10 Ultralyd gør Fritz Hansen fejlfri AF LEIF OSMARK FREELANCEJOURNALIST Måling med ultralyd har afløst de subjektive vurderinger af, hvornår Arne Jacobsens klassiske stole 7’eren eller Myren er en millimeter for skæv. Ultralyd har vist sig at være både bedre og billigere end laser til at måle med og er nu med til at garantere Fritz Hansens kunder endnu større sikkerhed for kvalitet. En rød gaffeltruck uden fører tager imod i produktionshallen i Republic of Fritz Hansen i Lynge på Sjælland. Den har tydeligvis en plan, for den kører målrettet hen over gulvet, og det samme gør dens identiske kollega, der kommer rundt om hjørnet. Produktionshallen er fødested for noget af Danmarks bedste design. Her bliver store plader af krydsfiner forvandlet til 7’eren, Myren og andre stole designet af Arne Jacobsen. Syv plader af 1,3 millimeter tykt krydsfiner limes sammen, og på begge sider bliver der limet et lag af det fineste, knivskårede krydsfiner på kun 0,7 millimeter. Herefter går det slag i slag med formpresning, slibning og lakering. Og ikke mindst en lang række kvalitetstests. De førerløse gaffeltrucker er et godt eksempel på, at produktionen er automatiseret og optimeret. Men hallen er langt fra mennesketom, for mellem hver maskinelle behandling bliver stolene efterset, og er der den mindste fejl eller ujævnhed, kommer de under kærlig behandling af menneskehænder. Slut med subjektive vurderinger I den fjerne ende af produktionshallen står en stabel færdiglakerede stoleskaller og venter på den sidste kvalitetskontrol, inden de får påmonteret ben. På stablen er det faktisk muligt med det blotte øje at konstatere, at afstanden mellem hjørnerne på sæderne ikke er helt ens. Stole med for store krumninger bliver sorteret fra. Men i stedet for at lade det menneskelige øje vurdere skævhederne, bliver skallerne lagt op i en holder på et bord, hvorpå der er monteret syv aftastere fra <strong>Siemens</strong>, som måler afstanden til forskellige steder på skallen ved hjælp af ultralyd. Dermed er det en helt objektiv vurdering af skallernes krumning, der afgør, om en stol lever op til kvalitetskravene. ”Før har vi stået med personlige referencer for, hvad der var acceptabelt. Men folk kan have forskellige holdninger til niveauet, eller humøret kan spille ind på, om man lader en minimal afvigelse slippe igennem,” siger Johnni Nørreskov, som er produktionstekniker, og bliver bakket op af teknisk chef Jens Stoustrup: ”Vi er nede i millimeter, som en lægmand ikke vil kunne se. Men nu er vi sikre på et ensartet niveau, så kunderne altid får det samme kvalitetsprodukt.” Kan optimere produktionen Aftasteren kan endda hurtigt vise sig at gøre endnu mere gavn, for selv om Fritz Hansen har produceret Arne Jacobsenstole i halvtreds år, forsøger virksomheden hele tiden at gøre processen endnu mere effektiv. ”Hvis vi eksperimenterer med for eksempel at sænke temperaturen i ovnen, benytte et andet hærdeniveau eller en anden kemikaliesammensætning, så kan vi måle skallerne før og efter og se, om ændringerne giver skæve skaller,” siger Jens Stoustrup. Han forventer snart at indføre endnu et bord med de nye aftastere i produktionslinjen for at fange afvigelser tidligere i processen. Til 7’er-stolene benytter Fritz Hansen allerede i dag en mekanisk aftaster, mens stolene er rå. Men det er besværligt, fordi den kun passer til én slags stol. Løsningen med ultralyd kan programmeres, så man med et tryk på en knap kan skifte fra den ene stoletype til den anden. Og det er helt udelukket at bruge den mekaniske løsning på de lakerede stole. ”Vi skal ikke have nogen mekanisk aftaster til at røre ved vores færdige produkter,” lyder det lakonisk fra Johnni Nørreskov. Bedre end laser Da beslutningen om at indføre aftastere i den endelige kvalitetskontrol var truffet, og det samtidig lå helt fast, at det ikke måtte være en mekanisk løsning, gik Johnni Nørreskov i gang med at teste laser-aftastere. Men det gav uforudsete problemer. ”Laser er sindssygt præcist, men på nogle af vores overflader virker det ikke. Laseren var ikke glad for hvide stole, og stole lakeret i højglans giver så meget genskin, at vi fik nogle helt andre værdier. Vi er måske nede på tusindedele millimeter, men der var stor forskel i målingerne på de forskellige farver, så vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle finde på noget andet,” siger han. Han begyndte dog at programmere laser-aftasterne til de forskellige farver, men inden han nåede ret langt, læste han i et blad fra Lemvigh-Müller om nogle andre modeller med laser, som kostede under halvdelen af dem, han var i færd med at teste. Ingen af grossisterne havde de billigere laseraftastere hjemme, og derfor ringede han direkte til <strong>Siemens</strong>. ”De spurgte, hvorfor jeg ikke prøvede med en ultralydsaftaster i stedet for, og så fik vi lov til at låne en aftaster og noget programmeringssoftware. Jeg satte den op i en lille bøjle, og så testede vi på alle overflader og alle farver. Vi testede samme dag, jeg fik sat den til, og inden vi gik hjem, var vi overbeviste om, at det var den rigtige løsning,” siger Johnni Nørreskov, der samtidig glæder sig over, at løsningen med ultralyd endda barberede endnu mere af prisen, end hvis han havde fået fat i de billigste laseraftastere.
Johnni Nørreskov glæder sig over, at løsningen med ultralyd endda barberede endnu mere af prisen. 11