Unge og alkohol - En baggrundsrapport - Kræftens Bekæmpelse

38
Unge og alkohol - En baggrundsrapport
En anden amerikansk undersøgelse viser endvidere, at risikoen for afhængighed
stiger med varigheden af alkoholforbruget. Halvdelen af dem, som bliver afhængige,
bliver det inden for 10 år fra deres alkoholdebut, selvom de mest alvorlige
former for alkoholafhængighed sjældent indfi nder sig før 30-årsalderen (40).
Nogle undersøgelser argumenterer dog for, at alkoholafhængighed kan ses helt
ned i 16-17-årsalderen, men at de standardiserede kriterier, som klassifi cerer en
person som alkoholafhængig, er udviklet til voksne og disses forbrug, og derfor
ikke nødvendigvis afslører alkoholafhængighed hos unge (38) 8 . Den australske
og de amerikanske undersøgelser er ikke direkte applicerbare i forhold til dansk
kontekst, og skal således tages med forbehold. Dog kan de belyse nogle relevante
tendenser blandt unge og afhængighed i vestlige lande.
Alkohol og dødelighed
Sammenhængen mellem alkohol og dødelighed er kompleks, men der ses en
stigende dødelighed ved et stigende alkoholforbrug. Særligt har personer, der
drikker over høj-risiko genstandsgrænserne markant højere risiko for at udvikle
dødelig kræft (22). I SIF’s ”Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark”, anslås
det, at der hvert år dør omkring 3.000 danskere med en alkoholrelateret diagnose,
hvilket svarer til 5 % af alle dødsfald. Et alkoholforbrug, som overstiger høj-risiko
genstandsgrænserne, reducerer forventede leveår uden langvarig belastende
sygdom med fem år for mænd og et år for kvinder i forhold til personer med
et forbrug under disse genstandsgrænser. Personer, som drikker over høj-risiko
genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt (7). Baseret på diagnoser
fra Dødsårsagsregisteret er 7,6 % af alle dødsfald blandt mænd i Danmark relateret
til alkohol, mens det samme gælder for 2,9 % af alle dødsfald blandt kvinder. I
aldersgruppen 35-54 år er næsten hvert tredje dødsfald blandt mænd alkoholrelateret,
mens det blandt kvinder er det omkring 17 %. Blandt de alkoholrelaterede
dødsfald angives det endvidere, at 47 % af disse dødsfald direkte er forekommet
af alkoholforbrug, mens 53 % af dødsfaldene har alkohol som medvirkende
årsag. Kræftsygdomme er medvirkende årsag til 8 % af alle de alkoholrelaterede
dødsfald i Danmark, mens skrumpelever er den største tilgrundliggende årsag
med 27 %. Sammenlignet med alkohols relativt store betydning for kræft, er trafi
kulykker kun medvirkende årsag til 1 % af alle alkoholrelaterede dødsfald (7).
Nyere forskning har antydet, at drikkemønsteret spiller en stor rolle for alkohols
virkning på sygelighed og dødelighed. En dansk undersøgelse viser, at risikoen
for død fordobles blandt kvinder ved et episodisk forbrug (binge-drinking) sammenlignet
med et ’steady’ forbrug (7;41).
8 De nævnte undersøgelser benytter sig af det standardiserede mål DSM-III-R for alkoholafhængighed.