DIAKONblbladet - Diakonforbundene i Danmark

22 DIAKONbladet
Folkekirkens tjeneste – diakoniens ansigt…
Af Arne Bak, Formand for
Diakonhøjskolens Bestyrelse
I en tid hvor mange kræfter bruges til at diskutere og
forholde sig til folkekirkens placering i samfundet,
kan det være en refleksion værd at minde om, hvad
vi som kirke har som mission i det samfund, vi er en
del af. Fra Diakonhøjskolens udkigspost, hvor vi stiller
som krav til os selv at holde os orienteret om samfundets
udvikling på godt og ondt, forsøger vi at påvirke
i den kontinuerlige samfundsdebat, når det gælder
kirkens område og opgaver, og vil gerne påvirkes,
men ikke af meningsdannere som profilerer sig selv
og ikke sagen.
Vores fokus er altid, de som trænger skal hjælpes,
og diskussionens mål må være at bane vej til en positiv
handling over for de svageste i det land, vi nu er
sat i. Samtidig er landet ikke større, end vi også må se
mere globalt, hvilket vi gør med den Internationale Linie
på Diakonhøjskolen.
Diakonhøjskolens bidrag til Den Danske Folkekirkes
mission er, at vi uddanner diakoner til en tjeneste
blandt mennesker, som er i nød.
Vi uddanner diakoner til tjeneste i folkekirken i alle
de sammenhænge, hvor der er et behov.
Forskellighed gør stærk
Forudsætningen for at vi kan være et uddannelsessted
for mange forskellige studerende, som kommer
fra baggrunde, hvor forskellen i opfattelser i livets store
spørgsmål kan være markante, er, at vi er en samlende
uddannelsesinstitution, hvor vi er åbne i forhold
til optag af studerende.
Årene på Diakonhøjskolen er sammen med de
mange faglige og teologiske input en tid, hvor man
modnes til at få sine selvstændige holdninger til livets
mange spørgsmål.
At være studerende på Diakonhøjskolen betyder, at
man kan være et sted, hvor holdningerne må brydes.
December 2009
På en eller anden forunderlig vis har skolen en formidabel
evne til at samle efter brydninger, på en måde så
de færdiguddannede diakoner går berigede fra skolen
med et stort og meget værdifuldt arbejdsredskab
i bagagen.
Dette vigtigste arbejdsredskab er: – At det enkelte
menneske er værdifuldt og lige meget værd uanset
kald og stand. Forståelsen for hjælpen og tjenesten
er, at man respekterer andres holdninger og tanker,
uden at sætte sig til dommer over, om det nu er
rigtigt eller forkert.
Det store fællesskab omkring Diakonhøjskolen, og
de mange som i en speciel udfordrende periode har
været støtter for vores skole, er der, fordi Diakonhøjskolen
er noget helt specielt.
Stedet emmer af livsglæde, af lyst til at være til og
være en del af et fantastisk fællesskab, som er med
til at bære glæden og bevare kræfterne på diakonens
mangfoldige veje.
Disse veje findes både her i landet og for det bedste
missionsprojekt, vi har i forhold til udlandet, - skolens
internationale linie. På denne linie har vi studerende,
som hentes til landet, bliver ”genopladet” og kan med
ny viden og et nyt netværk drage hjem og være stærkere
i det diakonale arbejdsfelt, man kom fra.
Hjælp ud fra behov,
uden skelen til politiks korrekthed
Diakonhøjskolens fremtid er at være så forskellig fra
alle andre, at den bliver kendt på grund af sin markante
forskellighed. Det samlende sted, et sted hvor vi lader
diskussionen gå; men hvor vi lærer hinanden, at
når meningernes mod har bestået sin prøve, så har vi
et stort og fælles projekt, et projekt som berettiger os
til en fremtid i tjenesten: At vi skal hjælpe de mennesker
i vores samfund, som har behov, uanset om de er
nyere eller ældre danskere, uanset om de er mordere,
kriminelle, misbrugere, prostituerede, gamle og hjælpeløse,
eller dem de andre ikke vil hjælpe, specielt de
som af den ene eller anden grund er udstødt af familie,
samfund og anden social omgang.