Hvidt papir - Rødovre Kommune

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Ældre-og handicapafdelingen
Rapporten er udarbejdet af:
Marianne Kjer
Lisbeth Pedersen
Tilsynsrapport 2008
Plejehjemmet Engskrænten
Side 1 af 21
Reference: 09.00306-003

Indhold:
Rapport fra uanmeldt tilsyn d. 29.09.08 side 3
Rapport fra anmeldt tilsyn d. 18.12.08 side 8
Grundskema side 12
Samlet konklusion på tilsyn 2008 side 21
Side 2 af 21
Reference: 09.00306-003

Rødovre Kommune har den 29. september 2008 aflagt uanmeldt tilsynsbesøg på Plejehjemmet Engskrænten.
Rapporten er skrevet på baggrund af i alt 7 timers besøg på Engskrænten d. 29. og 30. september 2008.
Besøget bestod af:
• Rundvisning i hele institutionen.
• Interview med forstander Kate Gjerstrup og souschef Birgitte Lage.
• Samlet interview med 3 medarbejdere, to social og sundhedsassistenter og en social- og sundhedshjælper
fra forskellige afdelinger.
• Interviews med tre beboere i deres egne boliger.
De interviewede beboere og medarbejdere taler kun ud fra deres egne oplevelser og meninger. Det er derved
kun en del af beboernes og medarbejdernes synspunkter, der er beskrevet i rapporten.
Tilsynet er foretaget af faglig konsulent og sygeplejerske Lisbeth Pedersen og demenskoordinator og ergoterapeut
Marianne Kjer.
Rundvisning på Engskrænten
Plejehjemmets leder Kate Gjerstrup viste rundt. Mange beboere sad i spise- og dagligstuerne rundt omkring. De
fleste var færdige med morgenmaden, og i flere af stuerne var store tv’er tændt.
De fleste medarbejdere befandt sig hos beboere i deres boliger, og var i gang med personlig pleje eller andre opgaver,
da vi gik rundt på Engskrænten sent på formiddagen.
Der var rent og lyst med udsigt til træer og blomster fra alle vinduer. Mange steder var der nye eller nypolstrede
møbler i de fælles spise/dagligstuer. Alligevel virkede stuerne flere steder lidt tomme og upersonlige.
I to af dagligstuerne er der indgang til en elevator, der fører op til et mødelokale, som jævnligt bliver brugt også af
personer, der ikke er direkte tilknyttet Engskrænten. Det kan føles påtrængende i en stue, der som daglig/spisestue
er ramme om private aktiviteter som f.eks. måltider.
Når man falder i snak med beboerne rundt om, giver de udtryk for, at de har det godt, og at de er glade for at bo
på Engskrænten. Kate Gjerstrup kender alle, beboere som ansatte ved navn, der er en rar stemning, og man føler
sig velkommen i afdelingerne.
I underetagen, der hvor der tidligere har været dag- og træningscenter, er der en del ledige lokaler. Plejehjemmet
ønsker at indrette et af disse lokaler i ”gammel” stil, så det kan bruges til gruppeaktiviteter med beboerne.
Beboerne
Boligen
Boligerne har forskellig størrelse, og de tre boliger, hvor vi er på besøg, er indrettet med beboernes egne møbler,
udvalgt af dem selv eller med hjælp fra børn. De giver alle udtryk for, at de føler sig hjemme sådan, som de bor.
Alle tre beboere nævner desuden, at der er dejlige omgivelser med mulighed for at komme ud i det grønne.
Fællesstuerne bruges dagligt til måltiderne, en af beboerne bevæger sig rundt i hele huset ved egen hjælp og har
bekendte overalt, en anden kommer dagligt ud på altanen, hvor hun nyder at sidde.
Plejen
To af beboerne fortæller, at de får den hjælp de har brug for, og at de har et godt samarbejde med medarbejderne.
De gør selv det de kan og får hjælp, når de er brug for det. Den tredje beboer mener, at samarbejdet fungerer
sådan, at hun selv skal udføre for meget.
De synes alle, at der kommer (for) mange forskellige hjælpere. Kun en af dem er helt med på, hvem der er hendes
kontaktperson, og hvordan man kan samarbejde med kontaktpersonen.
De inddrages ikke i pleje- og handleplaner, og det skinner igennem, at der er enkelte men grundlæggende ting, de
godt vil have anderledes. Der nævnes f. eks. hyppigere bleskift, tidligere op om morgenen eller senere i seng om
Side 3 af 21
Reference: 09.00306-003

aftenen. En af beboerne fortæller, at hun jævnligt oplever, at hun skal i seng, selv om hun gerne vil se den tv-film
færdig, hun er midt i at se. Samme beboer har været ude for, at hendes søn blev bedt om at gå en aften, han var
på besøg, fordi personalet sagde, at nu skulle hun hjælpes i seng. Det var en krænkende oplevelse, som familien
senere tog op, uden der rigtig kom noget ud af det. Bortset fra dette giver alle udtryk for, at tonen er venlig, og at
de godt kan lide medarbejderne, der er søde og glade.
Hverdagen
De tre beboere vi talte med, har ikke problemer med at få dagen til at gå. De fylder deres dag på forskellig måde.
Én er meget aktiv og bevæger sig rundt i huset og opsøger samtalepartnere i de forskellige afdelinger, en anden
har det bedst i egen bolig, hvor hun læser og ser tv, den tredje er glad for at sidde på altanen så meget som muligt
og ”Se på vinden i træerne.”
De deltager i afdelingernes aktiviteter, når der arrangeres noget, og man ville gerne have flere af den slags små
hyggestunder med personalet. De går også med til større arrangementer i caféen eller i teltet i haven.
De er tilfredse med maden. Til middag spiser de i afdelingernes egne spisestuer, hvor personalet sjældent sidder
med ved bordet. Om aftenen samles de på hver etage i den ene afdeling, hvor de spiser sammen. Det er hyggeligt,
fordi medarbejderne for det meste spiser med, men nogle vil alligevel hellere spise i egen afdeling sammen med
dem, de kender godt.
En af beboerne mener, at personalet godt kunne give mere opmærksomhed til beboerne. Hun oplever, at måltiderne
skal overstås hurtigt, så de selv kan sidde og tale sammen, uden at inddrage beboerne.
Der er mulighed for at komme udendørs, og mulighed for at tilmelde sig et gymnastikhold om fredagen. Det har
en af de tre beboere sagt ja til. Ellers træner man lidt selv på gangene.
Beboerne ved ikke så meget om bruger- pårørenderådet, men to af dem er inviteret med til det næste møde, så
de kan tage stilling til, om det er noget, de vil være med i.
Medarbejderne
Plejen
Medarbejderne fortæller, at der løbende følges op på de skriftlige plejeplaner, når beboernes behov ændrer sig.
Det er medarbejdernes faglige vurderinger, der ligger til grund for planerne, og det er kun sjældent at beboerne
inddrages efter indflytningssamtalen.
Medarbejderne er meget opmærksomme på, om de forventninger der er til beboerne, er realistiske. Der drøftes
hyppigt i personalegruppen, om det er rigtigt, at de kan det, man tror de kan.
Det ses som en værdi, at alle beboere så vidt muligt kommer op hver dag, og at dagen forløber godt for dem. De
mener, at beboerne trives godt. Men de fortæller, at nogle beboere har reageret på, at der i en længere periode
ikke har været så mange aktiviteter, da der har været stor travlhed.
Kontaktpersonordningen er også kommet ind i en god gænge, efter at alle stillinger er blevet besat. Én medarbejder
er kontaktperson for tre beboere, og har dermed kontakten til alle relevante personer omkring den ældre, og
i det hele taget har overblik over beboerens situation.
Der er et godt samarbejde med de pårørende, der gerne deltager i opgaver omkring den ældre. De tager f.eks.
med til undersøgelser eller arrangerer noget socialt sammen med dem. Nogle beboere har en kontaktbog, som
gør kommunikationen mere tydelig. Medarbejderne oplever at bruger- og pårørenderådet fungerer godt.
Hverdagen
Man prøver at tilrettelægge dagen, som beboerne gerne vil have det. Medarbejderne vil gerne give beboerne oplevelser,
men der er ikke for nuværende faste rammer om samværet med dem. Det er noget de savner. Dagen går
forskelligt fra afdeling til afdeling. På nogle afdelinger starter man med et fælles morgenmåltid kl. 9.30. Det plejer
at tage ca. en time og er en hyggelig situation. Alle, der har lyst til det, deltager i middagen i fællesstuen, hvor man
lægger vægt på gode manerer og socialt samvær. Eftermiddagskaffen bruges også på nogle afdelinger som en hyggestund.
Det betyder at der i alle afdelinger altid er ét tidspunkt på dagen, hvor der er mulighed for at tale sammen.
De fleste beboere har en nedskrevet livshistorie. Oplysningerne fra deres liv bruges som udgangspunkt for samtaler.
Hos beboere med demens bruger man kendskabet til deres livshistorie i det pædagogiske arbejde.
Side 4 af 21
Reference: 09.00306-003

Personalesituationen
Der har været en lang periode på Engskrænten uden forstander. Det har været en tung periode med opbrudsstemning.
Mange er rejst, og der er sagt mange ting. Medarbejderne fortæller, at de godt kunne ønske sig, at have
fået noget mere konkret at vide om, hvad der har fået folk til at rejse, så de kunne lære af det.
Efter den nye leder er blevet ansat er stemningen lettere i huset. Situationen er stabiliseret, og alle er fortrøstningsfulde
og nysgerrige på fremtiden.
I juli kom arbejdstilsynet på et uanmeldt besøg. De havde flere kritikpunkter, som udløste påbud. Ledelsen har
sammen med sikkerhedsudvalget og MED-udvalget udarbejdet handleplaner, som er godkendt af arbejdstilsynet.
Planerne er drøftet med hele personalegruppen og de føler sig involveret i den proces, der skal køre det næste
års tid. De er godt klar over, at alle problemer ikke løses her og nu, men stemningen omkring det er god.
Fagligheden
Medarbejderne er bekendt med deres funktionsbeskrivelser, som de er i gang med at revidere. De står overfor en
strukturændring, der betyder, at social- og sundhedsassistenterne skal til at være ansvarshavende i weekenderne. I
den forbindelse skal der laves nye funktionsbeskrivelser. Alle mener, at de stort set får lov til at bruge deres kompetencer,
og at de får opdateret deres viden efter behov. F.eks. blev der tilkaldt undervisere til internt kursus, da
man fik en beboer med en ALS-diagnose.
De giver udtryk for, at de oplever at have et dårligt ry som praktiksted på Sosu C, Brøndby afdelingen, selv om
eleverne giver positive evalueringer. Det er et rygte de gerne vil af med, og de er glade for, at strukturændringen
også betyder, at en sygeplejerske får det overordnede ansvar for introduktion af eleverne. Der er så et ønske om
at flere kommer på vejlederkursus. De har haft tilmeldt sig flere gange, men kurserne er blevet aflyst.
Fremtiden
De handleplaner, der er udarbejdet i forbindelse med arbejdstilsynets rapport, ligger til grund for udviklingen
fremover. Alle vil blive involveret i arbejdsgrupper, og der er stor interesse i hele huset for at være med. Man er
engageret og har mange planer og ideer. Medarbejderne giver udtryk for, at tingene hænger sammen: ”Når vi gør
noget for beboerne, så får de det godt, så har vi det også godt, og hvis vi har det godt, får beboerne det godt. Det
hænger sammen.”
Ledelsen
Sundhedsstyrelsen ved Embedslægerne aflagde uanmeldt besøg d. 08.02.08 og fandt at plejehjemmet fungerer
yderst tilfredsstillende. Der er ingen anbefalinger.
Arbejdstilsynet var på uanmeldt besøg i d. 01.07.08 De havde en del kritikpunkter, som udløste flere påbud. Der
er i samarbejde med medarbejderrepræsentanterne lavet handleplaner, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Det
bliver en presset proces, men det viser sig, at der er mange ressourcer hos medarbejderne, der gerne vil arbejde
med at løse de forskellige problemer. Der har været informationsmøder om handleplanerne, og der er nedsat arbejdsgrupper.
Alle bakker op om processen med positiv interesse.
Levnedsmiddeltilsynet har givet en mindre glad smiley, end man er vant til. Når der om to uger er foretaget mindre
justeringer, vender tilsynet vender tilbage med den glade smiley.
Hverdagen
Engskrænten bliver ud fra Ressource- og servicemodellen betragtet som et basisplejehjem. Men ligesom på andre
plejehjem kommer der flere beboere med demens, og flere med demens med vanskelig adfærd. Der er ikke særlige
pladser her, men alligevel visiteres mennesker med behov for et bosted med ressourcer til at imødekomme
deres særlige behov. Her er svækkede leverpatienter, beboere med behov for sondemad, beboere, der ligger i respirator
mm. Alle beboere, som er fagligt udfordrende, men stærkt ressourcekrævende, og ligesom personer med
demens burde de kunne visiteres til særlige pladser, med relevant viden og personaleressourcer.
Side 5 af 21
Reference: 09.00306-003

Værdigrundlaget er et af de områder, der er indeholdt i handleplanerne i forbindelse med Arbejdstilsynets besøg.
Der er planlagt debatmøder, hvor man skal drøfte værdier, hvordan de udvikles og implementeres, så de kan genkendes
i hverdagens handlinger.
Der er en positiv stemning, men beboerne bliver for nuværende ikke inddraget nok i beslutningerne på stedet.
Beboerne skal i højere grad i centrum, og der skal være mere tid til samtale med dem. Der vil blive sat fokus på
dette. En afdelingsleder overgår til en tværgående funktion, hvor hun bl.a. skal tage sig af undervisning og af aktiviteter
med beboerne. Man ønsker at inddrage eleverne i det arbejde, så de får øje på området. Der er gode lokaler
i underetagen, og man ønsker at bruge et af rummene til en reminiscensstue. Der har tidligere været klubber med
forskelligt indhold for beboerne, og det skal i gang igen. Der er stor interesse blandt personalet for at indgå i arbejdsgrupper,
der bl.a. omhandler dette.
Personalesituationen
Der er i øjeblikket to ubesatte stillinger, og det er en fremgang i forhold til de sidste måneder, som har været
præget af mange opsigelser. Der er heldigvis på det seneste kommet flere ansøgere.
Der er flere langtidssyge, bl.a. én, der har været syg i tre år. Det belaster selvfølgelig budgettet voldsomt. Der er
meget forskel på afdelingerne med hensyn til korttidsfravær. På én afdeling har der været en del fravær, mens der
på en anden næsten ikke været noget.
Fagligheden
Der arbejdes med funktionsbeskrivelserne lige nu. I den fremtidige struktur skal social- og sundhedsassistenterne
være ansvarshavende i weekenderne. Det betyder at sygeplejerskerne mere får lederfunktioner. Det skal sikres,
at social- og sundhedsassistenterne er godt klædt på til disse opgaver, og i løbet af de næste tre måneder vil det
blive afklaret, hvilke opgaver, der kan og skal uddelegeres.
Kate Gjerstrup ønsker som ny forstander selv at gennemføre medarbejderudviklingssamtalerne (MUS) med alle
medarbejdere. På den måde kan hun bl.a. få et overblik over de kompetencer medarbejderne har, og hvilke udviklingsbehov
der er brug for.
Fremtiden
Handleplanen som er lavet efter Arbejdstilsynets besøg indeholder mange initiativer, som skal være med til at gøre
plejehjemmet til et godt sted at bo og arbejde. Arbejdet kommer til at foregå i arbejdsgrupper, hvor alle medarbejdere
bliver involveret.
Der skal arbejdes med:
• At modtage nye medarbejdere
• At medarbejdere føler sig trygge i ansættelsen
• At man opfatter sig som del af et team
• At man kan bruge personlige og faglige kompetencer i arbejdet.
• At man kan videreudvikle personlige og faglige kompetencer i arbejdet.
• At man kan relatere sig til værdigrundlaget
• At der er fokus på sygefravær
• At der er mulighed for at gøre et godt stykke arbejde og føle god samvittighed
• At elever og studerende gives mulighed for at lære
• At ledelsen leder og følger op på ting
• Alt ansat personale skal ved introduktionen have gennemgået den skriftlige voldspolitik som gælder for
plejehjemmet Engskrænten.
• Ansatte skal kunne redegøre for, hvordan de skal reagere i forhold til voldspolitikken i praksis.
• Ansatte skal kunne redegøre for hvordan den voldslidte og kolleger skal forholde sig i og efter voldsepisoden.
Side 6 af 21
Reference: 09.00306-003

Konklusion
Plejehjemmet Engskrænten er et plejehjem, der har været gennem en turbulent tid med lederskifte og mange opsigelser.
Det har betydet et stort arbejdspres for medarbejderne, som også beboerne til en vis grad har følt i form
af mange skiftende hjælpere og et savn af nærvær og hyggelige episoder med medarbejderne.
Når det er sagt, er det også tydeligt, at både ledelse og medarbejdere ser fremad og arbejder med de forhold, der
kan styrkes, så beboere, medarbejdere og ledelse trives.
Medarbejderne føler sig godt klædt på fagligt til de opgaver, de stilles overfor, og oplever gode muligheder for at
kunne videreuddanne sig.
Det er en gentagende erfaring, at i pressede perioder med personaleudskiftning og travlhed bliver det beboernes
sociale behov det faglige område, der nedprioriteres.
Man arbejder allerede på at styrke beboernes mulighed for aktivitet. Her kunne livshistorien med fordel inddrages
som mere end udgangspunkt for samtaler med den ældre. F.eks. kunne den også afspejles i fællesstuernes indretning
sådan, at den bliver mindre institutionspræget.
Måltidet kunne også bruges mere bevidst som en situation, hvor beboere og personale kunne have meningsfuld tid
sammen. Det lyder som om medarbejderne har gjort sig nogle tanker om, hvordan det burde foregå, men det opleves
ikke af beboerne. Hvis der skal opnås en fælles oplevelse af, hvordan måltidet foregår, er det nødvendigt at
gå mere i dybden med forløbet, og i detaljer beskrive og afprøve, hvad man (udover maden) ønsker at opnå.
Det påbegyndte arbejde med at udforme et værdigrundlag er vigtigt, og vil formentlig fremover være med til at
hindre, at medarbejdernes rutiner bliver vigtigere end beboernes rimelige ønsker om f.eks. at kunne se tv-film
færdige eller have gæster også om aftenen.
Plejehjemmet Engskrænten er på mange områder et veldrevet plejehjem, hvor man står også overfor store krav
og opgaver.
Opgaverne er erkendt, og der er mange planer og ideer i den forbindelse, og medarbejderne viser stor interesse
og nysgerrighed overfor opgaverne.
Side 7 af 21
Reference: 09.00306-003

Rødovre Kommune
Social- og Sundhedsforvaltningen
Ældre- og handicapafdelingen
Anmeldt tilsyn på Plejehjemmet Engskrænten
Den 18. december 2008
Deltagere:
Kate Gjerstrup, leder af Engskrænten
Jørgen Nielsen, pårørende, bruger- og pårørenderåd
Erland Jørgensen, pårørende, bruger- og pårørenderåd
Ernst Sahl, beboer, bruger- og pårørenderåd
Ketty Larsson, beboer, bruger- og pårørenderåd
Ulla Spangtoft, Seniorråd
Leif Sørensen, medarbejder, teknisk/service
Marianne Nielsen, medarbejder, køkken
Nina Wormslev, afdelingsleder
Hanne Malm, medarbejder, plejen
Lotte Christiansen, medarbejder, plejen
Ole Pass, Social- og Sundhedsdirektør
Allan Pedersen, ældre- og handicapchef
Lisbeth Pedersen, tilsynsmedarbejder
Marianne Kjer, tilsynsmedarbejder
Dagsorden:
• Velkomst og præsentation af deltagere.
• Plejehjemmet Engskrænten på baggrund af rapporten. Oplæg ved leder af Plejehjemmet Engskrænten Kate
Gjerstrup. Herefter drøftelse.
• Årets emne: Vedligeholdelsestræning af beboerne. Oplæg ved leder af Plejehjemmet Engskrænten Kate
Gjerstrup. Herefter drøftelse.
• Yderligere kommentarer og spørgsmål om Plejehjemmet Engskrænten.
Det Årlige anmeldte tilsyn gennemføres i år i form af et dialogmøde på baggrund af rapporten, der blev skrevet i
forbindelse med det uanmeldte tilsyn den 29. og 30. september 2008.
Det følgende er referat af mødet, hvor alle deltagere har bidraget med informationer, kommentarer og spørgsmål.
Referat
Tilsynsmedarbejder Marianne Kjer bød velkommen og deltagerne præsenterede sig for hinanden.
Dialog på baggrund af rapporten
Kate Gjerstrup bød på vegne af Engskrænten velkommen og fortale, at mødet foregik i den stue, som var ved at
blive indrettet til reminiscensstue med møbler og ting fra gamle dage.
Der var tilfredshed med rapportens indhold, som meget afspejler den situation, plejehjemmet er i lige nu.
Arbejdstilsynet, som var på tilsyn midt på sommeren, var ikke helt tilfreds med det psykiske arbejdsmiljø på stedet.
Der blev givet flere påbud. Siden da er der blevet arbejdet målrettet på at rette op på dette, og der er lavet
handleplaner, som er blevet godkendt af Arbejdstilsynet.
Handleplanerne omfatter følgende emner:
- Faste personalemøder i afdelingerne.
Side 8 af 21
Reference: 09.00306-003

- Referat fra ledermøderne til alle medarbejdere.
- Kompetenceafklaring for alle medarbejdere.
- Pausen – dialog om hvad en pause er, og hvornår den holdes.
- Introduktion af nye medarbejdere. Fokus på at fastholde dem.
- Opkvalificering af medarbejdernes faglige viden. Der er planlagt interne undervisningsdage om demens,
hygiejne og kommunikation.
- Flere aktiviteter for beboerne.
Ledelsen gav medarbejderne stor anerkendelse for, at de får det hele til at fungere på trods af husets situation. Alle
glæder sig til det nye år, hvor de kan tage hul på et nyt budget.
Personalesituationen
For at sikre at det er de rigtige medarbejdere med de rigtige kvalifikationer, der bliver ansat, gør man sig klart inden
en ansættelse, hvilke medarbejdere der ønskes. Derefter er modtagelsen og introduktionen af de nye medarbejdere
meget væsentlig.
For at sikre nye medarbejdere en god start på Engskrænten og for at fastholde dem, når de er ansat, er der oprettet
en arbejdsgruppe, som skal arbejde med emnet: Modtagelse og introduktion af nye medarbejdere. Kommunalbestyrelsen
har for et par år siden vedtaget en ressourcestyringsmodel for alle tre plejehjem. Men det er budgettet
for hvert år, der fastlægget den sum penge, der er til rådighed til personale. Inden for den ramme kan ledelsen
selv bestemme, hvilke medarbejdere, de vil ansætte. Ledelsen på Engskrænten har truffet det valg, at der skal være
sygeplejersker ansat på plejehjemmet, da de ønsker den sygeplejemæssige faglighed skal være til stede. Social- og
sundhedsdirektøren og Ældre- og handicapchefen har løbende fokus på plejehjemmenes økonomiske situation og
på om personaleressourcerne passer til beboernes pleje- og omsorgsbehov. Hvis beboere og pårørende ønsker
indflydelse på budgettet kan de gå gennem lederen på plejehjemmet eller gennem Seniorrådet. Seniorrådet har
mulighed for at give høringssvar til budgettet inden det vedtages.
Beboernes sammensætning
Personalet kan mærke, at beboerne er blevet fysisk dårligere med mere komplekse plejebehov, derfor er det relevant,
at der er sygeplejersker ansat. Der er en oplevelse af, at de koordinerende sygeplejersker planlægger at
sende de mest dårlige borgere til Engskrænten, fordi der er sygeplejersker. Generelt er samarbejdet godt og tæt
med de koordinerende sygeplejersker, men plejehjemmet har ingen indflydelse på, hvilke borgere, der flytter ind.
Overordnet fra kommunens side, ser man på borgerens ønsker og behov i valg af plejehjem, men da alle borgere
har ret til en plejehjemsplads, er det visitationsudvalget, der i sidste ende afgør på hvilket plejehjem borgeren skal
bo.
At beboerne er blevet mere fysisk svage ses også ved de fælles arrangementer f.eks. julearrangementet for nylig.
Der var mange beboere i kørestole.
Ca. 80% af alle beboere på kommunens plejehjem har symptomer på en demenssygdom. Der er to afsnit for borgere
med særlige behov på kommunens plejehjem. Et afsnit på Ørbygård med 20 pladser til borgere med demens
og et afsnit på Broparken med 12 pladser til borgere med en psykiatrisk diagnose. De afsnit har gennem ressourcestyringsmodellen
en højere normering end andre afdelinger. Kommunen råder også over 14 boliger til borgere
med demens på Dorthe Mariehjemmet. Udvikler en borgers demenssymptomer sig, så vedkommende bliver
udadreagerende, aggressiv eller vil forlade boligen, kan de omvisiteres til en plads på en af demensafdelingerne.
Der er løbende opmærksomhed på, om personaleressourcer og beboernes behov for hjælp hænger sammen, og
forventningerne til fremtiden er at de nye beboere er mere friske, da ventelisten til en plejehjemsplads er helt i
bund. Der er meget kort ventetid fra en borger er godkendt, til vedkommende får tilbudt en plejebolig.
Aktiviteter for beboerne.
Der arbejdes på at gøre alle måltiderne gode for beboerne. Om aftenen har medarbejderne valgt at samle beboerne
fra de to afdelinger på hver etage i den store fællesstue. Det virker godt. Der er ro, hygge og medarbejderne
sidder med ved bordet. Næste skridt er at arbejde med middagsmåltidet.
Der er tilfredshed fra de deltagende beboere med, at aftensmaden er smurt. Det virker indbydende og skærper
appetitten. Der er også tilfredshed med, at middagsmaden er portionsanrettet.
Der opfordres til, at maden og serveringen af den drøftes på beboermøderne, hvor beboerne kan være med til at
bestemme, og at medarbejderne får et tættere samarbejde med køkkenet, så nye ideer kan vokse frem.
Der er også forslag om, at beboerne kan gå i cafeen og spise.
Side 9 af 21
Reference: 09.00306-003

Der blev spurgt, om repræsentanter fra bruger- og pårørenderåd kunne deltage på beboermøderne. Flere mente,
at det var vigtigt, at beboerne havde møder med medarbejderne alene, så det er dem og deres hverdag, der er i
centrum på møderne. Medarbejderne bringer beboernes budskaber med til møder i bruger- og pårørenderådet.
En af deltagerne spørger ind til det, at beboerne ikke inddrages i pleje- og handleplaner og til historien om sønnen.
Det er nævnt i rapportens afsnit ”Plejen” under interviewet af beboerne.
Lederen af Engskrænten svarede, at rapporten på det punkt afspejler hvordan det er nu, men i fremtiden er der
planer om, at beboerne inddrages meget mere i deres egen pleje. Vedrørende historien om sønnen, vil sådan noget
ikke blive accepteret i fremtiden.
Husets indretning
Når der holdes møde i den blå sal på 2. sal, skal alle mødedeltagere igennem beboernes fællesstue og op med elevatoren.
Det kan både være til gene og til glæde for beboerne. Det er vigtigt, at plejehjemmet er åbent og beboerne
kan opleve, at de ser andre mennesker, men det kan også skabe meget uro især ved måltiderne. Hvis mødedeltagerne
er stille, hilser og siger velbekomme, virker det ikke generende for beboere og medarbejdere. Der har
været tale om at sætte en skærm op, men det vil brandmyndigheden ikke acceptere.
Der er tanker om, at indrette dagligstuerne mere hyggeligt, når det nye budget tages i brug. Stuerne er vanskelige
at indrette, men medarbejderne ser mange muligheder. De er glade for køkkenerne i forbindelse med fællesstuerne.
Årets emne: vedligeholdelsestræning
Det er bruger- og pårørenderådet, der har ønsket at få emnet drøftet på tilsynet.
Tidligere, da Dag- og træningscentret var på Engskrænten, nød mange beboere glæde af, at de kunne få træning
der. Nu, hvor al træning er samlet på Træningscentret i Broparken, får de meget mindre træning, og ingen kommer
i Træningscenteret. Både medarbejdere og beboere mærker, at beboerne bliver fysisk dårligere. En af deltagerne
fortæller, at hun er blevet dårligere gående og savner træningen. Beboerne ønsker at træne både deres arme,
ben og krop.
Omsorgsorganisationernes Samråd har uddannet 18 personer i Rødovre Kommune til på frivillig basis og i samarbejde
med Frivilligcentret, at stå for ældregymnastik. Der er et hold på Engskrænten hver fredag, hvor flere af beboerne
deltager. Der deltager også mange borgere udefra. Det er motion, der er afpasset efter deltagernes kunnen.
F.eks. er der stolegymnastik. En fysioterapeut har vejledt dem i brugen af maskinerne.
De frivillige kan også gå ud i hjemmene og dermed også i plejeboligen for at instruere den enkelte.
Det kan være svært for plejehjemmets beboere at deltage i gymnastikken, da der kommer mange udefra.
Da kommunen overtog træningsforpligtelsen med kommunalreformen, blev det besluttet at samle al træning i ét
center, som blev placeret på Broparken. Fysio- og ergoterapeuter har holdtræning i træningslokalerne både her på
Engskrænten og på Ørbygård. Kommunens træningsopgaver er ændret og kapaciteten er øget, så borgerne får
generelt meget mere optræning end tidligere. Men det er for det meste ren genoptræning efter en indlæggelse,
som hører ind under Sundhedsloven. Den vedligeholdende træning, som gives uden der nødvendigvis har været
tale om en sygdom eller anden markant funktionsnedsættelse, hører ind under serviceloven.
I hovedtrækket skal den vedligeholdende træning foregå hver dag i de daglige situationer f.eks. plejesituationer eller
gåture fra bolig til fællesarealer.
Beboerne på plejehjemmene kan visiteres til træning på samme vilkår som alle andre borgere. Træningen skal bestilles
i Træningscentret og gå via en visitator.
Der er på nuværende tidspunkt mulighed for, at den langsigtede vedligeholdelsestræning kan foregå i et tæt samarbejde
med fysio- og ergoterapeuter som konsulenter og med plejepersonalet som udførende. Det kan være, at
medarbejderne blot skal være mere opmærksomme på denne mulighed. Der er også ønsker om, at medarbejderne
kan få vejledning til at lejre beboere i seng og kørestol samt i kontrakturprofylakse. Der skal også være opmærksomhed
på, at borgere med nogle kroniske sygdomme kan få vederlagsfri fysioterapi.
Alle er enige om, at det er vigtigt at bevare beboernes funktionsniveau. Emnet tages op på plejehjemmet i 2009,
hvor det skal drøftes, hvordan træningen kan arrangeres.
Side 10 af 21
Reference: 09.00306-003

Yderligere kommenterer og spørgsmål
Formanden for bruger- og pårørenderådet sagde, at rapporten giver et godt billede af dagligdagen på plejehjemmet
og den giver mange svar på de spørgsmål, han ellers ville have stillet til, hvordan plejehjemmet fungerer.
Køkkenet har lige netop samme dag fået en stor smiley, i stedet for den lille.
Ældre- og handicapchefen oplyste, at når Rødbo er bygget og ombygningerne på Ørbygård er færdige, tages der
hul på ombygningerne af Engskrænten. Alle ved, at badeværelsesforholdene er små på nuværende tidspunkt, men
plejehjemmet er godkendt, som det er.
Ældre- og handicapchefen takkede medarbejdere og bruger- og pårørenderådet for deres indsats i det forløbne
år, og han ser frem til det nye år.
Side 11 af 21
Reference: 09.00306-003

Plejehjemmet Engskrænten, Kirkesvinget 5, 2610 Rødovre
Skemaet er udfyldt af Kate Gjerstrup.
Boliger
Antal plejeboliger i alt
Antal boliger reserveret til borgere med særlige
behov
- Demente
- Psykisk syge
Antal 1-rumsboliger
Antal 2-rumsboliger
Fællesarealer indendørs:
F. eks. dagligstue, spisestue, festsal, aktivitetsrum.
Udendørs faciliteter:
f. eks. altan, terrasse, have.
Café Ja.
Generelle forhold
Plejehjemmets målsætning
Hvornår er de besluttet?
Plejehjemmets værdigrundlag
Hvornår er det besluttet?
51 pladser
Reserveret
0
m. eget badeværelse
43
m. eget badeværelse
4
2 køkken-/alrum / dagligstuer
2 spise- /dagligstuer
Ingen aktivitetsrum
Faktisk anvendelse
0
m. fælles badeværelse
2 altaner
1 terrasse
2 lukkede haver (Kalve- og Rosenhaven)
2003
2003
Ledelsesstrukturen Forstander og souschef samt 4 afdelingsledere
Belægningsprocent det foregående kalenderår 97,30%
Side 12 af 21
Reference: 09.00306-003

Afgang i foregående år
Ejendommens tilstand
Hvornår er vedligeholdelsesplanen sidst opdateret?
Inventar – hvordan vurderes tilstanden:
- på nuværende tidspunkt?
- på længere sigt?
Har der været bemærkninger fra sidste bygningstilsyn?
Rengøring
Hvor ofte gøres rent i beboernes:
- stue, gang
- badeværelse
Hvor ofte gøres rent i fællesarealerne:
- opholdsrum
- toiletter
- gangarealer
Mad og spiseforhold
Produktion af mad til beboerne
- på institutionen
- modtages udefra helt/delvist
Samlet afgang: 17
Fraflyttede: 2
Døde: 15
Caretaker er opdateret 30.04.08
Se ovenstående
Se ovenstående
Hyppighed
Badeværelse dagligt.
Stue og gang vaskes 1
x ugentligt eller ved
behov hyppigere.
Hyppighed
Opholdsrum og
gangarealer vaskes x
1 ugentligt eller efter
behov, men fejes eller
swabes dagligt.
Toiletter rengøres
dagligt. Indgangsparti
vaskes dagligt.
Udføres af
RKR
Udføres af
RKR
Produceres i Engskræntens eget køkken
Side 13 af 21
Reference: 09.00306-003

Har der været anmærkninger Miljø- og levnedsmiddelkontrollen
siden sidste besøg
Har beboerne mulighed for adgang til køkkenfaciliteter?
- i egen bolig
- fællesrum
- afdelingen
Hvor kan beboerne spise
- alene i egen bolig
- i fællesskab med andre beboere
- i caféen uden ekstra beregning
Hvordan kan beboeren spise hovedmåltiderne
- efter egen lyst
- i bestemte tidsrum (beskriv)
- på bestemte tidspunkter (beskriv)
Hvor mange måltider incl. mellemmåltider tilbydes
der i døgnet
Har beboerne mulighed for at vælge imellem
forskellige menuer?
Hvis ja, hvor mange forskellige menuer er der at
vælge imellem?
Mulighed for diætkost?
Mulighed for speciel forplejning? Ja.
Ja, september 2008
I egen bolig er der mulighed for køleskab og evt.
kaffemaskine. Pårørende kan benytte køkken-
/alrummenes faciliteter
Beboerne kan efter eget ønske spise alle tre
steder. Langt de fleste spiser i fællesskab med de
andre beboere i dagligstuerne
Måltiderne serveres på faste tidspunkter, men
maden kan sagtens gemmes og opvarmes senere
i mikroovn.
Mulighed for vejledning af diætist? Ja, benytter ofte diætist til sukkersygepatienter
Mulighed for sondeernæring?
Hvis ja, hvor mange får på nuværende tidspunkt
sondeernæring?
Servering af den varme mad
- portionsanrettet
- i skåle og på fade
5
Nej.
Ja.
Ja, p.t. får tre beboere sondeernæring
Portionsanrettet
Side 14 af 21
Reference: 09.00306-003

Servering af den kolde mad
- tallerkenanrettet
- på fade
- buffet
Drikkevarer
- kolde drikke tilbydes antal gange i døgnet
- varme drikke tilbydes antal gange i døgnet
Er der fri adgang til drikkevarer
Er der mulighed for at invitere gæster til kaffe,
middag o.l.?
Hvordan observeres beboernes ernæringstilstand?
Kontrolvejning m.m.
Plejemæssige forhold
Hvordan indhentes oplysninger om beboerens
tidligere liv ved indflytning?
Har alle beboere en fast kontaktperson med faglig
baggrund?
Hvilken uddannelse har de ansvarshavende personer
i dag-, aften- og nattevagter?
Er der instrukser/standarder for plejemæssige
procedurer?
- Skriftlige
- Tilgængelige
Er der pleje- og handleplaner for alle beboere?
Har beboerne dialog-/kontaktbog?
Hvis ja, hvor hyppigt anvendes den?
- Dagligt?
- Efter behov?
- Andet?
Tallerkenanrettet. Beboerne vælger pålæg fra fade.
Kolde drikke serveres til måltiderne samt efter
behov
Varme drikke serveres x 4 samt efter behov
Køleskabene er p.t. aflåst pga. beboer, som spiser
og drikker alt. Ofte står kaffe / te og kolde
drikke tilgængeligt i dagligstuerne.
Ja, efter aftale
Alle beboere vejes ved indflytning og herefter
minimum x 1 årligt, med mindre tilstanden ændrer
sig (f.eks. nedsat appetit).
Gennem pjecen ”Her er mit liv”, som udleveres
til alle beboere /pårørende. Endvidere laves indflytningssamtale
med beboer og pårørende
Ja.
Dag: sygeplejersker
Aften: sygeplejerske / sosu-assistenter
Nat: plejehjems-ass. / sosu-assistent
Ja, mapper tilgængelige i alle plejegrupper samt
sekretariat, køkken, ledelse og teknisk afdeling.
Ja.
Ja, anvendes efter behov
Side 15 af 21
Reference: 09.00306-003

Kan beboerne komme i seng og komme op, når
de selv ønsker det
Tilbydes beboerne individuelle nødkald
(beskriv kriterier)
Er der mulighed for at give intravenøs
- smertebehandling
- væske
- ernæring
Er der mulighed for at give kontinuerlig ilt-terapi Ja.
Den plejemæssige indsats i forbindelse med
urin-/afførings inkontinens
Tilbydes fast vagt i terminalforløbet
Er der skriftlig instruks vedr. magtanvendelse og
er den tilgængelig for alle?
Sundhedsmæssige foranstaltninger
Tilbydes beboerne mulighed for at komme ud i
frisk luft dagligt?
Har der været nævneværdige trivselsmæssige
problemer blandt beboerne siden sidste besøg?
Hvis ja, hvilke?
Hvordan håndteres rygepolitikken for beboerne?
Fodpleje tilbydes
Frisør tilbydes
Ja.
Alle beboere har et trådløst kaldeapparat, hvor
kaldet går direkte til kontaktpersonen
Ja, væske og ernæring kan gives i dagtimerne,
hvor der er sygeplejersker. Bliver aldrig benyttet
Incontinenshjælpemidler, som f.eks. bleer tildeles
beboeren efter individuelle behov. Blandt
plejepersonalet er uddannet bleansvarlige.
Nej, men personalet forsøger at være mest muligt
hos beboeren. Pårørende opfordres til at
være her, kan evt. overnatte i gæsteseng.
Under udarbejdelse
Nej.
Nej.
Beboerne kan ryge på egen stue, hvis det kan
klares uden hjælp fra personale
På plejehjemmet Udenfor plejehjemmet
Der er lavet aftale med
privat fodterapeut, som
kommer på institutionen
minimum hver 14.
dag.
På plejehjemmet
X 1 ugentligt
Udenfor plejehjemmet
Side 16 af 21
Reference: 09.00306-003

Fysioterapi tilbydes
- individuelt træning/behandling
- holdtræning
Ergoterapi tilbydes
- individuel træning
- holdtræning
Motion
- Individuel
- Hold
Andre tilbud
Aktiviteter for beboerne
Tilbydes individuelle jeg-støttende aktiviteter
(højt læsning af personlige breve, telefonopringninger,
manicure mv.)
Gives der muligheder for socialt samvær (nævn
type )
Aktiviteter for beboerne på hjemmet
Aktiviteter for beboerne uden for hjemmet
Der kan visiteres til fysioterapi
ved behov for
det.
Der er ikke tilbud om
ergoterapi.
Beboere der ønsker
det deltager i gymnastik
i underetagen hver
fredag. Gymnastik varetages
af frivillige.
Nej ikke i øjeblikket
Samarbejde med beboere og pårørende
Hvordan foregår samarbejdet med pårørende
omkring den enkelte beboer?
Ja i samarbejde med kontaktpersonen
Ved alle måltider samles de beboere, der har
lyst. Om aftenen sidder beboere, der ønsker det
sammen og ser fjernsyn, hvis der ikke sker andet.
Aftenvagterne tager initiativer til at gennem-
føre forskellige aktiviteter, når der er tid.
Der afholdes fester. Der har været sommerfest
27. august og Tyrkisk festaften den 6. oktober.
Vi er ved at opstarte forskellige klubber for beboerne.
Der er indimellem mulighed for at beboerne
kan deltage i huslige sysler, som bagning.
To gange om måneden er der sangaftener, og to
gange om måneden er der bankospil.
Busture i egen bus, ferieture, gudstjeneste i
Rødovre kirke, ture til Rødovre Centrum og til
Damhussøen og engen.
På Engskrænten findes et velfungerende beboer-
og pårørenderåd. Der er åbenhed om samarbejdet
med pårørende i forhold til den individuelle
beboer. Det tilstræbes at føre en fornuftig dia-
Side 17 af 21
Reference: 09.00306-003

Sammensætning af Bruger- og pårørenderåd.
Hvordan informeres beboerne om beslutninger
og drøftelser, der har været i Bruger- og pårørenderådet?
Øvrige samarbejdsfora (aktivitetesråd, støtteforening,
afdelingsråd mv)
Særlige aktiviteter og arrangementer for beboere
og pårørende i det foregående år.
Har frivillige medvirket i aktiviteter for beboere
og pårørende i det foregående år? (nævn hvilke)
Har støtteforeningen arrangeret aktiviteter i det
foregående år? (nævn hvilke)
log, hvis der opstår uenighed om, hvordan plejepersonalet
varetager beboernes individuelle be-
hov for behandling, omsorg og støtte.
Ved sidste valg den 1. oktober blev sammensætningen
som følger:
3 beboerrepræsentanter, 2 pårørenderepræsentanter
og 2 suppleanter for disse. Desuden deltager
5 repræsentanter for personalet, og herudover
varetager den administrative medarbejder
sekretærfunktionen. Der sidder tillige en
repræsentant for seniorrådet i Rødovre Kom-
mune.
Der skrives referater fra rådsmøderne, som
omdeles til interesserede, og hænges på opslagstavlerne
i hele huset. I Engskræntens interne
blad gøres opmærksom på, at der har været
møde, og at mødereferater kan fås hos sekretæren.
Der står også hvem rådsmedlemmerne er i
bladet.
Information af beboere og pårørende
Udleveres velkomstpjece, værdigrundlag, målsætning
el. lign ved indflytning?
Udleveres skriftlig vejledning om administration
af penge og værdigenstande
Vi arbejder i øjeblikket på at styrke beboerdemokratiet.
Vi taler om igen at opstarte faste
møder i plejeafdelingerne mellem beboere og
personale, hvor generelle ting kan drøftes.
Cafeaften på onsdage, hvor pårørende kan spise
sammen med beboerne, og derigennem møde
andre pårørende og beboere. Det har været en
stor succes i 2007, som er fortsat i 2008.
Hver fredag gennemfører frivillige som nævnt
gymnastik for beboerne.
Der er ikke nogen støtteforening her på
Engskrænten. Der er pårøende som frivilligt
hjælper i forbindelse med arrangementer, f.eks.
fester og sangaftener.
Ja.
Står i velkomstpjece. Adm. medarbejder informerer
også herom ved indgåelse af ”kontrakt”
Side 18 af 21
Reference: 09.00306-003

Hvilke muligheder er der for opbevaring af
beboernes penge og værdigenstande
- boks på stuerne
- boks i husets administration
- andet
Får beboerne månedsvis opgørelse over deres
forbrug af serviceydelser
Føres der regnskab med to underskrifter på bilag,
når beboernes penge administreres
Pengeskab i aflåst rum.
Findes der husavis/beboerblad Ja, beboerbladet ”Skrænten”
Udarbejder institutionen beboertilfredshedsundersøgelser?
(hvilke og hvordan)
Ved dødsfald – udleveres skrivelse om praktiske
forhold til pårørende?
Miljø foranstaltninger
Forefindes skriftlige og tilgængelige vejledninger i
håndtering af forskellige affaldstyper:
- sygehusaffald
- smitsomt affald
- husholdningsaffald
- miljøbelastende affald (kemikalier, batterier
mv)
Brandværn foranstaltninger
Hvornår er seneste brandtilsyn gennemført? D. 21. 7. 2007
Var der bemærkninger ved det sidste tilsyn?
Ja.
Ja.
Der er gennemført en beboertilfredshedsundersøgelse
via Gallup i september måned 2008. Undersøgelsen
var et led i en større undersøgelse
som FOA havde rekvireret. Undersøgelsen skal
vise, om der generelt er en positiv sammenhæng
mellem beboernes tilfredshed og personalets
trivsel.
Nej, de praktiske forhold gennemgås mundtligt
Vi følger gældende retningslinjer
Ja, 2 bemærkninger:
Brandfarligt materiale (pap og papir) skal fjernes
fra trappen udenfor hjemmepleje Syd.
Side 19 af 21
Reference: 09.00306-003

Brandøvelser ved Brandvæsenet? (hyppighed og
seneste dato)
Brandinstruktion (egen) hyppighed og seneste
dato?
Findes skriftlig brandinstruktion, ajourføringsdato?
Automatisk alarmering af Brandvæsenet?
Ingen oplagring i ventilationsrum.
År 2000
Alle nye medarbejdere får 1 times brandinstruktion
indenfor de første 2 ugers ansættelse. Sidste
gang d. 22. 9. 2008
Ja, á jourført september 2003
Ja, Vestegnens Brandvæsen
Side 20 af 21
Reference: 09.00306-003

Samlet konklusion på anmeldt og uanmeldt tilsyn
på plejehjemmet Engskrænten i 2008.
Plejehjemmet Engskrænten er et plejehjem, der har været gennem en turbulent tid med lederskifte og mange opsigelser.
Det har betydet et stort arbejdspres for medarbejderne, som også beboerne til en vis grad har følt i form
af mange skiftende hjælpere og et savn af nærvær og hyggelige episoder med medarbejderne.
Når det er sagt, er det også tydeligt, at både ledelse og medarbejdere ser fremad og arbejder med de forhold, der
kan styrkes, så beboere, medarbejdere og ledelse trives.
Medarbejderne føler sig godt klædt på fagligt til de opgaver, de stilles overfor, og oplever gode muligheder for at
kunne videreuddanne sig. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på modtagelse og introduktion af nye medarbejdere,
og hvordan medarbejdere kan fastholdes.
Man arbejder allerede på at styrke beboernes mulighed for aktivitet. Der er desuden stort fokus på vedligeholdelsestræning
med beboerne. En gruppe af frivillige fra Omsorgsorganisationernes Samråd står for ældregymnastik i
Engskræntens lokaler. Nogle af Engskræntens beboere kan deltage i dette, mens andre har brug for mere målrettede
tilbud. Der er mulighed for, at vedligeholdelsestræning kan foregå i et samarbejde med fysio- og ergoterapeuter
som konsulenter og plejepersonale som udførende. I hovedtrækket skal den vedligeholdende træning foregå i
de daglige situationer, f.eks. i forbindelse med personlig pleje og gåture. Der er enighed om, at det er vigtigt at bevare
beboernes funktionsniveau, og i løbet af 2009 skal området drøftes nærmere.
Man gør sig mange tanker om, hvordan måltidet kan afvikles på en måde, der involverer beboerne og giver mening
for dem. Ved aftenens måltider er man nået langt. Man har med held samlet to grupper på hver etage til et fælles
måltid. Det næste skridt er at arbejde med middagsmåltidet. Maden, og måden man er sammen på omkring maden,
skal fremover drøftes på beboermøder, hvor beboerne selv kan være med til bestemme, hvordan det skal foregå.
Plejehjemmet Engskrænten er på mange områder et veldrevet plejehjem, hvor man står også overfor store krav
og opgaver. Der er taget fat på mange af opgaverne, idet der inspireret af Arbejdstilsynets sidste rapport, er lavet
handleplaner på en lang række områder, der tilgodeser det psykiske arbejdsmiljø. Desuden er man i gang med at
udforme et nyt værdigrundlag.
Side 21 af 21
Reference: 09.00306-003