Nr. 03-2013 - Bryggebladet

More documents

Recommendations

Info

8 BRYGGEBLADET 2. SEKTION 7. februar 2013 BRYGGEMIX Børnekulturhus ama’r er åbnet Det første børnekulturhus, der er bygget på børnenes ideer og præmisser, er nu åbnet på Øresundsvej. Det er en videreførelse af de mange aktiviteter for børn, som hidtil har holdt til i Amager Kulturpunkt – og nu altså med foden under ejet bord takket være penge fra både kommunen og private. Børnekulturhus Ama’r har i mange år dannet ramme om mange former for kulturelle aktiviteter for børn og unge med professionelle kunstnere som vejledere. Med indvielsen af børnekulturhuset går en 19 år gammel drøm i opfyldelse om eget hus og et større fokus på børns ideer. »Siden 1994 har Børnekulturhus Ama’r haft den fornemme opgave at formidle og arrangere kulturtilbud til lokale børn og unge på Amager. Over tid er børnekulturhuset flyttet fra en skurvogn til lokaler i Amager Kulturpunkt. Nu får Børnekulturhus Ama’r takket være økonomisk støtte af Lokale- og Anlægsfonden, Nordea-fonden og Københavns Kommune sit eget hus med en række faciliteter, der kendetegner et moderne kulturhus«, skriver Franz Bomberg, børnekulturhus Ama’r pressekontaktperson, i det materiale, Bryggebladet har modtaget. Børnenes ønsker Et af kriterierne for Børnekulturhus Ama’r har væ- ret at skabe aktiviteter på børnenes præmisser, hvor deres fantasi og iderigdom kan bliver brugt. Og i forbindelse med tilblivelsen af det nye hus har denne tankegang også drevet værket. Huset er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter ApS, som har skullet lytte til de lokale børns mange ideer og ønsker. Det er blevet til et hus, som med sine mange skæve vinkler, huler og trapper og sine mange muligheder for udfoldelse er, som børnene har ønsket sig. Åbningen af huset blev foretaget af kultur- og fritidsborgmester Pia Allerslev, trommeekvilibrisme ved Thomas Sandberg, det unge talentfulde ensemble Zapolski Stryger- ne og optrædener af børnekulturhusets egne børn og unge. ti dages program Efter åbningsdagen den 2. februar og 10 dage frem vil Børnekulturhus Ama’r emme af kærlighed, magi og mystik. »Det skæve slot – et kærlighedsunivers for børn og unge«, kalder de selv de ti dages program. Ifølge pressematerialet fra det nye børnekulturhus har man inviteret institutioner, skoler og børnefamilier til en række eventyrlige dage. Jesch Se programmet på børnekulturhus-amar.dk mogens Dahls Koncertsal Ny sæson med interessante foredrag og sangaftener. Årets sæson er i gang i Mogens Dahls Koncertsal på Islands Brygge. Første programsatte arrangement var med Folketingets formand Mogens Lykketoft. Senere kommer journalist og forfatter Samuel Rachlin, skuespilleren Ellen Hillingsø og en masser af sang og musik – herunder en støttekoncert til fordel for Amnesty International. Igen er det lykkedes Mogens Dahls Koncertsal ved Kigkurren her på Islands Brygge at sammensætte et fantastisk interessant program. Selv kalder arrangørerne det en række aftener, hvor kendte politikere, forfattere, direktører, tv-personligheder med videre lader fællessang være omdrejningspunkt for deres foredrag. Man kommer vidt omkring på de aftener, og det er altid spændende at høre, hvilken speciel tone gæsterne finder frem. I ugen der gik, var det Mogens Lykketoft, der var gæst, og senere i maj bliver det journalist og forfatter Samuel Rachlins tur til at gæste Bryggen. Rachlin på besøg Samuel Rachlin er en af de karismatiske personligheder, der har støttet op om Mogens Dahls koncertsalsprojekt gennem alle årene. Flere gange har han besøgt stedet, hvor han med stort engagement har været med til at definere stedets foredrags- og sangaftener. Han har i flere år været TV2’s nyhedsvært, hvilket gjorde ham til et kendt ansigt i hele kongeriget. Men at Rachlin endte i Danmark som journalist, det stod ikke skrevet i kortene. Forældrene boede i en lille litauisk by, der i dag ligger på grænsen til den russiske Kaliningrad enklave – det gamle Königsberg i Preussen. Moderen var dansk, faderen litauisk og begge jøder. I hjemmet blev der talt tysk, for på det tidspunkt var Litauen en kulturel smeltedigel med en af de største jødiske befolkninger i Nordeuropa. Litauen var besat af Sovjetunionen, og Samuel Rachlins forældre blev tvangsforflyttet til Sibirien i 16 år, hvor Samuel blev født. Hvor absurd det end lyder, så reddede tvangsforflyttelsen deres liv. Dagene efter tvangsforflyttelsen rykkede Nazi-Tyskland ind i det af Sovjetunionen besatte Litauen. Alle jødiske beboere i Rachlins lille by – omkring 600 – blev skudt. Ingen overlevede – kun nogle af de, der få dagen inden var blevet tvangsdeporteret af Stalin. Efter 16 års forsøg lykkedes det familien af slippe ud af Sovjet og komme til Danmark. Litauen forblev besat til 1990, hvor man i marts samme år erklærede sig frie og selvstændige igen. Hele familiehistorien kan læses i den bog, Samuel Rachlins forældre har udgivet: 16 år i Sibirien. I bogen Mig og Stalin (2012) gav Samuel Racklin selv bevægende skildringer af et i sandhed kosmopolitisk liv, der blandt meget andet har ført ham og et tv-hold tilbage til det Sibirien, som familien blev tvangsdeporteret til. I dag er han bosat i Italien, hvorfra han sætter kursen mod Islands Brygge til en sangaften med kosmopolitisk tilsnit. Ellen Hillingsø, Knud foldschack... Rachlins besøg er kun et af mange interessante arrangementer. Skuespilleren Ellen Hillingsø kommer på besøg. Det gør Christiania- og Ungdomshus-advokaten Knud Foldschack også. Derudover er der et rigt koncertprogram. Du kan læse meget mere om alle aftenerne på Mogens Dahl Koncertsals hjemmeside: www.mogensdahl.dk eller ved at følge med på Facebook. Jesch Clemens og Carmen Af: Line Gudnitz Baun redaktion@bryggebladet.dk Rapperen Clemens, som er bosiddende på Bryggen, står bag alle teksterne til Steen Koerners nyopsætning af Bizet’s Carmen. Gennem Clemens’ tekster forvandles det klassiske stykke til en tidsaktuel acti- ontragedie. Stykket opføres fra den 15. februar på Bellevue Teatret med blandt andre skuespillerne Anne Sofie Espersen, Lars Ranthe og Karl Bille. I næste nummer af Bryggebladet kan du læse et interview med Clemens om karrieren, Carmen og livet på Bryggen.
7. februar 2013 2. SEKTION Små bankrøvere fra Islands Brygge Af Anne Moritz Redaktion@bryggebladet.dk Klokken er ti minutter i elleve. Det er en helt almindelig torsdag formiddag på Nørreport metrostation. Et kvarter tidligere er 5.X, deres to lærere og gæstelærer stået af metroen. De har taget rulletrapperne op – og står nu højt oppe og gør sig klar. Imens står Bryggebladets udsendte stadig nede på metroperronen og kigger på det lidt sløve liv sådan en torsdag. Her står folk og venter. Når metroen ruller ind, myldrer det dovent ind og ud ad vognene. En børnehave, to og to på række med ens gule signalveste venter pænt på deres metrotog. Mens de stiger på, kommer en skoleklasse ned ad trapperne og venter på deres tur til at gå om bord. Nu kommer 5.X – alle nu i hvide T-shirts og på en snorlige række ned ad rulletrappen. Uvilkårligt går tanken på, at det da er en ualmindelig velafrettet klasse i det offentlige rum. De tiltrækker sig ikke megen opmærksomhed, men går nu frem på perronen og stiller sig der, hvor folk fra S-togene kommer fra. Nu tager eleverne hvide masker på, og folk kigger lidt. Så brager musikken ud af en højtaler – Vangelis, Chariots of Fire. Soundtracket til »Viljen til sejr«, som filmen hedder på dansk. 5.X har alles opmærksomhed. Stille bevæger de sig til musikken. Det er et fascinerende skue. Folk smiler og virker nysgerrige, nogle skuler og kan ikke forstå, hvad der sker, men livet går videre i metroen, dog med lidt besvær. De lærere, som er på tur med en anden klasse, har deres hyr med at få eleverne med metroen. Imens fortsætter 5.X deres robotdans. De er så øvede, at de blot rykker sig lidt og gør plads til de, som vil forbi – det uden at miste koreografien. Hvad foregår der? Et metrotog kommer ind. En ung mobiltalende fyr udbryder til den, han taler med: – Jeg ved ikke, hvad der foregår, sindssygt! Er det små bankrøvere? Så er han ellers på vej op ad rulletrappen. Musikken skifter til hip hop – og det får straks to ældre hattedameveninder til at danse med på beatet. Det kører for 5.X, de danser og giver folk på perronen en oplevelse. Da musikken slutter, tager eleverne maskerne af og myldrer væk. Det virker umærkeligt, at der netop har stået cirka 20 børn og flashmobbet deres dans. – Jeg var nervøs og spændt, men da vi kom i gang, forsvandt spændingen, fortæller Johanna, elev i 5.X. Snakken går på kryds og tværs om, hvordan det var at optræde, bare sådan på en perron. Nu har de fået blod på tanden og bliver enige om at tage tilbage til Islands Brygge og flashmobbe i kulturhuset, inden der er spisefrikvarter på skolen. får klapsalver De smarte gutter, som holder brunchmøde i cafeen i Kulturhuset Islands Brygge, bliver noget overraskede, da pladsen mellem bordene fyldes op af alle eleverne med hvide T-shirts og BRYGGEBLADET 5.X overraskede på Nørreport Station og i Kulturhuset Islands Brygge – og måske overraskede de også sig selv. mødested i havnen? Af Jens Høy Ilsøe Sjöblom, kommunikationsmedarbejder, Kulturhuset Islands Brygge Den gratis kulturfestival Kulturhavn kommer i år til at finde sted fra den 2.-4. august. Hvert år kommer der mange nye og spændende initiativer med kulturoplevelser, men også med prøver på visioner for, hvad Københavns Havn kan være, der rækker ud over blot at være en havn. Vægten under festivalen ligger selvsagt på kulturens rolle, men i lige så høj grad på, hvad der gør havnen til et socialt mødested, hvor fællesskab og kultur er i centrum. Kulturhavn er en kilde til at give liv til et af Københavns allerstørste arealer. Der er kort sagt potentiale i Københavns Havn, som Kulturhavn hvert år udfordrer og præsenterer. Sociale oaser Som socialt potentiale kunne havnen måske udnyttes bedre for byens borgere permanent. For eksempel står området omkring Knippelsbro som en vedvarende påmindelse om et anlægsprojekt, der var projekteret til at åbne havnen, men i stedet delvis har været med til at afgrænse og lukke den. Med Udenrigsministeriets bunkerlignende bygninger på den ene side af Knippelsbro og Nordeas afspærring af området på den anden bliver det at finde adgangen til havneløbet næsten en præstation i sig selv på Christianshavnssiden. På længere sigt vil den omdiskuterede Olafur Eliassonbro, »Cirkelbroen«, som i øvrigt bliver betalt af Nordeafonden, kunne åbne op for trafikken mellem Christianshavn og over mod Langebro, så flere mennesker får mulighed for at benytte sig af adgangen til havneløbet – også under daglig transport til fods eller på cykel fra indre by og Islands Brygge. Cirkelbroen vil ikke blot være en trafikal åbning af havnefronten, den vil også kunne udgøre en lille oase overfor der, hvor Den Sorte Diamant spejler sig i og selv spejler vandet. Havnen kan mere Samlingspunkter, mødesteder og en form for øer i hverdagen og til sommerens afslapning, ude i havnens vand, blev i artiklen »Se fem forslag til forbedringer og folkeliggørelse af Københavns Havn« i Politiken den 5. januar i år omtalt, hvor de to tegnestuer Tredje Natur og PK3 har givet forslag til den såkaldte Blå Plan. Som der står i Karsten Ifversens (Arkitekturredaktør på Politiken) artikel, så var de to tegnestuers udgangspunkt for at fremstille forslaget Blå Plan kort sagt »at lave en visionsplan for rekreativ udnyttelse af havnen«. Det er lige her, Kulturhavnfestivalen er højaktuel med sin store erfaring fra, hvad der skal til for at skabe liv i og omkring havnen. En af visionerne i Blå Plan er at »udviske den skarpe grænse mellem vand og land«. Hvad kan det betyde? I praksis kan det betyde, at sådan noget som et bibliotek, en kulturel vidensinstitution, på sigt kan blive et samlingssted for fællesskab, ude på og måske også under vandoverfladen i havneløbet ikke så langt fra Bryggebroen. Det ville ikke blive en konkurrent til den smukke diamant længere mod nord, men tværtimod et sted, der kan være med til at forny bibliotekernes og ikke mindst havnens profil som åbne steder med fællesskab i centrum. Mange biblioteker har faldende udlånstal – men i artiklen »Flere biblioteker holder åbent efter lukketid« fra DR fremgår det, at der er brug for bibliotekerne og bibliotekarerne – som et servicested, der formidler viden til og mellem indbyggerne. fremtidige møder Der er også brug for bibliotekerne som et socialt mødested, der letter adgangen til viden for borgeren og forskeren, og de unge i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne. I København er der to bib- 9 masker på. De og de øvrige gæster ser betagede og forundrede på, da 5.X gentager deres kunststykke fra Nørreport. Denne gang fortsætter livet i cafeen ikke bare, da eleverne myldrer ud af lokalet. De forlader lokalet til lyden af klapsalver. Udenfor kulturhuset står sultne elever, og igen tales der om oplevelsen ved at optræde for folk. Nogle syntes, at det var mere nervepirrende at optræde i Kulturhuset Islands Brygge, hvor publikum sad så tæt på. Omvendt var det fedt at få applaus. Andre syntes, Nørreport var mere grænseoverskridende. Omkring to tredjedele af børnene har lyst til at lave flere flashmobs, fordi det bare var fedt at overraske midt i hverdagen. Men måske er de også selv blevet overraskede over, hvad de egentlig kunne. Flashmobben var en del af det huskunstnerprojekt på Skolen på Islands Brygge, som Freestyle Phanatix har kørt i uge to til fire i samarbejde med 5.X. Projektet har fået økonomiske støtte fra Amager Vest Lokaludvalg og Statens Kunstråd. lioteker, der har skilt sig ud i hver sin ende af byen. Det ene ligger på Rentemestervej i Nordvest og det andet ligger på Islands Brygge. Sidstnævnte er mest aktuelt i denne sammenhæng. På trods af at Islands Brygge Bibliotek står overfor en efterhånden tiltrængt renovering, er det et populært besøgssted i lokalområdet, og udlånstallet er stigende. Derfor er der på tegnebrættet til årets Kulturhavn blevet lagt en idé til videre drøftelse om at forsøge sig med et flydende pilotprojekt ude i Københavns Havn. Her vil nogle af bibliotekets ressourcer bliver lagt som en flydende afdeling af Islands Brygges Bibliotek ude i den åbne havn. Lige nu gemmer Islands Brygge Bibliotek sig lidt i en krog af Njalsgade. Ude i havneløbet findes der plads til et bibliotek, og på sigt kunne en permanent flytning af Islands Brygge Bibliotek være en oplagt mulighed. Her vil der kunne skabes et åbent mødested for byens indbyggere, hvor endnu flere kan bydes indenfor, samtidig med at det kan hjælpe til byens vidensformidling med en endnu mere social og åben profil til gavn for Bryggens og byens borgere.
Page 1 and 2: BRYGGEKuLTuR 2BRYGGEBLADET 2. SEKTI
Page 3 and 4: ÅBNINGSTIDER: MAN-ONS 10-18 TOR &
Page 5 and 6: 7. februar 2013 Martin, Jans assist
Page 7: 7. februar 2013 BRYGGELIV 2. SEKTIO
Page 11: KULTURHUSET ISLANDS BRYGGE ViNTERJA

Nr. 03-2013 - Bryggebladet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?