26.07.2013 Views

BARNDOMMENS GADE - Delfinen

BARNDOMMENS GADE - Delfinen

BARNDOMMENS GADE - Delfinen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Lad dig blive forført af<br />

Sukkerhøj ligegyldighed<br />

Anmeldelse af<br />

Megamind<br />

Jeg klukkede mig gennem den første tredjedel<br />

af filmen. Megaminds polerede overflade af<br />

animationsarbejde i milliondollarklassen er nemlig<br />

yderst forførende ved første øjekast. Tempoet er<br />

højt, det flyver med punch lines og figurerne er<br />

visuelt flot designet.<br />

Idéen til Megamind er også ret god. Skaberne<br />

fra DreamWorks har taget Supermands<br />

skabelseshistorie og spurgt, hvad der ville ske,<br />

hvis nu Supermand ikke var den eneste, der blev<br />

sendt til Jorden fra en fjern planet. De giver derfor<br />

Supermandefterligningen Metro Man et blåt<br />

sidestykke i Megamind. Mens Metro Man vokser<br />

op i fredelig familieidyl, udspiller Megaminds<br />

barndom sig bag tremmer med Metro Citys<br />

38<br />

Black Swan er en detaljerig og spektakulær<br />

film, hvor der er en mening bag hver eneste<br />

scene og en storslået cinematisk sanselighed i<br />

hvert af de dramatiske øjeblikke. Der er således<br />

ikke et moments kedsomhed i historien om Ninas<br />

(Natalie Portman) stræben efter succes som<br />

ballerina. Opnåelsen af succes kompliceres af<br />

hendes samtidige personlige konflikter som både<br />

perfektionist og sexuel afviger samt et fortløbende<br />

voksende pres for at lade sit begær komme til<br />

udtryk i sit liv og i sin dans.<br />

Svanesøen skal opføres i Ninas balletkompagni.<br />

Rollerne bliver fordelt af balletmesteren, og der<br />

er kun én hovedrolle, som både skal danse den<br />

uskyldsrene hvide svane og den forførende sorte<br />

svane. Nina, som er en af de bedste dansere i<br />

balletgruppen, træner ihærdigt for at få rollen.<br />

Hele hendes liv er centreret om at slå igennem<br />

som balletstjerne, og er indrettet derefter. Ninas<br />

forventningsfulde mor anretter en halv grapefrugt<br />

og et æg til morgenmad til Nina, som hun dog<br />

nogle gange kaster op, når presset fra moderen,<br />

balletmesteren eller de andre dansere bliver<br />

for stort. Samtidig dukker der af og til nogle<br />

uforklarlige sår op på Ninas krop, og den dirrende<br />

usikkerhed under Ninas perfektionisme tiltager.<br />

Alt er heller ikke, som det skal være i balletten,<br />

kriminelle. Således får vi både udviklet en helt og<br />

en skurk.<br />

Megaminds fortælling er dog på ingen måde den<br />

klassiske helt-mod-skurk-historie, og det kunne<br />

måske have været filmens redning at udfordre<br />

den klassiske opsætning. Desværre mangler der<br />

kontraster; Megamind er aldrig overbevisende<br />

ond, og Metro Man er aldrig den irriterende<br />

glansbilledeperfekte helt, som han ellers sættes<br />

op til at være. Hele filmindtrykket bliver tilsølet<br />

af en konstant strøm af punch lines. Filmen er<br />

simpelthen bange for at miste sit publikums<br />

opmærksomhed, og giver sig derfor aldrig tid til at<br />

hvile i øjeblikket.<br />

Black Swan<br />

Megamind føles mest som en forlænget udgave<br />

hvor Nina fanger balletmesterens opmærksomhed<br />

med sin kontrollerede og disciplinerede dans, som<br />

kendetegner den hvide svane, men som i følge<br />

balletmesteren ikke indfanger den sorte svanes<br />

forføriske væsen. Som dagene skrider frem mod<br />

den store aften, tiltager frekvensen af mystiske<br />

forvandlinger med Ninas krop og sind - ofte sat i<br />

værk af hendes dragen mod den altid mørkklædte<br />

danser Lilly. Både moderen, Lilly og balletmesteren<br />

vil hver især have noget fra Nina, og samtidig er<br />

der noget dystert inde i hende, som vokser i takt<br />

med hendes tab af kontrol over sig selv.<br />

Et hav af spørgsmål både i og udenfor filmen<br />

rejser sig undervejs i dens tematisering af blandt<br />

andet anerkendelsesfiksering og sex, men<br />

som tilskuer forføres man først og fremmest<br />

af filmens æstetik og intensitet. Black Swan<br />

er præget af en utrolig flot og stemningsfuld<br />

kameraføring og lydside, der i den grad<br />

understreger Ninas sindstilstand, og lægger en<br />

dyb og mørk grundstemning i filmen. Denne<br />

tekniske overlegenhed skaber med Natalie<br />

Portmans eminente skuespil og instruktørens<br />

grænsesøgende makabre scener en virkelig<br />

gennemført, nærværende og nervepirrende film.<br />

<br />

af en sukkerhøj Cartoon Network-tegnefilm,<br />

sporadisk krydret med vittigheder til forældrene,<br />

som intet – absolut intet – har med resten af filmen<br />

at gøre. Endvidere stjæler DreamWorks fra sig selv,<br />

og filmen minder derfor alt for meget om deres<br />

tidligere udgivelser (især Monster vs. Aliens). Selv<br />

ikke Alan Menkens flotte arbejde på lydsiden<br />

kan redde det her sejlende rod. DreamWorks skal<br />

virkelig lægge kursen om, hvis de kunstnerisk<br />

skal nå op på siden af Disney og Pixar. Hold dig<br />

fra biografen i denne omgang og brug i stedet<br />

pengene på at anskaffe dig Disneys De Utrolige på<br />

dvd.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!