BARNDOMMENS GADE - Delfinen

14
TEMA: BARNDOMMENS GADE
”Evigt bortsvandt helligdommen”. Det er sådan, Oehlenschlägers
slutter sit digt, for Oehlenschlägers pointe er, at vi mister det, når
vi vil gribe det, og det er præcis derfor, at guldhornene er blevet så
store. Det er, fordi de er væk. Det var, fordi der var en tyv, der greb
det før os. Og er det ikke sådan med alt det, vi forsøger at gribe?
Er det ikke sådan med naturen? Den fandt vi først på, da vi var ved
at ødelægge den? Er det ikke også sådan med barnet? Barnet blev
først omgærdet med alt mulig ulækker sentimentalitet, dengang
de voksne begyndte at romantisere det og havde glemt, hvor
forfærdeligt det er at være barn. Er det ikke sådan, det er med
landbruget? Da man begyndte at glemme, hvor forfær¬deligt det
var at vokse op på landet, hvor mange bank man fik i skolerne,
hvor hårdt det var, hvor strengt det var fra morgen til aften, så
begyndte man at hive alt mulig ragelse ned fra loftet og male det
almueblåt og sige: det er en spinderok fra gode gamle dage, fra
dengang verden hang sammen.
- uddrag af Rune Lykkeberg essay om Guldhornene for thirdear.dk