet om opdræt af Charolais og har bygget besætningen op i fællesskab. Besætningen har hjemsted på ”Hesselballegård”, som drives af Jonna og Peter Hauge. I de senere år er Jonna og Peter Hauges 18-årige datter, Malene, trådt aktivt ind i avlsarbejdet. Hun har været med på dyrskuer og udstillinger siden hun var to år og hun købte sin første Charolais kvie, da hun var otte. Siden 1975 har de udstillet på dyrskuet i Horsens og på Ungskuet i Herning, nu Landsskuet, samt andre dyrskuer og kødkvægsskuer i landet. Topresultater Det er blevet til mange topresultater for ”Hesselballegård”. Gennem mange år med den legendariske tyr, ”Prins”, der døde sidste år 11 år gammel. Kendt fra dyrskuer og udstillinger som en udsædvanlig rolig og omgængelige tyr. Og nu ført an af den lige så rolige ”Balder”, der slog igennem kun et år gammel. Senest har han vundet den eftertragtede titel som bedste individafprøvede tyr på Kødkvægsskuet på Agromek i december, hvor der både vurderes på udseende og egenskaber. Ved samme lejlighed vandt ”Hesselballegård” titlen ”Bedste Besætningsgruppe” samt ”Mogens Hansens Mindepokal”, som går til den bedste individafprøvede tyr af alle racer, og de vandt også dysten om bedste yngre tyr under to år. Resultaterne på Kødkvægsskuet 2010 var ikke nogen enlig svale. ”Hesselballegård” vandt også Interbreed-dysten i Herning i 2009, Horsens dyrskue 2010 samt på Kimbrerskuet i Års i 2010. - Det er dejligt, når avlsarbejdet lykkes. Vi har haft mange topresultater gennem årene, men glæden er lige stor hver gang, siger brødrene, der trods de mange flotte placeringer aldrig tager noget for givet. Et liv med kvæg De to brødre har i dag en besætning bestående af ca. 70 dyr, heraf knapt 30 moderdyr. De køber avlsdyr og sæd i Frankrig, Skotland og andre lande. Selv sælger de avlsdyr samt sæd fra ”Balder” til ind- og udland. Folk ringer og bestiller og interessen er stor. Hvad er forklaringen på jeres succes? - I bund og grund handler det nok om, at vi begge altid har været glade for at arbejde med kvæg. Vores forældre havde en malkekvægbesætning, som vi tog del i, og interessen for kvæg og for avlsarbejdet har fulgt os lige siden, fortæller de. Kan spotte en vinder Søren har handlet med kvæg, ”Hesselballegaard Jennum Charolais” er kendt for rolige dyr med et godt temperament. siden han var dreng og gør det stadig, bl.a. som salgsformidler for Charolais. Peter passede malkekvæget, og han begyndte tidligt at krydse Charolais ind. Han overtog forældrenes gård, ”Hesselballegård”, i 1971, og den er i dag hjemsted for besætningen. - I 1966 havde jeg en krydsnings-Charolaiskalv, som jeg sendte til forsøg på Ammitzbøl Skovgård. Den blev nummer et, og det blev starten. Dengang var der ikke så mange Charolais i landet, de første kom i 1959, fortæller Søren, der sidder i hovedbestyrelsen for Danmarks Charolaisforening. Brødrene faldt for racen på grund af deres udseende samt det lave foderforbrug. - Vi har altid satset på tyrene. Det har været en udfordring, men det har også skabt en interesse og givet en god markedsføring, siger Peter. - Søren har en speciel evne til at spotte de rigtige dyr. Han kan se, når de har et potentiale, og det er en vigtig egenskab i avlsarbejdet, siger Peter og tilføjer, at Malene har det samme blik. Omgås dyrene hver dag Søren, Peter og Malene understregen vigtigheden af dyrenes gode temperament. - Charolais er generelt rolige og omgængelige dyr, men det er vigtigt, at man er meget omkring dem hver eneste dag og at de er vant til mennesker, siger Malene, der på et dyrskue blev sat op på en Charolais tyr, da hun var bare et år gammel. - Vi snakker med dyrene hver dag og går omkring dem. De rolige dyr er blevet Malene, Søren og Peter Hauge med ”Balder”, som velvilligt lader sig vise frem på staldgangen. et særkende for os, og det avler vi bevidst efter, siger hun. Malene bruger meget tid i stalden, især op til udstillinger, hvor hun arbejder med klargøring af dyrene. Selv om hun går i 3. g, har hun tid til at være aktiv i Danmarks Charolaisforenings ungdomsafdeling. Hun er ungdommer og sidste år blev hun Nordisk Mester i mønstring. - Det er sjovt at gøre dyrene klar og vise dem frem på Realkredit DLR Kredit yder realkreditfinansiering til alle landbrugsformål Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte Område 70 Simon Simonsen »Wissingsminde« Wissingsmindevej 18 6640 Lunderskov Tlf. 70 24 34 70 Fax: 70 24 35 70 E-mail: sis@dlr.dk Område 71 Jens Ravn »Anesminde« Ådalvej 26 Hvejsel 7300 Jelling Tlf. 70 24 34 71 Fax: 70 24 35 71 E-mail: jr@dlr.dk Område 72 Steen Lauridsen Eg Mosevej 2 7200 Grindsted Tlf. 70 24 34 72 Fax: 70 24 35 72 E-mail: stl@dlr.dk Område 86 Frede Lundgaard Madsen Søndergade 66 8883 Gjern Tlf. 70 24 34 86 Fax: 70 24 35 86 E-mail: flm@dlr.dk Ved vurdering af ejendomme med stor svineproduktion medvirker desuden Frode Jensen Tyrstingvej 3, Ring 8740 Brædstrup Tlf. 70 24 34 25 Fax: 70 24 35 25 E-mail: foj@dlr.dk Område 83 Erik Møller Kongevejen 2 Onsbjerg 8305 Samsø Tlf. 70 24 34 83 Fax: 70 24 35 83 E-mail: em@dlr.dk 15 den bedste måde. Jeg er aldrig bange for dyrene, det har jeg aldrig haft grund til at være, siger hun. Se mere på www.jennumcharolais.dk er realkredit Nyropsgade 21 · 1780 København V Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 www.dlr.dk · dlr@dlr.dk
Page 1 and 2: Kåret som spydspidser Overraskelse
Page 3 and 4: 25. januar 2011 Debat · Nyheder De
Page 5 and 6: 25. januar 2011 Undgå papirkaos me
Page 7 and 8: 25. januar 2011 Slipper for det adm
Page 9 and 10: 25. januar 2011 Tema: Ejendomme og
Page 11 and 12: 25. januar 2011 Tema: Ejendomme og
Page 13: 25. januar 2011 Vand- og naturplane
Page 17 and 18: 25. januar 2011 Livet på landet Id
Page 19 and 20: 25. januar 2011 Foreningsaktivitete

LRØ-Avisen nr. 1 - 25. januar 2011

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?