BARNDOMMENS GADE - Delfinen

LEDER
Vi nåede ikke langt ind i 2011, før angrebne blev
sat ind mod universiteterne og de studerende.
Det mest spektakulære angreb er indtil videre
kommet fra faglig sekretær i 3F, Mattias
Testafaye. Han vil halvere universiteternes
forskningsbevillinger og bruge dem på centre
for håndværksforskning. Der kan stilles mange
spørgsmål ved Testafayes argumentation, men
forslaget illustrerer, at de studerendes særstatus
på ingen måde er sikker. Heller ikke hos de
traditionelle forbundsfæller på venstrefløjen.
Det største ramaskrig blandt de studerende
blev selvsagt vakt af forslaget om at fjerne SU på
kandidatuddannelserne, signeret regeringens
Vækstforum. Forslag om at skære i SU’en har
det med at agere afledningsmanøvre for
andre og ofte lige så gennemgribende tiltag. I
Vækstforummets oplæg er det således lige så
stor grund til at hæfte sig ved forslagene omkring
universitetsuddannelsernes opbygning og
fagudbud.
I Vækstforum sidder blandt andre administrerende
direktør i A.P. Møller Mærsk, Niels Smedegaard
Andersen. Han har næppe stået for oplæggets
KLUMME
”Hvad er nu det for noget hash?” tænker du straks.
”En ny klummeskribent i Delfinen? Er verden af
lava?”
Velsagtens ja. Jeg er ganske rigtig ny skribent
i både dette og de næste par numre, og jeg
vil skrive uden omsvøb og direkte fra min
skrumpelever.
Jeg vil hverken bruge min eller jeres tid på
høflighedsfraser, og jeg gider heller ikke bruge
energi på at fremstille mig selv som krukket eller
excentrisk. Det er der nok af andre, der gør. Lad
mig i stedet skære ind til lårbenet og være ærlig:
Jeg er en afdanket student på 10. semester,
og igennem de sidste mange år har jeg tumlet
omkring på snart sagt alle afdelinger og
kringelkroge af kongeriget campus. Jeg har mødt
et utal af undervisere, medstuderende, pedeller
og kantinedamer ikke mindst. De allerfleste har
inspireret mig og motiveret mig med deres åbne
indstilling over for andre og verden og deres
begær efter viden (og vin). For pokker. Tak for det!
Gennem årene er jeg også stødt på en anden
slags studerende, en degenereret afart. Forkælede
4
konkrete udformning, men han kan helt
sikkert nikke genkendende til indholdet. Det er
samme øvelse, som Smedegaard tidligere har
udført på Carlsberg og nu i A.P. Møller Mærsk:
benchmarking, effektivisering og et konstant fokus
på kundens behov. Kunden er i dette tilfælde det
private erhvervsliv, der skal købe arbejdskraft af
universiteterne.
På den baggrund taler Vækstforum meget om, at
de færdige kandidater (der i visse tilfælde måske
kan nøjes med at være bachelorer) skal passe til
jobudbuddene i den private sektor. Det vil man
opnå ved at få flere til at starte på for eksempel
bioteknologi end på litteraturhistorie, men
også ved få at flere studerende i praktik i private
virksomheder undervejs i deres uddannelse.
I dansk erhvervsliv er man god til at forlange, at
universiteterne skal bygges op efter erhvervslivets
hoved. Deres forslag og visioner maler et smukt
billede af vækst og synergi, men er også helt
omkostningsfri for virksomhederne. Det er
altid universiteterne og de studerende, der
skal rette ind og lægge til for virksomhedernes
skyld. Virksomhederne forpligter sig derimod
aldrig til at aftage de ingeniører og forskere,
mennesker, der frem for at søge forståelse for livet,
naturen og medmenneskets værdi lukker øjnene
for samfundet uden for akademiet. De graver sig
ned i bøger, pamfletter og teorier med næsen i
sky, og deres sind fyldes af akademisk hovmod og
selvfedme. Det pisser mig af.
Disse åndssnobber surmuler jævnligt over SU’en,
der paradoksalt nok netop er medfinansieret af
den slidsomme hob af arbejdere, de skyr. De rabler
op om, at de studerer for at få et meningsfyldt job
og et meningsfyldt liv – modsat vejarbejderen og
tankpasseren.
Det er det dummeste, jeg har hørt. De fleste
åndsstudier fører direkte ud i et meningsløst
tomrum, mens håndværket og det slidsomme
arbejde er rygraden i vores samfund. Det er netop
vejlæggeren, der er uundværlig og lægger grund
for enhver civilisation. Det er mere, end man kan
sige om visse pseudointellektuelle parasitter.
I kan betragte dette som en hyldest til det tavse
flertal af hårdtarbejdende mennesker, der bærer
os andre på deres ryg. Vi er privilegerede, og vi ved
det. De færreste af os er elitære røvhuller. Heldigvis
de efterspurgte for fem år siden. De forpligter
sig heller ikke nødvendigvis til at oprette
relevante praktikstillinger for alle typer
universitetsstuderende.
Det er prisværdigt og sikkert også nødvendigt,
at universiteterne udbygger samarbejdet med
det private erhvervsliv. Men det er endnu mere
vigtigt, at universiteterne forlanger andet og
mere af erhvervslivet end tomme løfter og
laboratoriesponsorater. Angreb er det bedste
forsvar.
da. Alligevel springer de vamle undtagelser mig i
øjnene, som små bunker af varm, våd hundelort på
fortovet. Føj!
Nok galde for nu. Jeg mangler kun at løfte sløret
for temaet på min næste, rigtige klumme. Emnet
vil være ”Gør Danmark klogere, hor mere”. Jeg vil
gerne udbasunere min konklusion allerede nu:
Kvinde, del din krop. Skej ud og spred ben for et
godt ord og en billig fadøl. Fød vores børn under
uddannelse.