Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

62
Unge og alkohol - En baggrundsrapport
b. Kvalitative undersøgelser i Danmark
Social klasse – forældrekommunikation og alkoholadfærd
Ifølge en kvalitativ undersøgelse foretaget af Kolind, vurderes det, at social klasse
kan være determinerende for de unges forhold til alkohol. Kolind anskuer klassebegrebet
i en relativ og sociostrukturel vinkel, herunder med fokus kommunikationen
omkring alkohol og de unges ’endelige’ alkoholadfærd (62). Med primært
udgangspunkt i de unges varierende kulturelle kapital, karakteriserer Kolind således
to overordnede sociale klasser, mainstreamers og mainstream-brydere med
forskellige sociale og kulturelle indgangsvinkler til en given alkoholadfærd. Ifølge
Kolind, udsættes de unge mainstreamers generelt for fl ere regler fra forældrenes
side, men er samtidig mere refl ekterede og nuancerede i forhold til disse
regler. De unge mainstreamers er vant til en bestemt samtalekultur i familien og
er således aktive medspillere i produktionen af regler omkring alkohol. Der kan
ligeledes defi neres en høj grad af meta-kommunikation mellem de unge og deres
forældre, da der ofte ikke er opstillet klare regelsæt, men i stedet mere vagt defi
nerede regler. Herudfra noterer Kolind, at der opstår et ”working-consensus”,
dvs. en oparbejdelse af implicitte forståelser mellem de unge og deres forældre i
forhold til, hvor grænserne går, når det kommer til alkohol. Reglerne kan overskrides,
men kun til en vis grad, da den unge ellers får dårlig samvittighed. Hos
de unge mainstreamers fi nder Kolind en klar skadereducerende og selvrefl eksiv
alkoholadfærd, da de er bevidste omkring eksempelvis, hvornår de skal holde en
pause med alkoholen, drikke et glas vand ect. Endvidere har de en betænksom
adfærd overfor deres kammerater og hjælper til, hvis nogen får det dårligt. Ifølge
Kolind kan alkoholindtaget i denne gruppe betegnes som kontrolleret eksperimentel
adfærd – et kontrolleret tab af kontrol – idet man ikke lader tingene løbe
af sporet. De unge er bevidste om, at alkohol er en nødvendighed for at opnå
social anerkendelse, men der hviler en vis skepsis overfor dem, der drikker for
meget. Der opstilles dermed, bevidst og selvkritisk, klare diskurser om, hvad der
er henholdsvis normal og afvigende alkoholadfærd (62).
I forhold til de unge mainstream-brydere, fi nder Kolind, at regler, i det omfang
de eksisterer, er mere direkte og ikke til forhandling mellem den unge og dennes
forældre. De unge refl ekterer i mindre grad over forældrenes eventuelle regler.
Der kan endvidere ikke defi neres en lignende ”working-consensus” som i den
foregående gruppe, men i stedet ses en mere utilsløret kommunikation. Disse
unge indgår hermed ikke i et implicit samvittighedsspil, hvis de bryder reglerne.
Ifølge Kolind er de ligeglade i forhold til eventuelt opstillede regler og grænser,
hvilket kommer til udtryk i deres alkoholadfærd, der er langt mere grænseoverskridende
end de unge mainstreamers. De er mindre refl eksive omkring deres
forbrug af alkohol og tænker ikke ud fra en skadereducerende optik. I stedet
fremhæver Kolind, at de er yderst risikosøgende, da det handler om at vise, at
man tør drikke igennem, overskride grænser, tabe kontrollen og gå imod main-