Nr. 03-2013 - Bryggebladet

7. februar 2013
2. SEKTION
Små bankrøvere fra Islands Brygge
Af Anne Moritz
Redaktion@bryggebladet.dk
Klokken er ti minutter i elleve.
Det er en helt almindelig
torsdag formiddag
på Nørreport metrostation.
Et kvarter tidligere er 5.X,
deres to lærere og gæstelærer
stået af metroen. De har
taget rulletrapperne op – og
står nu højt oppe og gør sig
klar.
Imens står Bryggebladets
udsendte stadig nede på
metroperronen og kigger
på det lidt sløve liv sådan
en torsdag. Her står folk og
venter. Når metroen ruller
ind, myldrer det dovent ind
og ud ad vognene.
En børnehave, to og to på
række med ens gule signalveste
venter pænt på deres
metrotog. Mens de stiger
på, kommer en skoleklasse
ned ad trapperne og venter
på deres tur til at gå om
bord.
Nu kommer 5.X – alle nu i
hvide T-shirts og på en snorlige
række ned ad rulletrappen.
Uvilkårligt går tanken
på, at det da er en ualmindelig
velafrettet klasse i det offentlige
rum. De tiltrækker
sig ikke megen opmærksomhed,
men går nu frem
på perronen og stiller sig
der, hvor folk fra S-togene
kommer fra. Nu tager eleverne
hvide masker på, og
folk kigger lidt. Så brager
musikken ud af en højtaler
– Vangelis, Chariots of Fire.
Soundtracket til »Viljen til
sejr«, som filmen hedder på
dansk.
5.X har alles opmærksomhed.
Stille bevæger de sig
til musikken. Det er et fascinerende
skue. Folk smiler
og virker nysgerrige, nogle
skuler og kan ikke forstå,
hvad der sker, men livet går
videre i metroen, dog med
lidt besvær.
De lærere, som er på tur
med en anden klasse, har
deres hyr med at få eleverne
med metroen. Imens fortsætter
5.X deres robotdans.
De er så øvede, at de blot
rykker sig lidt og gør plads
til de, som vil forbi – det
uden at miste koreografien.
Hvad foregår der?
Et metrotog kommer ind.
En ung mobiltalende fyr
udbryder til den, han taler
med:
– Jeg ved ikke, hvad der
foregår, sindssygt! Er det
små bankrøvere?
Så er han ellers på vej op
ad rulletrappen.
Musikken skifter til hip
hop – og det får straks to
ældre hattedameveninder
til at danse med på beatet.
Det kører for 5.X, de danser
og giver folk på perronen
en oplevelse. Da musikken
slutter, tager eleverne maskerne
af og myldrer væk.
Det virker umærkeligt, at
der netop har stået cirka 20
børn og flashmobbet deres
dans.
– Jeg var nervøs og
spændt, men da vi kom i
gang, forsvandt spændingen,
fortæller Johanna, elev
i 5.X.
Snakken går på kryds og
tværs om, hvordan det var
at optræde, bare sådan på
en perron. Nu har de fået
blod på tanden og bliver
enige om at tage tilbage til
Islands Brygge og flashmobbe
i kulturhuset, inden
der er spisefrikvarter på
skolen.
får klapsalver
De smarte gutter, som
holder brunchmøde i cafeen
i Kulturhuset Islands
Brygge, bliver noget overraskede,
da pladsen mellem
bordene fyldes op af alle eleverne
med hvide T-shirts og
BRYGGEBLADET
5.X overraskede på Nørreport Station og i Kulturhuset Islands Brygge – og måske overraskede de også sig selv.
mødested i havnen?
Af Jens Høy Ilsøe Sjöblom,
kommunikationsmedarbejder,
Kulturhuset Islands Brygge
Den gratis kulturfestival
Kulturhavn kommer i år til
at finde sted fra den 2.-4.
august.
Hvert år kommer der
mange nye og spændende
initiativer med kulturoplevelser,
men også med prøver
på visioner for, hvad Københavns
Havn kan være,
der rækker ud over blot at
være en havn.
Vægten under festivalen
ligger selvsagt på kulturens
rolle, men i lige så høj grad
på, hvad der gør havnen til
et socialt mødested, hvor
fællesskab og kultur er i
centrum. Kulturhavn er en
kilde til at give liv til et af
Københavns allerstørste
arealer. Der er kort sagt
potentiale i Københavns
Havn, som Kulturhavn
hvert år udfordrer og præsenterer.
Sociale oaser
Som socialt potentiale kunne
havnen måske udnyttes
bedre for byens borgere
permanent. For eksempel
står området omkring Knippelsbro
som en vedvarende
påmindelse om et anlægsprojekt,
der var projekteret
til at åbne havnen, men i ste-
det delvis har været med til
at afgrænse og lukke den.
Med Udenrigsministeriets
bunkerlignende bygninger
på den ene side af
Knippelsbro og Nordeas afspærring
af området på den
anden bliver det at finde adgangen
til havneløbet næsten
en præstation i sig selv
på Christianshavnssiden.
På længere sigt vil den
omdiskuterede Olafur Eliassonbro,
»Cirkelbroen«,
som i øvrigt bliver betalt
af Nordeafonden, kunne
åbne op for trafikken mellem
Christianshavn og over
mod Langebro, så flere
mennesker får mulighed for
at benytte sig af adgangen
til havneløbet – også under
daglig transport til fods eller
på cykel fra indre by og
Islands Brygge.
Cirkelbroen vil ikke blot
være en trafikal åbning af
havnefronten, den vil også
kunne udgøre en lille oase
overfor der, hvor Den Sorte
Diamant spejler sig i og selv
spejler vandet.
Havnen kan mere
Samlingspunkter, mødesteder
og en form for øer i hverdagen
og til sommerens
afslapning, ude i havnens
vand, blev i artiklen »Se fem
forslag til forbedringer og
folkeliggørelse af Københavns
Havn« i Politiken den
5. januar i år omtalt, hvor de
to tegnestuer Tredje Natur
og PK3 har givet forslag til
den såkaldte Blå Plan.
Som der står i Karsten
Ifversens (Arkitekturredaktør
på Politiken) artikel,
så var de to tegnestuers
udgangspunkt for at fremstille
forslaget Blå Plan kort
sagt »at lave en visionsplan
for rekreativ udnyttelse af
havnen«. Det er lige her,
Kulturhavnfestivalen er
højaktuel med sin store erfaring
fra, hvad der skal til
for at skabe liv i og omkring
havnen.
En af visionerne i Blå Plan
er at »udviske den skarpe
grænse mellem vand og
land«. Hvad kan det betyde?
I praksis kan det betyde,
at sådan noget som et bibliotek,
en kulturel vidensinstitution,
på sigt kan blive
et samlingssted for fællesskab,
ude på og måske også
under vandoverfladen i havneløbet
ikke så langt fra
Bryggebroen.
Det ville ikke blive en
konkurrent til den smukke
diamant længere mod nord,
men tværtimod et sted, der
kan være med til at forny
bibliotekernes og ikke
mindst havnens profil som
åbne steder med fællesskab
i centrum.
Mange biblioteker har
faldende udlånstal – men i
artiklen »Flere biblioteker
holder åbent efter lukketid«
fra DR fremgår det, at der
er brug for bibliotekerne og
bibliotekarerne – som et servicested,
der formidler viden
til og mellem indbyggerne.
fremtidige møder
Der er også brug for bibliotekerne
som et socialt mødested,
der letter adgangen
til viden for borgeren og
forskeren, og de unge i skolerne
og på uddannelsesinstitutionerne.
I København er der to bib-
9
masker på.
De og de øvrige gæster
ser betagede og forundrede
på, da 5.X gentager deres
kunststykke fra Nørreport.
Denne gang fortsætter livet
i cafeen ikke bare, da eleverne
myldrer ud af lokalet.
De forlader lokalet til lyden
af klapsalver.
Udenfor kulturhuset står
sultne elever, og igen tales
der om oplevelsen ved
at optræde for folk. Nogle
syntes, at det var mere nervepirrende
at optræde i Kulturhuset
Islands Brygge,
hvor publikum sad så tæt
på. Omvendt var det fedt at
få applaus.
Andre syntes, Nørreport
var mere grænseoverskridende.
Omkring to tredjedele
af børnene har lyst til
at lave flere flashmobs, fordi
det bare var fedt at overraske
midt i hverdagen. Men
måske er de også selv blevet
overraskede over, hvad de
egentlig kunne.
Flashmobben var en del
af det huskunstnerprojekt
på Skolen på Islands Brygge,
som Freestyle Phanatix
har kørt i uge to til fire i
samarbejde med 5.X.
Projektet har fået økonomiske
støtte fra Amager
Vest Lokaludvalg og Statens
Kunstråd.
lioteker, der har skilt sig ud
i hver sin ende af byen. Det
ene ligger på Rentemestervej
i Nordvest og det andet
ligger på Islands Brygge.
Sidstnævnte er mest aktuelt
i denne sammenhæng.
På trods af at Islands
Brygge Bibliotek står overfor
en efterhånden tiltrængt
renovering, er det et populært
besøgssted i lokalområdet,
og udlånstallet er
stigende.
Derfor er der på tegnebrættet
til årets Kulturhavn
blevet lagt en idé til videre
drøftelse om at forsøge sig
med et flydende pilotprojekt
ude i Københavns Havn.
Her vil nogle af bibliotekets
ressourcer bliver lagt som
en flydende afdeling af Islands
Brygges Bibliotek
ude i den åbne havn. Lige
nu gemmer Islands Brygge
Bibliotek sig lidt i en krog af
Njalsgade.
Ude i havneløbet findes
der plads til et bibliotek, og
på sigt kunne en permanent
flytning af Islands Brygge
Bibliotek være en oplagt
mulighed.
Her vil der kunne skabes
et åbent mødested for byens
indbyggere, hvor endnu flere
kan bydes indenfor, samtidig
med at det kan hjælpe
til byens vidensformidling
med en endnu mere social
og åben profil til gavn for
Bryggens og byens borgere.